Category: Signeret

Død Verden 1-4

Titel: Monstre, Utopia, Håb, Forenet I Serie: Død Verden #1-4 I Forfatter: Louise Haiberg I Sideantal: 280+/-  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2020

Bog 4 er et anmeldereksemplar fra forfatteren. Resten af serien er selv købt.


Mit navn er Nera. Dette er mit liv, min virkelighed. Den nye verden. Jeg begyndte at skrive dagbog for ikke at glemme dem vi mister. Fordi jeg ikke længere kan holde ud at glemme dem. Den indeholder min historie. Mine minder og beskrivelser. Jeg skriver til den til fremtidige generationer.

Nera har ikke opgivet håbet. Selvom alle andre anser Bane som fortabt, nægter hun at give slip på ham. Peter har fundet en kur til menneskene, og Nera planlægger at redde Bane og bringe ham med tilbage til Vita. Men planen vil muligvis koste hende livet. Hvor langt vil Nera gå for kærlighed og sjælefred? Og hvilken pris er for høj når man kæmper for den man elsker?

Død Verden serien af Louise Haiberg tager læseren med på en lidt anderledes fortælling. Selve bøgerne er opsat på en sådan måde, at en stor del af fortællingen foregår i dagbogsform, fortalt gennem bøgernes hovedperson, Nera.

Gennem serien, der består af 4 bind, kæmper Nera en kamp. En kamp for overlevelse, men også for kærligheden. Den gamle verden, som Nera og hendes venner kender bedst, bliver på et tidspunkt overrendt af zombier, og i forsøget på at flygte fra dem med livet i behold, møder Nera og hendes venner, Bane og Kirsta der er vampyrelvere.

Bøgerne er listet som følgende:

  • Bog 1 – Monstre
  • Bog 2 – Utopia
  • Bog 3 – Håb
  • Bog 4 – Forenet

I starten var jeg meget skeptisk i forhold til serien. Jeg har aldrig brudt mig om zombier, og at læse en hel serie omhandlende dem?! Det kunne jeg ikke rigtigt forestille mig… efter at have hørt meget godt om serien fra en veninde, og andre bloggere på SoMe, så tænkte jeg at jeg ville prøve at give dem en chance. Det blev en chance jeg på ingen måde har fortrudt – og tror heller aldrig jeg kommer til det! Jeg er VILD med serien! Faktisk så meget, at jeg på det nærmeste havde abstinenser efter mere, da jeg havde vendt sidste side i først bog 3 (mens vi utålmodigt ventede på bog 4), og igen efter bog 4 da hele serien var slut.

Louise Haiberg har skrevet en anderledes, men formidabel serie om mennesker og deres kamp for en (måske umulig) kamp for overlevelse, om vampyrelvere og zombierne.

Bog 4 tager fat, hvor bog 3 slap. Selvom der var gået over 2 år fra bog 3 til bog 4 udkom, så havde det det som om jeg kun lige havde sluppet universet, og det det var så skønt at vende tilbage igen. Og selvfølgelig skal man stoppe ”hvor legen er god”, men jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, hvad der ville ske hvis Nera og Bane fik børn, selvom det egentlig skulle være fysisk umuligt? 😊 Måske havde jeg nok håbet på, at det var sådan bog 4 ville slutte, men selvom den ikke gjorde det, så synes jeg alligevel at den sluttede helt som den skulle.

Død verden – Forenet har fået 5 store stjerner. Det er en fantastisk serie, og jeg giver min varmeste anbefaling til alle der elsker fantasy og/eller zombier.

Heksens Storm – Forfatter interview

Titel: Heksens Storm I Serie: Pigen fra Månehøjen #2 I Forfatter: Lene Krog I Sideantal: 416  I Genre: Fantasy I Forlag: Ulven & Uglen I Udgivelses år: 2020

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren


I forbindelse med udgivelsen af Heksens Storm, der er andet bind i serien om Pigen fra Månehøjen har Lene Krog, der er forfatter bag serien lavet en blogtour hvor der er mulighed for bl.a. at lave et interview som jeg har gjort. Jeg glæder mig utrolig meget til at læse videre og se hvor man som læser bliver taget med hen denne gang 🙂

Interviewet kan læses nedenfor:

  • Kan du fortælle lidt om dig selv – en kort præsentation?

