Prins Henrik

Titel: Prins Henrik 1934 – 2018 I Forfatter: Elisabeth Saugmann I Sideantal: 93 I Genre: Biografi I Forlag: Mellemgaard I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget


Denne personlige mindebog om prins Henrik følger ham fra ankomsten til Danmark til tiden efter hans død, der var præget af manges fortrydelse over den til tider hårde behandling, han fik. Kulturjournalist Elisabeth Saugmann trækker på egne og andre journalisters oplevelser med prinsen med smil på læben. Og landet rundt har hun talt med mange forskellige mennesker om deres personlige møder eller langvarige samarbejde med prinsen: musikere, sangere, kunstnere, bridgespillere, erhvervs- og militærfolk, sportsfolk og ledere i kulturlivet, som prins Henrik var en aktiv del af. Hun har også haft samtaler med prinsens personlige kammertjener, Anker Andersen, der fortæller, at prins Henrik få dage inden sin død ringede og sagde farvel til ham. “Kan De nu have det godt, Andersen.”

Der hersker ingen tvivl om, at HKH Prins Henrik, i det offentlige rum, var en meget udskældt herre. Han var en bestemt mand, og en mand af egne meninger og holdninger. Desværre af den slags som resten af Danmark havde svært ved at forlige sig med. Men hvem var han egentlig? Hvem var greven, der giftede sig til ‘Prins af Danmark’? Kun ham selv, hendes majestæt, dronningen, og familien ved det. Dog er denne bog, et glimrende bud på dette.

Allerede fra bogens start fattede jeg stille og roligt sympati for ham. Selv var jeg ikke født, da han gjorde sit indtog i Danmark, men jeg kan forestille mig hvor svær en omvæltning det må have været for ham pludselig at skulle indordne sig efter div. retningslinjer, skikke og foreskrifter. Alligevel har han gjort hvad han kunne. Der har selvfølgelig været nogle lejligheder, hvor han er kommet lidt uheldigt afsted med nogle uheldige udtalelser, men i bund og grund var han mange af de ting mange kvinder ønsker hos en mand. Han var talentfuld, en god far og ikke mindst en god ægtemand.

Desværre skal der som regel ikke mere end en fjer til for at skabe 5 høns. Det samme gjorde sig, i prinsens tilfælde, gældende, ved at en lille handling meget hurtigt, som ved en løbeild, blev blusset op til noget meget større end det egentlig var, hvilket var synd for ham.
Selv nåede jeg aldrig at møde prinsen, hvilket jeg i dag kun kan sidde og ærgre mig over. Også jeg har i tidens løb hørt nogle af den sladder der har været om prinsen, og, jeg må indrømme at, det har været ret så let at lytte til den i stedet for at være kritisk overfor den. Noget der i den grad er sat til fortrydelse i dag!

Denne personlige mindebog, er ét ud af adskillige bidrag i fortællingen om hvem og hvad prins Henrik egentlig var for en. Som tidligere nævnt, er det kun familien, og de tætteste venner, der kendte ham bedst, men jeg synes at denne bog er et ret godt bud, omend ret kort, på hvem han var.

Desværre brød jeg mig ikke ret meget om måden bogen er bygget op på. Jeg er personligt ikke ret god til bøger, hvor teksten står i flere kolonner, selvom indholdet er godt og/eller spændende. Derudover er der nogle slåfejl hist og her (i starten troede jeg, at det var sådan prinsen selv havde sagt ordene, for jeg opdagede det første gang i et citat fra ham). Desværre løb jeg ind i flere af slagsen (ikke vildt mange, men nok til at lægge mærke til dem), hvor der manglede et ord i enkelte af sætningerne. En skam, for indholdet er skrevet rigtig godt og flydende. Nogle steder lidt tørt, men det tænker jeg er faktaens skyld – fakta kan hurtigt blive lidt tørt i længden 🙂

Alt i alt giver jeg Prins Henrik 1934 – 2018 3,5 stjerner.

Ravnenes hvisken #2

Titel: Ravnenes hvisken #2 I Forfatter: Malene Sølvsten I Sideantal: 612  I Genre: Fantasy I Forlag: Carlsen I Udgivelses år: 2017

Bogen er ikke et anmeldereksemplar


En gammel ven opsøger Anne, dødeligt såret, og når kun lige at fortælle hende, at hendes søster er taget til fange.

