Category: YA

Død Verden 1-4

Titel: Monstre, Utopia, Håb, Forenet I Serie: Død Verden #1-4 I Forfatter: Louise Haiberg I Sideantal: 280+/-  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2020

Bog 4 er et anmeldereksemplar fra forfatteren. Resten af serien er selv købt.


Mit navn er Nera. Dette er mit liv, min virkelighed. Den nye verden. Jeg begyndte at skrive dagbog for ikke at glemme dem vi mister. Fordi jeg ikke længere kan holde ud at glemme dem. Den indeholder min historie. Mine minder og beskrivelser. Jeg skriver til den til fremtidige generationer.

Nera har ikke opgivet håbet. Selvom alle andre anser Bane som fortabt, nægter hun at give slip på ham. Peter har fundet en kur til menneskene, og Nera planlægger at redde Bane og bringe ham med tilbage til Vita. Men planen vil muligvis koste hende livet. Hvor langt vil Nera gå for kærlighed og sjælefred? Og hvilken pris er for høj når man kæmper for den man elsker?

Død Verden serien af Louise Haiberg tager læseren med på en lidt anderledes fortælling. Selve bøgerne er opsat på en sådan måde, at en stor del af fortællingen foregår i dagbogsform, fortalt gennem bøgernes hovedperson, Nera.

Gennem serien, der består af 4 bind, kæmper Nera en kamp. En kamp for overlevelse, men også for kærligheden. Den gamle verden, som Nera og hendes venner kender bedst, bliver på et tidspunkt overrendt af zombier, og i forsøget på at flygte fra dem med livet i behold, møder Nera og hendes venner, Bane og Kirsta der er vampyrelvere.

Bøgerne er listet som følgende:

  • Bog 1 – Monstre
  • Bog 2 – Utopia
  • Bog 3 – Håb
  • Bog 4 – Forenet

I starten var jeg meget skeptisk i forhold til serien. Jeg har aldrig brudt mig om zombier, og at læse en hel serie omhandlende dem?! Det kunne jeg ikke rigtigt forestille mig… efter at have hørt meget godt om serien fra en veninde, og andre bloggere på SoMe, så tænkte jeg at jeg ville prøve at give dem en chance. Det blev en chance jeg på ingen måde har fortrudt – og tror heller aldrig jeg kommer til det! Jeg er VILD med serien! Faktisk så meget, at jeg på det nærmeste havde abstinenser efter mere, da jeg havde vendt sidste side i først bog 3 (mens vi utålmodigt ventede på bog 4), og igen efter bog 4 da hele serien var slut.

Louise Haiberg har skrevet en anderledes, men formidabel serie om mennesker og deres kamp for en (måske umulig) kamp for overlevelse, om vampyrelvere og zombierne.

Bog 4 tager fat, hvor bog 3 slap. Selvom der var gået over 2 år fra bog 3 til bog 4 udkom, så havde det det som om jeg kun lige havde sluppet universet, og det det var så skønt at vende tilbage igen. Og selvfølgelig skal man stoppe ”hvor legen er god”, men jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, hvad der ville ske hvis Nera og Bane fik børn, selvom det egentlig skulle være fysisk umuligt? 😊 Måske havde jeg nok håbet på, at det var sådan bog 4 ville slutte, men selvom den ikke gjorde det, så synes jeg alligevel at den sluttede helt som den skulle.

Død verden – Forenet har fået 5 store stjerner. Det er en fantastisk serie, og jeg giver min varmeste anbefaling til alle der elsker fantasy og/eller zombier.

Langt væk fra Asgård

Titel: Langt væk fra Asgård I Forfatter: Thea Astrid I Sideantal: 310 I Genre: Fantasy / Nordisk Mytologi I Forlag: Brændpunkt I Udgivelses år: 2020

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget


Hendes mørke blik så ud til at have lyst til at splitte ham ad. Selvfølgelig kom Ingrid og hidsede sig op, det burde han have forudset. Deres søn fortalte hende alt. Sådan havde det altid været. “Jeg har meddelt ham, at jeg har affundet mig med min skæbne. Jeg er klar til at møde Hel.” Han lod sine hænder glide hen over hinanden. “Jeg ville ønske, at jeg kunne se Røskva en sidste gang.” Ingrid skar ansigt i gru. “Hun ser dig som en kriger, der er så modig, så uselvisk og opofrende, at han på ingen måde kan fejle. Ønsker du virkelig, hun finder ud af, at det hele er en stor løgn?”

