Bronzenøglen #3

 

Titel: Bronzenøglen (Magisterium #3) I Original titel: The Bronze Key I Forfatter:Cassandra Claire & Holly Black I Oversat af: Mette Skot Perschke I Sideantal: 250  I Genre: Fantasy I Forlag: Alvilda I Udgivelses år: 2016

Bogen er ikke et anmeldereksemplar


Eleverne på Magisterium bor trygt og godt under troldmændenes beskyttelse, mens de lærer at bruge magi for at skabe orden i en kaotisk verden. Eller… sådan burde det være. Men nu går kaos til modangreb.

Call, Tamara og Aaron har travlt med deres eksamener og de magiske konkurrencer. Men efter et chokerende drab på en af deres klassekammerater, må de i stedet sætte efter en uhyggelig morder – og selv sætte livet på spil i jagten.

De tre venner opdager hurtigt, at magi kan gøre ufattelig stor skade, hvis den bliver brugt i det ondes tjeneste… og ikke bliver stoppet i tide.

Et univers fyldt med spænding, drama, venskab, loyalitet og ikke mindst magi. Det er hvad Holly Black & Cassandra Clare tager læseren med til. En følelse af, at man rejser gennem universet og ikke vil hjem igen, er det der kommer frem når man sidder med bogen. Hver side tog den næste og pludselig var sidste side vendt. Fortællingen er fængslende og neglebidende spændende.

Nogle steder følte jeg lidt, at jeg manglede noget mere information – at hullerne var for store, men ved videre læsning, gav dette ret god mening og jeg synes at Black og Clare, endnu engang, har forfattet en fantastisk fortsætter, og midterstykke, i Magisterium serien.

Callum hunt kæmper en indre kamp. En kamp, som han er opsat på at vinde. Han ved at han er Dødens Fjende, Constantine Madden (C. M.), gemt i en drengs krop, men han gør alt for at fortrænge C. M. fra sit sind. Kun hans venner, der har svoret evig loyalitet, for ikke at røbe denne byrde, kender til hans hemmelighed – tror han…!

Bogen overraskede mig utrolig meget. Den havde twists som jeg ikke havde forudset. Dog fik jeg på et tidspunkt fornemmelsen for et af dem, men slog det hen da jeg ikke troede på, at det kunne være rigtigt. Den slutter med en kæmpe cliffhanger, der får det til at krible i ens fingre for at læse fortsættelsen.

Én vil dø. Én vil overleve. Én er allerede død…

Bogen får 5 stjerner og kan varmt anbefales, hvis man gerne vil læse et alternativ til Harry Potter.

Heksens kald (Ulfhedin sagaen) #1

Titel: Heksens kald I Serie: Ulfhedin sagaen #1 I Forfatter: Mette Sejrbo I Sideantal: 586  I Genre: Mytologisk fantasy I Forlag: Dreamlitt I Udgivelses år: 2018 (Genudgivelse)

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Dreamlitt


Heksens kald, der er første bind i Ulfhedin sagaen, er en utrolig velskrevet fantasy.
Gennem bogen følger vi flere personer. Emilie, som er vores hovedperson og som egentlig bare ønsker at være helt en helt normal pige, skal pludselig, efter uforklarlige hændelser, til at vælge hvilket liv hun vil leve: det hun kender, eller livet som vølver.

Til daglig går Emilie på HF. Hun har ingen venner, udover Marie, og skolens populære klike er altid efter hende. Under læsningen kunne jeg ikke undgå at få medlidenhed med Emilie, hvilket der sikkert er mange andre der heller ikke kunne? Scenen er let genkendelig for ret mange, der selv har oplevet mobning og udstødelse under deres skolegang. Hun er en pige man kan forholde sig til. Samtidig oplever hun ting, som enhver teenagerpige før eller siden erfarer: forelskelse, uopnåelighed, tvivl, glæde, sorg og had.

Gennem handlingen følger vi også nogle andre. Vampyren, hamrammen (varulven) og til dels veninden, Marie. I starten, da der blev vekslet mellem de forskellige personer skulle jeg lige finde ud af hvor jeg lige var henne, men det kom overraskende hurtigt, og jeg var stadig lige fanget hele vejen. Løbende i handlingen sker der nogle twists, som jeg som læser ikke havde forudset og sidder både forundret, men lige så meget overrasket tilbage og vil bare gerne vide hvad der så sker.