For at befri sin søster må Anne selv risikere livet og krydse over til en verden, hun aldrig har set. Ukendte farer lurer, og imens bliver hun plaget af synet af sit eget mord. Men hvorfor bliver hun ved med at se det? De fik jo afværget det i tide. Eller gjorde de?

Hele sit liv er Anne blevet forladt. Nu indser hun, at for at redde sin søster må hun selv svigte dem, hun elsker. Men kan hun gøre det?

Ravnenes hvisken #2 tager endnu engang læseren med på en forrygende rejse til Hrafenheim, Helheim og Midgård.
Malene Sølvsten besidder et sjældent set kæmpe talent! Jeg var bjergtaget da jeg læste ‘Ravnenes hvisken #1’, og jeg var ikke mindre begejstret for fortsættelsen, der også er kendt som den svære to’er. Tværtimod er Malenes talent kun vokset stødt for hver bog.

Undervejs i 2’eren stifter vi bekendt skab med Rorik – eller gør vi nu også det? Er Rorik dén han giver sig ud for at være? Da jeg første gang stødte på Rorik kunne jeg på ingen måde udstå ham. Han irriterede mig og.. ja.. jeg kunne virkelig ikke lide ham.
Under mit besøg på Herlufsholm Fantasy Bogmesse sidste år, mødte jeg Malene, hvor jeg samtidig fortalte hende, at jeg virkelig ikke kunne lide Rorik. Ganske vidst var jeg ikke nået ret langt med bogen på det tidspunkt, men jeg kan huske at hun smilende kiggede op på mig og sagde, at hun så glædede sig til at høre hvad jeg synes om ham, når bogen var læst. Efter at have læst bogen, forstår jeg nu så udmærket hendes lille ‘hentydning’.
Jeg endte faktisk med at holde utrolig meget af ham – selv på trods af hans hemmelighed(er), den ene mere charmerende end den anden. Samtidig var jeg overrasket over at Varnar, vi mødte i bog 1, ikke havde en lige så stor rolle i denne bog. Ham kan jeg utrolig godt lide. Han er sådan en man meget nemt kan blive lidt smålun på, right? 😉

Luna er jo bare underskøn. Hendes personlighed og karisma er bare skøn! Tilmed er hun utrolig kreativ, hvor Anne til tider kan være ret ideforladt.
Anne der, på en del punkter, er Lunas modsætning kan man heller ikke andet end holde af! Alt hvad hun som barn har gennemgået burde ingen børn udsættes for. Til gengæld er det så skønt at se hvordan hun vokser for hver bog, og situation hun kommer ud for.

Elias… Åh, den kære Elias… Han er en man både elsker og hader. Han kan irritere en noget så grusomt, men han ender som regel også med at være der i 11. time for Anne når hun mindst venter det, og alt håb egentlig syntes ude. Fx kunne hendes rejse til Hrafenheim have fået en ret brat afslutning hvis ikke det havde været for lige netop Elias.

Ravnenes hvisken-serien er virkelig et mesterværk – et enestående et af slagsen! Den er utrolig spændende, fængslende, medrivende, nervepirrende you name it! og jeg kan kun give min varmeste anbefaling herfra! Jeg glæder mig så meget til at få læst sidste bind og finde ud af om det lykkedes Anne og hendes venner at standse ragnarok?

Ravnenes hvisken #2 får 5 kæmpe store stjerner herfra! Jeg er vildt begejstret!

 

Allan Olsen

Titel: Jeg tog en anden vej I Forfatter: Allan Olsen i samarbejde med Anders Houmøller Thomsen I Sideantal: 254 I Genre: Biografi I Forlag: People’s Press I Udgivelses år: 2018″

Bogen er et anmeldereksemplar fra Peoples Press


Skuespiller Allan Olsen kunne være død ad druk allerede i sin tidlige ungdom. Men som 33-årig gav han et ultimativt løfte til sig selv og sin familie: Han ville aldrig drikke mere. Det løfte har han nu holdt i 35 år.