I menneskenes verden, Midgård, ankommer fire mænd en mørk aften til den gård, hvor attenårige Tjalfe og sekstenårige Røskva bor. Mændene bringer nyt om Tore, søskendeparrets far, der forsvandt sporløst for år tilbage. Tore sidder fængslet på Gotholm, de udstødtes ø, efter et drab på øens høvdingedatter. De fire mænd vil tage Tjalfe og Røskva med til Gotholm, da Tores sidste ønske er at tage afsked med sine børn. Men det skal snart vise sig, at der er en anden og mere mørk grund til at bringe dem over til øen.

Thea Astrid er forfatterinden bag den nye bog, Langt væk fra Asgård, der også er hendes debut. Det er en bog, der er inspireret af den nordiske mytologi, hvilket i den grad tydeligt kommer til udtryk under læsningen. Der er rigtig mange referencer i forhold til sprog, navne, myter, omgivelser mm.

Jeg stiftede bekendtskab med Theas forfatterskab kort før udgivelsen, og ud fra hvad jeg læste om bogen synes jeg den lød rigtig spændende. Allerede der lavede jeg en mental note om at den skulle på min TBR-liste. Da jeg fik muligheden for at anmelde bogen, var glæden stor. Samtidig vidste jeg ikke helt hvor jeg skulle sætte mine forventninger i og med at jeg ikke havde det store kendskab til hende, og hendes forfatterskab. Jeg skulle dog ikke ret langt ind i handlingen før jeg havde en rigtig god fornemmelse for den. Hurtigt var jeg imponeret over Theas skrivestil og fortællerstemme. Hurtigt var jeg imponeret over hvordan hun har fået flettet den nordiske mytologi ind i historien, og samtidig gør den spændende, fængslende, medrivende og nærmest umulig at lægge fra sig – den har kostet mig mange søvnløse nattetimer! Hehe

Under læsningen formåede Thea at trække mig gennem det meste af mit følelsesregister. Det hører sig til sjældenhederne at jeg græder til en bog, men jeg må tilstå at jeg var meget tæt på det her! Thea knuste bogstaveligtalt mit hjerte kort før slutningen. Jeg havde på ingen måde forudset at det der kom til at ske, ville ske!  Jeg tror til gengæld heller ikke, at jeg havde forudset slutningen. Den giver god mening for handlingen, men samtidig havde jeg måske bare forventet noget andet – måske fordi det ville have været mest oplagt?

Thea Astrid er et navn I skal skrive bag øret. Det er et navn I skal kigge efter hos den lokale boghandler. Det er et navn der skal snakkes med venner og bekendte om. Thea har med Langt væk fra Asgård lagt rigtig godt ud, og har bevist hvilket stort talent der bor i hende. Jeg regner stærkt med at læse meget mere fra hendes hånd fremover!

Langt væk fra Asgård er en ny serie, der fortjener at komme ud til så mange læsere som muligt. Den fortjener at få sin historie fortalt, og er du til fantasy eller nordisk mytologi – eller måske endda begge dele, så er denne bog et must read!

Langt væk fra Asgård får 5 kæmpestore skummende kohorn herfra. Jeg glæder mig til at læse mere fra hendes hånd!

Sagakvartetten #1

Titel: Af blod og støv I Serie: Sagakvartetten #1 I Forfatter: Julie M. Day I Sideantal: 433 I Genre: Fantasy I Forlag: Turbine I Udgivelses år: 2020

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget


Yara skal indvies i heksenes kreds, men noget går grueligt galt under ritualet. Zola Står til at blive sin stammes overhoved, men hendes landsby bliver brutalt overfaldet af fremmede mænd på jagt efter slaver. Imens fører Philip og Taran en rolig tilværelse i en lille landsby, men snart vender beslutninger truffet i hovedstadens hjerte op og ned på alting. Kongen af Kalos forhandler sig til en aftale med dværgenes konge og sender sin eneste søn, kronprins Cassius, over Salthavet til en skæbne, han ikke selv har valgt. Imens finder den fordrukne eksløjtnant Rulf et nyt formål med sin eksistensm da han får et tilbud fra kongen selv, som han ikke kan sige nej til…

Af blod og støv er første bind i Julie M. Days nye fantasy serie. Jeg må indrømme, at jeg var meget spændt på denne. Jeg stiftede bekendtskab med Julies forfatterskab med hendes anmelderroste serie ”Grænsen til Trafallas” og jeg var virkelig begejstret for den.

