Dronningen af Tearling, af Erika Johansen

Titel: Dronningen af Tearling I Forfatter: Erika Johansen I Sideantal: 458 I Genre: Roman I Forlag: People’s Press I 2016

Om bogen:

På sin 19-års fødselsdag ankommer en gruppe ryttere til Kelseas hjem, hvor hun bor sammen med sine plejeforældre. Rytterne er kommet for at hente hende. Kelsea er nemlig ikke nogen helt almindelig pige. Hun er arvingen til den tearske trone.

Med sig har hun Tearling safiren – hendes måske bedste livvagt?

Rejsen mod kroningen, og livet som dronning går ikke stille af sig. En rejse, der nemt kan koste hende livet, ved en forkert bevægelse.

En kamp om tid, et spind af valgmuligheder og loyalitet er spørgsmål, der kræver handling…

Mine ord:

Dronningen af Tearling, må jeg sige, havde jeg glædet mig utrolig meget til at læse! Først faldt jeg for bogens absolut smukke omslag, men da jeg læste hvad den handlede om blev utålmodigheden for at begynde på den kun større.

Gennem hele bogen følte jeg mig tryllebundet, og havde meget svært ved at lægge den fra mig!

Måden Erika har formået at mikse det gamle med det nye, med et twist af det magiske er simpelthen fabelagtigt!

Måden, hvorpå, erika har opbygget sine kapitler gør, at handlingen kan gå i mange forskellige retninger, set med læserens øjne, hvilket jeg synes er endnu et fantastisk træk! Det, at man sidder med følelsen af ren og skær overraskelse, eller forundring over hvorfor fx Kelsea handler på den eller den måde – fantastisk!

Dog må jeg indrømme, at jeg på et tidspunkt blev ret forvirret i forhold til handlingen, da der både var noget ret gammeldags, men samtidig noget moderne – fangede dog ret hurtigt den røde tråd igen.

Jeg glæder mig – og ser utålmodigt frem – til de to sidste bind i trilogien!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.