Kategori: YA

Jernridderen (Iron Fey sagaen #4)

Titel: Jernridderen I Original titel: The Iron Knight I Forfatter: Julie Kagawa I Oversat af: Sidsel Jacobsen I Sideantal: 383  I Genre: Paranormal Fantasy I Forlag: HarperCollinsNordic I Udgivelses år: 2017

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollinsNordic


Hvor mange af jer har ikke prøvet at sidde tilbage med trangen til at råbe “NEEEJ!” ud i rummet, eller sidde tilbage med en frustreret følelse når sidste side i en bog er vendt? Og så tilmed når det er sidste bind i en serie?! Well… det var sådan jeg sad tilbage, da jeg færdiggjorde det 4. og sidste bind “Jernridderen” af Julie Kagawa.

Ash, Jernridderen, har aflagt en ed til Meghan om at finde en måde, så de kan være sammen. For at det kan ske, kræver det at Ash får en sjæl – at han bliver menneskelig. Dette indebærer en rejse til verdens ende og dermed prøvelser for overlevelse og forståelse for det menneskelige.
Rejsen er ikke let, og der vil også være en overraskelse eller to undervejs. Ash’s tidligere store kærlighed dukker op, de får uventet hjælp fra “Den store stygge ulv” uden hvem, kombineret med Grimalkins intelligens de med stor sandsynlighed ikke ville være nået til verdens ende. Ved Ariellas tilstedeværelse bliver den strid, der i århundreder har været mellem Ash og Puck endelig afsluttet.
Ash gennemgår alle prøvelserne for at kunne være sammen med hende han elsker: Meghan, Dronningen over Jernriget.

Med Ash som den primære hovedperson i det sidste og afsluttende bind i Iron Fey Sagaen har Julie Kagawa formået at give bogen et nyt og forfriskende pift til handlingen. I de tre første bøger følger vi primært Meghan i hendes rejse mod at blive dronning af Jernriget.

Selvom Ash oprindeligt er prins af vinterhoffet, så tog det ikke ret lang tid før jeg var helt vild med ham. Det var ham jeg heppede på, ham jeg ønskede Meghan skulle ende med, ja.. ham der ville stå tilbage som vinderen. Både Ash og Puck har gennem flere århundreder været rivaler, før det bedste venner, og en fascination for Meghan fra begge sider gjorde bestemt ikke situationen bedre for dem. Puck er lidt den der lalleglade fey, der ikke tager tingene helt så alvorligt som Ash eller måske nogle af de andre, for den sags skyld, gør. Til tider fandt jeg ham utrolig irriterende og havde bare lyst til at skælde ham ud. Men på trods af hans væremåde står han fast ved Ash’s side under hele rejsen for at blive menneskelig.

Julie Kagawa har med Jernridderen afsluttet en fantastisk serie på 4 bind.

Inden jeg overhovedet gik i gang med serien var jeg meget nervøs, for jeg var oprindeligt begyndt på Talon sagaen, men som ikke rigtigt har formået at fange mig. Jeg var bange for at det samme ville ske her og tænkte om det måske var hendes skrivestil der gjorde at jeg ikke var fanget, men jeg må sige at jeg i den grad blev overrasket – positivt! Normalt er jeg ikke så god til at genlæse serier, men denne vil jeg helt klart læse igen en dag.

Som de 3 foregående bind, så har jeg valgt at give denne bog 5 stjerner. Det er en fantastisk bog – og hele serien er måske en af årets største overraskelser og største læseoplevelse!

 

Skyriel (Ovanienprofetierne #1)

Titel: Skyriel I Serie: Ovanienprofetierne #1I Forfatter: Lene Dybdahl I Sideantal: 561 I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2016


Da jeg startede med at læse Skyriel var det samtidig første gang jeg stiftede bekendtskab med Lene Dybdahl og hendes forfatterskab. Der skulle ikke gå længe før jeg vidste at det ikke ville være det sidste jeg læste af forfatteren!
Lene har med Skyriel formået at skrive en forrygende fantasyroman, der dog havde en lidt langsom opstart. Jeg skulle lidt kapitler ind i bogen, før den for alvor fangede mig og hvor siderne næsten pr. automatik vendte sig selv, men da var bogen til gengæld også utrolig svær at lægge fra sig. Derudover var sproget også en medvirkende faktor hertil, da det gennem hele bogen er letlæseligt og flydende.

Lene har i starten af bogen opsat et persongalleri over de vigtige karakterer, fordelt over hvor de kommer fra og deres kendetegn. Det er en stor hjælp, hvis man som læser sidder og undrer sig over hvor de hver især hører til og i hvilken forbindelse.