Allan Olsen lever stadig med alkoholen tæt inde på livet, men i dag hjælper han alt fra kriminelle til kendisser med at vende ryggen til alkohol og stoffer. Han har i flere år arbejdet i danske fængsler som professionel rådgiver for indsatte med misbrugsproblemer, og han ved derfor alt om, hvordan narko og alkohol kan smadre livet for mange mennesker.

I ‘Jeg tog en anden vej’ fortæller han åbenhjertigt om sin nedtur. Om en vanskelig barndom og ungdom. Om kriminalitet og resocialisering. Men også om den fantastiske skuespillerkarriere, der begyndte, mens han endnu stod i lære som glarmester. I 2018 kunne han fejre sit 40-års jubilæum som skuespiller.

Allan Olsen giver et bud på, hvordan man kan samle sig selv op og begynde på en frisk. Som hans figur Charly engang sagde, da han fik at vide, at han ikke kunne tomle på motorvejen: “Så tager jeg da bare en anden vej. Der er da veje nok!”

‘Jeg tog en anden vej’ er en utrolig åbenhjertig fortælling om en mand, der næsten havde mistet sig selv helt til alkoholen inden fornuften til sidst satte ind og fik ham til at afgive et ultimativt løfte til både sig selv og sin familie. Han trådte ind i helt ny tilværelse, kæmpede for den, og sejrede! 25 år uden alkohol må siges at være en bedrift. Mange har prøvet, mange har fejlet, men Allan havde viljestyrken og – ikke mindst – Charlotte ved sin side, da kampens hede var størst.

Jeg må blankt indrømme, at jeg er ret imponeret over den måde Allan har formået at ændre sin livsstil på. Men der har også været nogle steder undervejs, hvor jeg var forarget, skuffet og endda til tider vred? over den uansvarlige opførsel, der drev ham i ungdomsårene. Dog endte jeg altid med at sidde formildet tilbage, for han endte jo med at vokse fra det og var ude for at søge tilgivelse hos dem, hans uansvarlige opførsel var gået ud over.
Der skal samtidig lyde et stort cadeau herfra i forhold til, at han har valgt at arbejde som misbrugskonsulent. Jeg synes det er så fedt at han er gået ind i arbejdet med at hjælpe andre, der af den ene eller anden grund, er blevet afsporet tilbage på rette spor igen.

‘Jeg tog en anden vej’ er skrevet i et letlæseligt og flydende sprog. Mange steder kunne jeg ligefrem næsten fornemme Allan selv sidde og fortælle sin historie. Jeg kan ikke lade være med at sidde og tænke, at det må have taget mange tanker, overvejelser og en masse mod, at udgive sin livshistorie?

Fortsæt den gode stil Allan. Jeg er sikker på, at rigtig mange er dig evig taknemmelig for din store indsats!

‘Jeg tog en anden vej’ får 4 julestjerner herfra.

 

Forfædrenes Talisman

Titel: Forfædrenes Talisman I Serie: Skæbneløs #1 I Forfatter: Linette Harpsøe I Sideantal: 289 I Genre: Fantasy I Forlag: Dreamlitt I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren


Når de tre måner står på række, vil echostammen lide en forfærdelig død.

Arki er echostammens høvdingedatter og prinsesse. Da hun drømmer om en ildspyende drage, der brænder hendes landsby til grunden, vil hun gøre alt for at redde sit folk. En spådom fortæller hende, at kun Forfædrenes talisman kan stoppe den kommende krig, men for at få fat i den, er hun nødt til at opsøge de forviste theanere, der lever langt mod syd. Det bliver ikke lettere, da Arki opdager, at talismanen kun kan bruges, hvis hun ofrer det, der står hendes hjerte nærmest.

Madiga kender sagnet. For at blive orakel må man indgå slægtskab med en drage, og for at møde en drage må man overleve rejsen til Dragernes Bjerg. Da Madiga ikke længere har mulighed for at blive Nationenes seer, sætter hun kurs mod Dragernes Bjerg for at blive det nye orakel. Rejsen er lang, og alt tager en uventet drejning, da Madiga finder ud af, at hun kan stoppe den kommende krig og hele Etyrals undergang, men kun hvis hun opgiver sin skæbne om at blive det næste orakel.

Forfædrenes talisman er første bind i serien Skæbneløs.

