Jernkongen (Iron Fey sagaen #1)

Reklame

Titel: Jernkongen I Original titel: The Ironking I Forfatter: Julie Kagawa I Oversat af: Sidsel Jacobsen I Sideantal: 366  I Genre: Fantasy I Forlag: HarperCollinsNordic I Udgivelses år: 2017

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollinsNordic


Meghan Chase har aldrig følt at hun passede ind nogen steder. Hvad hun ikke ved er, at der venter hende en skæbne, hun aldrig i sin vildeste fantasy troede mulig. Før hun aner det bliver hun suget ind i en verden fuld af alfer, gobeliner, magi og glamour og hendes bedste ven viser sig at være en helt anden end hun troede han var.
I sin søgen efter sin forsvundne lillebror, Ethan, finder Meghan ud af at hun er datter af en elverkonge. Hurtigt bliver hun impliceret i et stort magtspil og hun bliver stillet overfor svære og tunge valg i kampen for at befri Ethan, men samtidig også kampen for en prins af fjenden, da hun indser at han er hendes livs kærlighed. En rejse fyldt med drama, intriger, had og kærlighed er begyndt…

Jeg stiftede for første gang bekendtskab med Julie Kagawa, da en veninde sidste år spurgte mig om jeg ikke kunne tænke mig at tage med til Odense, hvor et arrangement ville finde sted med selveste Julie Kagawa som hovedpersonen. Det var et fantastisk arrangement.

Da jeg hørte at Julies anmelderroste serie “Iron Fey sagaen” ville blive oversat til dansk tænkte jeg straks at jeg måtte læse den. Jeg har aldrig været god til engelske bøger, så det at skulle vente næsten et helt år på oversættelsen var alligevel lang tid, men endelig er den her!
Jeg havde på forhånd ikke rigtigt nogen forventning til bøgerne, da jeg ikke rigtigt havde det store kendskab til hende, men jeg må sige at hun har formået at sammensætte et forrygende første bind i serien.

Meghan bliver i starten skildret som den typiske teenager, der ikke er populær i skolen, ikke har ret mange venner og en familie hun ikke føler forstår hende. Hvor mange teenagere ser frem til sin ‘Sweet 16th Birthday’ ser Meghan mest af alt frem til at kunne få sin køretilladelse og dermed første skridt mod et kørekort. Det skulle have været en ganske almindelig dag endte med at vende op og ned på hendes liv som hun kendte det.

Julie formår med ‘Jernkongen’ at sammensætte et herligt mix af had, intriger, drama, ensomhed og uopnåelig kærlighed,

Dog var jeg ret ked af, og frustreret over de mange stave og grammatikfejl der var løbende i bogens oversættelse. Et par gange sad jeg tilbage med følelsen om oversættelsen var foretaget i google translate. Trods fejlene og frustrationerne over disse, var bogen fængslende og de har ikke påvirket min rating af bogen.

Til at starte med kunne jeg ikke helt beslutte mig for om jeg brød mig om Julies måde at skrive på, men jeg forblev fanget, utrolig nysgerrig efter hvad der ville ske og ville bare have mere. Jo mere jeg læste, des bedre syntes jeg at Julie har sammensat en forrygende bog med en fantastisk velkonstrueret historie, hvilket ligger til grund for de 5 stjerner jeg har givet bogen. Jeg glæder mig utrolig meget til fortsættelsen!

 

 

 

 

Invasionen af Tearling #2

Titel: Invasionen af Tearling #2 I Original titel: The Invasion of the Tearling #2 I Forfatter: Erika Johansen I Oversat af: Randi Bjerre Høfring I Sideantal: 536  I Genre: Roman I Forlag: People’s Press I Udgivelses år: 2017

