Category: Politikens Forlag

Linse – Jeg bliver ældre og det gør ik’ noget

Titel: Linse – Jeg bliver ældre og det gør ik’ noget I Forfatter: Linse Kessler & Michael Holbek I Sideantal: 314 I Genre: Portræt I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget


Hvem kender ikke Linse Kessler fra ”Familien fra Bryggen”, eller måske endda som bokseren Mikkel Kesslers søster? Uanset hvad, så kan man næppe komme udenom, at Linse er et kendt ansigt i den danske befolkning – både for det gode og det mindre gode.

Anyway, så var jeg egentlig blevet ret nysgerrig efter at finde ud af mere om hende. Det skal lige siges, at jeg ikke har fulgt med i ”Familien fra Bryggen”, så min viden begrænsede sig stærkt til hvad jeg har kunnet læse mig frem til på medierne, og hvad jeg har hørt fra andre mennesker. Tit og ofte, er disse ting dog noget man skal tage med et gran salt – en fjer kan hurtigt blive til fem høns. Jeg må dog sige, at jeg på en måde blev positivt overrasket under læsningen. Nogle steder decideret rørt og sad på et tidspunkt med tårer i øjnene, for hun ramte virkelig spot on, i forhold til ens følelser når man skal sige det endelige farvel til ens bedste ven, om det så er hun eller kat.

Samtidig fik jeg et helt andet billede af, hvem Linse er. Om det, som hun selv siger, er fordi hun er blevet ældre eller hvad, at hun er blevet mere følsom og nede på jorden, skal jeg ikke kunne sige. Ikke dermed sagt at hun ikke har fart over feltet, for det har hun, men hun giver sig tid til at hilse på folk, hilse på deres kæledyr og engagerer sig i rigtig meget, der især har med hundes vilkår at gøre.

Dog sad jeg flere steder og krummede tæer under læsningen. På et plan kunne jeg tydeligt mærke, at bogen er skrevet lidt som hun snakker. Der bliver bandet rigtig meget, hvilket måske godt kunne have været omformuleret til lidt pænere sprog, men igen… havde det så været Linse?

Det meste af læsningen var dog i den muntre ende, og jeg hyggede mig med at lære lidt mere om hende.

Linse – Jeg bliver ældre og det gør ik’ noget får 4 stjerner.

Bare stik ham en!

Titel: Bare stik ham en! I Forfatter: Pelle Hvenegaard I Sideantal: 335 I Genre: – I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlag

50 historier fra Pelle Hvenegaards liv, der har inspireret, påvirket og formet ham som menneske. Forfatteren deler oplevelser fra Afrika med blod, HIV, tisvåde penge og maskinpistoler, men også stille stunder med tanker om død, kærlighed og ordentlighed. Tåkrummende anekdoter har også sneget sig ind sammen med et arsenal af historier om dårlige chefer og andre idioter, der gik langt over stregen – også nogle stykker, hvor pilen peger på forfatteren selv.

Her får du dem alle sammen. Rørende, alvorlige, sjove og tankevækkende fortællinger, der bringer læseren vidt omkring, fra Kina over Hollywood og til Nordjylland, på et ridt, hvor de største overraskelser nogle gange viser sig at ligge lige rundt om hjørnet. Historierne tegner et samlet billede af, hvad det vil sige at være menneske, og hvor vigtigt det er at kende sine grænser.

Bare stik ham en! af Pelle Hvenegaard er en sjov og humoristisk bog fyldt med en masse finurlige fortællinger.  Fortællingerne har alle været med til at forme ham som menneske, og jeg kunne ikke lade være med, undervejs, at tænke ”han har godt nok oplevet meget, indtil videre, i sit forholdsvis korte liv”. Mange af stederne fik han smilet frem hos mig. Bl.a. den ligefremme måde han fortæller historierne på, er virkelig forfriskende.

Der var specielt en historie der i den grad gik lige ind i hjertehulen på mig, på en måde jeg virkelig ikke havde troet mulig. Historien læste jeg på vej på nattevagt, men jeg må ærligt indrømme at jeg var grædefærdig! ’Man skal ikke dø alene’ ramte mig lige i solar plexus. Den fik følelser og minder frem som jeg gennemlevede for snart et år siden da min egen farfar døde. Selv var jeg så heldig at være hos ham da han tog på den sidste rejse, men at se de tanker og følelser skrevet sort på hvidt genopfriskede alligevel det hele igen. Det gjorde ondt, men varmede på samme tid fordi jeg netop fik lov til at være hos ham. Stod og holdt hans hånd, strøg ham over håret, aede ham på kinden.

