Kategori: Signeret

Lad os håbe på det bedste

Titel: Lad os håbe på det bedste I Original titel: Låt oss hopas på det bästa I Forfatter: Carolina Setterwall I Oversat af: Nete Harsberg I Sideantal: 359  I Genre: Roman I Forlag: Hr. Ferdinand I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra Hr. Ferdinand


Den sidste gang, jeg siger godnat til dig, ved jeg ikke, at det er sidste gang, jeg gør det. Hvis jeg havde vidst det, havde jeg nok lagt mere energi i afskeden. I stedet siger jeg, at jeg tror, jeg vil gå ind og lægge mig hos Ivan. Du protesterer ikke. Stadig med blikket rettet mod computeren lader du mig gå, og jeg går, for allersidste gang går jeg fra dig. Jeg tror, at vi ses i morgen tidlig. Det gør vi ikke. Vi ses aldrig mere.

Lad os håbe på det bedste vil nok længe være en af de bøger, der virkelig sætter sig under huden på én. Carolina har ud fra sin oplevelse af at finde sin kæreste død i sengen en morgen, skrevet en, hvordan hun har oplevet det hele, roman. Det er på en og samme tid en gribende, utrolig rørende og ikke mindst sørgelig fortælling.

Da jeg startede på den, havde jeg måske lidt høje forventninger til den, men hvordan kan man andet, når man udelukkende kun hører rosende ord om den. Samtidig hørte jeg lige så mange snakke om, at de havde måtte finde servietterne frem til at tørre øjnene med.
Væbnet med papir og en forventning om, at der ikke ville være nok (jeg har normalt let til tårer), gik jeg igang med bogen. Dog tog jeg mig selv i flere gange, at tænke “hvornår er det jeg skal græde?” og måtte bare indse, at selvom bogen var utrolig sørgelig, og at jeg kunne genkende mange af de ting hun fortalte om, så kunne jeg ikke fælde en tåre. Jeg måtte bare indse, at ikke er alle der reagerer ens, selvom temaet og handlingen lå lige til det. Det skal så lige siges, at min læseoplevelse på ingen måde blev mindre af den grund. Jeg var fanget hele vejen igennem og jeg elsker den måde Carolina har valgt at skrive bogen på. Jeg kan rigtig godt lide, at hun har skrevet den, som hvis den er fortalt til Aksel, men også at hun i første del af bogen, skiftevis ser tilbage til det første møde og op til nutiden til Aksels død og tiden efter.

Jeg må sige, at jeg er mildest talt imponeret over, at hun i det hele taget har formået at skrive den, da hun gjorde. Det har krævet, at hun er dykket ned i gamle følelser og trukket dem op til overfladen igen, hvilket jeg kun kan forestille mig må have været utrolig hårdt?

Der er ingen tvivl om, at selvom året kun lige er begyndt, så vil denne bog uden tvivl ligge på listen over årets allerbedste læseoplevelser. Den har alt! Derfor får den også 4 jublende store stjerner!

Rub og stub

Titel: Rub og stub: Over stok og sten I Forfatter: Ole Stephensen I Sideantal: 353 I Genre: Biografi I Forlag: Gads Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Gads Forlag


Hvis man skal beskrive Ole Stephensen med et enkelt ord, må det være ‘folkelig’. Derudover er han svineheldig. Og har prøvet det meste. Fra han som 14-årig udgav sit eget månedsblad og solgte sin egen digtsamling, til han bagvaskede en politimorder og fik 14 dages fængsel for at desertere under værnepligten. Alt sammen inden han fyldte 23 år. Senere måtte han træffe valget mellem at blive Øbberbøv eller krigskorrespondent i Mellemøsten. Og mellem at blive underholdnings- eller faktachef.

Som lille har jeg et utal af gange siddet klistret foran skærmen for at se ‘Walter & Carlo: Op på fars hat’ og nydt hvert et sekund af den, hvilket jeg stadig gør den dag i dag. Dét og ‘Go’ morgen Danmark’ var som barn det største kendskab jeg havde til Ole. Da jeg en sommeraften så ham i Tivoli jublede jeg inde i mig selv, men var alligevel for genert til at bede om hans autograf.