Bogen er et anmeldereksemplar fra People’s Press


Kelseas kamp for retfærdighed og tronen er kun lige begyndt. Hun gruer for, hvordan hun kan besejre den røde dronning og dermed sikre Tearling fred efter den traktat hendes egen mor lavede med den røde dronning, nemlig at sende større menneskemængder i store bure til den røde dronnings rige, for på dén måde at opretholde fred i Tearling. Kelsea kan og vil ikke leve op til denne aftale, hvorfor hun har stoppet forsendelserne, hvilket har resulteret i en forestående krig med den røde dronning.
Samtidig undrer Kelsea sig over, at hendes safirer ikke synes at virke som de gjorde før. Det skal dog vise sig, at de bare er “gået i dvale”…

Erika Johansen har gjort det igen! Ligesom bind 1 i trilogien om Tearling og Kelseas kamp for tronen og hendes folk, så har Erika formået at skrive en lige så formidabel 2’er. Jeg var fanget, næsten, fra start til slut. Jeg blev på et tidspunkt lidt forvirret, da der pludselig uden varsel var et kapitel der i starten ikke rigtigt passede ind i resten af historien, men ved at læse videre, så gav det pludselig en forrygende sammenhæng! Jeg glæder mig meget til fortsættelsen om (forhåbentlig) et års tid!

Erika formår at mikse drama, ondskab og kærlighed i en forrygende roman. Man kan sidde neglebidende nervøs, være noget så rasende og chokeret over en persons handling, samtidig med at man sidder tilbage med håbet om at kærligheden må sejre til sidst. Som læser kan man sidde tilbage med den der følelse, som man forestiller sig at to forelskede sidder tilbage med under oplevelsen af forbudt og uopnåelig kærlighed.

Jeg er fuldstændig vild med Kelsea. Hun har nogle meninger og holdninger som jeg ikke just deler med hende, men hun er samtidig parat til at gå gennem ild og vand for sit folk. Hun har en stor byrde på sine skuldre på trods af sin unge alder, men hun gør hvad hun kan for at være kravene til hende værdig.

Vi møder desuden Aisa, som er en lille men aggressiv pige, der med Morgenstjernes træning bliver en rigtig lille kriger og får til sidst lov til at gå med dronningens livgarde i mødet med den røde dronning. På trods af hendes unge alder og hendes agressivitet, så endte jeg med at holde ret meget af pigen. Hun udviser en kampgejst og modet til at turde tage med de voksne ud for at kæmpe for dronningens liv. En ting der slog mig, var også hvor kvik hun er af sin alder.

Jeg er vild med hendes måde at skrive på. Hun har en fantastisk evne til at holde læseren fange hele vejen igennem, ikke kun med handlingen, men bestemt også hendes skrivestil.

Som en bonus, så er bøgerne bare så utrolig smukke – synes i ikke? 🙂

Bogen får 4 stjerner. Jeg var vild med den og havde ualmindelig svært ved at lægge den fra mig. Det er lidt med blandede følelser at jeg utålmodigt venter på 3. og sidste bind i serien. Jeg er sprængfyldt med spænding omkring hvad der kommer til at ske, men samtidig vil jeg heller ikke have at serien skal slutte.

Victoria

Titel: Victoria I Original titel: Victoria I Forfatter: Daisy Goodwin I Oversat af: Agnete Dorph Stjernfelt I Sideantal: 393  I Genre: Roman I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2017

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


En tidlig morgen i året 1837, vågner Victoria til den normalt triste nyhed om at hendes onkel er død. For Victoria betyder det, at hun denne morgen er vågnet op som dronning af England og dermed verdens mest magtfulde nation. Hun er vokset op i meget beskyttende kår hos sin mor, Hertuginden af Kent, og hendes trofaste rådgiver sir John Conroy. I løbet af de kommende måneder skal Victoria bevise, ikke kun over for sig selv, men også overfor England at hun er den regent, som England har brug for. Med sine kun 18 år bliver dette noget af en prøvelse for hende, men heldigvis kan hun hente uvurderlig hjælp hos hendes gode og trofaste ven, premiereminister, Lord Melbourne. Kan hun leve op til forventningerne og forpligtelserne der følger med titlen?