Jeg har længe hørt mange rosende ord om Linette og hendes forfatterskab, men jeg fik hele tiden skubbet hendes debut trilogi lidt i baggrunden. Da jeg så at hun var aktuel med en ny fantasy serie, og jeg var inde og læse lidt om den, vidste jeg med det samme at jeg simpelthen var nødt til at læse den. Den lød for spændende til at jeg kunne lade den gå min næse forbi!
Dermed var mine forventninger lidt højere end ellers, men jeg må sige at jeg på intet tidspunkt blev skuffet. Nogle steder var det lidt som om man på forhånd kunne gætte hvad der enten kunne eller ville ske, men jeg synes på ingen måde, at det gjorde spændingen mindre. Jeg slugte bogen og da sidste side var vendt, sad jeg tilbage og kun ville have mere!

Jeg kendte som sagt ikke så meget til Linette før jeg gik igang med Forfædrenes talisman, men jeg må sige at jeg er vild med hendes skrivestil. Den er så dejligt flydende og med en fortællestemme så indlevelsesrig, at den fastholder læseren hele vejen gennem bogen.

Hele handlingen er bygget op omkring to pigers uafhængige skæbner, men som alligevel til sidst er de samme. Begge har de hver deres mål; Arki vil for alt i verden redde sin stamme, hvor Madiga sætter alt ind for at blive det næste orakel. Ikke alt går som planlagt, og de indser begge, at man i nogle tilfælde er nødt til at ofre noget, eller nogen, for noget andet. At skulle give afkald på det, der betyder mest for én, for at redde noget andet, kræver stort mod.

Alting har en pris – stor eller lille – hvis man vil have alt. 

Forfædrenes talisman får 5 stjerner. Jeg venter spændt på fortsættelsen! Det er en stærk fantasy roman, der fortjener at blive læst!

Hævnen fra Athen

Titel: Hævnen fra Athen I Serie: De Magiske Børn #2 I Forfatter: Martin Lyngbo & Lasse Lyngbo I Sideantal: 199 I Genre: Fantasy I Forlag: People’s Press I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra People’s Press


Athen år 427 før vores tidsregning.

Ino kæmper for at redde sin hjemby som bystyret i Athen truer med at udslette. Da hun møder filosoffen Sokrates og to særlige børn, finder hun frem til glemte og hemmelige kræfter – også i sig selv.

Men vil det være nok til at frelse Inos by og ændre verdenshistorien?

Hævnen fra Athen er andet bind i serien om De Magiske Børn.

Hævnen fra Athen er 2. bind i Lyngbo & Lyngbos serie om ’De magiske børn’. Hver historie tager læseren med til et helt nyt sted, et nyt land og nye mennesker.

Dette bind tager læseren med tilbage til det gamle Grækenland, under Sokrates tid. Her er de De magiske børns mission at redde Inos hjemby, der trues med udslettelse af Athens bystyre.

Hævnen fra Athen bærer tydeligt præg af, at det er en bog for børn. Den er skrevet utrolig letlæseligt, og jeg susede gennem siderne. Selvom den er skrevet til børn, skal man ikke lade sig narre! Den er nemlig utrolig spændende og fangende skrevet. Et par gange tog jeg mig selv i at sidde og juble, heppe eller ligefrem med nerverne hængende næsten uden på tøjet, for nåede det det nu? Ville det lykkedes for dem? Hvis ikke, hvad så?

Selvom serien er en fantasy-serie, så er der samtidig en god portion fakta i den. Historierne er bygget op omkring nogle bestemte personer, situationer, årstal og steder, så selvom vi befinder os lidt i en fantasy verden, så er der en god læring i for børnene. Noget de måske vil huske på et senere tidspunkt, evt. i skolen?

De magiske børn er en skøn serie og jeg nyder hvert et bind. Den er desuden velegnet til højtlæsning for ens børn, hvis ikke de selv har lært at læse endnu.

Hævnen fra Athen får 4 stjerner. Så skøn serie! En oplagt ide til julegave til børnene.

 

Preben Kristensen

Titel: Preben Kristensen: Husk at være glad I Forfatter: Preben Kristensen i samarbejde med Danni Travn I Sideantal: 295 I Genre: Biografi I Forlag: People’s Press I Udgivelses år: 2018

Bogen er ikke et anmeldereksemplar


Preben Kristensen er gået på opdagelse i sit liv. For hvordan hænger det egentlig sammen?

