Titel: Uden min datter I Forfatter: Anders wendt Jensen I Sideantal: 193 I Genre: – I Forlag: Saxo Publish I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren


“Du kommer ikke til at se barnet

Du kan godt forsøge at kæmpe din kamp gennem myndighederne, men du bliver ikke en del af barnets liv. Mit barn skal ikke være et delebarn. det skal vokse op i en harmonisk hverdag, hvor jeg har en kæreste, som barnet kommer til at vokse op med, og som det kommer til at kalde far”

Sådan lyder beskeden til Anders Wendt Jensen fra den kvinde, der bryder kontakten med ham, da hun er midt i graviditeten med deres barn. Hun forhindrer ham effektivt i at få kontakt til sin datter og ikke mindst afskærer deres datter fra at se sin far. I dag er pigen syv år gammel, og han har stadig ikke set hende.

Denne bog giver et rystende indblik i, hvordan den ene forælder effektivt kan fjerne den anden fra deres fælles barn. Historien blotlægger et ineffektivt og kvælende langsommeligt system, hvor samværschikane betaler sig, og hvor myndigheder kan sættes skakmat, hvis man målrettet undlader at følge reglerne. Sanktionsmuligheder er ikke eksisterende, og tilbage står en farm der ikke har nogen retssikkerhed. En far uden sin datter.

Alle burde have ret til at kende deres børn. Desværre er det dog almindelig kendt, at forældremyndighedssager, eller bare samværssager, kan trække i langdrag og at en afgørelse heraf typisk tilfalder moderens fordel. Men er det nu altid en fordel for barnet? Selvfølgelig er barnet afhængigt af sin mor i hvert fald det første års tid, alt efter hvor lang tid hun ammer, men faderfiguren er, efter min mening, en vigtig del af et barns identitetsdannelse. Det er vigtigt, at barnet ved hvor, og hvem, det stammer fra.

Desværre har Anders Wendt Jensen ikke fået lov til at opleve ovenstående i løbet af de syv år hans datter nu er blevet. Gentagne gange er han blevet modarbejdet af et system, der i bund og grund burde hjælpe begge parter i sådanne sager til at nå frem til en enighed. Alligevel oplever Anders at møde muren hver gang der bliver lagt op til eventuelle fremskridt i sagen, men grundet stor modgang fra moderen side, bliver sagen trukket i langdrag. Da der endelig, efter nogle år, bliver truffet afgørelse i en børnesagkyndig undersøgelse, bliver Anders langt om længe tilkendt samvær med sin datter. Desværre er moderen på dette tidspunkt rejst ud af landet sammen med deres fælles barn, og ingen ved tilsyneladende hvor de befinder sig.
Da moderen, sammen med datteren, efter halvandet år endelig er tilbage i Danmark, genoptages sagen. Der skal laves en ny børnesagkyndig undersøgelse, men her kommer moderen med endnu en ny ’undskyldning’ for at Anders ikke skal have mulighed for samvær med sin datter; datteren har fået konstateret børneleddegigt og er behandlingskrævende. En behandling, jeg tænker, at Anders sagtens kunne, og ville, have bistået og støttet i og under!

For mig at se, har denne sags forløb været fuldstændig urimeligt. Det er en fuldstændig umenneskelig oplevelse, som Anders har været udsat for i kampen for at se sin datter. Flere gange måtte jeg lægge bogen fra mig, fordi den simpelthen blev for barsk, til at jeg kunne fortsætte. Jeg havde ingen problemer med at kunne sætte mig ind i hvordan Anders løbende måtte have følt undervejs i kampen, og da jeg vendte sidste side, sad jeg tilbage med en stor klump i halsen og havde det på ingen måde ret godt – på hans vegne.

Jeg er selv mor til en dreng på knapt 2 år. Heldigvis lever jeg sammen med faderen, men jeg kunne aldrig forestille mig at være på den måde eller udsætte nogen for det Anders har været igennem. Flere gange tænkte jeg ”hvordan kan man få sig selv til at være sådan overfor andre?”. Det er stadig et ubesvaret spørgsmål, og det forbliver det nok også med at være…

Jeg håber inderligt for Anders, at hans datter gerne vil se, og lære ham at kende når hun bliver lidt ældre. Alle burde kende deres ophav.

Ude min datter får 4 stjerner. Det er en historie der fortjener at komme ud. Især til de fædre der står i lignende situationer.

*Det skal dog tages in mente, at denne historie kun er fortalt ud fra et synspunkt, og at anmeldelsen er skrevet ud fra denne.

1 comment on “Uden min datter”

  1. Jeg mistede også retten til at se min datter i 1992 og har ikke set hende siden. Det er stadig de sammen Korrupte regler der gælder i vores Slyngelstat. ingen politiker gider at gøre noget ved dette diskriminerende system i Statsforvaltningen. Hvorfor er 85% af de ansatte i Statsforvaltningen kun Kvinder? Svaret blæser i vinden!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.