For et par uger siden modtog jeg Victoria med posten fra Politikens Forlag til anmeldelse og jeg må sige at jeg er vild med den! Bogen er utrolig smuk og da jeg læste resuméet af den synes jeg straks, at den lød spændende.
Da jeg kom igang med den, vendte siderne næsten sig selv. Den er fangende og man lever sig, som læser, hurtigt ind i Victorias verden. Kærlighed, intriger, sorger og glæder i et stort og herligt mix, der komplimenterer hinanden perfekt.
Bogen er delt op i 3 bøger, således at hver “bog” omhandler forskellige perioder i Victorias liv, men som samtidig giver handlingen en glidende overgang.

Jeg ved ikke om jeg er den eneste, hvor bogen ikke helt er fordøjet endnu? Altså fordøjet på den gode måde.

Løbende med handlingen blev jeg mere og mere imponeret over Victorias måde at forholde sig til titlen som regent på. Jovist var der vanskelige perioder for hende, hvor jeg nærmest sad og heppede på hende, men der var til gengæld også perioder, hvor jeg nærmest forbandede nogle af de valg hun tog ud fra egen vilje og ikke ville tage imod råd fra fx Lord Melbourne.
Yder mere er omgivelserne, personerne formået beskrevet på en måde, så det som læser er meget nemt at kunne forestille sig hvordan de forskelige steder ser ud, hvordan personerne tager sig ud, om det er nogle man kan lide osv.
Jeg måtte tage mig selv i flere gange, at sidde og håbe at Victoria valgte kærligheden frem for etiketten, men jeg måtte senere i bogen også erkende at det nok var meget godt at hun endte med at udse sig en anden selvom jeg bestemt ikke brød mig om ham, men snarere håbede på hans bror – når det nu skulle være sådan.

Daisy Goodwin har formået at skrive en helt exceptionel roman og indtil videre den jeg i år er mest begejstret over!

Jeg har givet bogen 5 ud af 5 stjerner, da det er en helt fantastisk roman. En helt klar anbefaling til sommerens læsning, hvis du ikke allerede har læst den? Jeg skal selv læse den igen på et tidspunkt!

Niksen

Titel: Niksen I Original titel: The Nix I Forfatter: Nathan Hill I Sideantal: 752  I Genre: Roman I Forlag: Lindhardt & Ringhof I Udgivelses år: 2017

Bogen er et anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof


Som 11 årig bliver Samuel, og hans far, forladt af hans mor efter hun ganske stille og roligt har fjernet ting fra boligen for til sidst selv at smutte. Årtier senere bringer skæbnen dem sammen igen. Samuel, der arbejder som lærer, bliver ringet op af en advokat, der beder ham om at opsøge hans mor, hvorefter rejsen begynder…

Dette bliver mit første indlæg til en anmeldelse af en bog jeg ikke har læst færdig. Jeg vil forsøge, men den kan af gode grunde ikke blive særlig fyldestgørende.

Jeg havde glædet mig rigtig meget til at få fingre i bogen siden jeg allerførste gang hørte om den. Den er smukt indbundet og så lød den lige som en bog for mig, men…

Bogen er delt op i 3 tidsperioder, hvor vi bevæger os gennem nutiden, tilbage til 1968, og frem igen til 1988. Jeg var ret begejstret for Nathans skrivestil. Den er letlæselig, moderne og meget hverdagspræget. Det var forfriskende at kunne læne sig tilbage med. Jo mere jeg læste, jo mere blev jeg begejstret for den, lige indtil…

Der gik ikke længe før jeg følte mig fanget af både handlingen og måden den er skrevet på. Dog kunne jeg, personligt, godt have undværet “barndommen”. Naturligvis er jeg klar over, at der skete de ting med bl.a. Samuels der mor stak af, men det kunne ikke fange mig. Jeg prøvede at lægge bogen fra mig nogle dage, for så at tage den op igen, for jeg tænkte at det måske var fordi jeg var træt den ene dag og derfor måske ikke kunne koncentrere mig så godt, men da jeg tog den op igen, var det samme følelse jeg sad med. Efter den del forsøg på denne måde måtte jeg til sidst lægge den helt fra mig. Jeg sidder med andre ord fast i den og kan ikke komme videre. Det er en skam, for jeg var ret begejstret for den i starten.

