Titel: Dukkeværkstedet I Original titel: The Doll Factory I Forfatter: Elizabeth Macneal I Oversat af: Vibeke Houstrup I Sideantal: 377 I Genre: Roman I Forlag: Lindhardt & Ringhof I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof


LONDON 1850

I Hyde Park strømmer folk til for at se byggeriet af Crystal Palace. Det gælder også unge Iris, der har en fridag fra Mrs. Salters Dukkevarehus. I parken støder hun på konservatoren Silas, der samler på knogler og kuriosa og drømmer om at udstille sin samling af bizarre udstoppede dyr. Det tilfældige møde bliver for Silas starten på en altødelæggende besættelse – og skæbnesvangert for Iris, der også har ambitioner om at blive kunstner. Da hun siger ja til at sidde model for en af tidens eksperimenterende malere, bliver det starten på et helt nyt liv. Men Silas har ikke glemt Iris.

”Dukkeværkstedet” var for mig noget af en speciel læseoplevelse. Den var på ingen måde hvad jeg havde forestillet mig! Egentlig ved jeg ikke rigtigt hvad jeg havde forestillet mig, men måske en lidt anderledes handling? Andet sprog? Men trods mine forudindtagede forventninger, så endte den alligevel med at overraske meget. Jeg nærmest susede gennem bogen, da jeg først havde vænnet mig til sproget. Det irriterede mig lidt i starten, men efter lidt tid gik det op for mig, at den netop er skrevet sådan for at være mere virkelighedstro til tidsalderen den foregår i.

Elizabeth MacNeal tager os tilbage til 1850’ernes London, hvilket man i sproget og miljøbeskrivelserne ikke er i tvivl om. Nogle steder stødte jeg ind i så gammeldags ord, at jeg måtte hen og slå dem op for at finde meningen. Hehe.

Silas får, undervejs, en nærmest sygelige besættelse af Iris. Uanset hvad det måtte koste ham, vil han have hende. I hans hoved vil han have hende som ven, men håndteringen af det er bare helt forkert. Alligevel kunne jeg ikke, selvom jeg ikke bryder mig om ham, lade være med at mærke et stik af medlidenhed med ham, da han giver Iris sin lille gave, men at hun er for storsnudet til overhovedet at lægge mærke til ham.

Alligevel kunne jeg ikke helt lade være med at væmmes undervejs. Silas, der er en af bi karaktererne i bogen kunne jeg virkelig ikke udstå. Det var så slemt på et tidspunkt, at jeg i den grad overvejede at springe de kapitler over, hvor hans navn var nævn i overskriften. Alligevel følte jeg mig draget til at finde ud af hvad der ville ske, og bed derfor væmmelsen i mig og læste videre.

Bogens hovedperson, Iris, arbejder sammen med sin søster på et dukkeværksted, men har i virkeligheden en hemmelig drøm om at blive kunstner. En beskæftigelse, der på den tid næsten ville være en umulig bedrift. Hun møder dog imidlertid Louis, der selv er kunstner, og som gerne vil hjælpe hende på vej mod at få opfyldt sin drøm. Man skal bare lære at tro på sig selv, og indse at man er god nok – trods vilkårene!

”Dukkeværkstedet” får 4 stjerner for den noget anderledes, men unikke læseoplevelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.