Til gengæld var jeg mere heldig og modig, kan man måske sige, ved sidste års Bogforum, hvor han gæstede i forbindelse med udgivelsen af ‘Rub og stub‘. Desværre havde jeg på det tidspunkt ikke nået at læse den, men efter at have hørt ham fortælle om den, blev lysten til at læse bogen på ingen måde mindre. Ole fortæller lige så levende i virkeligheden, som han gør i bogen. Bagefter signerede han på Gads stand, hvor jeg denne gang var mere modig og turde få bogen signeret (jeg kan være ret genert af natur). Han er virkelig et sympatisk menneske.

Da jeg så at han udkom med en selvbiografi vidste jeg med det samme at jeg var nødt til at læse den. Jeg nyder, at kunne sætte mig tilbagelænet med en god biografi – de får mig til at slappe af, men jeg havde det lidt svært med denne bog i starten, desværre. Den virkede, for mig, ret tør og jeg havde et par dage, hvor jeg havde usigelig svært ved at komme videre med den. Dog skal det siges, at da jeg samlede den op og læste videre, gik det meget bedre. Det kan være, at det måske bare var den forkerte dag jeg gik igang med den i? Hvis stemningen ikke er til det, kan det jo hurtigt blive svært at have motivationen samtidig, ikke? 🙂

Ole Stephensen er en mand, der har prøvet lidt af hvert gennem livet. Meget mere end mange mennesker tør håbe på, at opleve bare brøkdelen af. Ikke alt har været liv og glade dage, men sammenfatningen i denne bog, er dog holdt i en munter tone og en fryd at læse.

Selve handlingen bliver gennem hele fortællingen understøttet af et rigt billedmateriale, hvilket er med til at gøre det hele mere autentisk.

Trods den lidt træge opstart, så endte jeg med at synes rigtig at den var rigtig god og levende fortalt. Derfor får den også, fortjente, 4 stjerner.

En munter fortælling, der lige er noget for den der ynder at læse biografier.

Min kæreste elskling

Titel: Min kæreste elskling I Original titel: My absolute darling I Forfatter: Gabriel Tallent I Oversat af: Tonny Vorm I Sideantal: 410  I Genre: Roman I Forlag: Hr. Ferdinand I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Hr. Ferdinand


Turtle Alveston overlever. Hun er fjorten år gammel og bevæger sig frit gennem skovene ved den nordcaliforniske kyst. Vandløb, tidevandssøer, klippefremspring, alle er de hendes gemmesteder og hjem, og hun tilbagelægger uden modstand store afstande. Hendes fysiske verden er vidtstrakt, men hendes personlige rum er småt og forræderisk: siden hendes mor døde har Turtles karismatiske, ustabile far domineret hendes tilværelse og tvunget hende til at leve et isoleret liv. Hun har sin skole, hvor hun holder alle på afstand, og ellers kun sin far.

Men så møder Turtle den lidt ældre Jacob, som fortæller sjove anekdoter, bor i et stort, rent hus, ogser på Turtle med en hengivenhed, hun ikke før har oplevet. Og for første gang glider resten af verden ind i hendes perspektiv, og hun forstår, at tilværelsen er langt mere end hendes far.

Tilbage i september var jeg så heldig, at jeg, af Hr. Ferdinand, var blevet inviteret med til et arrangement i forbindelse med udgivelsen af Gabiel Tallents debutroman, og samtidig hans besøg her i Danmark. På dette tidspunkt havde jeg ikke nået at læse bogen færdig, men jeg var alligevel spændt på hvad han kunne fortælle om historien, og baggrunden herfor.