Jeg er en 43-årig østjyde, der har været bosat i Sønderjylland siden 1997. Jeg er uddannet modist (sådan er, der laver damehatte), og har desuden en BA i engelsk og it. Jeg debuterede som forfatter tilbage i 2000 med en paranormal ungdomsroman, men jeg betragter lidt mig selv som førstegangsfødende (af bogbabyer) med udgivelsen af ’Grå magi’ 19 år senere. Og nu kommer så efterfølgeren, ’Heksens storm’. Af menneskebørn har jeg skabt to, og desuden adopteret et enkelt kattedyr.

  • Hvordan opstod ideen til Pigen fra Månehøjen-serien?

Den begyndte faktisk som en skriveøvelse, for da jeg så småt startede på den tilbage 2012-2013, havde jeg ikke skrevet noget i flere år. Jeg har altid været vældig fascineret af hekse, så det var det, jeg begyndte at skrive om. Men egentlig havde jeg en idé om, at heltinden i historien ikke skulle have nogen form for magiske kræfter, men alligevel klare ærterne med alle sine fantastiske menneskelige egenskaber. *Ahem* Sådan blev det så ikke. Historien udviklede sig, og der blev smidt masser af magi ind i den, og jeg tror egentlig også, den ville være blevet lidt tam uden.

  • Hvor mange bind er serien tiltænkt til, og har det hele tiden været planen, eller har fx flere bind været i spil?

Den er landet på tre. Til at starte med havde jeg en forestilling om fire, men den er landet på tre, fordi en del af det, der egentlig var tiltænkt 3’eren er kommet med i 2’eren. Så planen er nu 3. Hvis jeg kan begrænse mig. Måske bliver det en meget tyk 3’er ;o)

  • I bog et fulgte vi Aia, og i bog to følger vi Merian. Vil vi i bog tre følge en helt tredje karakter?

Vi følger alle tre hovedpersoner i alle bøgerne. Og det kommer vi også til i 3’eren. Men Aia er kommet på coveret af bog 1. Merian er på 2’eren, og jeg tænker, at Leander nok kommer på forsiden af 3’eren. Det kunne jeg i hvert fald godt tænke mig.

  • Da du begyndte at skrive på Grå Magi, havde du da hele tiden i tankerne, at den skulle foregå i Bragimark?

Ja, den skulle foregå i en helt anden verden end vores. Navnet blev delvist inspireret af Brage, den nordiske gud for skjaldekunst. Egentlig fordi jeg forestillede mig, at landet var sådan et smukt land, der inspirerede til poesi – altså før en ond heks begyndte at stjæle magiske evner og ødelagde idyllen. Endelsen -mark kom på, fordi vores eget fine land ender på –mark, og det syntes jeg ikke, der var så mange fantasylande, der gjorde. Og nej, de nordiske guder eksisterer ikke i Månehøjen-universet, men inspirationen derfra er der.

  • Er nogle af karaktererne udsprunget/inspireret gennem nogle levende mennesker, måske nogle du kender?

Jeg tror, der er lidt af folk, jeg kender, i de fleste af mine karakterer. Der er ingen, der er hundrede procent baseret på virkelige, levende mennesker – de er alle sammensat af flere forskellige, men en del er også fri fantasi. Jeg kan dog genkende visse dele af mig selv i både Aia, Merian og Leander. Fx Aias introverte natur, Merians sarkasme og Leanders mistroiskhed. Det sker, at jeg deler Roans hidsige temperament og Viggas ukuelige optimisme. Og ligesom Viola kalder jeg også mine børn mærkelige, kærlige navne. Viola er faktisk løst inspireret af Maud Varnæs fra Matador 😉

  • Er der en bestemt karakter du føler dig specielt knyttet til?

Åh, det svinger lidt. Det kommer an på, hvor jeg er henne i arbejdet med historien. Lige i øjeblikket føler jeg mig ret tæt knyttet til Merian, men det er sikkert, fordi jeg lige har skrevet en ret voldsom scene med hende, og nu deler vi den oplevelse. Men hvis jeg skulle nævne en, der ikke er en af de tre hovedpersoner, så er jeg temmelig begejstret for Nelas. Jeg ved ikke, om der er en speciel tilknytning til ham, men han er helt bestemt en af mine favoritpersoner. Han har en god, tør humor, og han er sgu en god kammerat, der har din ryg ligegyldigt hvad. Men han har også hemmeligheder …

  • Har du nogen ide om hvad der måske vil komme til at ske i næste bind, noget du måske vil løfte lidt af sløret for som en slags appetitvækker?