Det at kunne få lov til at stå hos dem man holder af, når døden indtræffer, er en utrolig gave. Den er virkelig skræmmende, og det endda selvom jeg er uddannet sygeplejerske og har oplevet det en del gange, men samtidig er den også smuk og fredfyldt.

En anden fortælling der også rørte mig, var den om Abdul. Jeg synes virkelig at det var stærkt gået i forhold til at få vendt en uretfærdig udvisning til det modsatte. Det er et rigtig godt eksempel på, at man skal kæmpe for det man tror på, og at man ikke skal give op på forhånd. Derudover giver det også rigtig meget at kunne hjælpe andre hvor de har brug for det. At udvise næstekærlighed er en kæmpe gave at besidde.

Jeg har i den grad nydt at dykke ned alle 50 fortællinger. De har en passende længde, så den er nem at tage med på farten.

Bare stik ham en! Kan jeg kun give min varmeste anbefaling. Den er et must read og en perfekt værtindegave i stedet for blomster.

Bare stik ham en! Får 5 store stjerner. Tusind tak for en dejlig, og ikke mindst rørende læseoplevelse!

Skyggedanseren

Titel: Skyggedanseren I Forfatter: Sara Omar I Sideantal: 412 I Genre: Roman I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget


Kurdistan 1994. Bedste forældrene Gawhar og Darwésh kæmper for at give Frmesk livsglæden tilbage. Gawhar søger tilflugt i sin tro og sender Frmesk til koranundervisning i byens Store Moské, hvor Frmesks onkel Muhammad er imam, uden at ane, hvad der venter hende. Morfaren tager kampen op mod kvindeundertrykkelsen, åbner en hamam kun for kvinder og håber, at det hjertevarme frirum kan bringe lyset tilbage i Frmesks liv.

Danmark 2007. Frmesk holder sig for sig selv på universitetet. Selvom hun nødig vil udløse faren vrede, trodser hun ham ved at gå uden tørklæde og skrive kritiske artikler om kvinders rettigheder. Hjemme fører hun hus og passer sine søskende, mens moren tilbringer dagen på sofaen med mellemøstlige tv-serier. Forældrene er skilt, men faren kommer dagligt i hjemmet og fører hårdhændet justits med familien. Ifølge ham er digte skrevet af kvinder vulgære, og da han opdager, at Frmesk i smug skriver digte for at modarbejde sine dybe ar på sjælen, eskalerer volden. Hun ser ingen anden udvej end at søge friheden i endnu et fremmed land.

De af jer, der har læst Dødevaskeren, husker sikkert hvor barsk en fortælling det var. Hvis i endnu ikke har læst Skyggedanseren, så kan jeg roligt, uden at afsløre for meget, sige at den er mindst lige så barsk – hvis ikke mere. Flere steder kunne jeg kun læse et kapitel af gangen før jeg måtte lægge den lidt fra mig igen, for så at tage fat i den og læse videre.

Til gengæld har Sara Omar en fantastisk evne til at fastholde sine læsere. Hun skriver utrolig fængende og formår at gøre sin fortælling så fængslende, at det næsten er umuligt at lægge bogen fra sig når først man er begyndt på den, og samtidig vil man bare gerne læse videre – trods barskheden!

Skyggedanseren var for mit, og nok også mange andres vedkommende, den stærkeste fortælling der blev udgivet i 2019. Sara gør op med den traditionelle måde at se på Islam på. Hun gør op ned kvindeundertrykkelse, og giver kvinderne en stemme – især dem der ikke tør råbe op.

I både Dødevaskeren og Skyggedanseren følger vi Frmesk fra fødsel og opvækst, til at være en ung kvinde. En ung kvinde, der føler sig nødsaget til at søge friheden i et andet land, for at komme væk fra sin kontrollerende og, ikke mindst, dominerende far, der trods skilsmisse fra moren, stadig har sin gang i familiens hjem. Hun følger udsigterne til, hvad der skulle blive oplevelsen af frihed, men ender med noget der lidt minder om en form for fangenskab, hvor hun intet må og bare skal indordne sig efter sin ægtemand.

Skyggedanseren er en foruroligende, men indsigtsfuld, fortælling, der forarger men samtidig giver gåsehud på armene. Det er en fortælling der kræver at blive læst og fortalt om!

