Kategori: Signeret

Forbandelsen over Laitana 2

Titel: Undergrundens mysterier #2 I Serie: Forbandelsen over Laitana I Forfatter: Sissel Moody I Sideantal: 559 I Forlag: Forlaget Klippe I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren & Forlaget Klippe


Følelsen af at høre til hos et andet menneske. Følelsen af at være uundværlig. Følelsen af at være savnet. Det var tre vigtige ting, jeg ikke var vant til. Jeg kunne observere det på afstand, når mine klassekammerater krammede hinanden om morgenen efter en weekend eller ferie, men jeg havde aldrig været en del af et fællesskab. Før nu…

Tror du på magi?
Tror du på sammenhold?
Tror du på, at vi sammen kan vinde over den mørke magi?

Jeg, Linea, er frelseren, og jeg tror på det.

Laitana er mørkere end nogensinde før. Et uvejr ødelægger og bringer dødelige konsekvenser med sig. Exma holder sig skjult. Soldater spreder frygt i Søbyen. Flere indbyggere er stadig forsvundet. Der er noget på vej. Vi kan alle mærke det. En ny magisk sten fra Undergrunden er vores eneste chance for at bryde forbandelsen, Men ingen ved, hvor Undergrundens indgang er placeret, og det eneste kort dertil er forsvundet.

Vi må stå sammen og kæmpe.
Frelseren alene er ikke længere nok.

Med Undergrundens mysterier tager Sissel Moody os med tilbage til Laitanas eventyrer, mysterier, og ikke mindst farer. Linea drømmer om, og længes meget efter, at komme tilbage til Laitana, men kontakten fra hendes venner lader vente på sig. Hjemme på jorden forsøger Linea at opbygge et venskab med sin nye nabo, Mikael, der måske alligevel ikke er hvem han giver sig ud for at være…

Tit og ofte hører jeg folk snakke om ‘den svære 2’er’, men jeg synes faktisk at Sissel har formået at skrive en stærk efterfølger til en magiske sten og igen taget læseren med på en spændende og farefuld rejse tilbage til Laitana.

Fra Den magiske sten til Undergrundens mysterier kan man tydeligt mærke den udvikling Linea har gennemgået. Hun er vokset med opgaven af at være Laitanas frelser, men måske bare det at hun har opdaget kærligheden til Nuga, har modnet hende?
Da jeg læste, at hun ville forsøge at opbygge et venskab med Mikael, kunne jeg ikke lade være med at føle en vis glæde på hendes vegne. Om nogen, så fortjener hun i hvert fald at opleve det at have rigtige venner blandt sig – når hun ikke opholder sig i Laitana.

…..

Undergrundens mysterier er, ligesom Den magiske sten, opbygget på en anderledes måde. Jeg er fan af at Lineas drømme beskrives med rød, kontra resten af handlingen. En skarp opdeling.

Sproget er let og flydende. Det rammer godt en teenagers tanker, følelser og ageren. Linea vokser fra en usikker pige, uden selvtillid til en mere moden og stålfast ung voksen. Nogle gange fornemmes usikkerheden stadig i hende, men når noget sidder ret dybt i hende som usikkerheden gør, så tager det også noget tid at overvinde det helt, men hun er bestemt på vej i den rigtige retning.

Desuden elsker jeg, at jeg som læser kan sidde tilbage med overraskelsen nærmest malet i mit ansigt over at der sker noget i handlingen, som jeg ikke lige havde set komme. Når jeg efterfølgende tænker nærmere over det, giver det ret god mening, men i øjeblikket hvor det skete, havde jeg bestemt ikke forudset det – til gengæld løfter jeg ikke sløret for det. Jeg synes at du selv skal opdage det 😉

Selvom at seriens primære målgruppe er de yngre læsere – starten af teenage-årene – så kan den bestemt også læses af de ældre læsere, hvis de har brug for en god fantasy serie, der samtidig er letlæselig.

Undergundens mysterier får 5 stjerner. Jeg glæder mig til at følge Linea og Co. i næste og sidste bind af ‘Forbandelsen over Laitana’.

