Titel: Min Muse I Original titel: The Muse I Forfatter: Jessie Burton I Oversat af: anna Lund I Sideantal: 414 I Genre: Roman I Forlag: Hr. Ferdinand I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Hr. Ferdinand,
men min mening og holdning er helt mine egne.


Et billede siger mere end tusind ord…

På en varm julidag i 1967 besøger Odelle Bastien det fornemme Skelton-galleri i London. Siden sin ankomst fra Trinidad for fem år siden har hun kæmpet for at finde fodfæste i byen, men nu er hun endelig blevet tilbudt arbejde på galleriet hos dets gådefulde leder, Marjorie Quick.

En dag finder et mystisk maleri vej til galleriet, og rygterne om et forsvundet mesterværk spreder sig som en løbeild. Hvem er I. R., som har lagt initialer til værket? Er det værdifuldt? Og hvad har Odelle med sagen at gøre? Nysgerrighed og forvirring omgærder værket, og Odelle er usikker på, hvad hun skal tro midt i spindet af hemmeligheder og løgne.

Sandheden om maleriet ligger skjult i fortiden, nærmere betegnet på et stort spansk landsted i 1936, hvor Olive Schloss, datter af en anerkendt kunsthandler, gemmer på egne ambitioner om at blive til noget. Hendes verden forstyrres af en ung, revolutionært anlagt kunstner og hans halvsøster, og deres ankomst til Schloss-familiens landsted får altafgørende, ødelæggende konsekvenser.

Min Muse var en bog jeg i den grad havde set frem til. Jeg havde læst om den, hvad den handlede om og syntes at den lød utrolig spændende. Det synes jeg stadig, at den gør. Den fangede mig desværre bare ikke da jeg gik igang med den. Måske det er hendes måde at skrive på? Jeg har forsøgt flere gange nu, men jeg kan på ingen måde holde mig vågen til den, hvilket jeg er ret ked af.

Selve bogens omslag må siges at være noget af det flotteste! Den er så smuk og detaljeret, men uden at det bliver for meget. Selv når støvcoveret bliver taget af, har bogen en dejlig afdæmpet nuance (se billede) og den smukkeste røde farve der angiver titel, forfatter, og nogle krummelurer der passer til forsiden, på bogryggen.

Jeg vil dog, selvom den desværre ikke fangede mig, anbefale at købe og læse bogen, hvis du finder den spændende. Jeg er overbevist om, at jeg denne gang har været uheldig, og er sikker på, at du vil sluge bogen. 🙂 Det er en bog, som jeg, når jeg læser bagsideteksten, synes lyder utrolig spændende og rigtig gerne vil læse, men for nuværende er den lagt til side.

Jeg har ikke kunne bedømme bogen med nogen decideret anmeldelse eller stjerner, da jeg ikke har læst bogen færdig, men jeg vil alligevel sige, ud fra mit hjerte – læs bogen hvis du finder den spændende. Lad være med at spare dig selv for en læseoplevelse, kun fordi den ikke fangede mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.