Kategori: Spænding

Mysteriet på Asthall Manor

Titel: Mystetiet på Asthall Manor I Serie: Mitford Mordene #1 I Original titel: The Mitford Murders I Forfatter: Jessica Fellowes I Oversat af: Kirsten Heltner I Sideantal: 210  I Genre: Krimi I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Året er 1920, og Louisa Cannon drømmer om en vej ud af fattigdommens London, der i disse år er hårdt mærket af den netop overståede verdenskrig. I en blanding af snarrådighed og held sikrer hun sig ansættelse hos Mitford-familien på godset Astall Manor i Oxfordshire. Som kombineret barnepige og selskabsdame for de seks Mitford-søstre oplever hun en ny og fortryllende verden. Især knytter hun sig til den eventyrlystne og smukke sekstenårige Nancy, den ældste af søstrene, som elsker detektivhistorier og brænder efter at opleve verden uden for godset.
Da den berømte Florence Nightingales guddatter myrdes i et tog ved højlys dag, vækker sagen enorm opsigt, og snart vikles både Louisa og Nancy ind i en mordgåde, der er lige så spændende, som den er livsfarlig.

Første gang jeg så – og hørte noget til denne bog, tænkte jeg at den umuligt kunne gå min næse forbi. Egentlig læser jeg ikke så mange krimier, men der var noget ved denne, der fik mig til at stoppe op og læse nærmere om den. En beslutning jeg er glad for, at jeg tog! Faktisk var det først, da jeg var kommet i gang med bogen, at det gik op for mig at bogen var bygget op over faktiske hændelser.
Jessica Fellowes har kreeret en skøn og forrygende fortælling, der ikke er til at slippe igen, når først man er kommet rigtigt i gang med den.

Nu og da kan jeg rigtig godt lide når fiktion er blandet sammen med fakta. Det kan være med til at give tingene et ekstra twist, som det faktuelle måske mangler for evt. at gøre det spændende, eller for, som i dette tilfælde, at give et bud på opklaringen af nogle af virkelighedens uopklarede mord, samtidig med at vi følger Mitford søstrene og deres overklassestilværelse i England.

Som sådan var historien også rigtig spændende, dog var den ikke helt så fangende som jeg havde forventet, at den ville være ud fra hvad jeg kunne læse om den. Naturligvis er det ikke alle bøger der fanger en lige godt, hvilket også er grunden til at det har taget mig lidt tid at læse den. Jeg havde lidt en ambivalent følelse omkring starten af bogen. Den var på sin vis spændende, men samtidig ikke fangende nok til at fastholde mig – indtil jeg kom rigtigt igang med den. Da jeg først var kommet lidt ind i den, var den nærmest ikke til at slippe igen! Også her er jeg vild med måden hvorpå fiktion og fakta mikses sammen.

Er man til krimi af den gode slags med historiske fakta, så er denne helt klar en anbefaling værd.

Mystetiet på Astall Manor, får 4 stjerner.

Sommerfugleklanen #1

Titel: Sommerfugleklanen #1 – Pavens yndling I Forfatter: Troels M. Palshof I Sideantal: 536  I Genre: Roman / Spænding I Forlag: Forlaget Under Pressure I Udgivelses år: 2017

Bogen er ikke et anmeldereksemplar.


Et mærkværdigt nøsopkald fra en mystisk butik i New York eskalerer og får brutale konsekvenser. Tristan og Clara fra CIA’s afdeling for Radikal Mønstergenkendelse overtager sagen, og de starter en hæsblæsende og global jagt på sandheden.
En jagt, der involverer præsidenter og paver, urgamle kulturer og moderne teknologi. Ekstrem loyalitet, tvivl og dobbeltspil lurer konstant under overfladen, og sporerne tager de to agenter fra verdens mest magtfulde menneskers soveværelser til civilisationens mest håbløse egne.
De hvirvles ind i et spind af ældgamle hemmeligheder, mistillid og magt. Den helt igennem usædvanlige sag udfordrer ikke kun deres faglighed – den tvinger dem til at gentænke deres egen fortid og konfronterer dem med de mest eksistentielle spørgsmål. Men er de villige til at betale den ultimative pris for at finde sandheden?

SOMMERFUGLEKLANEN – Pavens Yndling er det første selvstændige bind i en serie om Sommerfugleklanen.

T. M. Palshof debuterer med en utrolig gennemtænkt, velskrevet og spændende roman. Sommerfugleklanen er første bind i serien og sikke en start! Han formår at fange og holde læseren fra de første sider gennem hele bogen. Nogle steder skal man dog lige være lidt mere koncentreret, da der er en del teknisk snak og lign., der gør at det kan være lidt kringlet, men når først at man er kommet ind i rytmen, så er det meget svært at lægge bogen fra sig igen.

Jeg kunne ikke helt lade være med, undervejs, at drage nogle små paralleller til Dan Brown for både hans skrivestil, genren, men også i forhold til den måde Clara og Tristan skal lede og ikke mindst jagte ledetråde på.

Kapitlerne har en skøn længde. De gør det lettere at holde en lille pause, men i den grad også lettere lige at tage et kapitel mere. Når man sidder sent om aftenen og egentlig burde sove (fordi man ved at baby vågner tidligt), så tænker man “Argh…! Bare liiige et kapitel mere inden jeg lægger mig”.

Bogens omslag… Det er så smukt! Og så komplimenterer det bogens titel utrolig godt!

Sommerfugleklanen får 5 fortjente stjerner og anbefales til dem der elsker en god krimi, spændingsroman eller lignende der er fyldt med en masse spænding og action.