Skyggedanseren får 5 store stjerner.

For enden af regnbuen

Titel: For enden af regnbuen I Forfatter: Silas Holst I Sideantal: 285 I Genre: – I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget


“En familie er ikke nødvendigvis det samme i dag som for en generation siden. Jeg tror, der er kommet en erkendelse af, at ikke alle familier er far-mor-og-børn. der er i dag større variation, men også større frisind og tolerance.”

Dronning Margrethe, Nyrårstalen 2017

Alle kan få en familie!
For enden af regnbuen er en rørende bog om t blive far og om at skabe en kærlig og stabil familie med én mor, to fædre og seks bedsteforældre.

Silas Holst fortæller medrivende og bevægende om at leve i kærlighed og familieidyl med sine to børn, men også om at blive knust på grund af skilsmisse og om at grave sig fri af mørket og finde ordninger, der får familielivet til at hænge sammen på nye måder.

En række af Silas Holsts venner, heriblandt Julie Steincke og Pernille Højmark, som alle har fået familie på utraditionel vis, bidrager med inspirerende historier, og forfatteren giver en række konkrete råd om, hvordan man selv får en moderne familie og ikke mindst løser hverdagens praktiske udfordringer med dine, mine og vores børn.

Drømmen om at få børn har altid ligget Silas meget på sinde, og selvfølgelig har bekymringen omkring, om det nu også nogensinde ville blive til noget gnavet en del hos ham. Ville en evt. kommende partner have samme drømme som Silas? Ville denne partner være indstillet på at få børn og skabe en familie? Og hvordan skulle det lige foregå?
Heldigvis mødte Silas Johannes, der havde samme drømme om at skabe en familie. Sammen med deres veninde, Louise, har de i dag opbygget en dejlig lille regnbuefamilie.

Tanker, følelser og bekymringer, der i processen har været gennemgående, har ramt mig lige i hjertet. Selv kunne jeg genkende en del af dem fra dengang jeg og min mand planlagde at lave vores egen lille familie. Og jeg er sikker på, at mange andre vil kunne nikke genkendende til det.
Silas fortæller hudløst ærligt om hvordan det var at blive forælder, både for første og anden gang. Hvad man ikke ved hvad man skal forvente/frygte, men også hvad man lærer til anden gang og dermed kan tage det mere roligt. Det er en fortælling om den ubeskrivelige lykke, det er at blive en familie, men også om hvor sønderknusende en bristet kærlighed kan være. Hvad skal der nu ske med familien? Heldigvis er forholdet mellem Silas og Johannes velbevaret efter skilsmissen.

Noget af det gode ved familie er, at det ikke kun er gjort af noget biologisk. En familie er lige nøjagtigt hvad man selv gør den til at være, på tværs af mange ting. Kærlighed er ens uanset konstellation og sammensætning.

For enden af regnbuen er en bog fyld med kærlighed og jeg har nydt at fordybe mig i den.

Den får 4 stjerner af kærlighed herfra, og en klar anbefaling.

Scener fra hjertet

Titel: Scener fra hjertet I Original titel: – I Forfatter: Greta Thunberg, Svante Thunberg, Beata Ernman & Malena Ernman I Oversat af: Henrik Andersen I Sideantal: 239 I Genre: – I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Den 16-årige svenske klimaaktivist Greta Thunberg har egenhændigt sat sig for at råbe verdens politikere op i sin kamp for at redde klimaet ved at kræve handling her og nu, og det har på rekordtid gjort hende verdensberømt. Dette er historien bag. Om en ung pige, der spurgte sig selv, hvorfor ingen gjorde noget ved klimakrisen. Og om en stærkt udfordret familie, hvor begge døtre fik alvorlige psykiske diagnoser, hvilket kom til at påvirke alt.

Med sin skolestrejke hver fredag og sine taler i bl.a. FN er Greta Thunberg fast besluttet på at ændre skæbnen for vores planet. Hun brænder så stærkt igennem med sit budskab, at tusinder og atter tusinder af andre unge verden over – herunder i Danmark – er fuldt i hendes fodspor og demonstrerer for klimaet i håbet om en fremtid.

Scener fra hjertet er en stærk personlig historie og et opråb fra Greta og hendes familie, der tacklede deres egen altopslugende krise ved at tage en endnu større krise på deres skuldre – den globale klimakrise. Bogen er skrevet i korte scener, så man læser den som en roman. Samtidig indeholder den et sammendrag af Gretas vigtigste taler, der har bevæget verdens politikere og alle os andre og for alvor sat klimaet på den internationale politiske dagsorden.