Af blod og støv er skrevet anderledes end jeg egentlig havde forestillet mig. Kapitlerne gennem bogen er delt op på den måde, at vi i hvert kapitel følger hver af de personer historien omhandler. Egentlig synes jeg at Julie har fået det til at fungere på en rigtig god måde, men det gjorde samtidig at jeg med et lille nip utålmodighed læste de kapitler der ikke omhandlede kronprins Cassius, da jeg følte et lille crush for ham – trods hans til tider arrogante ydre. I sidste ende lykkede det faktisk på en måde, at binde hele handlingen sammen. Selvom handlingen er karakteropdelt, så bindes alle kapitlerne sammen til sidst, og derved giver det rigtig god mening med måden bogen er skrevet på.

På sin vis kunne jeg også rigtig godt lide Zola, men det irriterede mig noget så grusomt at hun ikke kunne mande sig ordentligt op i de situationer der påkrævede det, for min fornemmelse sagde mig at hun så ville få den hjælp hun havde brug for. Men det finder vi aldrig ud af – eller måske i fortsættelsen, Julie? Det er lidt det samme med kong Severin. Ham lærte jeg aldrig at holde af.

Til gengæld kunne jeg kramme Kojo. Jeg holder utrolig meget af Kojo og sad med følelsen, at jeg bare havde lyst til at kramme ham og bare passe på ham.

Modsat dramaet som Zola, kronprins Cassius og Yara lever under, så var det dejligt at møde Philip og Taran der, modsat de andre, levede et helt almindeligt og yderst roligt liv.

Anyway.. Trods irritationen over Zola, så nød jeg historien og jeg glæder mig til at læse videre når næste bind udkommer. Julie skriver formidabelt og har en evne til at fange og fastholde sine læsere gennem hele historien. Jeg har længe været vild med Julies skriverier, og for mig er hun en af de største danske fantasyforfattere vi har.

Af blod og støv får 5 store stjerner og har min varmeste anbefaling hvis du er til fantasy. Jeg venter spændt (og utålmodigt!) på fortsættelsen 😊

Heksens Storm – Forfatter interview

Titel: Heksens Storm I Serie: Pigen fra Månehøjen #2 I Forfatter: Lene Krog I Sideantal: 416  I Genre: Fantasy I Forlag: Ulven & Uglen I Udgivelses år: 2020

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren


I forbindelse med udgivelsen af Heksens Storm, der er andet bind i serien om Pigen fra Månehøjen har Lene Krog, der er forfatter bag serien lavet en blogtour hvor der er mulighed for bl.a. at lave et interview som jeg har gjort. Jeg glæder mig utrolig meget til at læse videre og se hvor man som læser bliver taget med hen denne gang 🙂

Interviewet kan læses nedenfor:

  • Kan du fortælle lidt om dig selv – en kort præsentation?

Jeg er en 43-årig østjyde, der har været bosat i Sønderjylland siden 1997. Jeg er uddannet modist (sådan er, der laver damehatte), og har desuden en BA i engelsk og it. Jeg debuterede som forfatter tilbage i 2000 med en paranormal ungdomsroman, men jeg betragter lidt mig selv som førstegangsfødende (af bogbabyer) med udgivelsen af ’Grå magi’ 19 år senere. Og nu kommer så efterfølgeren, ’Heksens storm’. Af menneskebørn har jeg skabt to, og desuden adopteret et enkelt kattedyr.

  • Hvordan opstod ideen til Pigen fra Månehøjen-serien?

Den begyndte faktisk som en skriveøvelse, for da jeg så småt startede på den tilbage 2012-2013, havde jeg ikke skrevet noget i flere år. Jeg har altid været vældig fascineret af hekse, så det var det, jeg begyndte at skrive om. Men egentlig havde jeg en idé om, at heltinden i historien ikke skulle have nogen form for magiske kræfter, men alligevel klare ærterne med alle sine fantastiske menneskelige egenskaber. *Ahem* Sådan blev det så ikke. Historien udviklede sig, og der blev smidt masser af magi ind i den, og jeg tror egentlig også, den ville være blevet lidt tam uden.