Arbejderdrengen fra Skive, der havnede på de bonede gulve. Folkelig komiker den ene aften, højagtet karakterskuespiller den næste. Et yderst privat menneske – i offentlighedens skarpe lys.

Preben Kristensen fortæller levende og tænksomt om sit livs forunderlige rejse. Om barndomshjemmets stærke værdier, der bar ham frem: flid, nysgerrighed, livsglæde. Om fem årtiers dansk underholdning, komplet med sværdslag i kulissen, hans egen kamp for anerkendelse og ofte morsomme møder med nogle af landets største ikoner. Kort sagt en rørende og varm bog fra et menneske, som gør sig umage med at se livet i lyse nuancer.

Sidste side i bogen er vendt, men hvad nu? Jeg føler mig slet ikke klar til at lægge bogen fra mig endnu. Jeg kunne sidde timer endnu og bare lytte til fortællingen om en utrolig rejse op gennem tiden. Som der på bagsiden så smukt står “Preben Kristensen fortæller levende og tænksomt…“, så kan jeg ikke være mere enig. Gemmen hele bogen, kunne jeg for mit indre høre Preben sidde og fortælle hele historien, som hvis han sad overfor mig. Danni Travn har endnu engang formået at få de fortalte ord ned på en sådan måde, at de passer til den person bogen omhandler.

Husk at være glad er en varm, åben og ikke mindst ærlig fortælling om en person, der værner meget om sit privatliv. En person, der har måtte holde noget af det mest betydningsfulde hemmeligt af frygt for pressens og ikke mindst publikums fordomme i forhold til homoseksualitet, hvilket i mine øjne er noget af det mest naturlige (var det ikke for en del år siden, i know), men det ændrer bare ikke noget ved personen og dennes egenskaber.

Bogens billeder er samlet af to omgange og ikke spredt ud i teksten, hvilket jeg normalt bedst kan lide. Er billederne ikke inkluderet løbende i teksten, kan bogen nogle gange føles lidt lang, men samtidig kan billederne også være en god måde at underbygge teksten på. Og dog gjorde det mig faktisk intet her. Fortællingen er så levende, at jeg på intet tidspunkt havde svært ved at forestille mig ting, steder, begivenheder, forestillinger, mv. Faktisk kunne jeg på et tidspunkt mærke tårerne stige op og true med at bryde ud, da jeg nåede til foreningen mellem Preben og Søren på Sørens fødselsdag, som Søren havde sukket efter meget længe. Det fremstod, for mit indre, som noget af det smukkeste!

Husk at være glad får 5 stjerner. Tak for den rørende, varme, åbne og ærlige fortælling! Tak for dig Preben.

Susse Wold

Titel: Bevægelse I Forfatter: Susse Wold I Sideantal: 296  I Genre: Biografi I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


For nogen år siden gik jeg inde i byen gennem Kattesundet. Her stod jeg pludselig foran “Ordbutikken”, Jeg gik derind og købte ordet BEVÆGELSE for 500 kr. Det blev skrevet på et silkebånd og lagt i en flot smykkeæske.
Tosset? Måske, men ordet har i mange år inspireret mig, og bevægelse har været altafgørende for udviklingen i mit liv. Det er det, som har bragt viden og refleksion ind i min tilværelse.
En bevægelse kommer ikke ud af ingenting. Der skal tilføres energi. Nogen skal starte bevægelsen. Nemlig mig. I livet, som i en teaterforestilling, gælder det om at passe på, når ens stikord falder.
Livet har givet mig mange fristende stikord, og jeg har svaret på mange af dem. Derfor har jeg lært og oplevet så meget ved at bevæge mig rundt i verden.
Det vil jeg gerne fortælle om. Jeg vil også fortælle om mine indre rejser, og hvad jeg har lært af dem. I bogen standser jeg på nogle af stationerne i mit livstog. De stationer, som har betydet noget for mig. som har bevæget mig. Som har puffet mig videre i min udvikling. Som har berørt mig. Underholdt mig. Udfordret mig. Været så grænseoverskridende, at det har givet mig mod til at tage ti år til.

