Tag: Biografi

Susse Wold

Titel: Bevægelse I Forfatter: Susse Wold I Sideantal: 296  I Genre: Biografi I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


For nogen år siden gik jeg inde i byen gennem Kattesundet. Her stod jeg pludselig foran “Ordbutikken”, Jeg gik derind og købte ordet BEVÆGELSE for 500 kr. Det blev skrevet på et silkebånd og lagt i en flot smykkeæske.
Tosset? Måske, men ordet har i mange år inspireret mig, og bevægelse har været altafgørende for udviklingen i mit liv. Det er det, som har bragt viden og refleksion ind i min tilværelse.
En bevægelse kommer ikke ud af ingenting. Der skal tilføres energi. Nogen skal starte bevægelsen. Nemlig mig. I livet, som i en teaterforestilling, gælder det om at passe på, når ens stikord falder.
Livet har givet mig mange fristende stikord, og jeg har svaret på mange af dem. Derfor har jeg lært og oplevet så meget ved at bevæge mig rundt i verden.
Det vil jeg gerne fortælle om. Jeg vil også fortælle om mine indre rejser, og hvad jeg har lært af dem. I bogen standser jeg på nogle af stationerne i mit livstog. De stationer, som har betydet noget for mig. som har bevæget mig. Som har puffet mig videre i min udvikling. Som har berørt mig. Underholdt mig. Udfordret mig. Været så grænseoverskridende, at det har givet mig mod til at tage ti år til.

Som barn har jeg set et utal af film hvor Susse Wold var at finde som medvirkende. Lige så længe jeg kan huske har jeg fundet hende utrolig fascinerende – og smuk. Desværre har jeg ikke nået at opleve hende på de skrå brædder.
Da jeg senere fandt ud af hvem hun var datter af, steg fascinationen kun yderligere! Marguerite Viby står for mig, som en af tidens største og mest fantastiske skuespillere! Hendes energi, engagement og udstråling imponerer mig stadig ved div. gensyn med hendes film. Derfor var overraskelsen heller ikke så stor i forhold til hvor Susse havde sit talent fra – og det smukke udseende!

Glæden var derfor stor for 10 år siden, da hun skrev, og udgav, selvbiografien Fremkaldt. Den blev slugt råt i løbet af et par dage. Her 10 år senere er Susse nu på gaden med endnu en bog: Bevægelse, hvor hun fortæller om hvad der er sket i løbet af de sidste 10 år efter den første udgivelse, og jeg må sige at det bestemt ikke har været 10 kedelige år. Selvom det måske ikke er blevet til de store filmroller, så formår hun alligevel at fylde sin hverdag ud på bedste vis og er ikke blev for at få en på opleveren – også selvom Bent nogle gange hovedrystende tilslutter sig ideerne.

Som det var tilfældet med Fremkaldt så slugte jeg også denne bog med stor begejstring. Den er levende fortalt, men samtidig med en vis usikkerhed? For mig at se er der bestemt ingen grund til denne. Historien er fortalt som den er oplevet, hvilket giver den ærlighed, som er noget af det vigtigste. Selvfølgelig skal det heller ikke være tør læsning, men det synes jeg bestemt heller ikke dette er. Flere steder kunne jeg sidde og smile, endda smågrine, og andre steder kunne jeg sidde og være helt trist eller nervøs for hvad der nu skulle ske på deres eventyr i ukendt land.
Betegnelsen bevægelse har, og gør stadig, inspireret hende til at kaste sig ud i et hav af ting, som hun måske før i tiden ikke havde modet til at ud-/fuldføre. Det er forsøgt ændret, og jeg må sige at jeg beundrer hendes gåpåmod! Flere steder ville jeg have været skræmt fra vid og sans og slået bremsen hårdt i, men Susse gør det – selv med rystende ben og bævrende arme. Så imponerende!

Selve bogens omslag er indbydende og udstråler en form for energi. Billedet af Susse, der smilende har hovedet over vandoverfladen, smiler ikke kun med munden, men hele ansigtet – især øjnene.
I selve bogen er der hist og her lidt slåfejl med et ord eller to for meget i nogle sætninger, men ikke noget der skader indholdet i fortællingen.

Bevægelse får 4 dejlige stjerner. Skøn historie. Skøn fortælling. En klar anbefaling herfra! Og hvis du endnu ikke har læst Fremkaldt så kan jeg kun anbefale at læse den også!