Skyriel er en gæv pige med ben i næsen, der ikke er mange for at lade sin mening komme til udtryk hvis hun ikke er enig med andre, eller når hun fx forsvarer mobbeofrene og giver mobberne igen af endnu større skuffe end de selv har givet af. Hun er lidt af en fandenivoldsk og modig pige. Da magikeren Alainon, som hun bor hos, bliver arresteret beslutter hun sif for at følge efter, fast besluttet på at redde ham og villig til at trodse de farer der lurer på hendes vej.

Ydermere er bogen bare så smuk! Elsker coveret, men også kortet inden i. Det er veltegnet og komplimenterer handlingen utrolig godt. Som læser får man et rigtig godt billede af Skyriels rejse til de forskellige steder i bogen, hvor de ligger i forhold til hinanden osv., hvilket for mig var med til at gøre den røde tråd gennem bogen stærkere.

Grundet den lidt langsomme opstart har jeg valgt at give bogen 4 stjerner. Alligevel er jeg vild med bogen og jeg glæder mig utrolig meget til efterfølgerne, Blodbæst og Ildstorm.

Jerndronningen (Iron Fey sagaen #3)

Reklame

 

Titel: Jerndronningen I Original titel: The Iron Queen I Forfatter: Julie Kagawa I Oversat af: Sidsel Jacobsen I Sideantal: 382  I Genre: Paranormal Fantasy I Forlag: HarperCollinsNordic I Udgivelses år: 2017

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollinsNordic


Meghan er af sin far, Sommerkongen Oberon, blevet forvist fra Aldrigaldrig. Ash, vinterprinsen, er af sin mor, Vinterdronningen Mab, blevet forvist fra Aldrigaldrig. Sammen opsøger de Leanansidhe i håbet om, at hun kan hjælpe dem.
Hos Leanansidhe bor en musiker, som Meghan finder ud af er hendes far, ikke hendes biologiske far, men ham hun kan huske som far da hun var lille. Hun slår en handel af med Leanansidhe mod at hun kan få ham med sig, men han har opholdt sig så længe i mellemrummet, at han intet kan huske.
Ved forvisningen fra Aldrigaldrig troede Meghan at hendes tid blandt feyer, alfer og andet var forbi, og at hun nu skulle til at leve en normal tilværelse sammen med Ash, der netop grundet sin kærlighed til Meghan blev forvist fra Aldrigaldrig.
Hun bliver kaldt tilbage til Aldrigaldrig for at hjælpe i den forestående krig. En krig der sætter hende selv, hendes kærlighed  og forhold til Ash og ikke mindst hendes evner som leder på prøve i en sådan grad hun aldrig havde drømt om, og uden mulighed for at vende om…

Jeg bliver mere og mere vild med Julie Kagawas skriverier! Dog havde jeg lidt sværere ved at komme igang med Jerndronningen end de to foregående bøger. Jeg synes ikke rigtigt at der skete nok i forhold til at holde mig fuldstændig fanget af handlingen. Alligevel var jeg fast besluttet på at holde ved, for jeg havde alligevel en fornemmelse for at lige dén følelse ville ændre sig – og det gjorde den!
Jeg elsker en bog man både kan elske, hade, smile, grine og til tider græde af. Jeg kom stortset gennem alle følelserne bortset fra had. Jeg oplevede irritation, men overfor Ferrum, den gamle jernkonge. Hans arrogante og storsnuede måde at være på kunne jeg på ingen måde have, men det passede samtidig rigtig godt ind i handlingen.
Det er sjældent at jeg kan sidde tilbage med trængen til at være tæt på grådens rand, men det lykkedes næsten her! (Om det er graviditeten der her spillede ind, ved jeg ikke helt) Det var i slutningen af bogen og jeg tog mig selv i at tænke “hvordan bliver sidste bog hvis det der er ved at ske, sker?!”

Meghan er fra både bind 1 og 2 vokset utrolig meget, selvom man som læser godt kan mærke at hun stadig kun er en ung pige. Trods hendes unge alder, påtager hun sig alligevel ret store byrder på sine skuldre og træffer beslutninger som ingen teenager i dag ville være i stand til.

At se Ash løsnet op og forelsket var vidunderligt. I de to foregående bøger, hvor Ash har virket så kold, ikke kun overfor omgivelserne, men i den grad overfor Meghan, var det en forfriskning at se at han også havde en kærlig, omsorgsgivende og beskyttende personlighed. Jeg havde godt haft mistanken fra start, men jeg turde alligevel ikke sætte mine håb op, i tilfælde af at jeg ville blive skuffet.

