Kategori: Tellerup

Gudindens Avatar

Titel: Gudindens Avatar I Serie: Gudernes Krig #1 I Forfatter: Henriette Hesselholdt I Sideantal: 261  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2019

Bogen er ikke et anmeldereksemplar


Den unge præstelærling, Paleon, bliver trukket ud af det trygge kloster på en hemmelighedsfuld færd gennem landet Serelia. Han skal hjælpe med at bringe elveren, Si’il, til gudinden Haias tempel hvor hun hart en vigtig plads at udfylde i den lurende krig mellem guderne. Med sig har de tre gamle krigskammerater der hver gemmer på deres hemmeligheder, samt en ung kvinde med en tilsværtet sjæl.

Ganske kort tid før udgivelsen af ”Gudindens Avatar” stiftede jeg første gang bekendtskab med Henriette og hendes forfatterskab, og efter at have mødt hende på Bogforum sidste år blev jeg endnu mere hooked på at den skulle læses.

Derfor blev et af købene (av mit kort!) fra Bogforum, og endda en af de første der blev læst efter jeg var hjemvendt. Straks jeg havde påbegyndt læsningen var jeg fanget og jeg havde svært ved at slippe den inden den var færdiglæst – og selv der ville jeg have mere! Af jer der også har læst ”Gudindens Avatar” vil i nikke genkendende til, at Henriette har efterladt læseren med en kæmpe cliffhanger. Hvad kommer der til at ske fremadrettet? Klarer de den?

Jeg kan huske at Henriette i en sceneoptræden sammen med to andre forfatterkolleger (Julie Midtgaard og Line Wenzel) fortalte at ”Gudindens Avatar” var bygget op i/omkring rollespilsuniverset, men jeg må indrømme at jeg ikke kunne mærke det på handlingen (godt eller skidt?). Det skal nævnes at jeg ikke selv er velbevandret i rollespilsuniverset, men for mig føltes det mere som en god, og utrolig velskrevet, gang fantasy. Det skal dog lige siges, at det ikke har forringet min læseoplevelse af bogen på noget punkt – det kan måske være at jeg så bare har læst den på en anden måde end andre måske ville? Who knows? 😊

Jeg holder rigtig meget af Paleon. På en måde er han en man lidt føler en beskyttertrang overfor, som hvis man skulle passe på ens bror eller søster. Derimod havde jeg godt nok svært ved at holde af Katalena. Selvfølgelig havde hun sine grunde til at forholde sig som hun gjorde, men nogle steder var det lige før jeg havde lyst til at skrige hende ind i hovedet af ren og skær frustration. Sorkan kunne jeg til tider ikke lade være med at tænke på som en ‘gammel’ bedstefar, der har oplevet lidt af hvert og stadig lever livet – med livet som indsats.

”Gudindens Avatar” får 4 store stjerner. Det er en fortælling der skal læses, hvis man er til fantasy. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse videre til marts.  

Ildstorm

Titel: Ildstorm I Serie: Ovanienprofetierne #3 I Forfatter: Lene Dybdahl I Sideantal: 446 I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatter og forlag

I stormen af ild skal prøven stå. Vil kærlighed sejre eller riget forgå?

I nord forbereder adelshusene sig på krig, og mod syd samler sultanen sine tropper for at gå efter magten i kongestaden.

På stormenborg drømmer Skyriel sig langt væk. Hun føler sig fanget mellem familiens og Alainons planer, men hvad vil hun selv? Med hjælp fra den bortløbne slave Nitu finder hun svaret.

Det bliver begyndelsen på en rejse gennem Ovanerrigets mørkeste afkroge fra uhumske fangehuller, til kulsorte krypter og en storm af ild. Men også kærligheden lurer i jagten på Den Tredje Profeti.

Ildstorm er tredje, og sidste, bind i Ovanienprofetierne. Det er en afslutning jeg længe har set frem til med blandede følelser og forventninger, for jeg vidste også at når denne bog var læst, så var serien slut. Jeg følte mig ikke klar til at skulle sige farvel til Skyriel og alle de andre.