Til at starte med synes jeg ikke rigtigt at bogen fangede mig helt som jeg havde forventet, men jeg skulle til gengæld ikke ret langt ind før jeg for alvor var hooked! Samtidig skulle jeg heller ikke ret langt ind i bogen, før man for alvor fik smag for handlingen, og det er bestemt ikke en bog for sarte sjæle, omend den er fantastisk levende og flydende skrevet.
Taget i betragtning af at det er Gabriels debutroman, så må man sige, at vi her har med et kæmpe talent at gøre. Især når en som Stephen King kalder bogen for et mesterværk, og den kun har høstet ret så positive anmeldelser i hjemlandet, så ved man at man har fat i en af de store stjerner.

Gennem bogen følger vi den 14 årige Turtle. Ret hurtigt finder man ud af hvor ødelagt en pige hun rent faktisk er. Hun bor hos sin far, som hun bl.a. både er afhængig af og hader. Hun føler sig, hos ham, bundet, hvor hun i naturen føler sig fri og ‘levende’.

Gabriel formår at skitsere hende, og hendes omgivelser, så fantastisk, at man som læser sidder tilbage med en del stof til eftertanke. Det er en bog, der tager noget tid at sluge, når først sidste side er vendt, men egentlig ser jeg det som en ret god ting – trods barskheden i den.
–> Den giver stof til eftertanke.
–> Det er en bog man længe vil tænke over og måske endda have længere dialoger med andre om.

Kort sagt… En bog, der længe vil være på folks læber, og måske endda få dem, der endnu ikke har læst den til at læse den, fordi de bliver nysgerrige for hvad det mon er for noget?

Min kæreste elskling får 5 store stjerner. En stjerneklar anbefaling herfra! Gabriel kan noget med ord og han har givet mig en af de bedste læseoplevelser længe.

Ravnenes hvisken #2

Titel: Ravnenes hvisken #2 I Forfatter: Malene Sølvsten I Sideantal: 612  I Genre: Fantasy I Forlag: Carlsen I Udgivelses år: 2017

Bogen er ikke et anmeldereksemplar


En gammel ven opsøger Anne, dødeligt såret, og når kun lige at fortælle hende, at hendes søster er taget til fange.

For at befri sin søster må Anne selv risikere livet og krydse over til en verden, hun aldrig har set. Ukendte farer lurer, og imens bliver hun plaget af synet af sit eget mord. Men hvorfor bliver hun ved med at se det? De fik jo afværget det i tide. Eller gjorde de?

Hele sit liv er Anne blevet forladt. Nu indser hun, at for at redde sin søster må hun selv svigte dem, hun elsker. Men kan hun gøre det?

Ravnenes hvisken #2 tager endnu engang læseren med på en forrygende rejse til Hrafenheim, Helheim og Midgård.
Malene Sølvsten besidder et sjældent set kæmpe talent! Jeg var bjergtaget da jeg læste ‘Ravnenes hvisken #1’, og jeg var ikke mindre begejstret for fortsættelsen, der også er kendt som den svære to’er. Tværtimod er Malenes talent kun vokset stødt for hver bog.

Undervejs i 2’eren stifter vi bekendt skab med Rorik – eller gør vi nu også det? Er Rorik dén han giver sig ud for at være? Da jeg første gang stødte på Rorik kunne jeg på ingen måde udstå ham. Han irriterede mig og.. ja.. jeg kunne virkelig ikke lide ham.
Under mit besøg på Herlufsholm Fantasy Bogmesse sidste år, mødte jeg Malene, hvor jeg samtidig fortalte hende, at jeg virkelig ikke kunne lide Rorik. Ganske vidst var jeg ikke nået ret langt med bogen på det tidspunkt, men jeg kan huske at hun smilende kiggede op på mig og sagde, at hun så glædede sig til at høre hvad jeg synes om ham, når bogen var læst. Efter at have læst bogen, forstår jeg nu så udmærket hendes lille ‘hentydning’.
Jeg endte faktisk med at holde utrolig meget af ham – selv på trods af hans hemmelighed(er), den ene mere charmerende end den anden. Samtidig var jeg overrasket over at Varnar, vi mødte i bog 1, ikke havde en lige så stor rolle i denne bog. Ham kan jeg utrolig godt lide. Han er sådan en man meget nemt kan blive lidt smålun på, right? 😉

Luna er jo bare underskøn. Hendes personlighed og karisma er bare skøn! Tilmed er hun utrolig kreativ, hvor Anne til tider kan være ret ideforladt.
Anne der, på en del punkter, er Lunas modsætning kan man heller ikke andet end holde af! Alt hvad hun som barn har gennemgået burde ingen børn udsættes for. Til gengæld er det så skønt at se hvordan hun vokser for hver bog, og situation hun kommer ud for.