Dog må jeg indrømme, at jeg ikke på nogen måde havde forudset slutningen og jeg sad tilbage med den der “Hvad? Nej! Hvorfor?! og giv mig mere!”

Den er utrolig spændende og jeg glæder mig utrolig meget til næste bind. En klar anbefaling!

Fangende, fængslende og bindende fantasy, med et strøg af længselsfuldt at ville have mere, når det er bedst!

Den, der lever stille

Titel: Den, der lever stille I Forfatter: Leonora Christina Skov I Sideantal: 374  I Genre: Roman I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Da Leonoras mor dør, beslutter hun at skrive den faktiske historie om sig selv og sit liv. Om den ensomme Christina, der vokser op i et rødt parcelhus i Helsinge med en plan: Hvis hun får topkarakterer og ikke gør sin mor ked af det eller sin far vred, kan det være, at de kan elske hende. Og om den unge litteraturstuderende, der på trods flytter til København for at genskabe sig selv som forfatteren Leonora og til sine forældres rædsel forelsker sig i en kvindelig præst. ,,Når du ligger i rendestenen, skal du nok komme hjem,” siger hendes far, men så tager Leonoras raseri og livslyst over.

Først skal der lyde en kæmpe tak til forfatteren for at have skrevet Den, der lever stille, der ikke bare har blæst mig bagover, men også fået mig til at sidde tilbage ude af stand til at kunne anmelde den lige med det samme.
Det hører sig til sjældenhederne, at jeg er nødt til at bruge et par dage efter at have færdiglæst en bog, på at sluge den.
Den, der lever stille er intet mindre end fantastisk! Tror ikke der findes en bedre betegnelse end fantastisk. Allerede fra første side var jeg fanget, og var fanget lige til jeg havde vendt sidste side.
Hele bogen er bygget op gennem fortiden, hendes barndom, mod og i voksenlivet. Den veksler herligt mellem perioderne, så man alligevel let kan følge med i hvor man befinder sig. Hele bogen igennem bevæger læseren sig i et billedligt univers, hvor Leonora gør det let for læseren at forestille sig rum, miljø og personer.

Den, der lever stille er en stærk fortælling om at miste det hele og finde sig selv, om at håbe på en forklaring og hige efter sin mors kærlighed langt ind i døden.

Den, der lever stille er Leonora Christinas historie om en opvækst med forældre, der ikke elskede hende for den hun var, men kun efter deres pricipper som en gang imellem kunne være svære at indordne sig efter. Selvom hun endda prøvede, bl.a. ved at få topkarakterer i skolen, synes dette ikke at være nok. Bægeret væltede dog, da Leonora springer ud som homoseksuel, forelsker sig i den en kvindelig præst. Forældrene vil ikke anerkende hendes homoseksualitet og beder hende om at spille noget hun ikke er.
Som barn havde Leonora en evig støtte i sin mormor, der kaldte hende Christina. Denne støtte fortsatte sidenhen og hun var der også, da forældrene ikke var i forhold til hendes valg.

Leonoras mor levede gerne efter mange udtryk, bl.a. dette:

Den, der lever stille, lever godt

Hendes mor levede dog også efter, at gøre alting modsat af hendes egne forældre. På et plan er dette gået videre til Leonora. Og dog, så kæmpede hun til det sidste, for at opnå bare lidt af sin mors kærlighed, som hun ikke har mærket noget videre til, helt tilbage fra barnsben.
Leonora har med Den, der lever stille formået at skabe en masse larm – som den fuldt ud fortjener! Jeg har valgt at give bogen 5 kæmpe stjerner. Den er fangende, fængslende, får en igennem følelsesregistret og ærlig.

Den, der lever stille fortjener, at komme ud til alle. At blive holdt, købt, passet på og ikke mindst læst af alle!