Planen er at jeg en dag igen vil tage den frem og give den et nyt forsøg, men for nu sidder jeg fast – desværre.

Støj og fortielser, Hans Pilgaard

Titel: Støj og fortielser – Hans Pilgaard I Forfatter: Hans Pilgaard i samarbejde med Rikke Hyldgaard I Sideantal: 349  I Genre: Biografi I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2016

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Hvem kender ikke Hans Pilgaard fra “Mandagschancen”?, “Go’ Aften Danmark”, “Hvem vil være millionær?”. Men hvem er Hans Pilgaard egentlig? Efter at have læst hans bog sidder man som læser tilbage med følelsen af at man tror man kender ham bedre end alle andre. Sagen er dog den, at det kun er ham selv, hans venner og familie der kan gøre krav på dette.

Støj og fortielser er en hudløst ærlig, medrivende og rørende fortælling. Der er øjeblikke, hvor man sidder tilbage med genkendelsen af følelser, øjeblikke og tanker som der bliver fortalt om. Der er øjeblikke, hvor man sidder med et smil på læben og der måske undslipper et lille grin, fordi man i bund og grund kan genkende sig selv rigtig mange steder – også de måske lidt mere pinlige.

Det jeg især godt kunne lide ved den, var at det var så utrolig nemt at leve sig ind i de beskrevne situationer. Hans Pilgaard er en mand som så mange andre i dagens Danmark. En passioneret, nede på jorden og utrolig loyal person, der godt kan lide et eventyr, men som samtidig også godt kan blive meget usikker. Han får understreget vigtigheden af at have et fantastisk netværk i form af en trofast kæreste, pålidelige venner der altid er der for én og gode kolleger – især når ens verden ser ud til at ramle for fødderne af en. Det gør tingene lettere at komme igennem.

Det var en fornøjelse, som læser, at blive inviteret ind i en verden der var så lig den verden man selv kender. En verden præget af glæde, sorg, usikkerhed og morskab, men også en verden hvor usikkerhed og tryghed spiller en stor rolle. Samtidig også en verden hvor det er utrolig vigtigt at være sig selv og ikke som andre synes man skal være, som da han definitivt fandt ud af at han var homoseksuel. Hvis ikke andre kan acceptere hvem og hvad man er, er de måske ikke de rigtige venner?

Grunden til at jeg kun giver 4 stjerner i stedet for 5, er at jeg et par gange havde svært ved at finde motivationen til at samle den op og læse videre. Det var som om det sidste strøg manglede, for at give den 5. Alligevel havde jeg svært ved at lægge den fra mig, når jeg samlede den op. Det er en bog, der efter min mening, hører hjemme på reolen med tanke på at blive taget frem igen og igen.

Karen Blixen

Titel: Karen Blixen – baronesse, storvildtjæger, storyteller I Forfatter: Sune de Souza Smith-Madsen I Sideantal: 398 I Genre: Biografi I Forlag: Lindhardt og Ringhof I 2015

                       Bogen er et anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof

Stjerner:       ★★★★★


Lige siden tiden i folkeskolen, hvor vi bliver kastet ud i at skulle beskæftige os med forskellige forfattere, mødte jeg for første gang Karen Blixen. Hun er en af de få personligheder, der har taget mig med storm fra første øjeblik.

Jeg kan huske at vi skulle arbejde med “Den Afrikanske Farm”, hvor vi også så filmen med Meryl Streep og Robert Redford i hovedrollerne. Jeg var solgt.

Så langt tilbage jeg kan huske, har jeg altid været meget historieinteresseret, så da vi i anledning af arbejdet med Karen Blixen skulle op og se hendes hjem i Rundstedlund var jeg ved at sprænges indvendigt af glæde og spænding.