Foruden Nelas og hans hemmeligheder, kan jeg da afsløre, at i 2’eren kommer de fleste til at opleve noget, som Aia har døjet en del med, mens hun selv bliver skånet. Og i 3’eren får Merian noget, hun ønskede sig i 1’eren – men man skal jo passe lidt på med, hvad man ønsker sig.

Heksens storm udkommer d. 21-06-2020 hos forlaget Ulven og Uglen.

Den Knuste Gud

Titel: Den Knuste Gud I Serie: Gudernes Krig #2 I Forfatter: Henriette Hesselholdt I Sideantal: 334  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2020

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Katalena plages af frygt og drømme, overbevist om at Sorkan har sluttet sig til fjenden. Imens søger Paleon og Colvar efter Jarsala. Da paladinen, Vermilla, beder dem tage med på diplomatisk rejse, får de selskab af en af fjendens tidligere soldater, Derell, der er opslugt af hævntørst, og måske ikke bare er en almindelig dødelig. Rejsen fører dem først til den røde ørken og senere langt om bag fjendens linjer.

For et par uger siden udkom ”Den knuste gud”, der er fortsættelsen på ”Gudindens avatar”.

Siden jeg afsluttede første bind i serien har jeg bare gerne ville have mere. Henriette afsluttede bind et med en kæmpe cliffhanger, og som læser kunne det faktisk næsten ikke gå hurtigt nok med at kunne få lov til at læse videre.

Da jeg endelig modtog bogen med posten, var det fyldt med glæde og spænding, for endelig kunne jeg finde ud af hvad der videre ville ske. Jeg må sige, at jeg på ingen måde blev skuffet – tværtimod! Tit snakker man om den svære toer. Kan den nu leve op til bog et, osv., men det synes jeg helt bestemt at den gør. Man kan endda mærke på skrivestilen, at Henriettes evner som forfatter vokser i takt med de bøger hun udgiver.

Dog følte jeg mig en lille smule forvirret i starten over at blive præsenteret for så mange forskellige personligheder, og skulle holde styr på dem alle (tilskriver det dog, at jeg var nedlagt af en influenza da jeg læste det). Da jeg først fik styr på hvem de forskellige var, og hvor de hørte til, så tog det ellers fart. Bogen var simpelthen nærmest umulig at lægge fra sig da først jeg var begyndt på den.

Lige som bog et er den fyldt med drama og spænding, så læseren er underholdt hele vejen igennem.

”Den knuste gud” får 4 store stjerner. Kunne godt bruge fortsættelsen 😉

Gudindens Avatar

Titel: Gudindens Avatar I Serie: Gudernes Krig #1 I Forfatter: Henriette Hesselholdt I Sideantal: 261  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2019

Bogen er ikke et anmeldereksemplar


Den unge præstelærling, Paleon, bliver trukket ud af det trygge kloster på en hemmelighedsfuld færd gennem landet Serelia. Han skal hjælpe med at bringe elveren, Si’il, til gudinden Haias tempel hvor hun hart en vigtig plads at udfylde i den lurende krig mellem guderne. Med sig har de tre gamle krigskammerater der hver gemmer på deres hemmeligheder, samt en ung kvinde med en tilsværtet sjæl.

Ganske kort tid før udgivelsen af ”Gudindens Avatar” stiftede jeg første gang bekendtskab med Henriette og hendes forfatterskab, og efter at have mødt hende på Bogforum sidste år blev jeg endnu mere hooked på at den skulle læses.

Derfor blev et af købene (av mit kort!) fra Bogforum, og endda en af de første der blev læst efter jeg var hjemvendt. Straks jeg havde påbegyndt læsningen var jeg fanget og jeg havde svært ved at slippe den inden den var færdiglæst – og selv der ville jeg have mere! Af jer der også har læst ”Gudindens Avatar” vil i nikke genkendende til, at Henriette har efterladt læseren med en kæmpe cliffhanger. Hvad kommer der til at ske fremadrettet? Klarer de den?