For et års tid siden blev Greta Thunberg et kendt ansigt verden over, da hun hver fredag begyndte at skolestrejke for klimaet foran den svenske Rigsdag. I over et år har hun, lige meget hvor i verden hun har befundet sig, strejket for klimaet, for at åbne øjnene hos de mest indflydelsesrige mennesker verden over, men i lige så høj grad hos det enkelte menneske for at de også kan være med til at gøre en forskel og redde planeten.

Greta Thunberg har, sammen med sin familie, skrevet bogen ”Scener fra hjertet”, der er en fortælling om deres liv, hvilke kampe de har måtte kæmpe sig igennem, frem til Gretas passion for klimaet. Gretas opvækst har langt fra været lige så let som mange andres måske har. Hun har haft perioder, lange perioder, hvor hun ikke har villet spise, og hvis hun gjorde, så skulle det være noget meget bestemt og serveres på en bestemt måde. Forældrene havde svært ved at nå ind til hende, men efter en meget lang og sej kamp finder de langt om længe frem til at hun har Aspergers syndromet, og kan nu handle ud fra det. Hun har en nærmest fotografisk hukommelse.

Da jeg så at denne bog ville udkomme vidste jeg, at jeg måtte læse den. jeg har længe synes at Greta var – er – en kæmpe inspirationskilde i forhold til kampen for at passe på vores klima og redde vores planet. Men som hun siger; hun, og mange andre, er kun børn så hvorfor skal de kæmpe mens de voksne ikke gør? Vil vi udrette noget, skal det gøres i samlet flok. Én løfter lidt, men sammen er vi stærkest.

Som der står i bogen:

”Planeten er alvorligt syg, og vi er nødt til at skaffe den omfattende lægehjælp med det samme. Der er behov for akut behandling.

Men det føles nogle gange, som om vi – i bedste fald – har valgt healing som behandlingsmetode.

Der er ingen sygdomserkendelse. Ikke skyggen af det.”

Og hun har ret. Gør vi ikke noget nu ser fremtiden for vores planet ikke ret lys ud. Scener fra hjertet fik mig til at tænke rigtig meget over tingene både under, og efter, læsningen. Den fik mig til at tænke over hvordan vi behandler vores miljø generelt i dagligdagen og gjorde mig mere opmærksom på hvordan jeg, og mange andre, opfører os med fx affald i naturen.

Fortsæt den stærke kamp Greta!

Scener fra hjertet får 4 stjerner.

Millionæren fra Singapore

Titel: Millionæren fra Singapore I Original titel: Crazy Rich Asians #1 I Forfatter: Kevin Kwan I Oversat af: Siri Ranva Hjelm Jacobsen I Sideantal: 473 I Genre: Roman I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Da Rachel Chu og Nicholas Young falder for hinanden i New York, ved hun ikke, at han er en af Singapores mest eftertragtede unge mænd. Men da han inviterer hende med til sin hjemby for at deltage i et bryllup, går det langsomt op for Rachel, at  Nicholas muligvis er mere end bare almindeligt velhavende. Faktisk er han stinkende, stenhamrende rig, som man kun kan være det i Singapore.
Under besøget møder Rachel Astrid, it-pige extraordinaire, Eddie, hvis familie nærmest bor på siderne af Hong Kongs sladderblade, og Eleanor, Nocks indflydelsesrige mor, som har meget stærke meninger om, hvem hendes søn bør, og absolut ikke bør, gifte sig med.

’Millionæren fra Singapore’ er første bind i den meget roste serie *Crazy Rich Asians*. Det er starten på en tur ned af humor-lane. Jeg var i den grad underholdt fra start til slut. Egentlig havde jeg hørt lidt om filmen til at starte med, og hvordan denne blev rost til langt op over skyerne. Dog har jeg stadig denne til gode, da jeg har det princip at jeg læser før jeg ser. Har tidligere oplevet at gøre det omvendt, og det ødelagde kun læseoplevelsen for mig, men mon ikke der snart er mulighed for at se den? 😊

Inden jeg gik i gang med ’Millionæren fra Singapore’ var jeg spændt, men samtidig lidt nervøs for var det nu en serie for mig? Den er anderledes i sin stil, men bestemt også i det kulturelle univers end hvad jeg er vant til, men jeg må sige at min nervøsitet i den grad blev gjort til skamme! Det er en serie man næsten kun kan knuselske, hvis man er til humor, spænding og fart over feltet.