Elias… Åh, den kære Elias… Han er en man både elsker og hader. Han kan irritere en noget så grusomt, men han ender som regel også med at være der i 11. time for Anne når hun mindst venter det, og alt håb egentlig syntes ude. Fx kunne hendes rejse til Hrafenheim have fået en ret brat afslutning hvis ikke det havde været for lige netop Elias.

Ravnenes hvisken-serien er virkelig et mesterværk – et enestående et af slagsen! Den er utrolig spændende, fængslende, medrivende, nervepirrende you name it! og jeg kan kun give min varmeste anbefaling herfra! Jeg glæder mig så meget til at få læst sidste bind og finde ud af om det lykkedes Anne og hendes venner at standse ragnarok?

Ravnenes hvisken #2 får 5 kæmpe store stjerner herfra! Jeg er vildt begejstret!

 

Forfædrenes Talisman

Titel: Forfædrenes Talisman I Serie: Skæbneløs #1 I Forfatter: Linette Harpsøe I Sideantal: 289 I Genre: Fantasy I Forlag: Dreamlitt I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren


Når de tre måner står på række, vil echostammen lide en forfærdelig død.

Arki er echostammens høvdingedatter og prinsesse. Da hun drømmer om en ildspyende drage, der brænder hendes landsby til grunden, vil hun gøre alt for at redde sit folk. En spådom fortæller hende, at kun Forfædrenes talisman kan stoppe den kommende krig, men for at få fat i den, er hun nødt til at opsøge de forviste theanere, der lever langt mod syd. Det bliver ikke lettere, da Arki opdager, at talismanen kun kan bruges, hvis hun ofrer det, der står hendes hjerte nærmest.

Madiga kender sagnet. For at blive orakel må man indgå slægtskab med en drage, og for at møde en drage må man overleve rejsen til Dragernes Bjerg. Da Madiga ikke længere har mulighed for at blive Nationenes seer, sætter hun kurs mod Dragernes Bjerg for at blive det nye orakel. Rejsen er lang, og alt tager en uventet drejning, da Madiga finder ud af, at hun kan stoppe den kommende krig og hele Etyrals undergang, men kun hvis hun opgiver sin skæbne om at blive det næste orakel.

Forfædrenes talisman er første bind i serien Skæbneløs.

Jeg har længe hørt mange rosende ord om Linette og hendes forfatterskab, men jeg fik hele tiden skubbet hendes debut trilogi lidt i baggrunden. Da jeg så at hun var aktuel med en ny fantasy serie, og jeg var inde og læse lidt om den, vidste jeg med det samme at jeg simpelthen var nødt til at læse den. Den lød for spændende til at jeg kunne lade den gå min næse forbi!
Dermed var mine forventninger lidt højere end ellers, men jeg må sige at jeg på intet tidspunkt blev skuffet. Nogle steder var det lidt som om man på forhånd kunne gætte hvad der enten kunne eller ville ske, men jeg synes på ingen måde, at det gjorde spændingen mindre. Jeg slugte bogen og da sidste side var vendt, sad jeg tilbage og kun ville have mere!

Jeg kendte som sagt ikke så meget til Linette før jeg gik igang med Forfædrenes talisman, men jeg må sige at jeg er vild med hendes skrivestil. Den er så dejligt flydende og med en fortællestemme så indlevelsesrig, at den fastholder læseren hele vejen gennem bogen.