Jeg kan huske at Henriette i en sceneoptræden sammen med to andre forfatterkolleger (Julie Midtgaard og Line Wenzel) fortalte at ”Gudindens Avatar” var bygget op i/omkring rollespilsuniverset, men jeg må indrømme at jeg ikke kunne mærke det på handlingen (godt eller skidt?). Det skal nævnes at jeg ikke selv er velbevandret i rollespilsuniverset, men for mig føltes det mere som en god, og utrolig velskrevet, gang fantasy. Det skal dog lige siges, at det ikke har forringet min læseoplevelse af bogen på noget punkt – det kan måske være at jeg så bare har læst den på en anden måde end andre måske ville? Who knows? 😊

Jeg holder rigtig meget af Paleon. På en måde er han en man lidt føler en beskyttertrang overfor, som hvis man skulle passe på ens bror eller søster. Derimod havde jeg godt nok svært ved at holde af Katalena. Selvfølgelig havde hun sine grunde til at forholde sig som hun gjorde, men nogle steder var det lige før jeg havde lyst til at skrige hende ind i hovedet af ren og skær frustration. Sorkan kunne jeg til tider ikke lade være med at tænke på som en ‘gammel’ bedstefar, der har oplevet lidt af hvert og stadig lever livet – med livet som indsats.

”Gudindens Avatar” får 4 store stjerner. Det er en fortælling der skal læses, hvis man er til fantasy. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse videre til marts.  

Ildstorm

Titel: Ildstorm I Serie: Ovanienprofetierne #3 I Forfatter: Lene Dybdahl I Sideantal: 446 I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatter og forlag

I stormen af ild skal prøven stå. Vil kærlighed sejre eller riget forgå?

I nord forbereder adelshusene sig på krig, og mod syd samler sultanen sine tropper for at gå efter magten i kongestaden.

På stormenborg drømmer Skyriel sig langt væk. Hun føler sig fanget mellem familiens og Alainons planer, men hvad vil hun selv? Med hjælp fra den bortløbne slave Nitu finder hun svaret.

Det bliver begyndelsen på en rejse gennem Ovanerrigets mørkeste afkroge fra uhumske fangehuller, til kulsorte krypter og en storm af ild. Men også kærligheden lurer i jagten på Den Tredje Profeti.

Ildstorm er tredje, og sidste, bind i Ovanienprofetierne. Det er en afslutning jeg længe har set frem til med blandede følelser og forventninger, for jeg vidste også at når denne bog var læst, så var serien slut. Jeg følte mig ikke klar til at skulle sige farvel til Skyriel og alle de andre.

Mine forventninger til Ildstorm var sat lidt højere end ellers fordi de to første bind i serien til fulde levede op til mine forventninger. Heldigvis levede Ildstorm også op til de forventninger jeg havde til den – og mere til. Bogen – hele serien for den sags skyld – er fyldt med drama, intriger, spænding, valg og kærlighed.

Skyriels forudbestemte skæbne som borgfrue er ikke noget der huer hende, så hun drager, stik mod Alainons formaninger, ud på en farefuld rejse for at sikre Askarien den retmæssige tronfølger efter kongens død.

Da jeg læste Skyriel, der er første bind i serien, var det samtidig mit allerførste møde med Lene Dybdahl og hendes skriverier. Jeg var hooked! Og min fascination blev kun større jo mere jeg læste af det der udsprang fra hendes hånd. Derfor kan jeg også, i den grad, mærke hvor meget Lene har udviklet sig under tilblivelsen af Ovanienprofetierne – især ved tilblivelsen af Ildstorm.

Jeg er vild med hendes måde at skrive på. Den er malende, billedligt beskrivende, så man nærmest føler at man selv er til stede under handlingen. Man kan fornemme deres klæder, indsnuse duftene/lugtene og føle deres følelser. At kunne inddrage sine læsere på et sådant niveau, er et talent i sig selv! Samtidig er den dejligt letlæselig, hvor målgruppen er til teens’ne, men jeg vil helt klart mene at voksne også snildt kan læse serien – især hvis man har brug for noget lækkert fantsy, men nem læsning.

Ildstorm får 5 store stjerner for en helt igennem fantastisk fortælling, handling og perfekt afslutning. Har du endnu ikke læst serien, kan jeg kun anbefale at gå i gang!