Per Pallesen

Titel: Eventyret venter om det næste hjørne I Forfatter: Anne-Sofie Storm Wesche I Sideantal: 337  I Genre: Biografi I Forlag: People’s Press I Udgivelses år: 2017

Bogen er et anmeldereksemplar fra People’s Press


‘Eventyret venter om det næste hjørne’ er en hyggelig bog, der passer til de stille aftenener i sofaen. Jeg har tidligere læst andre bøger af Anne-Sofie Storm Wesche, men disse har givet mig blandede følelser, hvilket gjorde at jeg var meget spændt på hvordan denne bog ville være – for mig.
I starten blev jeg ret nervøs for om det skulle blive en “øv” læsning, men det var en følelse der hurtigt ændrede sig, da jeg kom igang med bogen. Jeg endte med at sidde og nyde at kunne slappe af med bogen (selv min lille dreng nød højtlæsning fra den).

At ‘Eventyret venter om det næste hjørne’ må siges at være en rammende titel til bogen. Lige fra Per var barn, vidste han, at han ville være skuespiller, hvilket han som bekendt også blev – hjem kender ham ikke som den til sider ret kække Overtjener Bolt i “Matador”?

Det er en hudløst ærlig fortælling, som indledes med at han (Per Pallesen) selv erkender, at han har indset at hovedrollernes tid er forbi, fordi det er begyndt at knibe med hukommelsen ved de længere monologer. Selverkendelsen kommer til udtryk! Jeg synes det var enormt fedt, at læse hvordan han selv har kunnet “tage temperaturen” i forhold til hvad han selv føler at han er i stand til, modsat så mange andre der kører videre som de hele tiden har gjort, selvom det ender i en gang juks.

Til hvert billede i bogen hører der sig en historie, begivenhed el.lign. som også er beskrevet – udførligt. Jeg synes ikke det ville have gjort noget, hvis en del af billedteksterne var forkortet ned. Nogle steder fylder disse en hel side, hvilket jeg synes er synd, for den plads kunne snildt have været brugt ‘anderledes’.

Erling Schroeder har engang sagt “Der findes ikke små roller, kun små skuespillere” og efter at have læst bogen, synes jeg ikke at det er en kategori Per Pallesen hører ind under! Jeg har altid fundet Per Pallesen morsom og hyggelig – især i rollen som Overtjener Bolt!

Jeg har valgt at give bogen 4 stjerner. Jeg har hygget mig hele vejen gennem den.

Oprindelse

Titel: Oprindelse I Original titel: Origin I Forfatter: Dan Brown I Oversat af: Jakob Levinsen I Sideantal: 555  I Genre: Roman I Forlag: Hr. Ferdinand I Udgivelses år: 2017

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra Hr. Ferdinand


Jeg har i flere år været stor fan af Dan Brown og hans bøger. Alle har jeg læst og har slugt dem råt! Derfor glædede jeg mig også ekstra meget, da jeg så at der var endnu en bog på vej fra ham – og endda i serien om professor Robert Langdon!
Må dog indrømme at jeg til at starte med blev lidt skuffet over bogen, eller i hvert fald starten på den. I forhold til de andre bøger – både dem i serien, men også de andre han har skrevet – starter denne ret langsomt op. Der mangler efter min mening lidt mere drama/action.

Udover det, så nød jeg endnu engang at fordybe mig i Robert Langdons verden med spænding og drama. Dan Brown formår at fange læseren i en sådan grad, at man har meget svært ved at slippe bogen igen. En anden ting jeg rigtig godt kan lide, er rejsen man bliver taget med på og at stederne er beskrevet så detaljeret, at man næsten selv føler at man er med!
Det er et univers, hvor man er parat til at gøre hvad end der kræves for at holde sandheden skjult for omverdenen, men også kampen for at sandheden ikke hader i de forkerte hænder og derved risikerer at blive misbrugt med de værst tænkelige konsekvenser til følge.
Ikke nok med det, så er de forskellige symboler, der bliver nævnt undervejs, blevet gengivet i bogen, så man ikke kun har en forestilling om hvordan de ser ud, men rent faktisk kan se dem. Det hjælper fx mig til at få et endnu mere klart billede i forhold til handlingsforløb, prøvelser mm. I love it!

Noget helt andet, så har bogen, under støvcoveret, den flotteste orange farve, der desværre ikke bliver retfærdiggjort på ovenstående billede. Til gengæld er støvcoveret også utrolig smukt lavet. Forfatterens navn, skrevet med skindende orange bogstaver, der passer utrolig godt til bogens orange farve, og som samtidig står i kontrast til støvcoverets blålige farve.