Mette Frederiksen; Et politisk portræt

Titel: Mette Frederiksen; Et politisk portræt I Forfatter: Thomas Larsen I Sideantal: 316 I Genre: Portrætbog I Forlag: Gyldendal I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget


Mette Frederiksen har mulighed for at blive danmarkshistoriens yngste statsminister. For få år siden var Socialdemokratiet afskrevet som samlende kraft, men i dag er det atter landets største parti, det interne sammenhold er bedre, end det har været i mange år, og regeringsmagten er inden for rækkevidde.

I denne bog fortæller Mette Frederiksen om sin vej og sine valg. Den rummer en enestående beskrivelse af hendes personlige og politiske rejse, en kortlægning af hendes arbejdsmetode og en samlet beskrivelse af Socialdemokratiets nye politiske kurs. Undervejs går Mette Frederiksen bag om partiets skift i udlændingepolitikken. Hun blotlægger årsagen til, at hun ikke vil i regering med De Radikale. Hun forklarer sin beslutning om at arbejde sammen med Dansk Folkeparti. Og endelig giver hun indblik i, hvordan hun vil sætte sit aftryk på Danmark, hvis hun bliver statsminister. Kapitel for kapitel folder hun sit politiske projekt ud.

Mens mange af søsterpartierne i Europa desperat leder efter løsninger på tidens udfordringer, giver Mette Frederiksen sine bud på løsninger i denne bog.

Mette Frederiksen; Et politisk portræt er en veludført, og ikke mindst velskrevet, portrætbog af (hvad der efter bogens udgivelse skulle blive) Danmarks yngste statsminister. Mette er en kvinde med visioner og ben i næsen, der ved hvad hun vil. Hun er stålfast og er ikke bleg for at tage en politisk snak med hvem end der skulle have behov for det. Men hun er samtidig en meget jordnær person. Selv har jeg nogle gange haft fornøjelsen af at møde og snakke med hende. Hun giver sig tid til den enkelte.

Mette Frederiksen; Et politisk portræt går godt i dybden i forhold til hvem Mette er som politiker, og hvad hun gerne vil udrette. I modsætning til mange andre portrætbøger, så er denne bog udelukkende fortalt af Mette, og der er derved ikke indraget andre informationskilder. Lidt utraditionelt, men tænker man over det, så giver det egentlig rigtig god mening. Det er Mettes politiske tanker, bevægbaner og holdninger der kommer til udtryk i denne bog, og derfor er det også mest nærliggende at det er hende den koncentrerer sig omkring.

Thomas Larsen har skrevet en bog med dybde i, trods det kun er Mettes fortælling. Alligevel har han formået at skrive den ukritisk og uden egen holdning/mening/fordom o.lign.

Det der for mig, gør at jeg ikke kan give den sidste stjerne (hvorend jeg gerne ville!), så er det fordi at bogen til tider godt kan være lidt tør at komme igennem. Politik er/kan være tørt, ja, men for mig at se i dette tilfælde, kan det også have noget at gøre med hvordan en bog er skrevet. Ikke dermed sagt, at den er dårligt skrevet, for det er den bestemt ikke, den er bare lidt tør nogle steder 🙂

Mette Frederiksen; Et politisk portræt får 4 stjerner.

Grænsen til Trafallas; Del 3 Den sidste alliance

Titel: Grænsen til Trafallas; Del 3 – Den sidste alliance I Forfatter: Julie M. Day I Sideantal: 568  I Genre: Fantasy I Forlag: Leatherbound I Udgivelses år: 2019

Bogen er en gave fra forfatteren

~Mulig lille spoiler~


Han sukkede dybt. Dybere, end jeg havde ønsket. Noget ved hans suk lød, som om dette var håbløst. 

“Vi vil kæmpe,” sagde han med en skuldertrækning.

“Og hvem vil vinde?”

Han så på mig, som havde jeg stillet det værst tænkelige spørgsmål. “Det må tiden vise.”

I håbet om at få Zachos tilbage er Grace fast besluttet på at tage på en skæbnesvanger rejse til Nord. Men hendes prøvelser er kun lige begyndt. Krigen sniger sig nærmere, alliancer må indgås, fjenden bliver stærkere, og hemmeligheder afsløres med sønderrivende konsekvenser. Intet er, som det umiddelbart ser ud, og en lykkelig slutning syntes meget langt borte.