Mine forventninger til Ildstorm var sat lidt højere end ellers fordi de to første bind i serien til fulde levede op til mine forventninger. Heldigvis levede Ildstorm også op til de forventninger jeg havde til den – og mere til. Bogen – hele serien for den sags skyld – er fyldt med drama, intriger, spænding, valg og kærlighed.

Skyriels forudbestemte skæbne som borgfrue er ikke noget der huer hende, så hun drager, stik mod Alainons formaninger, ud på en farefuld rejse for at sikre Askarien den retmæssige tronfølger efter kongens død.

Da jeg læste Skyriel, der er første bind i serien, var det samtidig mit allerførste møde med Lene Dybdahl og hendes skriverier. Jeg var hooked! Og min fascination blev kun større jo mere jeg læste af det der udsprang fra hendes hånd. Derfor kan jeg også, i den grad, mærke hvor meget Lene har udviklet sig under tilblivelsen af Ovanienprofetierne – især ved tilblivelsen af Ildstorm.

Jeg er vild med hendes måde at skrive på. Den er malende, billedligt beskrivende, så man nærmest føler at man selv er til stede under handlingen. Man kan fornemme deres klæder, indsnuse duftene/lugtene og føle deres følelser. At kunne inddrage sine læsere på et sådant niveau, er et talent i sig selv! Samtidig er den dejligt letlæselig, hvor målgruppen er til teens’ne, men jeg vil helt klart mene at voksne også snildt kan læse serien – især hvis man har brug for noget lækkert fantsy, men nem læsning.

Ildstorm får 5 store stjerner for en helt igennem fantastisk fortælling, handling og perfekt afslutning. Har du endnu ikke læst serien, kan jeg kun anbefale at gå i gang!

Elementprøven

Titel: Elementprøven I Serie: sprækken til Luscuro #1 I Forfatter: Julie Midtgaard I Sideantal: 383  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2019

Bogen er ikke et anmeldereksemplar


Bålets flammer danser og hvæser. Jeg vider mig. Rebene flår i huden. Tilstuernes messen ætser sig ind i min hjerne: “Heks, heks, heks!” En mørk sprække flænger ilden med et højt brøl. Sprækken udvider sig. Flammer, gløder og aske hvirvler ind i mørket. Jeg bliver slynget samme vej.

I 1600-tallets Aalborg straffes trolddom med døden, og før 14-årige Gry ved af det, sender en hekseanklage hende på bålet. Men de glubske flammer brænder hende ikke som de burde. I stedet tvinger mystiske kræfter hende på en farefuld rejse til Luscuro; en magisk verden hærget af ødelæggelse og krig. Her er der kun én vej frem, og det er at bestå den livsfarlige elementprøve. Mægtige kræfter lurer, og snart opdager Gry at hun ved noget som nogen vil gøre alt for at holde skjult…

For nogle måneder siden, faktisk op til udgivelsen af denne bog, stiftede jeg for første gang bekendtskab med Julie Midtgaard og Elementprøven. Julie er en ny forfatter hos Telleups ræveflok, og en utrolig dygtig og talentfuld en af slagsen! Jeg ser frem til at læse meget mere fra hendes hånd.

Siden udgivelsen har jeg længe gerne ville læse den, men fik den først købt på Bogforum sidste år. Til at starte med var jeg faktisk meget i tvivl, da jeg endelig stod med bogen i hånden, om den nu også var noget for mig (en tvivl jeg skammer mig så meget over i dag!!). Jeg endte som sagt med at købe den med hjem, og jeg er virkelig også glad for at jeg gjorde det. Først og fremmest, så er det en rigtig spændende bog, der holdt mig fanget i alle de ledige stunder jeg havde til at læse i, men for det andet så er det længe siden at jeg har læst en fantasy historie, der har en så tydelig og glidende rød tråd gennem hele fortællingen. Javist kunne der springes i tid, men jeg følte samtidig at det ikke var et hverken stort eller groft spring.