Hele handlingen er bygget op omkring to pigers uafhængige skæbner, men som alligevel til sidst er de samme. Begge har de hver deres mål; Arki vil for alt i verden redde sin stamme, hvor Madiga sætter alt ind for at blive det næste orakel. Ikke alt går som planlagt, og de indser begge, at man i nogle tilfælde er nødt til at ofre noget, eller nogen, for noget andet. At skulle give afkald på det, der betyder mest for én, for at redde noget andet, kræver stort mod.

Alting har en pris – stor eller lille – hvis man vil have alt. 

Forfædrenes talisman får 5 stjerner. Jeg venter spændt på fortsættelsen! Det er en stærk fantasy roman, der fortjener at blive læst!

Preben Kristensen

Titel: Preben Kristensen: Husk at være glad I Forfatter: Preben Kristensen i samarbejde med Danni Travn I Sideantal: 295 I Genre: Biografi I Forlag: People’s Press I Udgivelses år: 2018

Bogen er ikke et anmeldereksemplar


Preben Kristensen er gået på opdagelse i sit liv. For hvordan hænger det egentlig sammen?

Arbejderdrengen fra Skive, der havnede på de bonede gulve. Folkelig komiker den ene aften, højagtet karakterskuespiller den næste. Et yderst privat menneske – i offentlighedens skarpe lys.

Preben Kristensen fortæller levende og tænksomt om sit livs forunderlige rejse. Om barndomshjemmets stærke værdier, der bar ham frem: flid, nysgerrighed, livsglæde. Om fem årtiers dansk underholdning, komplet med sværdslag i kulissen, hans egen kamp for anerkendelse og ofte morsomme møder med nogle af landets største ikoner. Kort sagt en rørende og varm bog fra et menneske, som gør sig umage med at se livet i lyse nuancer.

Sidste side i bogen er vendt, men hvad nu? Jeg føler mig slet ikke klar til at lægge bogen fra mig endnu. Jeg kunne sidde timer endnu og bare lytte til fortællingen om en utrolig rejse op gennem tiden. Som der på bagsiden så smukt står “Preben Kristensen fortæller levende og tænksomt…“, så kan jeg ikke være mere enig. Gemmen hele bogen, kunne jeg for mit indre høre Preben sidde og fortælle hele historien, som hvis han sad overfor mig. Danni Travn har endnu engang formået at få de fortalte ord ned på en sådan måde, at de passer til den person bogen omhandler.

Husk at være glad er en varm, åben og ikke mindst ærlig fortælling om en person, der værner meget om sit privatliv. En person, der har måtte holde noget af det mest betydningsfulde hemmeligt af frygt for pressens og ikke mindst publikums fordomme i forhold til homoseksualitet, hvilket i mine øjne er noget af det mest naturlige (var det ikke for en del år siden, i know), men det ændrer bare ikke noget ved personen og dennes egenskaber.

Bogens billeder er samlet af to omgange og ikke spredt ud i teksten, hvilket jeg normalt bedst kan lide. Er billederne ikke inkluderet løbende i teksten, kan bogen nogle gange føles lidt lang, men samtidig kan billederne også være en god måde at underbygge teksten på. Og dog gjorde det mig faktisk intet her. Fortællingen er så levende, at jeg på intet tidspunkt havde svært ved at forestille mig ting, steder, begivenheder, forestillinger, mv. Faktisk kunne jeg på et tidspunkt mærke tårerne stige op og true med at bryde ud, da jeg nåede til foreningen mellem Preben og Søren på Sørens fødselsdag, som Søren havde sukket efter meget længe. Det fremstod, for mit indre, som noget af det smukkeste!

Husk at være glad får 5 stjerner. Tak for den rørende, varme, åbne og ærlige fortælling! Tak for dig Preben.

IZOLA #2 : Kampen for Valianien

Titel: IZOLA #2 – Kampen for Valianien I Forfatter: Christina Bonde I Sideantal: 336  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forfatteren


Izola er kommet hjem fra Falkien og opsøger Casper, men han vil ikke tro på hendes fortælling om den fremmede verden og forsøger at holde Izola hen når hun taler om sine oplevelser. Morfar har foruroligende oplysninger om Mai der sætter Izolas overbevisning på prøve, men samtidig er hun desperat efter at vende tilbage og kæmpe for Falkiens undergang. Men missionen bliver håbløs da Jorian falder i kong Falkes hænder og omgivelserne bliver barskere end nogensinde.
Hjælpen viser sig at komme fra den dybeste og mest magiske del af hjertet. Fra en ven som har hjulpet Izola før.

