Titel: Vi har det så dejligt; Badehotellerne, gæsterne og postkortene, de sendte I Forfatter: Lene Nørgaard Munch I Sideantal: 223 I Genre: – I Forlag: Turbine I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget


Vi har det så dejlig tager læseren med en tur rundt langs de danske kyster i en tid, hvor det var moderne for det bedre borgerskab at holde ferie ved havet, fordi man havde råd,, og fordi tidens sundhedsråd var, at havbade havde en helbredende effekt på storbyens blege og blodfattige mennesker.
Stemningen i bogen sættes ved hjælp af et billedmateriale, som består af gamle postkort. Postkortene var en stor del af ferielivet. Man skrev dagligt beskeder til hinanden og sendte kort ud i verden for at fortælle familie og bekendte om ferien, og der blev endda udviklet et særligt frimærkesprog, hvor man ved at sætte mærket et bestemt sted og i en bestemt vinkel kunne sende skjulte budskaber til modtageren af det åbne postkort, som jo kunne læses af alle.
I dag oplever badehotellerne en renæssance. Interessen for det enkle og livsnydende ferieliv er stigende, og de gamle hoteller bygges om og åbner igen for badegæster.

Vi har det så dejligt tager læseren med rundt langt de danske kyster, og deres badehoteller. Nogle af dem i hvert fald. Men for mig gør det heller ikke det store, at det ikke er samtlige af Danmarks badehoteller, der er kommet med i bogen, for det ville virkelig have været et omfattende stykke arbejde. At der herved er udvalgt nogle rundt omkring i Danmark, giver dejligt med luft, men man føler samtidig, som læser, at forfatteren tager en med på en rundtur rundt i landet.

Jeg nød virkelig at dykke ned i Vi har det så dejligt; Badehotellerne, gæsterne og postkortene, som de sendte. For mig er det et stykke anderledes historie af Danmark. Vi er tilbage omkring 1900-tallet, hvor der skete en opblomstring i badehotellerne, og deres popularitet. Jeg er vild med historie, så for mig var det en ren fornøjelse at dykke ned i bogen.

Bogen er beriget med en masse billedmateriale, der på skønneste vis komplimenterer teksten, og virkelig visualiserer badehotellernes og gæsternes historie og tilknytning. At bogen samtidig er beriget med en masse postkort, fortæller en del om gæsternes brug af disse under deres ferier, havbade osv. At tage på ferie på et badehotel, var på nærmeste vis en lægeordination, da det var in dengang at tage ud til kysterne for at rekreere fra ‘byens blege og blodfattige mennesker’.

Vi har det så dejligt får 4 stjerner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.