  • Hvor mange bind er serien tiltænkt til, og har det hele tiden været planen, eller har fx flere bind været i spil?

Den er landet på tre. Til at starte med havde jeg en forestilling om fire, men den er landet på tre, fordi en del af det, der egentlig var tiltænkt 3’eren er kommet med i 2’eren. Så planen er nu 3. Hvis jeg kan begrænse mig. Måske bliver det en meget tyk 3’er ;o)

  • I bog et fulgte vi Aia, og i bog to følger vi Merian. Vil vi i bog tre følge en helt tredje karakter?

Vi følger alle tre hovedpersoner i alle bøgerne. Og det kommer vi også til i 3’eren. Men Aia er kommet på coveret af bog 1. Merian er på 2’eren, og jeg tænker, at Leander nok kommer på forsiden af 3’eren. Det kunne jeg i hvert fald godt tænke mig.

  • Da du begyndte at skrive på Grå Magi, havde du da hele tiden i tankerne, at den skulle foregå i Bragimark?

Ja, den skulle foregå i en helt anden verden end vores. Navnet blev delvist inspireret af Brage, den nordiske gud for skjaldekunst. Egentlig fordi jeg forestillede mig, at landet var sådan et smukt land, der inspirerede til poesi – altså før en ond heks begyndte at stjæle magiske evner og ødelagde idyllen. Endelsen -mark kom på, fordi vores eget fine land ender på –mark, og det syntes jeg ikke, der var så mange fantasylande, der gjorde. Og nej, de nordiske guder eksisterer ikke i Månehøjen-universet, men inspirationen derfra er der.

  • Er nogle af karaktererne udsprunget/inspireret gennem nogle levende mennesker, måske nogle du kender?

Jeg tror, der er lidt af folk, jeg kender, i de fleste af mine karakterer. Der er ingen, der er hundrede procent baseret på virkelige, levende mennesker – de er alle sammensat af flere forskellige, men en del er også fri fantasi. Jeg kan dog genkende visse dele af mig selv i både Aia, Merian og Leander. Fx Aias introverte natur, Merians sarkasme og Leanders mistroiskhed. Det sker, at jeg deler Roans hidsige temperament og Viggas ukuelige optimisme. Og ligesom Viola kalder jeg også mine børn mærkelige, kærlige navne. Viola er faktisk løst inspireret af Maud Varnæs fra Matador 😉

  • Er der en bestemt karakter du føler dig specielt knyttet til?

Åh, det svinger lidt. Det kommer an på, hvor jeg er henne i arbejdet med historien. Lige i øjeblikket føler jeg mig ret tæt knyttet til Merian, men det er sikkert, fordi jeg lige har skrevet en ret voldsom scene med hende, og nu deler vi den oplevelse. Men hvis jeg skulle nævne en, der ikke er en af de tre hovedpersoner, så er jeg temmelig begejstret for Nelas. Jeg ved ikke, om der er en speciel tilknytning til ham, men han er helt bestemt en af mine favoritpersoner. Han har en god, tør humor, og han er sgu en god kammerat, der har din ryg ligegyldigt hvad. Men han har også hemmeligheder …

  • Har du nogen ide om hvad der måske vil komme til at ske i næste bind, noget du måske vil løfte lidt af sløret for som en slags appetitvækker?

Foruden Nelas og hans hemmeligheder, kan jeg da afsløre, at i 2’eren kommer de fleste til at opleve noget, som Aia har døjet en del med, mens hun selv bliver skånet. Og i 3’eren får Merian noget, hun ønskede sig i 1’eren – men man skal jo passe lidt på med, hvad man ønsker sig.

Heksens storm udkommer d. 21-06-2020 hos forlaget Ulven og Uglen.

Den Knuste Gud

Titel: Den Knuste Gud I Serie: Gudernes Krig #2 I Forfatter: Henriette Hesselholdt I Sideantal: 334  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2020

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Katalena plages af frygt og drømme, overbevist om at Sorkan har sluttet sig til fjenden. Imens søger Paleon og Colvar efter Jarsala. Da paladinen, Vermilla, beder dem tage med på diplomatisk rejse, får de selskab af en af fjendens tidligere soldater, Derell, der er opslugt af hævntørst, og måske ikke bare er en almindelig dødelig. Rejsen fører dem først til den røde ørken og senere langt om bag fjendens linjer.

