Titel: Mit Lykkelige Land I Forfatter: Grevinde Alexandra & Rikke Hyldgaard I Sideantal: 280 I Genre: – I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Hvorfor kåres danskerne gang på gang til et af verdens lykkeligste folkefærd? Og hvordan ser lykken egentlig ud?

Det er nogle af de spørgsmål, som grevinde Alexandra forsøger at finde svar på i ‘Mit Lykkelige Land’. I sin søgen rejser hun Danmark rundt, fra Skagen til Skarø, fra Møgeltønder til København. Hun opsøger landskaber og virksomheder, hun besøger øboere og vinterbadere, og hun konsulterer eksperter i blandt andet kunst, sprog og lykke. Alle bringer de hende tættere på dansk historie, kultur og identitet.

‘Mit Lykkelige Land’ er en kærlighedserklæring til Danmark og en personlig fortælling om at blive en lykkelig dansker.

’Mit Lykkelige Land’ var en bog jeg var spændt på, og havde set frem til, da jeg første gang hørte om den. Jeg har, siden jeg var en lille pige, været meget fascineret af netop Alexandra, hendes måde at tilgå tingene på, men også det at hun kom fra en helt anden kultur end den vi har her i Danmark og skulle tilpasse sig denne, og så endda som et kommende medlem af den royale familie. Hurtigt lærte hun sproget og blev nærmest folkeeje blandt danskerne.

Selv havde jeg, desværre, først mulighed for at møde hende personligt ved sidste års Bogforum i Bellacentret i forbindelse med udgivelsen af hendes bog. Jeg må dog sige, at hun er utrolig sød og nede på jorden (sådan opfattede jeg det i hvert fald under mødet). Desværre var det et meget kort møde, da hun hurtigt skulle videre igen, men hun nåede at signere mit eksemplar *Squiik!*

Jeg nød læsningen af ’Mit Lykkelige Land’, men havde dog lidt start vanskeligheder, da jeg synes at bogen i starten var lidt tør, men jeg skulle bare ordentligt i gang med den skulle det vise sig. Desuden er bogen beriget med en masse billeder, bl.a. private billeder fra hendes barndom i Hongkong, men også fra hendes tid her i Danmark.

’Mit Lykkelige Land’ er en bog med gods i, forstået på den måde at den ikke er stor og tyk, men selve materialet den er lavet af giver bogen en vis tyngde hvilket jeg egentlig synes er lidt ærgerligt, for personligt, gør det den mindre attraktiv lige at tage med i tasken som en togbog, strandbog el.lign.

’Mit Lykkelige Land’ er ikke en biografi i ordets bogstavelige forstand, men jeg vil nu alligevel anbefale den til dem der ønsker at lære Grevinden bedre at kende.

’Mit Lykkelige Land’ får 4 stjerner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.