Som barn har jeg set et utal af film hvor Susse Wold var at finde som medvirkende. Lige så længe jeg kan huske har jeg fundet hende utrolig fascinerende – og smuk. Desværre har jeg ikke nået at opleve hende på de skrå brædder.
Da jeg senere fandt ud af hvem hun var datter af, steg fascinationen kun yderligere! Marguerite Viby står for mig, som en af tidens største og mest fantastiske skuespillere! Hendes energi, engagement og udstråling imponerer mig stadig ved div. gensyn med hendes film. Derfor var overraskelsen heller ikke så stor i forhold til hvor Susse havde sit talent fra – og det smukke udseende!

Glæden var derfor stor for 10 år siden, da hun skrev, og udgav, selvbiografien Fremkaldt. Den blev slugt råt i løbet af et par dage. Her 10 år senere er Susse nu på gaden med endnu en bog: Bevægelse, hvor hun fortæller om hvad der er sket i løbet af de sidste 10 år efter den første udgivelse, og jeg må sige at det bestemt ikke har været 10 kedelige år. Selvom det måske ikke er blevet til de store filmroller, så formår hun alligevel at fylde sin hverdag ud på bedste vis og er ikke blev for at få en på opleveren – også selvom Bent nogle gange hovedrystende tilslutter sig ideerne.

Som det var tilfældet med Fremkaldt så slugte jeg også denne bog med stor begejstring. Den er levende fortalt, men samtidig med en vis usikkerhed? For mig at se er der bestemt ingen grund til denne. Historien er fortalt som den er oplevet, hvilket giver den ærlighed, som er noget af det vigtigste. Selvfølgelig skal det heller ikke være tør læsning, men det synes jeg bestemt heller ikke dette er. Flere steder kunne jeg sidde og smile, endda smågrine, og andre steder kunne jeg sidde og være helt trist eller nervøs for hvad der nu skulle ske på deres eventyr i ukendt land.
Betegnelsen bevægelse har, og gør stadig, inspireret hende til at kaste sig ud i et hav af ting, som hun måske før i tiden ikke havde modet til at ud-/fuldføre. Det er forsøgt ændret, og jeg må sige at jeg beundrer hendes gåpåmod! Flere steder ville jeg have været skræmt fra vid og sans og slået bremsen hårdt i, men Susse gør det – selv med rystende ben og bævrende arme. Så imponerende!

Selve bogens omslag er indbydende og udstråler en form for energi. Billedet af Susse, der smilende har hovedet over vandoverfladen, smiler ikke kun med munden, men hele ansigtet – især øjnene.
I selve bogen er der hist og her lidt slåfejl med et ord eller to for meget i nogle sætninger, men ikke noget der skader indholdet i fortællingen.

Bevægelse får 4 dejlige stjerner. Skøn historie. Skøn fortælling. En klar anbefaling herfra! Og hvis du endnu ikke har læst Fremkaldt så kan jeg kun anbefale at læse den også!

Kære Susse – Tusind tak for at du ville tage os med på begge rejser! Jeg håber at jeg en dag får lejlighed til at hilse på dig!

 

IZOLA #2 : Kampen for Valianien

Titel: IZOLA #2 – Kampen for Valianien I Forfatter: Christina Bonde I Sideantal: 336  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forfatteren


Izola er kommet hjem fra Falkien og opsøger Casper, men han vil ikke tro på hendes fortælling om den fremmede verden og forsøger at holde Izola hen når hun taler om sine oplevelser. Morfar har foruroligende oplysninger om Mai der sætter Izolas overbevisning på prøve, men samtidig er hun desperat efter at vende tilbage og kæmpe for Falkiens undergang. Men missionen bliver håbløs da Jorian falder i kong Falkes hænder og omgivelserne bliver barskere end nogensinde.
Hjælpen viser sig at komme fra den dybeste og mest magiske del af hjertet. Fra en ven som har hjulpet Izola før.

Endnu engang havde jeg fornøjelsen af at drage mod Falkien. Endnu engang kunne jeg følge Izola i hendes kamp for kærligheden, retfærdigheden og kampen mod kong Falke. Og endnu engang sad jeg fuldstændig tryllebundet til bogen! Gensynet med Izola, Jorian, Helpi og alle de andre, at få vished om at Taito og Gaia stadig var i live, om end meget svækkede, varmede mit hjerte og styrkede håbet og troen på kampen for retfærdighed over kongeriget Falkien.