Jeg har valgt at give bogen 4 store stjerner. Dette er set ud fra, at bogen ikke fangede mig i starten, hvilket er synd, da jeg som tidligere nævnt er stor fan af Dan Brown og hans værker. Da jeg kom godt igang med bogen og længere ind i handlingen, så levede den helt klart også op til tidligere standarder i hans værker.

Er man til hæsblæsende spænding og fængslende drama, så er denne bog helt klart anbefalelsesværdig!

Dødevaskeren

Titel: Dødevaskeren I Forfatter: Sara Omar I Sideantal: 336  I Genre: Roman I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2017

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Dødevaskeren er en voldsom, barsk, hjerteskærende og spændende debutroman, skrevet af dansk-kurdiske Sara Omar. Det er en bog, der har været meget omtale i medierne omkring og til sidst måtte jeg have min nysgerrighed stillet. Hvad var det der gjorde den bog så omtalt og i nogle kulturer berygtet? Til gengæld kunne jeg ikke, da jeg først var startet, lægge den fra mig igen. Jeg måtte bare vide hvad der videre skete med Frmesk, Gawhar, Darwésh, og Darya i Danmark.

Knap var jeg kun begyndt på bogen før jeg skulle forbavses, endsige chokeres. Ting man ligefrem gør for at straffe ens døtre for hvad man tror de har lavet?! Senere skulle jeg chokeres over hvad kvinderne må finde sig i overfor deres mænd. Var det sket herhjemme (som dansker) var dette blevet meldt til politiet, der var søgt skilsmisse og en masse andre foranstaltninger ville være blevet sat igang.

Os der lever i en anden kultur, og anden religion for den sags skyld, er rigtig gode til at generalisere og har typisk holdningen om at kvinderne selv har valgt, men i virkeligheden er det deres religion der pålægger dem det. En religion de er opvokset med og som udgør fundamentet i deres kultur. Her går vi fx ikke så meget op i om kvinderne har været i seng med en anden mand før sit bryllup, men der kan kvinderne risikere at blive stemplet som urene hvis ikke at deres jomfruhinde springer og der kommer blod på lagenet – også selvom de er så uskyldige som hvis de havde båret kyskhedsbælte til sin bryllupsdag.

Jeg følte lidt, da jeg havde vendt sidste side, at jeg manglede svar på nogle ting, såsom:
Hvad skete der med Darya?
Hvad skete der med Frmesk efter hun blev flyttet? Lykkedes det hende at forblive skjult for sin familie? Og fandt Gawhar og Darwésh nogensinde ud af hvad hun som barn blev udsat for?

Det er spørgsmål, vi som læsere, kun kan gisne om…

‘Dødevaskeren’ er en fantastisk, men barsk (nogle steder mere end andre!) skrevet debutroman. Jeg har fuld respekt for Sara Omar, at hun har turdet komme med denne fortælling, hvor mange måske helst så at hun holdt sin mund. Hun er efter min mening et forbillede på, at vi ikke bare skal sidde med hænderne i skødet hvis der er ting vi gerne vil have sagt eller gjort – det skal gøres! Jeg giver bogen 5 stjerner, for dens medrivende og fængslende handling.

Lisbet Dahl

Titel: Undskyld jeg blander mig I Forfatter: Jakob Steen Olsen & Rikke Rottensten I Sideantal: 313  I Genre: Biografi I Forlag: Berlingske Media Forlag (People’s Press) I Udgivelses år: 2017

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra Berlingske Media Forlag (People’s Press)


Lisbet Dahl “Undskyld, jeg blander mig” er en skøn bog om Danmarks revy dronning. I rigtig mange år har hun stået i spidsen for Cirkusrevyen og den succes den har fået. Hun fik hevet den op fra scratch.

En ting jeg lagde mærke til og fulgte bogen igennem, var at hun bliver fremstillet som en helt almindelig gennemsnitsdansker med div. økonomiske situationer som alle på et tidspunkt kan ende ud i. Det er til gengæld et twist jeg rigtig godt kan lide ved bogen, for selvom Lisbet Dahl er kendt og revy dronning, så skal vi samtidig huske at hun jo er et menneske som alle os andre.