Samtidig er historien beskrevet så billedligt, at man nemt kan forestille sig omgivelser, personer og andre væsener osv. Julie har derudover virkeliggjort fortællingen ved at inddrage bl.a. spil der blev spillet i 1600-tallet, men faktisk strækker sig længere tilbage i historien fra et sted i Europa.

Gry, der er historiens hovedperson, besidder en egenskab, der gør at man nemt kan relatere til hende. Hun er en person, der gennem hele sit liv er blevet set ned på som var hun ingenting. For det meste finder hun sig i at blive kaldt alt muligt og set ned på, hvilket har givet hende følelsen af at hun netop ingenting er værd og ikke kan finde ud af noget. Denne følelse forfølger hende til Luscuro, hvor hun kæmper for at finde sit element frem mod Elementprøven. En kamp hun er lige ved at opgive, trods en utrættelig støtte fra hendes værelseskammerater, og nye veninder, Nøks og Norell, men også fra Notios forstanderinde, Cheng, og præstinderne. Gry opdager at hun har nogle specielle evner, der overbeviser Cheng og præstinderne om, at den mistanke de havde i forhold til hvem de kan stole på, er rigtig. En overbevisning, der kan ende med at være skæbnesvanger…

Elementprøven for 5 store stjerner. Jeg glæder mig i høj grad, og venter meget utålmodigt, på næste bind. Er du til fantasy, så er denne et must read!

IZOLA #3 : Tilbage til Izola

Titel: IZOLA #3 – Tilbage til Izola I Forfatter: Christina Bonde I Sideantal: 336  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget


Falkiens undergang er endelig, og hjemme får Izola mistanke om at Mais søster, Anne, skjuler en hemmelighed som involverer hende i eventyret. Med hjælp fra brandmanden Mathias kæmper Izola sig tilbage til øen for at finde Jorian og redde dem som har overlevet rigets udslettelse.
Men hun er ikke forberedt på konsekvensen af søjlernes fald. I den tilisede, døde verden venter skræmmende modstand som sender Izola ud på en farefuld færd.
Hun må indgå en ny forening for at overleve, og samtidig lærer hun mere om sig selv og sine evner. Helpi har givet Izola en værdifuld gave, og da morfar bekræfter skælsættende opdagelser som forbinder fortiden med hoppens magi, finder Izola endelig sit kald…

Tilbage til Izola er en bog jeg har ventet længe på. Christina har på smukkeste vis skabt en smuk fantasy serie, der formår at få ens følelsesregister i spil – og Tilbage til Izola var bestemt ingen undtagelse!
I og med at jeg havde glædet mig så meget, og med tanke på de to foregående bøger, så var mine forventninger høje i forhold til afslutningen på serien, men jeg må sige at de på smukkeste vis blev indfriet. Sjældent har jeg læst så smuk en afslutning på en serie, som den Christina har skrevet. Selvom jeg flere gange måtte sidde med tårer i øjnene, så sad jeg alligevel med et smil på læben og et smeltet hjerte, da jeg vendte sidste side og dermed afsluttede rejsen til Izola.

Som med de to foregående bind, så sad jeg tryllebundet gennem hele bogen. Den er skrevet i et så fængende og billedrigt sprog at man som læser nemt kan forestille sig omgivelser, personer, steder og følelser. Izola må igennem en farefuld og følelsesfuld rejse i jagten for at gøre Mais sang (profeti) til virkelighed. Det er en rejse, hvor hun må kæmpe for at blive taget seriøst, kæmpe imod beskyldninger om at være psykisk syg, og at hun lever i en fantasiverden.Izola har været meget alene om sine oplevelser på Izola sammen med Jorian og alle de andre. Hver gang hun forsøger at snakke med nogen om det, fx Casper, der er hendes bedste ven på jorden, så afviser han det med at det kun er noget der foregår oppe i hendes hoved. En kamp hun med stor stædighed kæmper, og får uventet og ukendt hjælp. Desværre er det ikke den eneste kamp hun må kæmpe…