Første gang jeg stiftede bekendtskab med denne bog, var på Bogforum 2015, jeg var nyopstartet bogblogger, kendte ikke til jargonen osv. Jeg vidste bare at denne bog kunne jeg utrolig godt tænke mig at læse (og så er den bare så utrolig flot!). Problemet, dengang, var at jeg ikke havde råd til at købe den.

Nu, her et års tid efter, er jeg blevet lidt mere bekendt med tingene, der er stadig en del der er uvante for mig, men jeg lærer stille og roligt, så jeg fandt ud af hvilket forlag, der havde udgivet bogen og tog henvendelse til dem. Heldigt for mig, fik jeg lov til at modtage dette skønne anmeldereksemplar.

Bogen er et herligt mix af billeder fra, og om, hendes fantastisk spændende liv, og fortællinger. De er sat op, så de hver især komplimenterer hinanden på en lækker måde. Billederne alene har så meget historie i sig, at hvis man samlede dem alle sammen, ville der være rigeligt til en bog alene med dem. Til gengæld finder jeg det utrolig forfriskende, at bogen er sat op på den måde den her. Samtidig har forfatterens måde at skrive på, også en ret stor betydning. Man kan tage en person der har haft en fantastisk spændende liv, skrive en bog om det, men hvis forfatterens skrivestil er utrolig tør, så bliver bogen også tør, med eller uden billeder til hjælp. Det kan jeg dog med det samme sige ikke er tilfældet her! Sunes skrivestil er fangende – også selvom den er bygget op på fakta om hendes liv og som person.

Karen fortjener at få sin historie ud og den eneste rigtige måde, er at hun får en fast plads på reolen i div. hjem. Hun er et stykke Danmarks historie i sig selv, med et spændende liv, fantastiske bøger. Hun var alligevel så meget menneske, at hun også måtte gennemgå mange “almindelige menneskers sorger, som glæder”. Alt fra hendes komplicerede, forliste og sygdomsfremkaldende ægteskab med Bror, til en skøn farm i Afrika og senere ulykkelig kærlighed, inden hun vendte hjem til Danmark og Rundstedlund, hvor hun tilbragte den sidste del af hendes liv.

Karen Blixen var – og er en stor inspiration for rigtig mange, især mig.

Kobberhandsken #2

Titel: Kobberhandsken (Magisterium #2) I Forfatter: Cassandra Claire & Holly Black I Sideantal: 269 I Genre: Fantasy I Forlag: Forlaget Alvilda I 2016

                       Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda

Stjerner:       ★★★★★

Endnu engang gør Black & Holly det forrygende! Med Kobberhandsken, der er andet bind i Magisterium serien, formår de endnu engang at sætte læserens nerver på højkant, dirrende af spænding og nervøsitet.

Venskab, loyalitet, tvivl og bedrag, samt stort et mod, er bare nogle af de ting de tre venner Callum ’Cal’ Hunt, Tamara Rajavi og Aaron Stewart bliver udsat for i jagten på at finde kobberhandsken, der pludselig er forsvundet fra dens skjul.

I sin sommerferie inden andet år på Magisterium begynder, finder Cal ud af at hans egen far er på jagt efter lige netop kobberhandsken og at han vil slå både Cal og ulven Havoc ihjel. Har Cals far endda fundet ud af, eller har han bare en mistanke om, at Cal i virkeligheden er Constantine Madden og derved dødens fjende? Et spind af hemmeligheder opstår og Cal bliver i tvivl om hvorvidt han skal fortælle sine venner hvem han i virkeligheden er, især med Aarons position som makar. Hvordan vil de tage det? Vil dødens fjende gøre en ende på Aaron…?

Cal har siden han var spæd følt sig ret handicappet med et dårligt ben, men man får som læser ret hurtigt medlidenhed med ham og sidder tilbage med den der følelse, hvor man sidder og hepper på ham ved udfordringer som han finder umulige for ham at kunne klare.