Jeg synes at bogen er skønt skrevet. Dejlig letlæselig, selvom der hist og her er ord der kan være vanskelige at udtale, endsige læse. Jeg havde selv et par problemer.
Sproget er fantastisk! Det er skrevet så jeg, som læser, sad med følelsen af at jeg var til et foredrag med Lisbet Dahl, og at det vat hende selv der stod og fortalte og underholdt med og om sit liv.

Dog savnede jeg lidt kortere kapitler. Der er helt klart en rød tråd gennem hele bogen, men jeg tænkte flere gange at det ikke havde gjort det store hvis kapitlerne havde været halv længde og der så bare havde været de flere. Endvidere skulle jeg et godt stykke ind i bogen før der for mig var en sammenhæng mellem handlingen og titlen “Undskyld, jeg blander mig”. Da den så dukkede op, gav det rigtig god mening – der kunne ikke have været en mere rammende titel!

Jeg har valgt at give bogen 4 kæmpe store stjerner. Som tidligere skrevet, så kunne jeg godt have tænkt mig at kapitlerne havde været kortere, og flere, hvilket for mig ville have givet den sidste stjerne. Alt i alt en velskrevet, skøn og hyggelig bog om hele Danmarks revy dronning!

Bedste bøger 2017

 


2017 har for mig været et af de bedste bog-år! Jeg prøvede om jeg kunne udvælge måske bare 5 bøger der for mig var årets bedste læseoplevelse, men det viste sig hurtigt at være en umulighed, så derfor har jeg valgt denne “store” stak! De er lagt lidt i tilfældig rækkefølge, dog med de tre allerbedste bøger øverst i bunken.

Victoria (af Daisy Goodwin) er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag, som fangede mig fra start til slut. Den har et fantastisk mix af drama, intriger og romantik som jeg bare elsker. Samtidig er skrivestilen også vigtig for at kunne holde læseren fanget.

Nøglens Vogtere 1-3 (af Lene Dybdahl) er fantasy når det er bedst! En trilogi, der passer perfekt til den yngre læser, er skrevet i et letlæseligt sprog. Det er en rigtig page turner, hvor spændingen er i højsædet.

En mand der hedder Ove (af Fredrik Backman) er en skønherlig bog om en meget bestemt personlighed. Tingene skal gøres rigtigt, rutinerne skal overholdes. Ove er en mand man under tiden kan blive virkelig rasende på, men på et tidspunkt grine lidt af, for til sidst at elske ham. 

Iron Fey sagaen 1-4 (af Julie Kagawa) er anmeldereksemplarer fra Harper Collins Nordic. Det var en serie jeg var meget spændt på at læse, da jeg ikke havde været den største Kagawa fan, men jeg må indrømme, at det endte jeg med at blive! Fantastisk spændende serie som jeg virkelig ønskede at der var mere af, da sidste side var vendt. Håber virkelig at spin-off bøgerne også bliver oversat til dansk! 

Invasionen af Tearling #2  (af Erika Johansen) er et anmeldereksemplar fra People’s Press og andet bind i trilogien om kongeriget Tearling. Spænding og romantik blandet med magtkampe tager læseren med ud på en rejse hvor man fra starten sidder ude på kanten af sit sæde. Neglebidende spænding! Glæder mig utrolig meget til sidste bind i trilogien!

Sværd af glas #2 (af Victoria Aveyard) er andet bind i serien “Rød Dronning”. Aveyard forstår at tage læseren med ud på en neglebidende og hårrejsende rejse gennem Mares oplevelser. At gå fra at være en lille fattig pige til pludselig at skulle kæmpe for sit liv og dem man elsker OG for retfærdigheden er noget af en kamp der ville have udkørt de fleste. Desuden finder Mare hurtigt ud af at hun ikke er helt som hun troede hun var, hvorfor kampen for overlevelse hurtigt sættes ind! 

Bænken ved den hvide bro – en rejse gennem tiden og sorgen (af Pia E. Reesen Brønnum) er et anmeldereksemplar fra Forlaget Mellemgaard og har for mit vedkommende nok været et af årets største overraskelser! Jeg var rigtig meget i tvivl om bogen var noget for mig. Den lød utrolig spændende, men samtidig også for sørgelig til mig. Men! Jeg elskede at være med på den rejse man som læser bliver taget med på gennem bogen. Fortællingen er “spot on” og selvom den er sørgelig, så er den samtidig utrolig smuk. 