Falkien har set sit endelig, og riget blev udslettet da søjlerne faldt. Mais sang genlyder i Izolas tanker, og langsomt begynder hun at forstå. Hun er frelseren, men vil det lykkedes hende? Mange af dem der har overlevet indtil nu, er blevet syge. Så ikke kun kæmper Izola for øens genopståelse, hun kæmper også for de syges skæbne og overlevelse, og ikke mindst for kærligheden til Jorian.

Tilbage til Izola får 5 kæmpe stjerner. En perfekt og smuk slutning på en smuk serie. Et must read hvis man elsker fantasy genren.

Blodbæst

Titel: Blodbæst I Serie: Ovanienprofetierne #2 I Forfatter: Lene Dybdahl I Sideantal: 468 I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2017

Ebogsudgaven er et anmeldereksemplar fra forfatteren*


I nattens mulm klæder de onde sig.

Kronprins Drystan står overfor sit livs udfordring da kongen rammes af en frygtelig sygdom og et hemmeligt broderskab truer hans ret til tronen.

Han udlover en dusør til den som kan fange Alainon Domwiz, og det bliver startskuddet til et kapløb mellem to umage dusørjægere og om at blive den første som slår kløerne i rigets mest eftersøgte magiker.

Skyriel ønsker brændende at de skal flygte til det eksotiske Port Deseo, men Alainon lader sig ikke sådan overtale. Da det andet himmelvarsel viser sig, må hun i stedet følge sin skæbne og finde blodets profeti.

Det bliver begyndelsen på en rejse gennem det iskolde Askarien hvor naturens vildskab og sagnomspundne mørkevæsener venter i vinternatten.

Som så mange gange før har jeg siddet fuldstændig draget af Lene Dybdahls bøger. Jeg har lige afsluttet Blodbæst, der er bind 2 i trilogien om Ovanienprofetierne, og jeg må sige at denne bog ikke var nogen undtagelse!

Lene har et talent der formår at fastholde læseren hele vejen igennem. Hun fylder sine bøger med spænding og drama i lige præcist doserede mængder så man nærmest sidder og længes efter mere når sidste side er vendt. Eller undervejs hvor man sidder næsten ude på kanten af sofaen fordi spændingen er så stor. Desuden anvender hun et sprog, der er så behageligt at man kan blive ved med at læse og læse og læse uden at det bliver tungt på nogen måde.

I Blodbæst, der som tidligere nævnt er bind 2 i Ovanienprofetierne, tager vi endnu engang med Skyriel på ikke helt ufarlige eventyr i jagten på at skaffe ingredienser til en mikstur der vil kunne redde Alainon, hendes mor og kong Faustus fra sygdomen ’blodbæst’. Hun allierer sig med Skarpskygge, der i sidste ende viser sig at være en helt anden end han gav sig ud for. Sammen drager de mod dragernes ø for at skaffe de fornødenheder der skal bruges for at kunne helbrede hendes mor, og kong Faustus fra den dødelige sygdom. Sammen drager de ud på en ikke helt ufarlig rejse. Vil det lykkedes Skyriel at finde alt hun skal bruge?

Dyk ned i Blodbæst for at finde ud af det. Har du endnu ikke læst Skyriel, der er første bog i serien, så kan jeg kun give min varmeste anbefaling til at starte på den først! 🙂

Blodbæst får 5 stjerner.

NB! Ildstorm, der er sidste bog i serien, udkommer 14. september 2019.