For et par uger siden udkom ”Den knuste gud”, der er fortsættelsen på ”Gudindens avatar”.

Siden jeg afsluttede første bind i serien har jeg bare gerne ville have mere. Henriette afsluttede bind et med en kæmpe cliffhanger, og som læser kunne det faktisk næsten ikke gå hurtigt nok med at kunne få lov til at læse videre.

Da jeg endelig modtog bogen med posten, var det fyldt med glæde og spænding, for endelig kunne jeg finde ud af hvad der videre ville ske. Jeg må sige, at jeg på ingen måde blev skuffet – tværtimod! Tit snakker man om den svære toer. Kan den nu leve op til bog et, osv., men det synes jeg helt bestemt at den gør. Man kan endda mærke på skrivestilen, at Henriettes evner som forfatter vokser i takt med de bøger hun udgiver.

Dog følte jeg mig en lille smule forvirret i starten over at blive præsenteret for så mange forskellige personligheder, og skulle holde styr på dem alle (tilskriver det dog, at jeg var nedlagt af en influenza da jeg læste det). Da jeg først fik styr på hvem de forskellige var, og hvor de hørte til, så tog det ellers fart. Bogen var simpelthen nærmest umulig at lægge fra sig da først jeg var begyndt på den.

Lige som bog et er den fyldt med drama og spænding, så læseren er underholdt hele vejen igennem.

”Den knuste gud” får 4 store stjerner. Kunne godt bruge fortsættelsen 😉

Elementsygen

Titel: Elementsygen I Serie: sprækken til Luscuro #2 I Forfatter: Julie Midtgaard I Sideantal: 416 I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2020

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatter og forlag


“Nøjs?” Min puls hamrer i ørerne. Hun bevæger sig svagt og klynker. “Brænder… overalt. Ild…” Hendes hånd er ujævn. Jeg ser ned. Håndryggen er ét stort sår. Røde brandvabler bobler frem på hendes kinder, og hun slår om sig for at slukke flammerne der ikke findes.

En mystisk sygdom rammer Luscuro. Der ser ikke ud til at være en kur, og elementkræfterne hjælper ikke – tværtimod! Samtidig nærmer placeringen sig; ceremonien der skal afgøre hvor Gry og de andre andetårselever skal i lære. De fleste sendes til deres respektive siksterbyer, men Grys navn lander et andet, meget farligere sted. Skal hun følge Gudindens vilje? Eller endnu værre, afslå? En hemmelighedsfuld del af Luscuro åbner sig langsomt mens dronning Sora vinder støtte fra utænkelig hånd…

Julie har gjort det igen! Da hun sidst år debuterede med Elementprøven var det med en noget skeptisk forventning, da jeg var meget usikker på om det overhovedet var noget for mig, selvom den lød ret spændende. Jeg valgte dog at ”tage chancen”, hvilket jeg i sidste ende var usigelig glad for at jeg gjorde, for den overraskede på bedste vis!

Derfor var mine forventninger til Elementsygen også det højere. Julie havde med bog 1 lagt sig ud i den høje liga, og der forventede jeg at hun ville forblive ved denne udgivelse også. Hun har derved, endnu engang, vist hvor stort et talent hun er inden for litteraturens verden – om end hun som forfatter er vokset.

Elementsygen er skrevet med spænding, drama og uforudsete begivenheder. Flere steder tog hun mig på sengekanten og overraskede på en sådan måde jeg på ingen måde havde forudset. Selvfølgelig havde det fx været ret oplagt hvis Gry blev sendt til Sixten i sin elevtid hos Sora, men jeg havde alligevel ikke lige forudset at hun skulle sendes til Hakufelina, selvom det i sidste ende gav bogen godt med tyngde, drama og spænding, der var med til at gøre bogen fangende. Men Julie for dælen! Der var én bortgang jeg bestemt godt kunne have været foruden! Jeg var bogstaveligtalt ved at tude. Jeg havde set en anden fremtid for især ham, og Gry. Snøft…

Alt i alt er Elementsygen hvad jeg forventede – og mere til! Jeg elsker at være i universerne, der både foregår i den menneskelige verden, men også i magikernes. At formå at skabe en fortælling der inkluderer og samtidig får universerne til på en måde at komplimentere hinanden så godt, kan kun munde ud i et utrolig godt værk til sidst. Og jeg kan kun sige… Jeg kan ikke vente med at læse fortsættelsen! Jeg glæder mig usigelig meget til at læse videre. Skriv Julie – skriv!