Ser man bort fra de ‘onde’ ting i Falkien, så er øen så billedligt smukt beskrevet, at jeg selv gerne ville rejse en tur dertil, som næste rejsedestination. En verden for sig så anderledes, men alligevel smuk og med sin egen historie.

Er der en ting i historien jeg er fuldstændig vild med, så er det Helpi. For mig fremstår hun utrolig smuk og loyal, med en bestemt personlighed. Et rigtig godt match til Izolas måske til tider vaklende side. Hun dukker op ved de mest uventede lejligheder og altid klar til at give en hjælpende hånd – eller i dette tilfælde hov. Altid klar til at yde mere end hvad Izola tror hun kan holde til. En sand ven i lyst og nød! For Izola fremstår hun som noget trygt og loyalt, noget hun ved altid er der, selv når hun ikke er det. Præcis som Mai var det.

Izola er tynget af sorgen over tabet af hendes mor, hvilket måske blænder hende følelsesmæssigt? Alligevel er der momenter, der styrker Izola i hendes overbevisning omkring Falkien.
For mig at se, så er der en slags gennemgående tema i bogen i form af, at Izolas ven og familie forsøger at overbevise hende om, at eventyret om Falkien ikke eksisterer andre steder end i hendes hoved. Lidt ligesom hvis der blev sat spørgsmålstegn ved om hun var ved at blive psykisk syg (ligesom de mente at Mai var)? Izola kæmper en ihærdig kamp for at modbevise denne påstand, men har de nu også ret i deres påstande eller er det virkeligt?

Hvor jeg i første bog var ret så vild med Jorian, blev jeg undervejs lidt irriteret på ham og tænkte “hvad er han for en slapsvans, der ikke engang tør stille sig op mod sin stedfar velvidende at det kunne koste ham livet, men måske redde det han tror på!?” Men samtidig kunne jeg også godt se at han valgte at handle som han gjorde for kærlighedens skyld, for at beskytte Izola og redde hendes liv. Opofrelse i kærlighedens navn. Smukt!

Ligesom i Rejsen til Falkien er det de små detaljer der også tæller. Ved hver kapitel deling er der på første og sidste side tegnings illustrationer af både snefnug og istapper, der understøtter handlingen rigtig godt. Ligeså vel som kortet over Falkien, der er både til start og slut i bogen. for ikke at forglemme coveret. Jeg elsker de små fine finesser og detaljer!

Kampen for Valianien får 5 store stjerner og jeg glæder mig (venter utålmodigt!) på næste og sidste bind i trilogien om Izola.

Staunings arv: Vejen til et lykkeligt Danmark

Titel: Staunings arv: Vejen til et lykkeligt Danmark I Forfatter: Dan Jørgensen I Sideantal: 232 I Genre: – I Forlag: People’s Press I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra People’s Press


Stauning ville gøre Danmark til et lykkeland. Det er vi blevet. I dag er danskerne blandt de lykkeligste folk i verden.
Men hvor længe?
Vi lever i en opløsningstid. Fundamentet under vores samfund slår revner. Uligheden stiger, mange danskere føler sig utrygge, og stadig flere mister troen på, at politik kan gøre en positiv forskel i deres liv.
Sådan var det også i 1930’ernes Danmark – vores tid minder om Staunings.
Måske vi kan lære af ham?
Det mener Dan Jørgensen. I denne bog blæser han derfor til værdikamp imod det borgerlige Danmark, som er i færd med at undergrave velfærdssamfundet og formøble Staunings arv.
Dette er en bog om, at politik gør en forskel. Det er en hyldest til den fattige arbejderdreng, der blev cigarsorterer og endte som landsfader. En beretning, der begynder en sen nattetime i januar 1933, da Thorvald Stauning byder en håndfuld af rigets vigtigste mænd på whiskysjusser i sin lejlighed i Kanslergade – selv samme nat, som Adolf Hitler kommer til magten i Tyskland.