* Oprindeligt havde jeg egentlig Blodbæst i fysisk bogform, men grundet indlæggelse, herunder operation, spurgte jeg Lene om ikke jeg kunne bede om et anmeldereksemplar i ebogsudgaven.                                                                  

IZOLA #2 : Kampen for Valianien

Titel: IZOLA #2 – Kampen for Valianien I Forfatter: Christina Bonde I Sideantal: 336  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forfatteren


Izola er kommet hjem fra Falkien og opsøger Casper, men han vil ikke tro på hendes fortælling om den fremmede verden og forsøger at holde Izola hen når hun taler om sine oplevelser. Morfar har foruroligende oplysninger om Mai der sætter Izolas overbevisning på prøve, men samtidig er hun desperat efter at vende tilbage og kæmpe for Falkiens undergang. Men missionen bliver håbløs da Jorian falder i kong Falkes hænder og omgivelserne bliver barskere end nogensinde.
Hjælpen viser sig at komme fra den dybeste og mest magiske del af hjertet. Fra en ven som har hjulpet Izola før.

Endnu engang havde jeg fornøjelsen af at drage mod Falkien. Endnu engang kunne jeg følge Izola i hendes kamp for kærligheden, retfærdigheden og kampen mod kong Falke. Og endnu engang sad jeg fuldstændig tryllebundet til bogen! Gensynet med Izola, Jorian, Helpi og alle de andre, at få vished om at Taito og Gaia stadig var i live, om end meget svækkede, varmede mit hjerte og styrkede håbet og troen på kampen for retfærdighed over kongeriget Falkien.

Ser man bort fra de ‘onde’ ting i Falkien, så er øen så billedligt smukt beskrevet, at jeg selv gerne ville rejse en tur dertil, som næste rejsedestination. En verden for sig så anderledes, men alligevel smuk og med sin egen historie.

Er der en ting i historien jeg er fuldstændig vild med, så er det Helpi. For mig fremstår hun utrolig smuk og loyal, med en bestemt personlighed. Et rigtig godt match til Izolas måske til tider vaklende side. Hun dukker op ved de mest uventede lejligheder og altid klar til at give en hjælpende hånd – eller i dette tilfælde hov. Altid klar til at yde mere end hvad Izola tror hun kan holde til. En sand ven i lyst og nød! For Izola fremstår hun som noget trygt og loyalt, noget hun ved altid er der, selv når hun ikke er det. Præcis som Mai var det.

Izola er tynget af sorgen over tabet af hendes mor, hvilket måske blænder hende følelsesmæssigt? Alligevel er der momenter, der styrker Izola i hendes overbevisning omkring Falkien.
For mig at se, så er der en slags gennemgående tema i bogen i form af, at Izolas ven og familie forsøger at overbevise hende om, at eventyret om Falkien ikke eksisterer andre steder end i hendes hoved. Lidt ligesom hvis der blev sat spørgsmålstegn ved om hun var ved at blive psykisk syg (ligesom de mente at Mai var)? Izola kæmper en ihærdig kamp for at modbevise denne påstand, men har de nu også ret i deres påstande eller er det virkeligt?

Hvor jeg i første bog var ret så vild med Jorian, blev jeg undervejs lidt irriteret på ham og tænkte “hvad er han for en slapsvans, der ikke engang tør stille sig op mod sin stedfar velvidende at det kunne koste ham livet, men måske redde det han tror på!?” Men samtidig kunne jeg også godt se at han valgte at handle som han gjorde for kærlighedens skyld, for at beskytte Izola og redde hendes liv. Opofrelse i kærlighedens navn. Smukt!

Ligesom i Rejsen til Falkien er det de små detaljer der også tæller. Ved hver kapitel deling er der på første og sidste side tegnings illustrationer af både snefnug og istapper, der understøtter handlingen rigtig godt. Ligeså vel som kortet over Falkien, der er både til start og slut i bogen. for ikke at forglemme coveret. Jeg elsker de små fine finesser og detaljer!

Kampen for Valianien får 5 store stjerner og jeg glæder mig (venter utålmodigt!) på næste og sidste bind i trilogien om Izola.