Selvom Cal skulle være dødens fjende, så sad jeg alligevel som læser og havde en tro på at han ikke ville sine venner ondt. En tro på at han kun ville det rigtige. Selvom jeg troede på Cal hele vejen gemme bogen, kunne jeg også tage mig selv i at sidde og blive sur eller frustreret, hvis han ikke tænkte eller gjorde som jeg egentlig helst ville have at han skulle.

Magisterium serien er en af de bedste serier jeg er begyndt på. Ved hvert kapitels afslutning eller ved allersidste side i bogen, vil man bare gerne have mere. Det var næsten en umulighed at lægge bogen fra mig. Selv når trætheden gjorde sit indtog ville jeg næsten ikke lægge den fra mig.

Så snart der bliver slået op på første side, så bliver man som læser suget ind i et magisk univers man ikke har lyst til at forsvinde ud af igen.

Jeg er vild med deres skrivestil, bøgerne er som en bonus utrolig smukke, og så er de samtidig ret letlæselige.

Jeg har, ligesom ved bind 1, givet bogen 5 ud af 5 stjerner, for dens nervepirrende, medrivende fortælling og en fantastisk rejse ind i magiens univers.

Jernprøven #1

Titel: Jernprøven (Magisterium #1) I Forfatter: Cassandra Claire & Holly Black I Sideantal: 314 I Genre: Fantasy I Forlag: Forlaget Alvilda I 2014

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda

Stjerner:       ★★★★★


Ikke alle ønsker ting lige brændende. Heller ikke når det gælder om optagelsesprøven, den såkaldte Jernprøve, på Magisterium, en skole for kommende magere.

Callum Hunt tager til optagelsesprøven, men modsat alle andre børn ønsker han kun at dumpe. Dog skal han snart opdage at ikke alt går som man gerne vil have det, består med glans og bliver optaget på Magisterium.

Snart skal han opdage, at skolen langt fra er hvad han havde forestillet sig. En rejse begynder og Callum finder hurtigt ud af hvor lidt han egentlig ved om hvor han egentlig kommer fra – hvem han er…

Jernprøven har jeg længe gået og kigget længelsfuldt efter. Det var lidt med den blandede følelse af, at jeg utrolig gerne ville læse den, men når jeg stod med bogen i hånden blev jeg alligevel meget i tvivl. Mine tvivl blev i den grad gjort til skamme, hvilket helt klart har gjort det til årets gode og hidtil største bog overraskelse.

Da jeg fik muligheden for at anmelde bogen, slog jeg til med det samme. Igen blev jeg i tvivl omkring bogen og jeg havde også lidt svært ved at komme i gang med bogen, men da jeg først kom i gang med den havde jeg utrolig svært ved at lægge den fra mig igen.

Går man først i gang med bogen, bliver man viklet ind i et magisk univers, en nervepirrende verden, hvor loyale venner kan vise sig at være ens vej til overlevelse gennem et ubetinget sammenhold.

Jeg glæder mig utrolig meget til de næste bøger i serien.

Jeg har givet bogen 5 ud af 5 stjerner, for dens nervepirrende, medrivende fortælling og en fantastisk rejse ind i magiens univers.

Ove Verner Hansen: Ja tak til livet

Titel: Ove Verner Hansen Ja tak til livet I Forfatter: Ken B. Rasmussen I Sideantal: 215 I Genre: Biografi I Forlag: People’sPress I 2016 I Anmeldereksemplar

Bogen er et anmeldereksemplar fra People’sPress

Stjerner:       ★★★★


20 juli 1932 ser den lille Ove hej til en verden, der for ham var ukendt, men som åbnede muligheder, mange regnede for umulige at opleve – eller kunne nå i et liv. Ove nåede bl.a. at blive kontoruddannet, blive skovhugger i Sverige, stor kongelig operasanger for at ende som hele Danmarks yndlings skurk. Ove Verner Hansen får i 1974 sit store folkelige gennembrud med Olsen bandens sidste bedrifter i rollen som Bøffen, en rolle der fra da af var elsket af hele Danmark. Bøffen, hvis job i filmene var, at komme Egon Olsen, spillet af Ove Sprogøe, til livs og samtidig få forpurret Egons planer. I det virkelige liv var det desværre et opslidt hjerte, der endte med at tage den elskelige skurk fra det danske folk, den 20. februar 2016, efter han i 2012, kun få måneder før sin 80 års fødselsdag, får indopereret en ny hjerteklap.