Vil Grace nå til Nord, inden krigen for alvor bryder løs? Og kan hun redde både menneskeheden, elverne i Trafallas og Zachos?

”Den sidste alliance” der er sidste og afsluttende bind i serien om ’Trafallas’, tager læseren med ud på en spændende, farefuld og ikke mindst dramatisk rejse for at redde Trafallas fra at falde i fjendens klør.

Det er ingen hemmelighed at jeg, siden jeg læste ”Den halves arv” har været dybt fascineret af det univers som Julie har opbygget. Af karaktererne, både de gode og onde. Men lige så meget hendes evne til at fastholde læseren gennem alle tre bøger. Hvis først jeg havde åbnet en af bøgerne, så var den nærmest umulig at slippe igen før sidste side var vendt – selv dér var jeg ikke klar til at give slip. Denne følelse sidder jeg tilbage med nu, hvor sidste side i ”Den sidste alliance” er vendt og rejsen hermed er slut. Jeg havde virkelig set frem til dette bind, og jeg må indrømme at jeg lidt havde skyhøje forventninger til bogen ud fra de to foregående bøger. MEN! Mine forventninger blev indfriet til fulde!

Julie har et talent, der er helt i særklasse! At skabe et så stort univers med så mange karakterer involveret og samtidig få det hele til at spille hele vejen igennem, kræver virkelig en del af forfatteren, og jeg må sige at Julie klarer dette på bedste vis.

Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at Julie knuste mig (og sikkert mange andres?!), da hun tog livet af Zachos. En ting jeg gentagne gange har fortalt hende 😉 Jeg ønskede intet andet end at han blev bragt tilbage til livet, og til Grace, til Kanthos og Fëra. Han skulle hjælpe Grace i kampen mod Otera. Hjælpen skulle dog vise sig at komme fra en uventet kant. Men er det nok? Vil Grace kunne vinde over fjenden? Og hvor meget må hun ofre for at redde Trafallas?

“Den sidste alliance” overraskede en del. Den tog mig i retninger jeg ikke på forhånd havde gættet eller forudset. Samlet set, så giver slutningen dog rigtig god mening, og jeg sad som læser tilbage med et mere lettet hjerte end da jeg gik i gang med bogen.

Egentlig er det lidt siden, at jeg blev færdig med bogen, men jeg har dels været syg, men efter jeg vendte sidste side sad jeg tilbage fuldstændig speechless og skulle lige suge bogen til mig.
Dog vil jeg sige, at hvis du endnu ikke er begyndt på denne serie “Grænsen til Trafallas”, så kan jeg kun give de varmeste anbefalinger til den. Det er noget af det bedste fantasy jeg har læst, de er så veludførte og skrevet i et behageligt sprog, der gør at man glider gennem siderne.

“Den sidste alliance” får 5 kæmpe stjerner herfra. 

Blodbæst

Titel: Blodbæst I Serie: Ovanienprofetierne #2 I Forfatter: Lene Dybdahl I Sideantal: 468 I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2017

Ebogsudgaven er et anmeldereksemplar fra forfatteren*


I nattens mulm klæder de onde sig.

Kronprins Drystan står overfor sit livs udfordring da kongen rammes af en frygtelig sygdom og et hemmeligt broderskab truer hans ret til tronen.

Han udlover en dusør til den som kan fange Alainon Domwiz, og det bliver startskuddet til et kapløb mellem to umage dusørjægere og om at blive den første som slår kløerne i rigets mest eftersøgte magiker.

Skyriel ønsker brændende at de skal flygte til det eksotiske Port Deseo, men Alainon lader sig ikke sådan overtale. Da det andet himmelvarsel viser sig, må hun i stedet følge sin skæbne og finde blodets profeti.

Det bliver begyndelsen på en rejse gennem det iskolde Askarien hvor naturens vildskab og sagnomspundne mørkevæsener venter i vinternatten.