Dragernes konge #2 Gøglerkongens sværd

Titel: Dragernes konge #2 – Gøglerkongens sværd I Forfatter: Carina Evytt I Sideantal: 41  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2016

Bogen er et anmeldereksemplar fra Tellerup


I tyve år har riget Perina lidt under den tyranniske kong Tarodan. Nu ulmer oprøret…

Kiri lever et frit, men farligt liv.
Sammen med barndomsvennen, Josvai, leder hun en røverbande, og er kendt og eftersøgt som landets bedste klatretyv.

Kiris rygte når vidt omkring, og en dag bliver hun kontaktet af den mystiske gøgler, Waris, som ønsker at hverve hende til en usædvanlig opgave.

Hun skal stjæle et sværd fra en fæstning på en klippeø der bevogtes af de berygtede, mørke troldmænd, Drakkar. Og som om det ikke er nok, ligger øen midt i et område der regeres af den forførende og utilregnelige elletrold, Svart.
En konge som Waris både hader og frygter.

Siden jeg vendte sidste side i Heksejærgerens bytte har jeg hungret efter mere, så det var med stor glæde og forventning, at jeg gik igang med Gøglerkongens sværd.
Gøglerkongens sværd er en fantastisk, velskrevet fantasy, der tager læseren med på sit livs eventyr fyldt med venskab, kærlighed, had, farer og magi.

Selvom Heksejærgerens bytte og Gøglerkongens sværd er to bøger i samme serie, så kan de læses uafhængigt af hinanden, da de ikke omhandler de samme personer. De er skrevet af to forskellige forfattere, hvilket i første omgang forvirrede mig lidt, og faktisk også fik mig til at stille bøgerne tilbage på hylden, men jeg må sige at jeg er blevet positivt overrasket, for de klinger rigtig godt sammen. Dog vil jeg egentlig anbefale at læse begge bøger, da de foregår i samme miljø og omgivelser. Og så manglede jeg lidt mere indblik i og om Perina.

Sproget er let læseligt, og Carina har formået at skrive en fangende, fantastisk og til tider lidt humoristisk bog. Kapitelopdelingen er dejligt overskuelig med kapitler af en passende længde. Der er en tydelig rød tråd gennem hele handlingen, således at man nemt kan følge med i hvor, eller hvem man er ved.

Gøglerkongens sværd er på færre sider end Heksejægerens bytte. Ikke at det gør det helt store, for selvom siderne er færre, så er handlingen det større. Jeg var fanget gennem næsten hele bogen. Der var lige til sidst, hvor jeg følte, at den blev lidt langhåret, men måske det var længslen efter at finde ud af hvad der kommer til at ske i næste bind når Banneret samles

Gøglerkongens sværd får 4 stjerner og kan klart anbefales hvis man er til god fantasy. Glæder mig til fortsættelsen 🙂

IZOLA #1 : Rejsen til Falkien

Titel: IZOLA #1 – Rejsen til Falkien I Forfatter: Christina Bonde I Sideantal: 377  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Tellerup


Izola er 19 år og vokset op med sin mors fortælling af et ganske specielt eventyr.
Da moren pludselig dør, får Izola overdraget en mystisk kasse. Men kassen er langt fra det eneste som moren har holdt skjult.
Inden længe befinder Izola sig i en ekstrem og farlig verden hvor hun må kæmpe for at overleve og samtidig opklare morens rolle der viser sig at være skæbnesvanger for Izolas fremtid.
Er eventyret sandt?
Og hvad er betydningen af den magtfulde evne som ligger i Izolas sind?

IZOLA er mit første møde med Christina Bondes værker. Jeg kan ikke lade være med at sidde tilbage og ærgre mig. Ærgre mig over at jeg ikke har stiftet bekendtskab med hendes andre værker før, for nøj hvor skriver og fortæller hun godt!

