~Indeholder spoilers!~

Grænsen til Trafallas serien er skrevet af den utrolig talentfulde Julie m. Day.
3. og sidste bind er lige på trapperne, men hvis du har læst de to foregående bøger, er jeg sikker på, at du ligesom mig, sidder og venter meget utålmodigt på fortsættelsen – og dermed også afslutningen (Gulp!)? Især efter den hjerteknusende afslutning i sidste bind! Jeg var knust, jeg var sur og jeg var frustreret over den måde den sluttede på, men på et plan var det også en ret genial afslutning, når man tænker nærmere over det. Den må i den grad siges at fastholde læseren i en grad, at man, hvad der føles som en uendelighed, sukker efter at få at vide hvad der vil komme til at ske.

Og lige hvad der vil komme til at ske, ved jo kun Julie selv, og vi kan kun gisne om det. Dog har jeg flere gange siddet og tænkt på hvad jeg tror, og håber!, kommer til at ske. Noget er måske mere ønsketænkning end andet, især efter hvor knust jeg endte med at sidde tilbage, da jeg læste ‘Skyggen fra Nord’. Jeg hverken havde forudset ELLER forventet at Zachos ville dø. Jeg var så chokket og ked af det, at tårerne på det nærmeste trillede ned af kinderne på mig. Han er, for mig, fantasyens udgave af en drømmemand :p Det skal dog lige siges, at jeg overhovedet ikke brød mig om ham i starten, men jo mere han begyndte at beundre og holde af Grace, jo mere indyndede han sig også på mig. På nogle områder kan han stadig irritere mig, men det kan virkelighedens mænd jo også :p hehe

Fëra og Kanthos savner jeg mindst lige så meget som Grace og Zachos. Ikke mindst universet, Trafallas! Jeg glæder mig usigeligt til at rejse tilbage dertil – hvis bare det havde været en virkelig rejsedestination! Hos Fëra og Kanthos har der længe været et kæmpe savn, og da Grace gør sin entré i Trafallas, er det lidt som om at hun formår at lindre det savn, de ikke selv har været i stand til at opfylde. Nemlig at få deres egne børn. Godt nok er Grace så gammel, at hun nærmere bliver opfattet som en søster for dem, men der er alligevel et eller andet, der lindrer noget hos dem.

Samtidig vil det ikke blive uden vemodige følelser. Vi skal jo sige farvel til Grace, Zachos, Fëra, Kanthos og alle de andre ved slutningen af næste bog. Det er en serie jeg ikke har lyst til skal ende. Julie har et kæmpe talent og har kreeret så meget worldbuilding i den, at den er helt igennem fantastisk!

Men hvad mon hun har i tankerne for næste og sidste bind? Som tidligere nævnt, kan man kun gisne om det, men jeg ved i hvert fald, at mit største ønske ville være, at Zachos blev bragt tilbage til livet, og Grace. Måske det er ønsketænkning, men ud fra hvor knust jeg blev, da han døde, har jeg lige siden ønsket at han ville komme tilbage. For mig at se hører Grace hjemme i Trafallas, men jeg tror heller ikke at hun ville kunne føle sig til rette, og mindst af alt hjemme, uden Zachos ved sin side. Ganske vidst ville hun have Fëra og Kanthos ved sin side, men jeg tror at savnet ville være for stort.

Tilbage i den virkelige verden har Grace hendes elskelige faster, Betty og hendes bedste ven, André. André, der ikke har kendskab til Trafallas universet, tror at Grace lider af en eller anden form for psykisk tilstand/vrangforestilling, og gør alt i sin magt for at få hende til at indse, at det hele bare er noget i hendes hoved. Grace kan dog ikke glemme de følelser og oplevelser hun har erfaret siden hun blev forvist fra Trafallas og kæmper derfor en indædt kamp for at vende tilbage.

Dog kan jeg ikke lade være med at håbe lidt på, at Grace får Betty og, måske også, André med over til Trafallas for at leve der resten af sine dage.

Så… Hvad jeg håber på kommer til at ske i næste og sidste bind:

  • Zachos vender tilbage til Grace
  • Betty og (måske også) André rejser med til Trafallas
  • Skriftrullen bliver destrueret for tid og evighed
  • Fëra og Kanthos bliver beriget med et barn – enten deres eget eller et de kan adoptere.
  • Galio indser sine fejl og slutter sig til de godes side (har et lidt for blødt hjerte til at selv de onde skal dø)
  • Ethellion får fred i sindet i forhold til hvad han var skyldig i for år tilbage

Men uanset hvad der kommer til at ske, så glæder jeg mig usigeligt meget til slutningen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.