Ove Verner Hansen var en mand med appetit på livet, der sjældent sagde ”nej tak”. Især arbejdsmæssigt hørtes ofte et ”ja tak” hvis telefonen en eftermiddag ringede med tilbud, om det var til at skulle optræde ved et arrangement, Det Kongelige, eller da han bliver spurgt om han ikke kunne tænke sig at optræde med en sang hver aften på en restaurant, som mangemillionæren Søren Fisker har fået en ide til.

Som der bliver beskrevet i resuméet på bogens cover, så er den skrevet som en letlæselig mindebiografi. Det er ord jeg egentlig gennem næsten hele bogen vil betegne teksten som. Dog havde jeg i starten lidt svært ved at komme i gang med bogen, da jeg følte at teksten jeg læste virkede meget gammeldags og selvom jeg kiggede tilbage på den ordliste der er sat ind som noget af det første, så følte jeg ikke rigtigt at den hjalp så meget. Jeg tænkte på et tidspunkt, at hvis det ikke bliver bedre, ville jeg skulle kæmpe mig igennem den, men jeg blev positivt og glædeligt overrasket. Det viste sig, at det kun var det første kapitel der voldte mig lidt problemer og resten af bogen fangede mig på den måde, så jeg var færdig i løbet af to dage med den.

Jeg hæftede mig ved en lille finurlig slåfejl i bogen: nemlig den at der er 2 x kapitel 19, men med forskellige overskrifter. Det er ikke noget der for mig trækker ned i min bedømmelse – jeg ser det som en lille sjov slåfejl, der gør bogen lidt mere speciel.

Jeg har givet bogen 4 ud af 5 stjerner.

 

En bedragers dagbog

Titel: En bedragers dagbog I Forfatter: Lone Mikkelsen I Sideantal: 228 I Genre: Dagbog I Forlag: Turbine I 2016 I

Anmelder eksemplar fra Forlaget Turbine

Stjerner:        ★★★

En gang imellem er bøger ikke hvad man tror eller forventer.

Jeg må indrømme, at jeg ikke ved hvad jeg havde forventet af ”En bedragers dagbog”. Bogen giver læseren en fin føling af, og forståelse for, hvordan det må have været at tage med på en rejse på et skib i en tid, hvor man var overbevist om, at det bragte ulykke at have en kvinde med om bord – og man så netop var kvinde forklædt som en ung mand. Hvilke prøvelser man kan komme ud for, men også konsekvenserne.

En bedragers dagbog omhandler rejsen til jordens fjerneste lande i jagtens på nye (og sjældne) blomster og hvad de kan bruges til. Dagbogen er skrevet af kvinden Jeanne, der er forklædt som den unge mand Jean. Den beskriver også problemerne ved at Jeanne og hendes overordnede Mr. Commerson indleder et forhold på skibet, som samtidig skal holdes skjult for resten af besætningen.

Med sig ombord på skibet, har Jeanne medbragt en dagbog. I den, og kun i den, kan hun nedfælde sine tanker og ikke mindst sandheden.

Det er en bog fyldt med kærlighed, spænding og intriger, for bliver de nu opdaget, bliver Jeanne smidt af skibet? Alle sammen spørgsmål jeg vil opfordre læseren til selv at finde ud af ved at læse bogen.

En fin lille historie, der passer perfekt til en lun sommeraften med en kop kaffe ved siden, eller en kold vinterdag, under tæppet med en dejlig varm kop te.

Historien er baseret på virkeligheden tilbage i midten af 1700-tallet.

Personligt kan jeg kun give bogen 3 stjerner. Det er som om der mangler et twist af noget krydret.