Denne bog er en bog jeg har set frem til noget tid. Som Socialdemokrat er det en bog, der ville ligge lige til højrebenet for mig, men samtidig var jeg også nysgerrig efter at lære mere om vores alle sammens store landsfader; Thorvald Stauning, og hvilken indflydelse hans virke som statsminister har haft på Danmark.

Ligesom Anker Jørgensen, så har jeg altid fundet Thorvald Stauning yderst interessant. Manden bag især ‘Kanslergade-forliget’ – et forlig der krævede et kompromis, men til gengæld reddede Danmark fra fallittens afgrund. Manden med det store skæg, der kom ud af en simpel arbejderfamilie hvis fremtid på ingen måde blev spået i retning af statsministerembedet.

Megen Socialdemokratisk historie ligger til grund for denne bog. Meget viden og research er gået forud i udarbejdelsen, hvilket tydeligt ses. Bogen er en lille let bog i lommeformat, men indeholder store ord om denne store mand. Dan Jørgensen har skrevet en forholdsvis letlæselig bog om det politiske aspekt i forhold til hvordan det så ud under Staunings tid, sammenlignet med dagens Danmark. Dog har han formået at gøre det på en måde, at bogen hele vejen var interessant, fangende og oplysende. Tit og ofte kan politik, eller det der omhandler det, være ret så tørt og kedeligt, men jeg synes at Dan Jørgensen kommer ret nemt over det.

Desuden havde jeg fornøjelsen af både at se og høre Dan i samtale med Bo Lidegaard i samtale om bogen på årets Bogforum i Bella center og jeg må sige at min interesse for Stauning absolut ikke blev mindre af det.

Om du er Socialdemokrat eller ej, så kan jeg kun varmt anbefale at læse bogen. Om ikke andet for det historiske, parallellerne mellem dengang og idag, og for udvidelse og styrkelse af viden.

Staunings arv får 4 stjerner.

Jomsvikingen: Arnulf Sagaen #2

 

Titel: Jomsvikingen I Serie: Arnulf Sagaen #2 I Forfatter: Susanne Clod Pedersen I Sideantal: 523 I Genre: Roman I Forlag: Bazar I Udgivelses år: 2015

Bogen er et anmeldereksemplar fra Bazar


I år 993 sejler jomsvikingen Arnulf Ulveblod og hans fem blodbrødre til England, hvor Svend Tveskæg og Olav Tryggvason har forenet deres skibe til en vældig flåde.

Kong Æthelred trues, og Arnulf bliver inddraget i de mægtige mænds magtspil og egensindige planer. Belejring, kamp, had og bedrag. Både ydre og indre fjender lurer, og andet end samhørighed trives blandt så stolte, viljestærke rkigere.

Jomsvikingernes mod møder respekt, men Arnulf er født med hvas tunge og brændende blod, og det er ikke let at holde fodfæstet, når også ansvaret for viv og børn tynger oven i begivenhederne.

Men kun den, som sætter sejl, fanger vind!

Susanne Clod Pedersen gør det igen! Hun har med Jomsvikingen endnu engang formået at skabe en fængende og utrolig spændende efterfølger til Arnulf, der er første bind i serien. Endnu engang sad jeg tilbage, fuldstændig fortryllet og imponeret over hendes evne til at skabe et så levende, medrivende og fængslende univers. SCP’s evne med en pen er uovertruffen! Pennen er hendes våben, og hun sejrer!

Er man først startet på bogen, så er den nærmest umulig at slippe igen. Handlingen er handlingsfyldt og man keder sig som læser ikke på noget tidspunkt undervejs. Bog 2 i en serie er altid svær at skrive, da den samtidig skal kunne hive sig op på højde med – eller højere – end 1’eren, men jeg må sige at det er en bedrift hun har klaret til UG. At dykke ned i Jomsvikingen gav mig en følelse af endelig at være tilbage igen. Jeg er selv en ynder af historie fra gamle dage, så jeg nød at kunne vende tilbage til 900-tallet igen.

Endnu engang har illustratoren til serien tryllet med omslaget! Så lækre farver og lækkert omslag. Det giver, efter min mening, bøgerne en god tyngde og giver dem samtidig lidt ekstra glans når de står på reolen.

Jomsvikingen får 4 dejlige stjerner. Jeg glæder mig til at læse næste bind.