Izola, der lige har mistet sin mor, bliver kastet ind i en kamp for overlevelse i sin kamp mod retfærdighed, magt og jagten efter en mulighed for at vende tilbage til den virkelige verden. Falkien, der hele tiden bare har været et eventyr, fortalt af hendes mor, bliver pludselig en dag til virkelighed – en virkelighed som Izola har svært ved at vænne sig til og acceptere.

For mig fremstår Falkien som et virkelig smukt sted – eventyrligt smukt. Et sted jeg selv gerne ville besøge, hvis muligheden var der 😉 Dog er jeg på ingen måde fan af deres traditioner, eller deres konge, Falke. Han fremstår for mig som ret narcissistisk, men passer alligevel ret godt i handlingen og spændingen. Jorian/Valiant er bare så sød! Izola kan være ret fandenivoldsk og stædig, men også lidt eftergivende, hvilket vel ikke er ret unormalt når ens verden pludselig bliver vendt på hovedet? Taito, Gaia og Tjalfe? Man kan ikke andet end knuselske dem!

Først var jeg virkelig betaget af bogens cover. Det er så smukt og udført. Og så lige den ekstra kærlighed der er lagt i bogen, ved snefnuggene/iskrystallerne ved hver kapitelstart/-slut! I love it!
Før jeg vidste mere om handlingen, vidste jeg bare at dén bog skulle undersøges nærmere. Da jeg så endelig kunne læse mere om handlingen, vidste jeg med det samme at jeg måtte læse den. Og hvor er jeg bare blevet betaget af den! Jeg sad klistret til bogen, og lagde den kun modvilligt fra mig. Hver gang jeg forsøgte at lægge den fra mig efter endt kapitel, skreg det næste på at blive læst. Jeg ville bare vide mere!

Nogle gange kan jeg godt blive nervøs for om en bog nu også lever op til de forventninger jeg når at sætte i forhold til bogens indhold og læseoplevelsen deraf, men jeg må sige, at den i den grad levede op til forventningerne! Men for pokker da, den afslutning!

Bogen får 5 store stjerner for dens fantastiske, fangende handling, for dens smukke cover og den ekstra kærlighed der er lagt i kortet over Falkien, men også de utrolig smukke snefnug/-krystaller ved hver kapitel start og slut! En klar anbefaling herfra!

Dragernes konge #1 Heksejægerens bytte

Titel: Dragernes konge #1 – Heksejægerens bytte I Forfatter: Pernille Eybye I Sideantal: 606  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2016

Bogen er et anmeldereksemplar fra Tellerup


I tyve år har riget Perina lidt under den tyranniske kong Tarodan. Nu ulmer oprøret…

Taysin bor i den lille by Gida.
Fjernt fra landets hovedstad og kongens soldater byder livet som smed ikke på mange overraskelser.

Han er hemmeligt forelsket i den urtekyndiges datter, Lill, som af mange anses for at være skør.
Hun tilbringer de fleste af sine dage alene og får sjældent lov til at omgås byens beboere.

Taysins fredelige liv ændres den dag hvor en familie på flugt fra kongens heksejægere har brug for hans hjælp.

For i Perina er det forbudt at beside magisk kraft.
Hekse og troldmænd jagtes skånselsløst, og alene det at hjælpe dem kan betyde dødsstraf.

Siden denne bog udkom, har jeg kigget, aet, beundret og holdt den i mine hænder utrolig mange gange, og har lige så mange gange overvejet at købe den, men…! Jeg blev slået af, at andet bind i serien er skrevet af en anden forfatter, hvilket på daværende tidspunkt irriterede mig og fik mig til at stille denne bog tilbage igen. En beslutning jeg er ked af at jeg gjorde, for jeg har derved snydt mig selv for en god læseoplevelse. En oplevelse, der suger en ind i historien fra første side, uden at det er det helt store action.