Elementprøven

Titel: Elementprøven I Serie: sprækken til Luscuro #1 I Forfatter: Julie Midtgaard I Sideantal: 383  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2019

Bogen er ikke et anmeldereksemplar


Bålets flammer danser og hvæser. Jeg vider mig. Rebene flår i huden. Tilstuernes messen ætser sig ind i min hjerne: “Heks, heks, heks!” En mørk sprække flænger ilden med et højt brøl. Sprækken udvider sig. Flammer, gløder og aske hvirvler ind i mørket. Jeg bliver slynget samme vej.

I 1600-tallets Aalborg straffes trolddom med døden, og før 14-årige Gry ved af det, sender en hekseanklage hende på bålet. Men de glubske flammer brænder hende ikke som de burde. I stedet tvinger mystiske kræfter hende på en farefuld rejse til Luscuro; en magisk verden hærget af ødelæggelse og krig. Her er der kun én vej frem, og det er at bestå den livsfarlige elementprøve. Mægtige kræfter lurer, og snart opdager Gry at hun ved noget som nogen vil gøre alt for at holde skjult…

For nogle måneder siden, faktisk op til udgivelsen af denne bog, stiftede jeg for første gang bekendtskab med Julie Midtgaard og Elementprøven. Julie er en ny forfatter hos Telleups ræveflok, og en utrolig dygtig og talentfuld en af slagsen! Jeg ser frem til at læse meget mere fra hendes hånd.

Siden udgivelsen har jeg længe gerne ville læse den, men fik den først købt på Bogforum sidste år. Til at starte med var jeg faktisk meget i tvivl, da jeg endelig stod med bogen i hånden, om den nu også var noget for mig (en tvivl jeg skammer mig så meget over i dag!!). Jeg endte som sagt med at købe den med hjem, og jeg er virkelig også glad for at jeg gjorde det. Først og fremmest, så er det en rigtig spændende bog, der holdt mig fanget i alle de ledige stunder jeg havde til at læse i, men for det andet så er det længe siden at jeg har læst en fantasy historie, der har en så tydelig og glidende rød tråd gennem hele fortællingen. Javist kunne der springes i tid, men jeg følte samtidig at det ikke var et hverken stort eller groft spring.

Samtidig er historien beskrevet så billedligt, at man nemt kan forestille sig omgivelser, personer og andre væsener osv. Julie har derudover virkeliggjort fortællingen ved at inddrage bl.a. spil der blev spillet i 1600-tallet, men faktisk strækker sig længere tilbage i historien fra et sted i Europa.

Gry, der er historiens hovedperson, besidder en egenskab, der gør at man nemt kan relatere til hende. Hun er en person, der gennem hele sit liv er blevet set ned på som var hun ingenting. For det meste finder hun sig i at blive kaldt alt muligt og set ned på, hvilket har givet hende følelsen af at hun netop ingenting er værd og ikke kan finde ud af noget. Denne følelse forfølger hende til Luscuro, hvor hun kæmper for at finde sit element frem mod Elementprøven. En kamp hun er lige ved at opgive, trods en utrættelig støtte fra hendes værelseskammerater, og nye veninder, Nøks og Norell, men også fra Notios forstanderinde, Cheng, og præstinderne. Gry opdager at hun har nogle specielle evner, der overbeviser Cheng og præstinderne om, at den mistanke de havde i forhold til hvem de kan stole på, er rigtig. En overbevisning, der kan ende med at være skæbnesvanger…

Elementprøven for 5 store stjerner. Jeg glæder mig i høj grad, og venter meget utålmodigt, på næste bind. Er du til fantasy, så er denne et must read!

Livets Blod

Titel: Livets Blod I Serie: En Ravnenes Hvisken-fortælling I Forfatter: Malene Sølvsten I Sideantal: 297  I Genre: Fantasy I Forlag: Gyldendal I Udgivelses år: 2019

Bogen er ikke et anmeldereksemplar


Allerede i 1700-tallet er Elias besat af at overvinde døden, og han er tæt på af aflure guderne deres hemmelighed. Men Odin vil ikke dele sin magt med nogen, og som straf dræber ha Elias’ familie. En seer fortæller ham, at der alligevel findes en fremtid, hvor han ikke er alene.
Find den, som hersker over tiden, siger seeren. Men da han finder hende, ændrer det alt. For selv Elias kan ikke leve to liv.

Hvis han ikke slipper sin fortid, vil det koste ham fremtiden. Kan han opgive det, han har kæmpet i århundreder for at få tilbage?