Undervejs i fortællingen følger vi en del personer. Jeg er faktisk ret imponeret over hvordan Kevin Kwan har formået at holde styr på det store persongalleri i historien. Anyway… Vi oplever løbende fortællingen gennem personerne i historien, hvilket kan give lidt skift her og der, og det kan til tider godt være lidt forvirrende, så jeg vil måske fraråde at læse denne hvis man er træt. Og alligevel er der underholdning nok i den til at forblive holdt vågen i.

Hvad mere er, så er ’Millionæren fra Singapore’ Kevin Kwans debutroman!

Er du til en god chick-lit roman, så kan jeg i den grad anbefale denne!
’Millionæren fra Singapore’ får 4 stjerner og kan med fordel medbringes i feriekufferten.

Det skal føles godt

Titel: Det skal føles godt I Forfatter: Ole Henriksen & Tina Jønck Christensen I Sideantal: 316 I Genre: Erindringer I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget


Hvorfor lykkes alting for dig? Det spørgsmål bliver Ole Henriksen altid mødt med. I denne bog afslører han omsider opskriften på sin succes, så også andre kan få det optimale ud af deres liv.

“Det skal føles godt” er en inspirationsbog, der giver gode råd om alle de vigtigste forudsætninger for at opnå succes. Pakket ind i underholdende, tankevækkende og hudløst ærlige beretninger fra Oles eget liv og hans reflektioner og erfaringer, fortalt til veninden Tina Jønck Christensen over køkkenbordet.

Ole Henriksen har, i samarbejde med Tina Jønck Christensen, skrevet en bog fyldt med energi og kærlighed. Og lige netop disse to ord, definerer Ole Henriksen! Han er indbegrebet af energi, livslyst, positiv energi og ikke mindst kærlighed. Ikke kun kærlighed til sig selv, men i den grad også til hans medmennesker, og han er bestemt ikke bleg for at give et kram eller to selvom han står overfor vildt fremmede mennesker.

Selv havde jeg den fornøjelse at møde ham på sidste års Bogforum i Bellacentret. Det var en kæmpe fornøjelse. Den livsenergi han besidder, er noget der automatisk smitter af på de mennesker han er omgivet af. På forunderlig vis har han også formået at få overført en del af den livsenergi og kærlighed i sin bog, og den er utrolig tydelig at mærke. Som læser bliver man ligefrem ’glad i låget’ mens man sidder med bogen – jeg gjorde i hvert fald.

’Det skal føles godt’ er en bog man nærmest flyver igennem. Den er skrevet letlæseligt og beriget med en masse billeder, der understøtter fortællingen. Den er overskueligt opdelt og virkelig bare en ren fornøjelse at komme igennem. Normalt taler man typisk om en ’feel good roman’. I dette tilfælde vil jeg kalde denne for en ’feel good erindringsbog’. Ole fortæller om sin opvækst, det at springe ud og ikke mindst hans vilje og drivkraft til at få succes, både med det forretningsmæssige, men også i forhold til et lykkeligt liv.

’Det skal føles godt’ er en bog til alle der, både elsker biografier men også dem der har brug for et smil på læben, en bog der krammer for det gør denne her! Selvfølgelig ikke i ordets dybeste forstand, men man bliver krammet af kærlighed og glæde.

Ole Henriksen har ikke haft det let i livet. Som ung overvejede han at gøre en ende på livet, men heldigvis vendte han skuden og satte alt ind på drivkraften for et bedre og lykkeligere liv – med succes.

’Det skal føles godt’ får 5 dejlige stjerner.

Pigen de sendte tilbage

Titel: Pigen de sendte tilbage I Original titel: L’Arminuta I Forfatter: Donatella Di Pietrantonio I Oversat af: Birgitte Grundtvig Huber I Sideantal: 216 I Genre: Roman I Forlag: C&K (Politikens Forlag) I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra C&K (Politikens Forlag)


Jeg var L’Arminuta, pigen de sendte tilbage. Jeg talte et andet sprog, jeg vidste ikke længere, hvor jeg hørte til. Ordet “mor” satte sig fast som en tudse i halsen. Og i dag har jeg virkelig ingen idé om, hvilken slags sted en mor er. Det er ikke mit…

En ung pige bliver revet op med rode og afleveret hos en fattig familie, hun ikke kender. Fra da af må hun klare sig selv uden det velstående hjem og de to mennesker, hun troede, var hendes forældre. Alle i landbyen kalder hende hånligt L’Arminuta, pigen de sendte tilbage. Men hvorfor er hun havnet her, og hvem er egentlig hendes mor?