Gennem hele handlingen er det som om forfatteren har lagt et bånd ud, som læseren bare skal følge gennem bogen. Forstået på den måde, at selvom bogen er kapitelopdelt, så føler man hele tiden, at man glider gemmen dem. Selvfølgelig glider man hurtigere nogle steder end andre, i og med at bogen er på over 600 sider, og den nogle steder virker lidt mere langtrukken end andre, men fornemmelsen for båndet – den røde tråd – er der hele vejen.

Lill er en sød pige. På et plan kan jeg egentlig rigtig godt lide hende, men jeg finder hende også utrolig nervøs og ænstelig. Dog irriterer hendes hjælpeløshed mig utrolig meget. Men igen! Hendes far holder hende skjult og hun bruger næsten al sin tid alene hjemme, så hvorfra skulle hun ellers lære andet end det hun ‘oplever’ hjemme? Til at starte med tænkte jeg ikke på hende som værende heks, måske mere som at hun led af en psykisk lidelse af en art, eller lavt selvværd.

Taysin skulle jeg i starten lige lære at kende, men jeg endte med at holde af ham. Han er en meget stille og rolig type – til tider måske lidt kedelig, men det er faktisk okay. Det får ham til at fremstå mere realistisk og virkelig. Han er en sød, und mand der er hemmeligt forelsket i Lill. Han har før reddet Lill, og skal snart opdage at han må gøre det igen – og forsøde at redde andre også.

Stilen i bogen er skøn. Den er letlæselig og sat overskueligt op. Jeg bryder mig personligt ikke om, hvis siderne i en bog er for tætpakket med tekst, så linjerne næsten smelter sammen. Dette er bestemt ikke tilfældet her, men der måtte for min skyld gerne have været en lille smule luft. Dette havde dog nok bare gjort bogen endnu tykkere (og tungere, he he).

Jeg har valgt at give Dragernes konge – Heksejægerens bytte 3 store stjerner.

Skyriel

Titel: Skyriel I Serie: Ovanienprofetierne #1I Forfatter: Lene Dybdahl I Sideantal: 561 I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2016


Da jeg startede med at læse Skyriel var det samtidig første gang jeg stiftede bekendtskab med Lene Dybdahl og hendes forfatterskab. Der skulle ikke gå længe før jeg vidste at det ikke ville være det sidste jeg læste af forfatteren!
Lene har med Skyriel formået at skrive en forrygende fantasyroman, der dog havde en lidt langsom opstart. Jeg skulle lidt kapitler ind i bogen, før den for alvor fangede mig og hvor siderne næsten pr. automatik vendte sig selv, men da var bogen til gengæld også utrolig svær at lægge fra sig. Derudover var sproget også en medvirkende faktor hertil, da det gennem hele bogen er letlæseligt og flydende.

Lene har i starten af bogen opsat et persongalleri over de vigtige karakterer, fordelt over hvor de kommer fra og deres kendetegn. Det er en stor hjælp, hvis man som læser sidder og undrer sig over hvor de hver især hører til og i hvilken forbindelse.

Skyriel er en gæv pige med ben i næsen, der ikke er mange for at lade sin mening komme til udtryk hvis hun ikke er enig med andre, eller når hun fx forsvarer mobbeofrene og giver mobberne igen af endnu større skuffe end de selv har givet af. Hun er lidt af en fandenivoldsk og modig pige. Da magikeren Alainon, som hun bor hos, bliver arresteret beslutter hun sif for at følge efter, fast besluttet på at redde ham og villig til at trodse de farer der lurer på hendes vej.

Ydermere er bogen bare så smuk! Elsker coveret, men også kortet inden i. Det er veltegnet og komplimenterer handlingen utrolig godt. Som læser får man et rigtig godt billede af Skyriels rejse til de forskellige steder i bogen, hvor de ligger i forhold til hinanden osv., hvilket for mig var med til at gøre den røde tråd gennem bogen stærkere.

Grundet den lidt langsomme opstart har jeg valgt at give bogen 4 stjerner. Alligevel er jeg vild med bogen og jeg glæder mig utrolig meget til efterfølgerne, Blodbæst og Ildstorm.