Ligesom med de to foregående bøger har Julie sammensat en forrygende bog med en fantastisk velkonstrueret historie, hvilket ligger til grund for de 5 stjerner jeg har givet bogen. Jeg glæder mig utrolig meget til fortsættelsen, som desværre! også er sidste bind i serien.

Jeg glæder mig til at finde ud af hvordan hun vil komme til at tackle de opgaver der kommer med hendes nye titel.

Jerndatteren (Iron Fey sagaen #2)

 

Reklame

Titel: Jerndatteren I Original titel: The Irondaughter I Forfatter: Julie Kagawa I Oversat af: Sidsel Jacobsen I Sideantal: 367  I Genre: Fantasy I Forlag: HarperCollinsNordic I Udgivelses år: 2017

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollinsNordic


Meghan befinder sig, efter at have lavet en kontrakt med vinterprinsen, Ash, i Mørkehoffets varetægt. Frivilligt havde hun tilbudt at tage med ham til hans hof hvis bare han ville hjælpe hende med at redde hendes Bror, Ethan, der er taget til fange af Jernhoffet, men også med forventning om at Ash vil befri hende igen. Snart vil alt hun havde oplevet med, og følt for prinsen vise sig at have været en stor løgn, da han overfor sin mor, Dronning Mab, vender sig mod Meghan.
Ligesom Meghan troede at hun var overladt til den evige is og ønsket om at dø, viser det sig at hendes rejse kun lige er begyndt. En rejse der ikke bliver som hun i sin vildeste fantasi kunne have forestillet sig…

Julie Kagawa har med bind 2 i Iron Fey sagaen endnu engang taget sin læser med på en fortryllende, nervepirrende og utrolig spændende rejse. En rejse der samtidig består af had, forræderi, kærlighed, savn og spændingsfyldt drama i jagten på et stjålet scepter og dermed forhindre krig.

Jeg er vild med det “trekantsdrama” der udspiller sig mellem Meghan, Ash og Puck. Både Ash og Puck har mange dybe følelser for Meghan, omend Ash prøver ihærdigt at benægte dem, hvor Meghan er helt forblændet af Ash, men samtidig ikke ved om hun elsker Puck. Derudover er Meghan og Ash fanget lidt under de regler der er hofferne imellem, så deres kærlighed bliver betegnet som forbudt. Den forbudte kærlighed ses ofte som den stærkeste og mest intense – lidt a la Romeo & Julie (dog uden den dødelige udgang).
Alligevel kunne jeg tage mig selv i flere gange undervejs, at blive noget så irriteret på både Ash og Puck! Ash, fordi jeg følte at han ikke bare kunne mande sig ordentligt op og erklære sin kærlighed til Meghan trods reglerne – regler er vel lavet til at kunne blive ændret?! Puck, fordi han kan være så nævenyttig irriterende en flab – på sin til tider charmerende måde. Hvor Ash er den lidt mere, for ikke at sige meget, alvorlige alf, er Puck mere den lalleglade alf, der ikke tager tingene i så stiv en arm trods evt. komplikationer/udfordringer de måtte møde på deres rejse.

Hvor jeg i Jernkongen havde lidt problemer med de mange stave og grammatikfejl der var, blev jeg dog glædeligt overrasket over at se at disse var reduceret kraftigt i Jerndatteren. Det er ikke noget der for mit vedkommende har påvirket min rating af bogen, da jeg trods fejlene stadig var fuldstændig slugt af handlingen.

Hvis man godt kan lige Jernkongen, der er bind 1 i serien, så vil man med garanti elske Jerndatteren! Jeg var opslugt fra første til sidste side var vendt og jeg sidder tilbage med følelsen af at jeg vil have mere. Ligesom med Jernkongen har Julie sammensat en forrygende bog med en fantastisk velkonstrueret historie, hvilket ligger til grund for de 5 stjerner jeg har givet bogen. Jeg glæder mig utrolig meget til fortsættelsen!

