Titel: Den, der lever stille I Forfatter: Leonora Christina Skov I Sideantal: 374  I Genre: Roman I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Da Leonoras mor dør, beslutter hun at skrive den faktiske historie om sig selv og sit liv. Om den ensomme Christina, der vokser op i et rødt parcelhus i Helsinge med en plan: Hvis hun får topkarakterer og ikke gør sin mor ked af det eller sin far vred, kan det være, at de kan elske hende. Og om den unge litteraturstuderende, der på trods flytter til København for at genskabe sig selv som forfatteren Leonora og til sine forældres rædsel forelsker sig i en kvindelig præst. ,,Når du ligger i rendestenen, skal du nok komme hjem,” siger hendes far, men så tager Leonoras raseri og livslyst over.

Først skal der lyde en kæmpe tak til forfatteren for at have skrevet Den, der lever stille, der ikke bare har blæst mig bagover, men også fået mig til at sidde tilbage ude af stand til at kunne anmelde den lige med det samme.
Det hører sig til sjældenhederne, at jeg er nødt til at bruge et par dage efter at have færdiglæst en bog, på at sluge den.
Den, der lever stille er intet mindre end fantastisk! Tror ikke der findes en bedre betegnelse end fantastisk. Allerede fra første side var jeg fanget, og var fanget lige til jeg havde vendt sidste side.
Hele bogen er bygget op gennem fortiden, hendes barndom, mod og i voksenlivet. Den veksler herligt mellem perioderne, så man alligevel let kan følge med i hvor man befinder sig. Hele bogen igennem bevæger læseren sig i et billedligt univers, hvor Leonora gør det let for læseren at forestille sig rum, miljø og personer.

Den, der lever stille er en stærk fortælling om at miste det hele og finde sig selv, om at håbe på en forklaring og hige efter sin mors kærlighed langt ind i døden.

Den, der lever stille er Leonora Christinas historie om en opvækst med forældre, der ikke elskede hende for den hun var, men kun efter deres pricipper som en gang imellem kunne være svære at indordne sig efter. Selvom hun endda prøvede, bl.a. ved at få topkarakterer i skolen, synes dette ikke at være nok. Bægeret væltede dog, da Leonora springer ud som homoseksuel, forelsker sig i den en kvindelig præst. Forældrene vil ikke anerkende hendes homoseksualitet og beder hende om at spille noget hun ikke er.
Som barn havde Leonora en evig støtte i sin mormor, der kaldte hende Christina. Denne støtte fortsatte sidenhen og hun var der også, da forældrene ikke var i forhold til hendes valg.

Leonoras mor levede gerne efter mange udtryk, bl.a. dette:

Den, der lever stille, lever godt

Hendes mor levede dog også efter, at gøre alting modsat af hendes egne forældre. På et plan er dette gået videre til Leonora. Og dog, så kæmpede hun til det sidste, for at opnå bare lidt af sin mors kærlighed, som hun ikke har mærket noget videre til, helt tilbage fra barnsben.
Leonora har med Den, der lever stille formået at skabe en masse larm – som den fuldt ud fortjener! Jeg har valgt at give bogen 5 kæmpe stjerner. Den er fangende, fængslende, får en igennem følelsesregistret og ærlig.

Den, der lever stille fortjener, at komme ud til alle. At blive holdt, købt, passet på og ikke mindst læst af alle!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.