Endnu engang havde jeg fornøjelsen af at drage mod Falkien. Endnu engang kunne jeg følge Izola i hendes kamp for kærligheden, retfærdigheden og kampen mod kong Falke. Og endnu engang sad jeg fuldstændig tryllebundet til bogen! Gensynet med Izola, Jorian, Helpi og alle de andre, at få vished om at Taito og Gaia stadig var i live, om end meget svækkede, varmede mit hjerte og styrkede håbet og troen på kampen for retfærdighed over kongeriget Falkien.

Ser man bort fra de ‘onde’ ting i Falkien, så er øen så billedligt smukt beskrevet, at jeg selv gerne ville rejse en tur dertil, som næste rejsedestination. En verden for sig så anderledes, men alligevel smuk og med sin egen historie.

Er der en ting i historien jeg er fuldstændig vild med, så er det Helpi. For mig fremstår hun utrolig smuk og loyal, med en bestemt personlighed. Et rigtig godt match til Izolas måske til tider vaklende side. Hun dukker op ved de mest uventede lejligheder og altid klar til at give en hjælpende hånd – eller i dette tilfælde hov. Altid klar til at yde mere end hvad Izola tror hun kan holde til. En sand ven i lyst og nød! For Izola fremstår hun som noget trygt og loyalt, noget hun ved altid er der, selv når hun ikke er det. Præcis som Mai var det.

Izola er tynget af sorgen over tabet af hendes mor, hvilket måske blænder hende følelsesmæssigt? Alligevel er der momenter, der styrker Izola i hendes overbevisning omkring Falkien.
For mig at se, så er der en slags gennemgående tema i bogen i form af, at Izolas ven og familie forsøger at overbevise hende om, at eventyret om Falkien ikke eksisterer andre steder end i hendes hoved. Lidt ligesom hvis der blev sat spørgsmålstegn ved om hun var ved at blive psykisk syg (ligesom de mente at Mai var)? Izola kæmper en ihærdig kamp for at modbevise denne påstand, men har de nu også ret i deres påstande eller er det virkeligt?

Hvor jeg i første bog var ret så vild med Jorian, blev jeg undervejs lidt irriteret på ham og tænkte “hvad er han for en slapsvans, der ikke engang tør stille sig op mod sin stedfar velvidende at det kunne koste ham livet, men måske redde det han tror på!?” Men samtidig kunne jeg også godt se at han valgte at handle som han gjorde for kærlighedens skyld, for at beskytte Izola og redde hendes liv. Opofrelse i kærlighedens navn. Smukt!

Ligesom i Rejsen til Falkien er det de små detaljer der også tæller. Ved hver kapitel deling er der på første og sidste side tegnings illustrationer af både snefnug og istapper, der understøtter handlingen rigtig godt. Ligeså vel som kortet over Falkien, der er både til start og slut i bogen. for ikke at forglemme coveret. Jeg elsker de små fine finesser og detaljer!

Kampen for Valianien får 5 store stjerner og jeg glæder mig (venter utålmodigt!) på næste og sidste bind i trilogien om Izola.

Staunings arv: Vejen til et lykkeligt Danmark

Titel: Staunings arv: Vejen til et lykkeligt Danmark I Forfatter: Dan Jørgensen I Sideantal: 232 I Genre: – I Forlag: People’s Press I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra People’s Press