 

 

 

 

 

Jernkongen (Iron Fey sagaen #1)

Reklame

Titel: Jernkongen I Original titel: The Ironking I Forfatter: Julie Kagawa I Oversat af: Sidsel Jacobsen I Sideantal: 366  I Genre: Fantasy I Forlag: HarperCollinsNordic I Udgivelses år: 2017

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollinsNordic


Meghan Chase har aldrig følt at hun passede ind nogen steder. Hvad hun ikke ved er, at der venter hende en skæbne, hun aldrig i sin vildeste fantasy troede mulig. Før hun aner det bliver hun suget ind i en verden fuld af alfer, gobeliner, magi og glamour og hendes bedste ven viser sig at være en helt anden end hun troede han var.
I sin søgen efter sin forsvundne lillebror, Ethan, finder Meghan ud af at hun er datter af en elverkonge. Hurtigt bliver hun impliceret i et stort magtspil og hun bliver stillet overfor svære og tunge valg i kampen for at befri Ethan, men samtidig også kampen for en prins af fjenden, da hun indser at han er hendes livs kærlighed. En rejse fyldt med drama, intriger, had og kærlighed er begyndt…

Jeg stiftede for første gang bekendtskab med Julie Kagawa, da en veninde sidste år spurgte mig om jeg ikke kunne tænke mig at tage med til Odense, hvor et arrangement ville finde sted med selveste Julie Kagawa som hovedpersonen. Det var et fantastisk arrangement.

Da jeg hørte at Julies anmelderroste serie “Iron Fey sagaen” ville blive oversat til dansk tænkte jeg straks at jeg måtte læse den. Jeg har aldrig været god til engelske bøger, så det at skulle vente næsten et helt år på oversættelsen var alligevel lang tid, men endelig er den her!
Jeg havde på forhånd ikke rigtigt nogen forventning til bøgerne, da jeg ikke rigtigt havde det store kendskab til hende, men jeg må sige at hun har formået at sammensætte et forrygende første bind i serien.

Meghan bliver i starten skildret som den typiske teenager, der ikke er populær i skolen, ikke har ret mange venner og en familie hun ikke føler forstår hende. Hvor mange teenagere ser frem til sin ‘Sweet 16th Birthday’ ser Meghan mest af alt frem til at kunne få sin køretilladelse og dermed første skridt mod et kørekort. Det skulle have været en ganske almindelig dag endte med at vende op og ned på hendes liv som hun kendte det.

Julie formår med ‘Jernkongen’ at sammensætte et herligt mix af had, intriger, drama, ensomhed og uopnåelig kærlighed,

Dog var jeg ret ked af, og frustreret over de mange stave og grammatikfejl der var løbende i bogens oversættelse. Et par gange sad jeg tilbage med følelsen om oversættelsen var foretaget i google translate. Trods fejlene og frustrationerne over disse, var bogen fængslende og de har ikke påvirket min rating af bogen.

Til at starte med kunne jeg ikke helt beslutte mig for om jeg brød mig om Julies måde at skrive på, men jeg forblev fanget, utrolig nysgerrig efter hvad der ville ske og ville bare have mere. Jo mere jeg læste, des bedre syntes jeg at Julie har sammensat en forrygende bog med en fantastisk velkonstrueret historie, hvilket ligger til grund for de 5 stjerner jeg har givet bogen. Jeg glæder mig utrolig meget til fortsættelsen!

 

 

 

 

Invasionen af Tearling #2

Titel: Invasionen af Tearling #2 I Original titel: The Invasion of the Tearling #2 I Forfatter: Erika Johansen I Oversat af: Randi Bjerre Høfring I Sideantal: 536  I Genre: Roman I Forlag: People’s Press I Udgivelses år: 2017

Bogen er et anmeldereksemplar fra People’s Press


Kelseas kamp for retfærdighed og tronen er kun lige begyndt. Hun gruer for, hvordan hun kan besejre den røde dronning og dermed sikre Tearling fred efter den traktat hendes egen mor lavede med den røde dronning, nemlig at sende større menneskemængder i store bure til den røde dronnings rige, for på dén måde at opretholde fred i Tearling. Kelsea kan og vil ikke leve op til denne aftale, hvorfor hun har stoppet forsendelserne, hvilket har resulteret i en forestående krig med den røde dronning.
Samtidig undrer Kelsea sig over, at hendes safirer ikke synes at virke som de gjorde før. Det skal dog vise sig, at de bare er “gået i dvale”…

Erika Johansen har gjort det igen! Ligesom bind 1 i trilogien om Tearling og Kelseas kamp for tronen og hendes folk, så har Erika formået at skrive en lige så formidabel 2’er. Jeg var fanget, næsten, fra start til slut. Jeg blev på et tidspunkt lidt forvirret, da der pludselig uden varsel var et kapitel der i starten ikke rigtigt passede ind i resten af historien, men ved at læse videre, så gav det pludselig en forrygende sammenhæng! Jeg glæder mig meget til fortsættelsen om (forhåbentlig) et års tid!