Livets Blod af Malene Sølvsten er endnu en bog i ’Ravnenes Hvisken’ universet. Denne bog er dog en spin-off om brygmesteren, Elias. Det er en bog jeg, og mange andre, har ventet (måske) utålmodigt på, men blandet med en masse spænding.
Elias har gennem hele fortællingen været lidt af en charmør. Lige så sur og irriteret man kunne blive på ham, lige så fascineret af ham kunne man blive. Han er en rigtig lille ballademager, stædig og vedholdende. Men mange gange vælger han at trodse guderne, specielt Odin, i jagten på det han tror på er det rigtige.
Elias står overfor det svære valg, enten at skulle redde sig selv eller sin familie. Hans eneste ønske er at få sin familie tilbage, men kampen bliver lang og voldsom, og er han villig til at kæmpe den til ende?

Endnu engang har Malene skrevet en bog, der tager læseren med på en følelsesmæssig rutsjetur. Flere gange havde jeg lyst til at råbe og skrige af Elias, men samtidig har jeg også siddet med bristet hjerte og med trang til at knuge ham ind til mig.
Malene beskriver karakterernes følelser så tydeligt, at man nærmest selv kan mærke dem på egen krop.

Som med de andre bøger i serien, sad jeg tryllebundet hele vejen gennem bogen. Der var steder, hvor jeg ikke helt vidste om jeg egentlig turde læse videre, men jeg havde heller ikke lyst til at lægge den fra mig. Flere gange måtte jeg lægge bogen fra mig med hjertet bankende hurtigere end normalt.

Livets Blod får 5 kæmpe stjerner. Det var en af årets bedste læseoplevelser, og jeg kan kun anbefale at få den læst – også serien, hvis du endnu ikke har læst den heller!

Forbandelsen over Laitana 2

Titel: Undergrundens mysterier #2 I Serie: Forbandelsen over Laitana I Forfatter: Sissel Moody I Sideantal: 559 I Forlag: Forlaget Klippe I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren & Forlaget Klippe


Følelsen af at høre til hos et andet menneske. Følelsen af at være uundværlig. Følelsen af at være savnet. Det var tre vigtige ting, jeg ikke var vant til. Jeg kunne observere det på afstand, når mine klassekammerater krammede hinanden om morgenen efter en weekend eller ferie, men jeg havde aldrig været en del af et fællesskab. Før nu…

Tror du på magi?
Tror du på sammenhold?
Tror du på, at vi sammen kan vinde over den mørke magi?

Jeg, Linea, er frelseren, og jeg tror på det.

Laitana er mørkere end nogensinde før. Et uvejr ødelægger og bringer dødelige konsekvenser med sig. Exma holder sig skjult. Soldater spreder frygt i Søbyen. Flere indbyggere er stadig forsvundet. Der er noget på vej. Vi kan alle mærke det. En ny magisk sten fra Undergrunden er vores eneste chance for at bryde forbandelsen, Men ingen ved, hvor Undergrundens indgang er placeret, og det eneste kort dertil er forsvundet.

Vi må stå sammen og kæmpe.
Frelseren alene er ikke længere nok.

Med Undergrundens mysterier tager Sissel Moody os med tilbage til Laitanas eventyrer, mysterier, og ikke mindst farer. Linea drømmer om, og længes meget efter, at komme tilbage til Laitana, men kontakten fra hendes venner lader vente på sig. Hjemme på jorden forsøger Linea at opbygge et venskab med sin nye nabo, Mikael, der måske alligevel ikke er hvem han giver sig ud for at være…

Tit og ofte hører jeg folk snakke om ‘den svære 2’er’, men jeg synes faktisk at Sissel har formået at skrive en stærk efterfølger til en magiske sten og igen taget læseren med på en spændende og farefuld rejse tilbage til Laitana.

Fra Den magiske sten til Undergrundens mysterier kan man tydeligt mærke den udvikling Linea har gennemgået. Hun er vokset med opgaven af at være Laitanas frelser, men måske bare det at hun har opdaget kærligheden til Nuga, har modnet hende?
Da jeg læste, at hun ville forsøge at opbygge et venskab med Mikael, kunne jeg ikke lade være med at føle en vis glæde på hendes vegne. Om nogen, så fortjener hun i hvert fald at opleve det at have rigtige venner blandt sig – når hun ikke opholder sig i Laitana.