Stauning ville gøre Danmark til et lykkeland. Det er vi blevet. I dag er danskerne blandt de lykkeligste folk i verden.
Men hvor længe?
Vi lever i en opløsningstid. Fundamentet under vores samfund slår revner. Uligheden stiger, mange danskere føler sig utrygge, og stadig flere mister troen på, at politik kan gøre en positiv forskel i deres liv.
Sådan var det også i 1930’ernes Danmark – vores tid minder om Staunings.
Måske vi kan lære af ham?
Det mener Dan Jørgensen. I denne bog blæser han derfor til værdikamp imod det borgerlige Danmark, som er i færd med at undergrave velfærdssamfundet og formøble Staunings arv.
Dette er en bog om, at politik gør en forskel. Det er en hyldest til den fattige arbejderdreng, der blev cigarsorterer og endte som landsfader. En beretning, der begynder en sen nattetime i januar 1933, da Thorvald Stauning byder en håndfuld af rigets vigtigste mænd på whiskysjusser i sin lejlighed i Kanslergade – selv samme nat, som Adolf Hitler kommer til magten i Tyskland.

Denne bog er en bog jeg har set frem til noget tid. Som Socialdemokrat er det en bog, der ville ligge lige til højrebenet for mig, men samtidig var jeg også nysgerrig efter at lære mere om vores alle sammens store landsfader; Thorvald Stauning, og hvilken indflydelse hans virke som statsminister har haft på Danmark.

Ligesom Anker Jørgensen, så har jeg altid fundet Thorvald Stauning yderst interessant. Manden bag især ‘Kanslergade-forliget’ – et forlig der krævede et kompromis, men til gengæld reddede Danmark fra fallittens afgrund. Manden med det store skæg, der kom ud af en simpel arbejderfamilie hvis fremtid på ingen måde blev spået i retning af statsministerembedet.

Megen Socialdemokratisk historie ligger til grund for denne bog. Meget viden og research er gået forud i udarbejdelsen, hvilket tydeligt ses. Bogen er en lille let bog i lommeformat, men indeholder store ord om denne store mand. Dan Jørgensen har skrevet en forholdsvis letlæselig bog om det politiske aspekt i forhold til hvordan det så ud under Staunings tid, sammenlignet med dagens Danmark. Dog har han formået at gøre det på en måde, at bogen hele vejen var interessant, fangende og oplysende. Tit og ofte kan politik, eller det der omhandler det, være ret så tørt og kedeligt, men jeg synes at Dan Jørgensen kommer ret nemt over det.

Desuden havde jeg fornøjelsen af både at se og høre Dan i samtale med Bo Lidegaard i samtale om bogen på årets Bogforum i Bella center og jeg må sige at min interesse for Stauning absolut ikke blev mindre af det.

Om du er Socialdemokrat eller ej, så kan jeg kun varmt anbefale at læse bogen. Om ikke andet for det historiske, parallellerne mellem dengang og idag, og for udvidelse og styrkelse af viden.

Staunings arv får 4 stjerner.

Monsun af stjerner

Titel: Monsun af stjerner I Forfatter: Katrine Williams I Sideantal: 355 I Genre: Fantasy I Forlag: Mellemgaard I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forfatteren og Forlaget Mellemgaard


Året er 1986. Den 16-årige Stella er lige flyttet til Australien efter en tragisk ulykke, hvor hun mister sin bedste veninde.

På sit college får hun nye veninder, Alyssa og Nena, og møder den charmerende Castor og den mystiske Jared. Hun modtager en gave fra en mystisk dreng – en perle – der forbinder hende til en fortid fyldt med bedrageri og mord. Grænsen mellem virkelighed og hallucinationer viskes ud.

Situationen spidser til, og hun er nødt til at træffe et skæbnesvangert valg mellem det gode og det onde. Det er kun et spørgsmål om tid, før hun bliver indhentet af fortiden.

Hver gang jeg bliver kontaktet af en forfatter, personligt, og bliver spurgt om jeg kunne tænke mig at anmelde pågældendes bog, oplever jeg tit en form for nervøsitet. Nervøsitet for om jeg kan lide den, nervøs for om jeg ender med at skuffe forfatteren i tilfælde af at bogen ikke endte med at falde i min smag. Dette var dog ikke tilfældet her.

