For nogle dage siden modtog jeg en af de bedste gaver med posten: Denne bogstak!IMG_20160803_074656

For lang tid siden startede jeg på Anne Franks Dagbog, som E-bog, men efter en opdatering af e-bogsappen mistede jeg overblikket over hvor jeg var nået til og kom derfor ikke videre. Da jeg så fandt den igen som fysisk bog måtte jeg bare eje den! (og er godt igang med den – dog med en ufrivillig pause, da jeg har været en klovn og glemt den i mit skab på mit arbejde i Tyskland).

Rubinrød (af Kerstin Gier) lød utrolig spændende. Egentlig begyndte jeg på den som den første af disse 5 bøger, men blev alligevel lidt for fristet af Anne Fransk Dagbog, så den er midlertidig på pause – glæder mig dog til at komme rigtigt igang med den!

Violinisten (af Mechtild Borrmann) havde jeg aldrig hørt om. En spændende krimi om en violinist der pludselig forsvinder sammen med hans violin, hvor den russiske mafia er indblandet. Kan ikke være andet end godt!

En mand der hedder Ove (af Frederik Backman) har jeg længe gået og overvejet om var noget for mig. Jeg er stadig meget i tvivl, men jeg besluttede mig for, at nu skulle den tvivl testes.

Odinsbarn (af Siri Pettersen). Hvad kan jeg sige? Jeg glæder mig som et lille barn til juleaften til at læse den! I så lang tid har jeg gået og kigget meget længselsfuldt efter den. Nu kunne jeg ikke holde den længere og købe den, det måtte jeg! (Og nej, jeg har ikke kunne vente med at starte op med den, hehe).

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.