Sjælehenteren #1 (af Katja Berger) er første bind i en skønherlig fantasy trilogi. Den er letlæselig og lige til at sluge (jeg slugte den råt!). Man kan forundres men…! Som læser ender man med at sidde tilbage og faktisk holde af døden. En fantasy der lige er for dem der elsker serier som Supernatural og Lucifer! 

Grænsen til Trafallas #1 (af Julie M. Day) er et anmeldereksemplar fra Skriveforlaget og første bind i trilogien om Trafallas. Denne bog var for mit vedkommende årets højdespringer og allerbedste læseoplevelse! Tak for det Julie! 
Julie debuterede med Grænsen til Trafallas i sommers og sikke en debut! Jeg er vild med alt ved bogen – dog er jeg lidt sur på slutningen, da den er for stor en cliffhanger til at det er sjovt at skulle vente på fortsættelsen, men det fortæller også bare lidt om hvor fantastisk en start læseren er blevet præsenteret for. Dette er fantasy når det er allerbedst! Jeg elsker Graces rejse ind i Trafallas, hendes møde med Zachos og deres rejse og udvikling sammen. Glæder mig usigeligt til at følge dem videre på rejsen!

Olsen Banden for evigt

Titel: Olsen Banden for evigt I Forfatter: John Lindskog I Sideantal: 192  I Forlag: People’s Press I Udgivelses år: 2017

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra People’s Press


“Det skide godt Egon!”

“Olsen Banden for evigt”… Titlen siger det hele synes jeg! Det er en skønherlig bog om det stykke dansk klenodie, som Balling og Bahs formåede at forfatte, skrue sammen og producere. Egon har en plan – en genial plan, men i virkeligheden er det de virkelige bagmænd – Balling og Bahs – der er de geniale!

Bogen er som en af Egons planer – bare med den forskel at denne lykkedes i modsætning til Egon. Den er velskrevet og -illustreret hele vejen igennem med gode præsentationer af folkene bag, og i, filmene. Den kommer rundt i alle hjørner og aspekter omkring bandens univers, men runder også at de var Balling der skrev Danmarks første farvefilm ‘Kispus’ med Helle Virkner og Henning Moritzen i hovedrollerne.

Dog skuffede det mig at optagelserne der tager udgangspunkt i Mallorca slet ikke er optaget dernede, men derimod på Costa del Sol! Ikke at det gjorde filmene ringere – tværtimod! men et sted er det måske noget man nok helst ville undlade at vide? Eller er det bare mig?

Hvem kender ikke til Egon Olsen og hans uheldige forsøg i jagten på millionerne, der altid ender galt? Og hvis det endelig skulle lykkedes, så er lykken kort! Balling og Bahs vidste ikke dengang hvilken stor succes deres film om banden ville ende med at blive.

Egon Olsen, der spilles af Ove Sprogøe, som den geniale der altid har en plan under armen der er timet og tilrettelagt, men som også altid ender med at få ham i fængsel. Manden der har ordforrådet iorden men som til tider kan opføre sig som et forkælet barn der ikke får sin vilje når tingene ikke helt går som han vil.

Benny Frandsen, der spilles af Morten Grunwald, som den lalleglade ‘klovn’ kunne man vel næsten fristes til at kalde ham. Altid den uheldige og ham der ikke bliver taget helt så seriøst. Han har en svaghed overfor kvinderne, hvilket i den 13. film også ender med at forkludre Egons plan om at stjæle den røde kuffert. Benny i sin ternede jakke, for korte bukser, de gule strømper og det lalleglade væsen.. Man kan ikke andet end at holde af ham!

Kjeld Jensen, der spilles af Poul Bundgaard, som den undertrykte ægtemand og kompagnon, der heller ikke er bleg for at bide fra sig. Han har en svaghed for mad og især flødekager, hvilket Yvonne ikke er bleg for at kommentere på om nødvendigt. Film 14 var Pouls store ønske at få lavet. Desværre døde Poul midt under optagelserne til denne film.

