Titel: Støj og fortielser – Hans Pilgaard I Forfatter: Hans Pilgaard i samarbejde med Rikke Hyldgaard I Sideantal: 349  I Genre: Biografi I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2016

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Hvem kender ikke Hans Pilgaard fra “Mandagschancen”?, “Go’ Aften Danmark”, “Hvem vil være millionær?”. Men hvem er Hans Pilgaard egentlig? Efter at have læst hans bog sidder man som læser tilbage med følelsen af at man tror man kender ham bedre end alle andre. Sagen er dog den, at det kun er ham selv, hans venner og familie der kan gøre krav på dette.

Støj og fortielser er en hudløst ærlig, medrivende og rørende fortælling. Der er øjeblikke, hvor man sidder tilbage med genkendelsen af følelser, øjeblikke og tanker som der bliver fortalt om. Der er øjeblikke, hvor man sidder med et smil på læben og der måske undslipper et lille grin, fordi man i bund og grund kan genkende sig selv rigtig mange steder – også de måske lidt mere pinlige.

Det jeg især godt kunne lide ved den, var at det var så utrolig nemt at leve sig ind i de beskrevne situationer. Hans Pilgaard er en mand som så mange andre i dagens Danmark. En passioneret, nede på jorden og utrolig loyal person, der godt kan lide et eventyr, men som samtidig også godt kan blive meget usikker. Han får understreget vigtigheden af at have et fantastisk netværk i form af en trofast kæreste, pålidelige venner der altid er der for én og gode kolleger – især når ens verden ser ud til at ramle for fødderne af en. Det gør tingene lettere at komme igennem.

Det var en fornøjelse, som læser, at blive inviteret ind i en verden der var så lig den verden man selv kender. En verden præget af glæde, sorg, usikkerhed og morskab, men også en verden hvor usikkerhed og tryghed spiller en stor rolle. Samtidig også en verden hvor det er utrolig vigtigt at være sig selv og ikke som andre synes man skal være, som da han definitivt fandt ud af at han var homoseksuel. Hvis ikke andre kan acceptere hvem og hvad man er, er de måske ikke de rigtige venner?

Grunden til at jeg kun giver 4 stjerner i stedet for 5, er at jeg et par gange havde svært ved at finde motivationen til at samle den op og læse videre. Det var som om det sidste strøg manglede, for at give den 5. Alligevel havde jeg svært ved at lægge den fra mig, når jeg samlede den op. Det er en bog, der efter min mening, hører hjemme på reolen med tanke på at blive taget frem igen og igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.