Som så mange gange før har jeg siddet fuldstændig draget af Lene Dybdahls bøger. Jeg har lige afsluttet Blodbæst, der er bind 2 i trilogien om Ovanienprofetierne, og jeg må sige at denne bog ikke var nogen undtagelse!

Lene har et talent der formår at fastholde læseren hele vejen igennem. Hun fylder sine bøger med spænding og drama i lige præcist doserede mængder så man nærmest sidder og længes efter mere når sidste side er vendt. Eller undervejs hvor man sidder næsten ude på kanten af sofaen fordi spændingen er så stor. Desuden anvender hun et sprog, der er så behageligt at man kan blive ved med at læse og læse og læse uden at det bliver tungt på nogen måde.

I Blodbæst, der som tidligere nævnt er bind 2 i Ovanienprofetierne, tager vi endnu engang med Skyriel på ikke helt ufarlige eventyr i jagten på at skaffe ingredienser til en mikstur der vil kunne redde Alainon, hendes mor og kong Faustus fra sygdomen ’blodbæst’. Hun allierer sig med Skarpskygge, der i sidste ende viser sig at være en helt anden end han gav sig ud for. Sammen drager de mod dragernes ø for at skaffe de fornødenheder der skal bruges for at kunne helbrede hendes mor, og kong Faustus fra den dødelige sygdom. Sammen drager de ud på en ikke helt ufarlig rejse. Vil det lykkedes Skyriel at finde alt hun skal bruge?

Dyk ned i Blodbæst for at finde ud af det. Har du endnu ikke læst Skyriel, der er første bog i serien, så kan jeg kun give min varmeste anbefaling til at starte på den først! 🙂

Blodbæst får 5 stjerner.

NB! Ildstorm, der er sidste bog i serien, udkommer 14. september 2019.

* Oprindeligt havde jeg egentlig Blodbæst i fysisk bogform, men grundet indlæggelse, herunder operation, spurgte jeg Lene om ikke jeg kunne bede om et anmeldereksemplar i ebogsudgaven.                                                                  

Det skal føles godt

Titel: Det skal føles godt I Forfatter: Ole Henriksen & Tina Jønck Christensen I Sideantal: 316 I Genre: Erindringer I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget


Hvorfor lykkes alting for dig? Det spørgsmål bliver Ole Henriksen altid mødt med. I denne bog afslører han omsider opskriften på sin succes, så også andre kan få det optimale ud af deres liv.

“Det skal føles godt” er en inspirationsbog, der giver gode råd om alle de vigtigste forudsætninger for at opnå succes. Pakket ind i underholdende, tankevækkende og hudløst ærlige beretninger fra Oles eget liv og hans reflektioner og erfaringer, fortalt til veninden Tina Jønck Christensen over køkkenbordet.

Ole Henriksen har, i samarbejde med Tina Jønck Christensen, skrevet en bog fyldt med energi og kærlighed. Og lige netop disse to ord, definerer Ole Henriksen! Han er indbegrebet af energi, livslyst, positiv energi og ikke mindst kærlighed. Ikke kun kærlighed til sig selv, men i den grad også til hans medmennesker, og han er bestemt ikke bleg for at give et kram eller to selvom han står overfor vildt fremmede mennesker.

Selv havde jeg den fornøjelse at møde ham på sidste års Bogforum i Bellacentret. Det var en kæmpe fornøjelse. Den livsenergi han besidder, er noget der automatisk smitter af på de mennesker han er omgivet af. På forunderlig vis har han også formået at få overført en del af den livsenergi og kærlighed i sin bog, og den er utrolig tydelig at mærke. Som læser bliver man ligefrem ’glad i låget’ mens man sidder med bogen – jeg gjorde i hvert fald.

’Det skal føles godt’ er en bog man nærmest flyver igennem. Den er skrevet letlæseligt og beriget med en masse billeder, der understøtter fortællingen. Den er overskueligt opdelt og virkelig bare en ren fornøjelse at komme igennem. Normalt taler man typisk om en ’feel good roman’. I dette tilfælde vil jeg kalde denne for en ’feel good erindringsbog’. Ole fortæller om sin opvækst, det at springe ud og ikke mindst hans vilje og drivkraft til at få succes, både med det forretningsmæssige, men også i forhold til et lykkeligt liv.