Elementsygen får 5 kæmpe kraftstjerner og min varmeste anbefaling til alle fantasyelskere!

Gudindens Avatar

Titel: Gudindens Avatar I Serie: Gudernes Krig #1 I Forfatter: Henriette Hesselholdt I Sideantal: 261  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2019

Bogen er ikke et anmeldereksemplar


Den unge præstelærling, Paleon, bliver trukket ud af det trygge kloster på en hemmelighedsfuld færd gennem landet Serelia. Han skal hjælpe med at bringe elveren, Si’il, til gudinden Haias tempel hvor hun hart en vigtig plads at udfylde i den lurende krig mellem guderne. Med sig har de tre gamle krigskammerater der hver gemmer på deres hemmeligheder, samt en ung kvinde med en tilsværtet sjæl.

Ganske kort tid før udgivelsen af ”Gudindens Avatar” stiftede jeg første gang bekendtskab med Henriette og hendes forfatterskab, og efter at have mødt hende på Bogforum sidste år blev jeg endnu mere hooked på at den skulle læses.

Derfor blev et af købene (av mit kort!) fra Bogforum, og endda en af de første der blev læst efter jeg var hjemvendt. Straks jeg havde påbegyndt læsningen var jeg fanget og jeg havde svært ved at slippe den inden den var færdiglæst – og selv der ville jeg have mere! Af jer der også har læst ”Gudindens Avatar” vil i nikke genkendende til, at Henriette har efterladt læseren med en kæmpe cliffhanger. Hvad kommer der til at ske fremadrettet? Klarer de den?

Jeg kan huske at Henriette i en sceneoptræden sammen med to andre forfatterkolleger (Julie Midtgaard og Line Wenzel) fortalte at ”Gudindens Avatar” var bygget op i/omkring rollespilsuniverset, men jeg må indrømme at jeg ikke kunne mærke det på handlingen (godt eller skidt?). Det skal nævnes at jeg ikke selv er velbevandret i rollespilsuniverset, men for mig føltes det mere som en god, og utrolig velskrevet, gang fantasy. Det skal dog lige siges, at det ikke har forringet min læseoplevelse af bogen på noget punkt – det kan måske være at jeg så bare har læst den på en anden måde end andre måske ville? Who knows? 😊

Jeg holder rigtig meget af Paleon. På en måde er han en man lidt føler en beskyttertrang overfor, som hvis man skulle passe på ens bror eller søster. Derimod havde jeg godt nok svært ved at holde af Katalena. Selvfølgelig havde hun sine grunde til at forholde sig som hun gjorde, men nogle steder var det lige før jeg havde lyst til at skrige hende ind i hovedet af ren og skær frustration. Sorkan kunne jeg til tider ikke lade være med at tænke på som en ‘gammel’ bedstefar, der har oplevet lidt af hvert og stadig lever livet – med livet som indsats.

”Gudindens Avatar” får 4 store stjerner. Det er en fortælling der skal læses, hvis man er til fantasy. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse videre til marts.  

Ildstorm

Titel: Ildstorm I Serie: Ovanienprofetierne #3 I Forfatter: Lene Dybdahl I Sideantal: 446 I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatter og forlag

I stormen af ild skal prøven stå. Vil kærlighed sejre eller riget forgå?

I nord forbereder adelshusene sig på krig, og mod syd samler sultanen sine tropper for at gå efter magten i kongestaden.

På stormenborg drømmer Skyriel sig langt væk. Hun føler sig fanget mellem familiens og Alainons planer, men hvad vil hun selv? Med hjælp fra den bortløbne slave Nitu finder hun svaret.

Det bliver begyndelsen på en rejse gennem Ovanerrigets mørkeste afkroge fra uhumske fangehuller, til kulsorte krypter og en storm af ild. Men også kærligheden lurer i jagten på Den Tredje Profeti.

Ildstorm er tredje, og sidste, bind i Ovanienprofetierne. Det er en afslutning jeg længe har set frem til med blandede følelser og forventninger, for jeg vidste også at når denne bog var læst, så var serien slut. Jeg følte mig ikke klar til at skulle sige farvel til Skyriel og alle de andre.