Nogle af de charmerende scener gennem alle de første 13 film, er Yvonnes evindelige reprimander overfor Egon i forhold til hans geniale planer. Restriktioner for hvad Kjeld må og ikke må for hende ved kuppene der både er timet og tilrettelagt, men som alligevel ender med at blive spoleret af enten skurkene – eller politiet!

Som mange sikkert ved, så er det jo Bent Fabricius-Bjerre der har lagt den fantastiske musik til filmene, der er så kendetegnende at man overhovedet ikke er i tvivl når man bare høre de første toner. Jeg har været så heldig at opleve Bent Fabricius-Bjerre optræde to gange og hver gang har han spillet titelmelodien til netop Olsen banden, blandt mange andre numre, herunder også titelmelodien til Matador, som han også er manden bag musikken til. At opleve en så stor pianist spille hans musik så mange år efter den er lavet – en stor stor fornøjelse.

Bogen kan siges at blive udgivet på det helt rigtige tidspunkt. I 2018, altså til næste år, så er det nøjagtig 50 år siden at den første Olsen banden havde premiere, hvilket bliver fejret i Nordisk Films Biografer landet over.

Jeg har valgt at give bogen 5 ud af 5 store stjerner! Jeg er vild med bogen, dens indhold, måden den er skrevet på – og ikke mindst banden! Olsen Banden har været, og er stadig en stor del af mig og filmene er blevet set utrolig mange gange. 😉

Forbandelsen over Laitana

Titel: Forbandelsen over Laitana – Den magiske sten #1 I Forfatter: Sissel Moody I Sideantal: 468  I Forlag: Solvind I Udgivelses år: 2017

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar Sissel Moody & Forlaget Solvind


”Den Magiske Sten” er første bind i serien (Forbandelsen over Laitana) og er skrevet af Sissel Moody. Det er en skønherlig fortælling ind i fantasyens verden, hvor 17-årige Linea, der oprindeligt lever i menneskenes verden som den ’udstødte’ pige. I skolen føler hun sig udstødt og hjemme føler hun sig til tider ’glemt og mødt af ligegyldighed’ af sin familie. Hun elsker at befinde sig i fantasiens verden, men bliver hele tiden påbudt af sin mor, når hun nævner det, at hun godt kan lægge disse tanker væk og begynde at opføre sig mere voksent og tænke mere realistisk. Ingen grund til at bruge tid på noget der ikke findes alligevel – eller er der???

Jeg må indrømme at jeg havde svært ved at komme rigtigt i gang med bogen, da den i starten ikke rigtigt fangede mig. Dette var dog kun indtil jeg kom i gang med den. De første par kapitler kan godt virke lidt langtrukne og kedelige, men det er samtidig her at man får en præsentation af hvem og hvad Linea er for en pige. Hun er en pige uden venner, udstødt i skolen og til tider glemt og mødt af ligegyldighed hos sin egen familie, så man kan sige at kapitlerne afspejler Linea ret godt.

Til gengæld undrede jeg mig en del over at Linea kalder forældrene ved navn og ikke ’mor’ og ’far’?!

Når først man kommer nogle kapitler længere ind i bogen, møder man et univers så magisk og karakterer så spændende, som samtidig får Linea til at føle sig godt tilpas, både med sig selv og komplimenterne omkring hende, at hun bliver helt glad i låget. For første gang siden børnehaveklassen har hun fået venner. VENNER! Tror mange kan nikke genkendende til følelsen som Linea gennem mange år har levet med. Ensomheden og det at blive mobbet gennem en hel skolegang er desværre ved at være dagligdag for utrolig mange børn, unge og sågar voksne i dagens Danmark.

Men i Laitana oplever Linea rent faktisk følelsen af at føle sig hjemme og vellidt af andre.

Forsidecoveret er jeg ikke den største fan af, men tænker samtidig at det passer ret godt til den yngre læser af bogen. Dog er jeg vild med kortet over Laitana der er i bogen (er vild med kort i bøger!). Synes at det er med til at give læseren en bedre forståelse for og indlevelse i hvor handlingen foregår.

”Den Magiske Sten” er perfekt til den yngre læser. Jeg har valgt at give den 4 stjerner.