’Det skal føles godt’ er en bog til alle der, både elsker biografier men også dem der har brug for et smil på læben, en bog der krammer for det gør denne her! Selvfølgelig ikke i ordets dybeste forstand, men man bliver krammet af kærlighed og glæde.

Ole Henriksen har ikke haft det let i livet. Som ung overvejede han at gøre en ende på livet, men heldigvis vendte han skuden og satte alt ind på drivkraften for et bedre og lykkeligere liv – med succes.

’Det skal føles godt’ får 5 dejlige stjerner.

Barnestjernen fra Bryggen

Titel: Barnestjernen fra Bryggen I Forfatter: Jan Priiskorn Schmidt, fortalt til Klaus Thodsen I Sideantal: 394 I Genre: Erindringer I Forlag: Vild Maskine I Udgivelses år: 2017

Bogen er IKKE et anmeldereksemplar


Med en karriere, der strakte sig over 24 film, er Jan Priiskorn Schmidt til dato dansk film mest benyttede barneskuespiller. I sin tolv år lange karriere spillede han sammen med filmbranchens største danske stjerner, blandt andre Dirch Passer, Ove Sprogøe og Ghita Nørby, og medvirkede i filmene Sommer i Tyrol, Min søsters børn, Flådens friske fyre og mange flere…

I en alder af 21 år trak Jan Priiskorn Schmidt sig tilbage fra offentligheden. Gennem 45 år har han undgået enhver kontakt med pressen og medierne og forsøgt at lægge tiden som barneskuespiller bag sig. Indtil nu.
Barnestjernen fra Bryggen er Jans personlige fortælling om en turbulent barndom som landskendt skuespiller og en ungdom præget af angst, virkelighedsflugt og bevidsthedsudvidende stoffer.

Jan Priiskorn Schmidt fortæller ærligt og åbenhjertigt om sin barndom i dansk film og i arbejderkvarteret på Islands Brygge, om livets op- og nedture, om tidens store ikoner og om de indre dæmoner.
Det er en fortælling om en ung mand, der fik en filmkarriere forærende, og som valgte at vende den ryggen, at gå sine egne veje og tage kampen op med sig selv og omverdenens konstante opmærksomhed.

Ved Bogforum 2017 havde jeg den fornøjelse at møde Jan Priiskorn Schmidt og jeg fandt ham som en yderst sympatisk og behagelig mand.

Selvom jeg ikke er så gammel *host host*, så er jeg dog vokset op med mange af de gode gamle danske film. heriblandt ‘Min søsters børn’, ‘Sommer i Tyrol’ og mange andre. Jan er den mest benyttede barneskuespiller og kendes især fra ovennævnte film – film jeg til stadighed kan putte mig under tæppet for at se med stor nydelse.

Ligeledes nød jeg faktisk at læse Jans fortælling omkring sin oplevelse af det at være en yderst populær barneskuespiller. Dog var jeg ikke helt vild med sproget i bogen. Efter min mening kunne det godt have været pudset lidt i kanterne, men tænker at det er en smags sag 🙂 Selve fortællingen fangede mig dog også så meget, at jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig. Selvom jeg ikke er helt fan af sproget, så finder jeg det samtidig forfriskende at læse en fortælling hvor ikke alt er rosenrødt – snarere langtfra…

Fortællingen giver et nostalgisk tilbageblik. Et tilbageblik til en tid der var markant anderledes end nu. Jan er, hos sine forældre, vokset op på Islands Brygge og bliver ved et tilfælde opdaget til en filmrolle. Allerede 4 år efter sin filmdebut indspillede Jan ‘Sommer i Tyrol’, som i den grad var med til at sætte skub i karrieren og udbuddet af roller voksede stødt.

Bogen indeholder et omfattende billedemateriale, der understøtter fortællingen. Omslaget er lidt kedeligt, men heldigvis skal man ikke dømme en bog på dens omslag!

Barnestjernen fra Bryggen får 3 store stjerner herfra. Er man en ynder af de gode gamle danske film, og især med Jan Priiskorn Schmidt på rollelisten, kan jeg klart anbefale denne bog.