Erika formår at mikse drama, ondskab og kærlighed i en forrygende roman. Man kan sidde neglebidende nervøs, være noget så rasende og chokeret over en persons handling, samtidig med at man sidder tilbage med håbet om at kærligheden må sejre til sidst. Som læser kan man sidde tilbage med den der følelse, som man forestiller sig at to forelskede sidder tilbage med under oplevelsen af forbudt og uopnåelig kærlighed.

Jeg er fuldstændig vild med Kelsea. Hun har nogle meninger og holdninger som jeg ikke just deler med hende, men hun er samtidig parat til at gå gennem ild og vand for sit folk. Hun har en stor byrde på sine skuldre på trods af sin unge alder, men hun gør hvad hun kan for at være kravene til hende værdig.

Vi møder desuden Aisa, som er en lille men aggressiv pige, der med Morgenstjernes træning bliver en rigtig lille kriger og får til sidst lov til at gå med dronningens livgarde i mødet med den røde dronning. På trods af hendes unge alder og hendes agressivitet, så endte jeg med at holde ret meget af pigen. Hun udviser en kampgejst og modet til at turde tage med de voksne ud for at kæmpe for dronningens liv. En ting der slog mig, var også hvor kvik hun er af sin alder.

Jeg er vild med hendes måde at skrive på. Hun har en fantastisk evne til at holde læseren fange hele vejen igennem, ikke kun med handlingen, men bestemt også hendes skrivestil.

Som en bonus, så er bøgerne bare så utrolig smukke – synes i ikke? 🙂

Bogen får 4 stjerner. Jeg var vild med den og havde ualmindelig svært ved at lægge den fra mig. Det er lidt med blandede følelser at jeg utålmodigt venter på 3. og sidste bind i serien. Jeg er sprængfyldt med spænding omkring hvad der kommer til at ske, men samtidig vil jeg heller ikke have at serien skal slutte.

Kobberhandsken

Titel: Kobberhandsken (Magisterium #2) I Forfatter: Cassandra Claire & Holly Black I Sideantal: 269 I Genre: Fantasy I Forlag: Forlaget Alvilda I 2016

                       Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda

Stjerner:       ★★★★★

Endnu engang gør Black & Holly det forrygende! Med Kobberhandsken, der er andet bind i Magisterium serien, formår de endnu engang at sætte læserens nerver på højkant, dirrende af spænding og nervøsitet.

Venskab, loyalitet, tvivl og bedrag, samt stort et mod, er bare nogle af de ting de tre venner Callum ’Cal’ Hunt, Tamara Rajavi og Aaron Stewart bliver udsat for i jagten på at finde kobberhandsken, der pludselig er forsvundet fra dens skjul.

I sin sommerferie inden andet år på Magisterium begynder, finder Cal ud af at hans egen far er på jagt efter lige netop kobberhandsken og at han vil slå både Cal og ulven Havoc ihjel. Har Cals far endda fundet ud af, eller har han bare en mistanke om, at Cal i virkeligheden er Constantine Madden og derved dødens fjende? Et spind af hemmeligheder opstår og Cal bliver i tvivl om hvorvidt han skal fortælle sine venner hvem han i virkeligheden er, især med Aarons position som makar. Hvordan vil de tage det? Vil dødens fjende gøre en ende på Aaron…?

Cal har siden han var spæd følt sig ret handicappet med et dårligt ben, men man får som læser ret hurtigt medlidenhed med ham og sidder tilbage med den der følelse, hvor man sidder og hepper på ham ved udfordringer som han finder umulige for ham at kunne klare.

Selvom Cal skulle være dødens fjende, så sad jeg alligevel som læser og havde en tro på at han ikke ville sine venner ondt. En tro på at han kun ville det rigtige. Selvom jeg troede på Cal hele vejen gemme bogen, kunne jeg også tage mig selv i at sidde og blive sur eller frustreret, hvis han ikke tænkte eller gjorde som jeg egentlig helst ville have at han skulle.

Magisterium serien er en af de bedste serier jeg er begyndt på. Ved hvert kapitels afslutning eller ved allersidste side i bogen, vil man bare gerne have mere. Det var næsten en umulighed at lægge bogen fra mig. Selv når trætheden gjorde sit indtog ville jeg næsten ikke lægge den fra mig.

Så snart der bliver slået op på første side, så bliver man som læser suget ind i et magisk univers man ikke har lyst til at forsvinde ud af igen.

Jeg er vild med deres skrivestil, bøgerne er som en bonus utrolig smukke, og så er de samtidig ret letlæselige.

Jeg har, ligesom ved bind 1, givet bogen 5 ud af 5 stjerner, for dens nervepirrende, medrivende fortælling og en fantastisk rejse ind i magiens univers.