Titel: Af blod og støv I Serie: Sagakvartetten #1 I Forfatter: Julie M. Day I Sideantal: 433 I Genre: Fantasy I Forlag: Turbine I Udgivelses år: 2020

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget


Yara skal indvies i heksenes kreds, men noget går grueligt galt under ritualet. Zola Står til at blive sin stammes overhoved, men hendes landsby bliver brutalt overfaldet af fremmede mænd på jagt efter slaver. Imens fører Philip og Taran en rolig tilværelse i en lille landsby, men snart vender beslutninger truffet i hovedstadens hjerte op og ned på alting. Kongen af Kalos forhandler sig til en aftale med dværgenes konge og sender sin eneste søn, kronprins Cassius, over Salthavet til en skæbne, han ikke selv har valgt. Imens finder den fordrukne eksløjtnant Rulf et nyt formål med sin eksistensm da han får et tilbud fra kongen selv, som han ikke kan sige nej til…

Af blod og støv er første bind i Julie M. Days nye fantasy serie. Jeg må indrømme, at jeg var meget spændt på denne. Jeg stiftede bekendtskab med Julies forfatterskab med hendes anmelderroste serie ”Grænsen til Trafallas” og jeg var virkelig begejstret for den.

Af blod og støv er skrevet anderledes end jeg egentlig havde forestillet mig. Kapitlerne gennem bogen er delt op på den måde, at vi i hvert kapitel følger hver af de personer historien omhandler. Egentlig synes jeg at Julie har fået det til at fungere på en rigtig god måde, men det gjorde samtidig at jeg med et lille nip utålmodighed læste de kapitler der ikke omhandlede kronprins Cassius, da jeg følte et lille crush for ham – trods hans til tider arrogante ydre. I sidste ende lykkede det faktisk på en måde, at binde hele handlingen sammen. Selvom handlingen er karakteropdelt, så bindes alle kapitlerne sammen til sidst, og derved giver det rigtig god mening med måden bogen er skrevet på.

På sin vis kunne jeg også rigtig godt lide Zola, men det irriterede mig noget så grusomt at hun ikke kunne mande sig ordentligt op i de situationer der påkrævede det, for min fornemmelse sagde mig at hun så ville få den hjælp hun havde brug for. Men det finder vi aldrig ud af – eller måske i fortsættelsen, Julie? Det er lidt det samme med kong Severin. Ham lærte jeg aldrig at holde af.

Til gengæld kunne jeg kramme Kojo. Jeg holder utrolig meget af Kojo og sad med følelsen, at jeg bare havde lyst til at kramme ham og bare passe på ham.

Modsat dramaet som Zola, kronprins Cassius og Yara lever under, så var det dejligt at møde Philip og Taran der, modsat de andre, levede et helt almindeligt og yderst roligt liv.

Anyway.. Trods irritationen over Zola, så nød jeg historien og jeg glæder mig til at læse videre når næste bind udkommer. Julie skriver formidabelt og har en evne til at fange og fastholde sine læsere gennem hele historien. Jeg har længe været vild med Julies skriverier, og for mig er hun en af de største danske fantasyforfattere vi har.

Af blod og støv får 5 store stjerner og har min varmeste anbefaling hvis du er til fantasy. Jeg venter spændt (og utålmodigt!) på fortsættelsen 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.