Forbandelsen over Laitana (Genudgivelse)

Titel: Den magiske sten #1 I Serie: Forbandelsen over Laitana I Forfatter: Sissel Moody I Sideantal: 511 I Forlag: Forlaget Klippe I Udgivelses år: 2019 (genudgivelse)

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren & Forlaget Klippe


Tror du på magi?
Tror du på, at der er et andet sted, du er bestemt til at være en del af?
Tror du, at det kun hører til i dine drømme og tanker?

Hvad nu hvis den verden findes?
Hvad nu hvis magien blot venter på dig?
Hvad nu hvis du bare skal tro på det?

Jeg, Linea, tror på, at magien findes.

Underlige drømme. Feen foran mit vindue. Det lysende brev. Det var bare de første virkelige tegn. Da Lurany dukkede op på mit værelse og fortalte om Laitana og forbandelsen, ser lå over landet, vidste jeg det. Det var meningen, at jeg skulle følge med ham. Jeg hørte til et andet sted, og stedet var magisk.

‘Den magiske sten’ er første bind i trilogien om ‘Forbandelsen over Laitana’

Linea er en ganske almindelig teenager, der med sin stærke tro på magi og fantasi, bliver hvirvlet ind i en kamp hun kun havde turdet forestille sig. En kamp for at redde landet Laitana.

Denne bog der er en genudgivelse har i den grad fået en make-over. Omslaget har fået et nyt og virkelig flot design og selve teksten har også fået en opgradering. Sproget er virkelig blevet lækkert flydende og så er det nemt at læse. Undervejs i bogen er der enkelte passager, hvor teksten er skrevet med rødt, hvilket til at starte med ikke helt fungerede for mig, men jo længere ind i historien jeg kom jo mere gav det mening og fungerede faktisk rigtig godt – et dejligt anderledes præg!

Linea gennemgår en personlighedsudvikling gennem hendes rejse til Laitana. Den sker stille og roligt, hvor hun går fra den betuttede, undertrykte og mobbede pige til at turde stå imod sine fjender og ikke være bange for at sige sin mening. Hun oplever hvad det vil sige at have venner, som hun rent faktisk kan stole på og som er der for hende når situationen kræver det. Hun oplever kærligheden og hvilken følelse den kan give en. Hun oplever ting, der bevidner, at hun egentlig er en ganske almindelig pige.

Jeg savnede måske lidt mere karakterbeskrivelse, men kunne det måske være at jeg lærer karakterene bedre at kende i de næste bind? Anyway… Jeg kunne rigtig godt lide historien og den måde den er bygget op på. Der er rigtig mange aspekter, man kan nikke genkendende til, hvilket gør at mange måske også vil kunne relatere sig til historien.

Jeg glæder mig til fortsættelsen og giver derfor Den magiske sten 5 stjerner.

Lad os håbe på det bedste

Titel: Lad os håbe på det bedste I Original titel: Låt oss hopas på det bästa I Forfatter: Carolina Setterwall I Oversat af: Nete Harsberg I Sideantal: 359  I Genre: Roman I Forlag: Hr. Ferdinand I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra Hr. Ferdinand


Den sidste gang, jeg siger godnat til dig, ved jeg ikke, at det er sidste gang, jeg gør det. Hvis jeg havde vidst det, havde jeg nok lagt mere energi i afskeden. I stedet siger jeg, at jeg tror, jeg vil gå ind og lægge mig hos Ivan. Du protesterer ikke. Stadig med blikket rettet mod computeren lader du mig gå, og jeg går, for allersidste gang går jeg fra dig. Jeg tror, at vi ses i morgen tidlig. Det gør vi ikke. Vi ses aldrig mere.

Lad os håbe på det bedste vil nok længe være en af de bøger, der virkelig sætter sig under huden på én. Carolina har ud fra sin oplevelse af at finde sin kæreste død i sengen en morgen, skrevet en, hvordan hun har oplevet det hele, roman. Det er på en og samme tid en gribende, utrolig rørende og ikke mindst sørgelig fortælling.