…..

Undergrundens mysterier er, ligesom Den magiske sten, opbygget på en anderledes måde. Jeg er fan af at Lineas drømme beskrives med rød, kontra resten af handlingen. En skarp opdeling.

Sproget er let og flydende. Det rammer godt en teenagers tanker, følelser og ageren. Linea vokser fra en usikker pige, uden selvtillid til en mere moden og stålfast ung voksen. Nogle gange fornemmes usikkerheden stadig i hende, men når noget sidder ret dybt i hende som usikkerheden gør, så tager det også noget tid at overvinde det helt, men hun er bestemt på vej i den rigtige retning.

Desuden elsker jeg, at jeg som læser kan sidde tilbage med overraskelsen nærmest malet i mit ansigt over at der sker noget i handlingen, som jeg ikke lige havde set komme. Når jeg efterfølgende tænker nærmere over det, giver det ret god mening, men i øjeblikket hvor det skete, havde jeg bestemt ikke forudset det – til gengæld løfter jeg ikke sløret for det. Jeg synes at du selv skal opdage det 😉

Selvom at seriens primære målgruppe er de yngre læsere – starten af teenage-årene – så kan den bestemt også læses af de ældre læsere, hvis de har brug for en god fantasy serie, der samtidig er letlæselig.

Undergundens mysterier får 5 stjerner. Jeg glæder mig til at følge Linea og Co. i næste og sidste bind af ‘Forbandelsen over Laitana’.

Mette Frederiksen; Et politisk portræt

Titel: Mette Frederiksen; Et politisk portræt I Forfatter: Thomas Larsen I Sideantal: 316 I Genre: Portrætbog I Forlag: Gyldendal I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget


Mette Frederiksen har mulighed for at blive danmarkshistoriens yngste statsminister. For få år siden var Socialdemokratiet afskrevet som samlende kraft, men i dag er det atter landets største parti, det interne sammenhold er bedre, end det har været i mange år, og regeringsmagten er inden for rækkevidde.

I denne bog fortæller Mette Frederiksen om sin vej og sine valg. Den rummer en enestående beskrivelse af hendes personlige og politiske rejse, en kortlægning af hendes arbejdsmetode og en samlet beskrivelse af Socialdemokratiets nye politiske kurs. Undervejs går Mette Frederiksen bag om partiets skift i udlændingepolitikken. Hun blotlægger årsagen til, at hun ikke vil i regering med De Radikale. Hun forklarer sin beslutning om at arbejde sammen med Dansk Folkeparti. Og endelig giver hun indblik i, hvordan hun vil sætte sit aftryk på Danmark, hvis hun bliver statsminister. Kapitel for kapitel folder hun sit politiske projekt ud.

Mens mange af søsterpartierne i Europa desperat leder efter løsninger på tidens udfordringer, giver Mette Frederiksen sine bud på løsninger i denne bog.

Mette Frederiksen; Et politisk portræt er en veludført, og ikke mindst velskrevet, portrætbog af (hvad der efter bogens udgivelse skulle blive) Danmarks yngste statsminister. Mette er en kvinde med visioner og ben i næsen, der ved hvad hun vil. Hun er stålfast og er ikke bleg for at tage en politisk snak med hvem end der skulle have behov for det. Men hun er samtidig en meget jordnær person. Selv har jeg nogle gange haft fornøjelsen af at møde og snakke med hende. Hun giver sig tid til den enkelte.

Mette Frederiksen; Et politisk portræt går godt i dybden i forhold til hvem Mette er som politiker, og hvad hun gerne vil udrette. I modsætning til mange andre portrætbøger, så er denne bog udelukkende fortalt af Mette, og der er derved ikke indraget andre informationskilder. Lidt utraditionelt, men tænker man over det, så giver det egentlig rigtig god mening. Det er Mettes politiske tanker, bevægbaner og holdninger der kommer til udtryk i denne bog, og derfor er det også mest nærliggende at det er hende den koncentrerer sig omkring.

Thomas Larsen har skrevet en bog med dybde i, trods det kun er Mettes fortælling. Alligevel har han formået at skrive den ukritisk og uden egen holdning/mening/fordom o.lign.