Kære Susse – Tusind tak for at du ville tage os med på begge rejser! Jeg håber at jeg en dag får lejlighed til at hilse på dig!

 

Støj og fortielser

Titel: Støj og fortielser – Hans Pilgaard I Forfatter: Hans Pilgaard i samarbejde med Rikke Hyldgaard I Sideantal: 349  I Genre: Biografi I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2016

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Hvem kender ikke Hans Pilgaard fra “Mandagschancen”?, “Go’ Aften Danmark”, “Hvem vil være millionær?”. Men hvem er Hans Pilgaard egentlig? Efter at have læst hans bog sidder man som læser tilbage med følelsen af at man tror man kender ham bedre end alle andre. Sagen er dog den, at det kun er ham selv, hans venner og familie der kan gøre krav på dette.

Støj og fortielser er en hudløst ærlig, medrivende og rørende fortælling. Der er øjeblikke, hvor man sidder tilbage med genkendelsen af følelser, øjeblikke og tanker som der bliver fortalt om. Der er øjeblikke, hvor man sidder med et smil på læben og der måske undslipper et lille grin, fordi man i bund og grund kan genkende sig selv rigtig mange steder – også de måske lidt mere pinlige.

Det jeg især godt kunne lide ved den, var at det var så utrolig nemt at leve sig ind i de beskrevne situationer. Hans Pilgaard er en mand som så mange andre i dagens Danmark. En passioneret, nede på jorden og utrolig loyal person, der godt kan lide et eventyr, men som samtidig også godt kan blive meget usikker. Han får understreget vigtigheden af at have et fantastisk netværk i form af en trofast kæreste, pålidelige venner der altid er der for én og gode kolleger – især når ens verden ser ud til at ramle for fødderne af en. Det gør tingene lettere at komme igennem.

Det var en fornøjelse, som læser, at blive inviteret ind i en verden der var så lig den verden man selv kender. En verden præget af glæde, sorg, usikkerhed og morskab, men også en verden hvor usikkerhed og tryghed spiller en stor rolle. Samtidig også en verden hvor det er utrolig vigtigt at være sig selv og ikke som andre synes man skal være, som da han definitivt fandt ud af at han var homoseksuel. Hvis ikke andre kan acceptere hvem og hvad man er, er de måske ikke de rigtige venner?

Grunden til at jeg kun giver 4 stjerner i stedet for 5, er at jeg et par gange havde svært ved at finde motivationen til at samle den op og læse videre. Det var som om det sidste strøg manglede, for at give den 5. Alligevel havde jeg svært ved at lægge den fra mig, når jeg samlede den op. Det er en bog, der efter min mening, hører hjemme på reolen med tanke på at blive taget frem igen og igen.

Kirsten Walther

Af Anne-Sofie Storm Wesche
Af Anne-Sofie Storm Wesche

“Burde denne bog overhovedet være skrevet?” Det var et af de første spørgsmål der røg gennem hovedet på mig efter jeg havde læst bogen. Personligt holder jeg rigtig meget af at læse biografier og havde glædet mig rigtig meget til at læse denne, men glæden blev kort.   Jo længere jeg kom igennem bogen jo mere fyld synes jeg der var frem for reelt indhold. Den person der kendte Kirsten bedst var hendes mand  Palle Wolfsberg, men han havde ikke ønsket at medvirke, endsige bidrage til bogen. I og med at Kirsten og Palle var meget private om deres liv, så følte ikke engang kollegerne at de kendte hende rigtigt. Jeg tænker at skulle skrive en bog om en person der har været så privat om sit liv, må have været meget svært – på grænsen til det umulige?

Der er gjort et rigtig godt forsøg på at skrive en god bog, men det er som om det ikke rigtigt er lykkedes. Det er som om at det der står i bogen er noget hendes kolleger kunne have fortalt – der er ikke noget nyt og “groundbreaking” – noget som havde været hemmeligholdt af den ene eller anden årsag.

Jeg har valgt kun at give bogen 1 stjerne.

Anne-Sofie Storm Wesche har skrevet nogle andre fremragende bøger om hhv. Helle Virkner og Poul Reichhardt, hvilket også bidrog til at jeg glædede mig endnu mere, da jeg vidste at hun skrev nogle gode bøger.