Jeg nød bogen. Den var lidt tung nogle gange at sidde med, og jeg havde lidt svært ved at komme igang, men da jeg var ca. 50 sider inde så var det som om den fangede mere og mere. Dog var der efter min mening en del sprogmangler i form af at dialogerne nogle steder ikke helt passede med tidsperioden. Det er ikke noget, der efter min mening vælter det hele, men jeg ville måske anbefale at researche lidt dybere på gammeldags sprog til videre fortælling (bare et kærligt råd) 🙂

Bogen er skrevet til 13-17 årige, men jeg vil sige, efter at have læst den, at den sagtens kan læses af det lidt ældre publikum. Sproget kan nogle steder måske virke lidt kringlet for de ‘unge’, derfor tungheden.

Når dette så er sagt, så nød jeg som sagt bogen. Da jeg var kommet rigtigt igang med den, havde jeg ret svært ved at lægge den fra mig og jeg glæder mig til næste bind i serien kommer 🙂 Det er en bog der passer perfekt til en kold aften under tæppet eller en god tur med toget. Den er nem at fordybe sig i, men svær at forvilde sig ud af igen.

Monsun af stjerner får 4 stjerner.

Døden lyver aldrig

Titel: Døden lyver aldrig I Serie: Fortællinger fra Døden #2 I Forfatter: Katja Berger I Sideantal: 352 I Genre: Fantasy I Forlag: Dreamlitt I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget


En gang før har jeg vidst, at jeg skulle dø. Og det skete virkelig. Jeg døde. Og så alligevel ikke.
På en eller anden sær måde endte jeg i dette efterliv, hvor døden føltes mere levende, end livet selv nogensinde havde gjort det. Og på den måde levede jeg igen.

Dommedag er på vej, og Raven og Zeph må kæmpe mod både levende og døde for at standse den. En ældgammel profeti sætter dog alting i svingninger, og Raven må drage videre mod Hades. Men hvad gør en sjælehenter, når Underverdenens hersker er besat af jalousi, ingen taler sandt, og fjender bliver til venner? Raven må endnu engang lære at navigere i lyset og mørkets skyggesider, når Helvede og Himlen tørner sammen, og intet er, som det ser ud til.

Siden jeg vendte sidste side i Sjælehenteren har jeg længtes utålmodigt efter fortsættelsen, Døden lyver aldrig. Jeg er vild med Katjas univers i serien, Raven er skøn og Ash er bare nuttet! På et punkt er jeg samtidig en lille smule lun på Lucifer, selvom han dog kun er en biperson. Han minder mig så utrolig meget om Lucifer fra serien af samme navn, og jeg kan ikke lade være med at småsavle over ham, hehe.

Katja tryllebinder sin læser med en handling, der foregår i en verden fuld af spænding, drama og en masse spørgsmål i form af ‘Hvad kommer der nu til at ske?’, ‘Hvorfor lige dét i stedet for dét?’ osv.
Selve bogen, og dens kapitler, er delt op således at man ser handlingen gennem hhv. Raven, Zeph og Dalias øjne. I starten synes jeg at det var lidt forvirrende og måtte tjekke en ekstra gang hvem jeg nu var ved, men da jeg kom rigtigt igang, så gav det rigtig god mening og et lækkert twist.

Bogen slutter med lidt af en cliffhanger! Argh, Katja, altså! Det var altså ondt gjort! Tilbage sidder man som læser og bare gerne vil vide mere. Hvad, eller hvem, falder valget ud på? Hvordan klarer Raven sig i kampen mod Dommedag?

Dog undrede jeg mig lidt, da sidste side var vendt. Endnu et spørgsmål, foruden alle de mange andre, vi forhåbentlig får svar på i næste og sidste bind, var; hvad blev der af Ash? Lod Zeph ham blive hjemme hos sig selv efter han blev hentet, efter ordre fra Raven?

Disse eksempler på spørgsmål skal vi vente et helt år på at få svar på! Men Katja – tak for at du vil dele dit kæmpe store talent med os læsere! Du skriver så fantastisk og vokser kun med det for hver udgivelse. Døden lyver aldrig får 5 store stjerner.