Mine forventninger til Ildstorm var sat lidt højere end ellers fordi de to første bind i serien til fulde levede op til mine forventninger. Heldigvis levede Ildstorm også op til de forventninger jeg havde til den – og mere til. Bogen – hele serien for den sags skyld – er fyldt med drama, intriger, spænding, valg og kærlighed.

Skyriels forudbestemte skæbne som borgfrue er ikke noget der huer hende, så hun drager, stik mod Alainons formaninger, ud på en farefuld rejse for at sikre Askarien den retmæssige tronfølger efter kongens død.

Da jeg læste Skyriel, der er første bind i serien, var det samtidig mit allerførste møde med Lene Dybdahl og hendes skriverier. Jeg var hooked! Og min fascination blev kun større jo mere jeg læste af det der udsprang fra hendes hånd. Derfor kan jeg også, i den grad, mærke hvor meget Lene har udviklet sig under tilblivelsen af Ovanienprofetierne – især ved tilblivelsen af Ildstorm.

Jeg er vild med hendes måde at skrive på. Den er malende, billedligt beskrivende, så man nærmest føler at man selv er til stede under handlingen. Man kan fornemme deres klæder, indsnuse duftene/lugtene og føle deres følelser. At kunne inddrage sine læsere på et sådant niveau, er et talent i sig selv! Samtidig er den dejligt letlæselig, hvor målgruppen er til teens’ne, men jeg vil helt klart mene at voksne også snildt kan læse serien – især hvis man har brug for noget lækkert fantsy, men nem læsning.

Ildstorm får 5 store stjerner for en helt igennem fantastisk fortælling, handling og perfekt afslutning. Har du endnu ikke læst serien, kan jeg kun anbefale at gå i gang!

Elementprøven

Titel: Elementprøven I Serie: sprækken til Luscuro #1 I Forfatter: Julie Midtgaard I Sideantal: 383  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2019

Bogen er ikke et anmeldereksemplar


Bålets flammer danser og hvæser. Jeg vider mig. Rebene flår i huden. Tilstuernes messen ætser sig ind i min hjerne: “Heks, heks, heks!” En mørk sprække flænger ilden med et højt brøl. Sprækken udvider sig. Flammer, gløder og aske hvirvler ind i mørket. Jeg bliver slynget samme vej.

I 1600-tallets Aalborg straffes trolddom med døden, og før 14-årige Gry ved af det, sender en hekseanklage hende på bålet. Men de glubske flammer brænder hende ikke som de burde. I stedet tvinger mystiske kræfter hende på en farefuld rejse til Luscuro; en magisk verden hærget af ødelæggelse og krig. Her er der kun én vej frem, og det er at bestå den livsfarlige elementprøve. Mægtige kræfter lurer, og snart opdager Gry at hun ved noget som nogen vil gøre alt for at holde skjult…

For nogle måneder siden, faktisk op til udgivelsen af denne bog, stiftede jeg for første gang bekendtskab med Julie Midtgaard og Elementprøven. Julie er en ny forfatter hos Telleups ræveflok, og en utrolig dygtig og talentfuld en af slagsen! Jeg ser frem til at læse meget mere fra hendes hånd.

Siden udgivelsen har jeg længe gerne ville læse den, men fik den først købt på Bogforum sidste år. Til at starte med var jeg faktisk meget i tvivl, da jeg endelig stod med bogen i hånden, om den nu også var noget for mig (en tvivl jeg skammer mig så meget over i dag!!). Jeg endte som sagt med at købe den med hjem, og jeg er virkelig også glad for at jeg gjorde det. Først og fremmest, så er det en rigtig spændende bog, der holdt mig fanget i alle de ledige stunder jeg havde til at læse i, men for det andet så er det længe siden at jeg har læst en fantasy historie, der har en så tydelig og glidende rød tråd gennem hele fortællingen. Javist kunne der springes i tid, men jeg følte samtidig at det ikke var et hverken stort eller groft spring.

Samtidig er historien beskrevet så billedligt, at man nemt kan forestille sig omgivelser, personer og andre væsener osv. Julie har derudover virkeliggjort fortællingen ved at inddrage bl.a. spil der blev spillet i 1600-tallet, men faktisk strækker sig længere tilbage i historien fra et sted i Europa.