Da jeg startede på den, havde jeg måske lidt høje forventninger til den, men hvordan kan man andet, når man udelukkende kun hører rosende ord om den. Samtidig hørte jeg lige så mange snakke om, at de havde måtte finde servietterne frem til at tørre øjnene med.
Væbnet med papir og en forventning om, at der ikke ville være nok (jeg har normalt let til tårer), gik jeg igang med bogen. Dog tog jeg mig selv i flere gange, at tænke “hvornår er det jeg skal græde?” og måtte bare indse, at selvom bogen var utrolig sørgelig, og at jeg kunne genkende mange af de ting hun fortalte om, så kunne jeg ikke fælde en tåre. Jeg måtte bare indse, at ikke er alle der reagerer ens, selvom temaet og handlingen lå lige til det. Det skal så lige siges, at min læseoplevelse på ingen måde blev mindre af den grund. Jeg var fanget hele vejen igennem og jeg elsker den måde Carolina har valgt at skrive bogen på. Jeg kan rigtig godt lide, at hun har skrevet den, som hvis den er fortalt til Aksel, men også at hun i første del af bogen, skiftevis ser tilbage til det første møde og op til nutiden til Aksels død og tiden efter.

Jeg må sige, at jeg er mildest talt imponeret over, at hun i det hele taget har formået at skrive den, da hun gjorde. Det har krævet, at hun er dykket ned i gamle følelser og trukket dem op til overfladen igen, hvilket jeg kun kan forestille mig må have været utrolig hårdt?

Der er ingen tvivl om, at selvom året kun lige er begyndt, så vil denne bog uden tvivl ligge på listen over årets allerbedste læseoplevelser. Den har alt! Derfor får den også 4 jublende store stjerner!

Rub og stub

Titel: Rub og stub: Over stok og sten I Forfatter: Ole Stephensen I Sideantal: 353 I Genre: Biografi I Forlag: Gads Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Gads Forlag


Hvis man skal beskrive Ole Stephensen med et enkelt ord, må det være ‘folkelig’. Derudover er han svineheldig. Og har prøvet det meste. Fra han som 14-årig udgav sit eget månedsblad og solgte sin egen digtsamling, til han bagvaskede en politimorder og fik 14 dages fængsel for at desertere under værnepligten. Alt sammen inden han fyldte 23 år. Senere måtte han træffe valget mellem at blive Øbberbøv eller krigskorrespondent i Mellemøsten. Og mellem at blive underholdnings- eller faktachef.

Som lille har jeg et utal af gange siddet klistret foran skærmen for at se ‘Walter & Carlo: Op på fars hat’ og nydt hvert et sekund af den, hvilket jeg stadig gør den dag i dag. Dét og ‘Go’ morgen Danmark’ var som barn det største kendskab jeg havde til Ole. Da jeg en sommeraften så ham i Tivoli jublede jeg inde i mig selv, men var alligevel for genert til at bede om hans autograf.

Til gengæld var jeg mere heldig og modig, kan man måske sige, ved sidste års Bogforum, hvor han gæstede i forbindelse med udgivelsen af ‘Rub og stub‘. Desværre havde jeg på det tidspunkt ikke nået at læse den, men efter at have hørt ham fortælle om den, blev lysten til at læse bogen på ingen måde mindre. Ole fortæller lige så levende i virkeligheden, som han gør i bogen. Bagefter signerede han på Gads stand, hvor jeg denne gang var mere modig og turde få bogen signeret (jeg kan være ret genert af natur). Han er virkelig et sympatisk menneske.

Da jeg så at han udkom med en selvbiografi vidste jeg med det samme at jeg var nødt til at læse den. Jeg nyder, at kunne sætte mig tilbagelænet med en god biografi – de får mig til at slappe af, men jeg havde det lidt svært med denne bog i starten, desværre. Den virkede, for mig, ret tør og jeg havde et par dage, hvor jeg havde usigelig svært ved at komme videre med den. Dog skal det siges, at da jeg samlede den op og læste videre, gik det meget bedre. Det kan være, at det måske bare var den forkerte dag jeg gik igang med den i? Hvis stemningen ikke er til det, kan det jo hurtigt blive svært at have motivationen samtidig, ikke? 🙂

Ole Stephensen er en mand, der har prøvet lidt af hvert gennem livet. Meget mere end mange mennesker tør håbe på, at opleve bare brøkdelen af. Ikke alt har været liv og glade dage, men sammenfatningen i denne bog, er dog holdt i en munter tone og en fryd at læse.