Det der for mig, gør at jeg ikke kan give den sidste stjerne (hvorend jeg gerne ville!), så er det fordi at bogen til tider godt kan være lidt tør at komme igennem. Politik er/kan være tørt, ja, men for mig at se i dette tilfælde, kan det også have noget at gøre med hvordan en bog er skrevet. Ikke dermed sagt, at den er dårligt skrevet, for det er den bestemt ikke, den er bare lidt tør nogle steder 🙂

Mette Frederiksen; Et politisk portræt får 4 stjerner.

Grænsen til Trafallas; Del 3 Den sidste alliance

Titel: Grænsen til Trafallas; Del 3 – Den sidste alliance I Forfatter: Julie M. Day I Sideantal: 568  I Genre: Fantasy I Forlag: Leatherbound I Udgivelses år: 2019

Bogen er en gave fra forfatteren

~Mulig lille spoiler~


Han sukkede dybt. Dybere, end jeg havde ønsket. Noget ved hans suk lød, som om dette var håbløst. 

“Vi vil kæmpe,” sagde han med en skuldertrækning.

“Og hvem vil vinde?”

Han så på mig, som havde jeg stillet det værst tænkelige spørgsmål. “Det må tiden vise.”

I håbet om at få Zachos tilbage er Grace fast besluttet på at tage på en skæbnesvanger rejse til Nord. Men hendes prøvelser er kun lige begyndt. Krigen sniger sig nærmere, alliancer må indgås, fjenden bliver stærkere, og hemmeligheder afsløres med sønderrivende konsekvenser. Intet er, som det umiddelbart ser ud, og en lykkelig slutning syntes meget langt borte.

Vil Grace nå til Nord, inden krigen for alvor bryder løs? Og kan hun redde både menneskeheden, elverne i Trafallas og Zachos?

”Den sidste alliance” der er sidste og afsluttende bind i serien om ’Trafallas’, tager læseren med ud på en spændende, farefuld og ikke mindst dramatisk rejse for at redde Trafallas fra at falde i fjendens klør.

Det er ingen hemmelighed at jeg, siden jeg læste ”Den halves arv” har været dybt fascineret af det univers som Julie har opbygget. Af karaktererne, både de gode og onde. Men lige så meget hendes evne til at fastholde læseren gennem alle tre bøger. Hvis først jeg havde åbnet en af bøgerne, så var den nærmest umulig at slippe igen før sidste side var vendt – selv dér var jeg ikke klar til at give slip. Denne følelse sidder jeg tilbage med nu, hvor sidste side i ”Den sidste alliance” er vendt og rejsen hermed er slut. Jeg havde virkelig set frem til dette bind, og jeg må indrømme at jeg lidt havde skyhøje forventninger til bogen ud fra de to foregående bøger. MEN! Mine forventninger blev indfriet til fulde!

Julie har et talent, der er helt i særklasse! At skabe et så stort univers med så mange karakterer involveret og samtidig få det hele til at spille hele vejen igennem, kræver virkelig en del af forfatteren, og jeg må sige at Julie klarer dette på bedste vis.

Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at Julie knuste mig (og sikkert mange andres?!), da hun tog livet af Zachos. En ting jeg gentagne gange har fortalt hende 😉 Jeg ønskede intet andet end at han blev bragt tilbage til livet, og til Grace, til Kanthos og Fëra. Han skulle hjælpe Grace i kampen mod Otera. Hjælpen skulle dog vise sig at komme fra en uventet kant. Men er det nok? Vil Grace kunne vinde over fjenden? Og hvor meget må hun ofre for at redde Trafallas?

“Den sidste alliance” overraskede en del. Den tog mig i retninger jeg ikke på forhånd havde gættet eller forudset. Samlet set, så giver slutningen dog rigtig god mening, og jeg sad som læser tilbage med et mere lettet hjerte end da jeg gik i gang med bogen.

Egentlig er det lidt siden, at jeg blev færdig med bogen, men jeg har dels været syg, men efter jeg vendte sidste side sad jeg tilbage fuldstændig speechless og skulle lige suge bogen til mig.
Dog vil jeg sige, at hvis du endnu ikke er begyndt på denne serie “Grænsen til Trafallas”, så kan jeg kun give de varmeste anbefalinger til den. Det er noget af det bedste fantasy jeg har læst, de er så veludførte og skrevet i et behageligt sprog, der gør at man glider gennem siderne.

“Den sidste alliance” får 5 kæmpe stjerner herfra.