Gry, der er historiens hovedperson, besidder en egenskab, der gør at man nemt kan relatere til hende. Hun er en person, der gennem hele sit liv er blevet set ned på som var hun ingenting. For det meste finder hun sig i at blive kaldt alt muligt og set ned på, hvilket har givet hende følelsen af at hun netop ingenting er værd og ikke kan finde ud af noget. Denne følelse forfølger hende til Luscuro, hvor hun kæmper for at finde sit element frem mod Elementprøven. En kamp hun er lige ved at opgive, trods en utrættelig støtte fra hendes værelseskammerater, og nye veninder, Nøks og Norell, men også fra Notios forstanderinde, Cheng, og præstinderne. Gry opdager at hun har nogle specielle evner, der overbeviser Cheng og præstinderne om, at den mistanke de havde i forhold til hvem de kan stole på, er rigtig. En overbevisning, der kan ende med at være skæbnesvanger…

Elementprøven for 5 store stjerner. Jeg glæder mig i høj grad, og venter meget utålmodigt, på næste bind. Er du til fantasy, så er denne et must read!

IZOLA #3 : Tilbage til Izola

Titel: IZOLA #3 – Tilbage til Izola I Forfatter: Christina Bonde I Sideantal: 336  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget


Falkiens undergang er endelig, og hjemme får Izola mistanke om at Mais søster, Anne, skjuler en hemmelighed som involverer hende i eventyret. Med hjælp fra brandmanden Mathias kæmper Izola sig tilbage til øen for at finde Jorian og redde dem som har overlevet rigets udslettelse.
Men hun er ikke forberedt på konsekvensen af søjlernes fald. I den tilisede, døde verden venter skræmmende modstand som sender Izola ud på en farefuld færd.
Hun må indgå en ny forening for at overleve, og samtidig lærer hun mere om sig selv og sine evner. Helpi har givet Izola en værdifuld gave, og da morfar bekræfter skælsættende opdagelser som forbinder fortiden med hoppens magi, finder Izola endelig sit kald…

Tilbage til Izola er en bog jeg har ventet længe på. Christina har på smukkeste vis skabt en smuk fantasy serie, der formår at få ens følelsesregister i spil – og Tilbage til Izola var bestemt ingen undtagelse!
I og med at jeg havde glædet mig så meget, og med tanke på de to foregående bøger, så var mine forventninger høje i forhold til afslutningen på serien, men jeg må sige at de på smukkeste vis blev indfriet. Sjældent har jeg læst så smuk en afslutning på en serie, som den Christina har skrevet. Selvom jeg flere gange måtte sidde med tårer i øjnene, så sad jeg alligevel med et smil på læben og et smeltet hjerte, da jeg vendte sidste side og dermed afsluttede rejsen til Izola.

Som med de to foregående bind, så sad jeg tryllebundet gennem hele bogen. Den er skrevet i et så fængende og billedrigt sprog at man som læser nemt kan forestille sig omgivelser, personer, steder og følelser. Izola må igennem en farefuld og følelsesfuld rejse i jagten for at gøre Mais sang (profeti) til virkelighed. Det er en rejse, hvor hun må kæmpe for at blive taget seriøst, kæmpe imod beskyldninger om at være psykisk syg, og at hun lever i en fantasiverden.Izola har været meget alene om sine oplevelser på Izola sammen med Jorian og alle de andre. Hver gang hun forsøger at snakke med nogen om det, fx Casper, der er hendes bedste ven på jorden, så afviser han det med at det kun er noget der foregår oppe i hendes hoved. En kamp hun med stor stædighed kæmper, og får uventet og ukendt hjælp. Desværre er det ikke den eneste kamp hun må kæmpe…

Falkien har set sit endelig, og riget blev udslettet da søjlerne faldt. Mais sang genlyder i Izolas tanker, og langsomt begynder hun at forstå. Hun er frelseren, men vil det lykkedes hende? Mange af dem der har overlevet indtil nu, er blevet syge. Så ikke kun kæmper Izola for øens genopståelse, hun kæmper også for de syges skæbne og overlevelse, og ikke mindst for kærligheden til Jorian.

Tilbage til Izola får 5 kæmpe stjerner. En perfekt og smuk slutning på en smuk serie. Et must read hvis man elsker fantasy genren.