Selve handlingen bliver gennem hele fortællingen understøttet af et rigt billedmateriale, hvilket er med til at gøre det hele mere autentisk.

Trods den lidt træge opstart, så endte jeg med at synes rigtig at den var rigtig god og levende fortalt. Derfor får den også, fortjente, 4 stjerner.

En munter fortælling, der lige er noget for den der ynder at læse biografier.

Min kæreste elskling

Titel: Min kæreste elskling I Original titel: My absolute darling I Forfatter: Gabriel Tallent I Oversat af: Tonny Vorm I Sideantal: 410  I Genre: Roman I Forlag: Hr. Ferdinand I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Hr. Ferdinand


Turtle Alveston overlever. Hun er fjorten år gammel og bevæger sig frit gennem skovene ved den nordcaliforniske kyst. Vandløb, tidevandssøer, klippefremspring, alle er de hendes gemmesteder og hjem, og hun tilbagelægger uden modstand store afstande. Hendes fysiske verden er vidtstrakt, men hendes personlige rum er småt og forræderisk: siden hendes mor døde har Turtles karismatiske, ustabile far domineret hendes tilværelse og tvunget hende til at leve et isoleret liv. Hun har sin skole, hvor hun holder alle på afstand, og ellers kun sin far.

Men så møder Turtle den lidt ældre Jacob, som fortæller sjove anekdoter, bor i et stort, rent hus, ogser på Turtle med en hengivenhed, hun ikke før har oplevet. Og for første gang glider resten af verden ind i hendes perspektiv, og hun forstår, at tilværelsen er langt mere end hendes far.

Tilbage i september var jeg så heldig, at jeg, af Hr. Ferdinand, var blevet inviteret med til et arrangement i forbindelse med udgivelsen af Gabiel Tallents debutroman, og samtidig hans besøg her i Danmark. På dette tidspunkt havde jeg ikke nået at læse bogen færdig, men jeg var alligevel spændt på hvad han kunne fortælle om historien, og baggrunden herfor.

Til at starte med synes jeg ikke rigtigt at bogen fangede mig helt som jeg havde forventet, men jeg skulle til gengæld ikke ret langt ind før jeg for alvor var hooked! Samtidig skulle jeg heller ikke ret langt ind i bogen, før man for alvor fik smag for handlingen, og det er bestemt ikke en bog for sarte sjæle, omend den er fantastisk levende og flydende skrevet.
Taget i betragtning af at det er Gabriels debutroman, så må man sige, at vi her har med et kæmpe talent at gøre. Især når en som Stephen King kalder bogen for et mesterværk, og den kun har høstet ret så positive anmeldelser i hjemlandet, så ved man at man har fat i en af de store stjerner.

Gennem bogen følger vi den 14 årige Turtle. Ret hurtigt finder man ud af hvor ødelagt en pige hun rent faktisk er. Hun bor hos sin far, som hun bl.a. både er afhængig af og hader. Hun føler sig, hos ham, bundet, hvor hun i naturen føler sig fri og ‘levende’.

Gabriel formår at skitsere hende, og hendes omgivelser, så fantastisk, at man som læser sidder tilbage med en del stof til eftertanke. Det er en bog, der tager noget tid at sluge, når først sidste side er vendt, men egentlig ser jeg det som en ret god ting – trods barskheden i den.
–> Den giver stof til eftertanke.
–> Det er en bog man længe vil tænke over og måske endda have længere dialoger med andre om.

Kort sagt… En bog, der længe vil være på folks læber, og måske endda få dem, der endnu ikke har læst den til at læse den, fordi de bliver nysgerrige for hvad det mon er for noget?

Min kæreste elskling får 5 store stjerner. En stjerneklar anbefaling herfra! Gabriel kan noget med ord og han har givet mig en af de bedste læseoplevelser længe.