Pigen de sendte tilbage er en barsk familiehistorie. En indtrængende realistisk og poetisk roman om en ung piges vej i livet  om stærke venskaber, svære familiebånd og kompliceret moderkærlighed.

Pigen de sendte tilbage, er en barsk fortælling om hvordan en pige, der er opvokset hos nogle mennesker hun tror er hendes forældre, en dag bliver sendt tilbage til hvem der i virkeligheden er hendes biologiske forældre. Oplevelsen giver hende mildest talt en form for kulturchok; det er en helt anden verden end hvad hun er vant til.
Hendes ’nye’ familie er, modsat dem hun kommer fra, fattige og med en masse børn. Alle i aldrene fra helt lille til næsten voksen. En sammentømret familie, hun nu skulle til at være en del af, men som viste sig sværere end som så…

Egentlig synes jeg, nogle steder, at handlingen virkede lidt minimal og langtrukken, men Donatella har samtidig en fantastisk evne til at fastholde læseren via hendes måde at skrive på. For mig kompenserede det lidt for hvad handlingen godt kunne mangle. Når det så er sagt, så nød jeg fortællingen. Siderne vendte sig selv og den var nærmest umulig at lægge fra sig når jeg først var startet på den. Sproget er virkelig behageligt og nemt at læse. Selvfølgelig er der steder hvor nogle steder/navne er lidt vanskeligere end andre, da handlingen udspiller sig i Italien.

Som udgangspunkt kunne jeg langt hen ad vejen ikke lade være med at have lidt medlidenhed med l’Arminuta, men enkelte gange synes jeg at hun opførte sig lidt som et forkælet barn. Ret skal være ret… Hun var opvokset under langt bedre vilkår end hun havnede i (man kan engang imellem overraskes over de klasseskel der findes!).

Dog undrede jeg mig lidt undervejs – hvad hedder pigen de kalder l’Arminuta? En masse personer bliver gennem handlingen nævnt ved navn, men l’Arminuta bliver kun nævnt som… l’Arminuta.

Pigen de sendte tilbage, er en sød, men barsk, fortælling. Den får 4 stjerner herfra og en klar anbefaling.

Alt hvad jeg ved om kærlighed

Titel: Alt hvad jeg ved om kærlighed I Originaltitel: Everything I know about love I Forfatter: Dolly Alderton I Sideantal: 330 I Genre: Memoir I Forlag: Hr. Ferdinand I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra Hr. Ferdinand


At blive voksen i medgang og modgang – det er noget, journalist og forfatter Dolly Alderton kender til. I denne bog fortæller hun levende og sjovt om at blive forelsket, om ikke at være forelsket nok i sig selv, om kampen for at få sig en karriere, om katastrofale fester med Rod Stewart-tema, om at blive droppet og om at opdage, hvor vigtige venskaber er, når man skal finde vej i tilværelsen.

Alt hvad jeg ved om kærlighed er en underholdende og indsigtsfuld, feministisk og hjertevarm debut fra en stærk, ung stemme. Hun væver personlige fortællinger, skarpe observationer, lister, opskrifter og vignetter sammen til en historie om en tid i livet, hvor alt stadig er udefineret og åbent.

Alt hvad jeg ved om kærlighed er en sød, sjov og finurlig fortælling. En fortælling om en ung kvindes kamp for at opnå og opleve kærligheden, på godt og ondt, men til sidst indser at den er overalt omkring hende. Det er ikke altid, at den findes fysisk i form af en kæreste, men den er der! Man behøver næsten ikke engang lede efter den, den findes om det næste gadehjørne, en buket blomster, et kram fra en veninde mm. Kærligheden er overalt!

Dolly fortæller levende om hendes oplevelser med dårlige dates, hvordan man som veninde støtter sine andre veninder når de går gennem nogle svære og nærmest umenneskelige perioder i deres liv. Om hvordan festdrikkeriet blev en del af ens identitet i de unge år. Om jalouxien der opstår når ens bedste veninde finder en, der potentielt kunne være den eneste ene og også virker til det – indtil sidste øjeblik.

Rigtig mange af de ting som Dolly så fint kommer ind på, er noget en stor del teenagepiger/unge kvinder kan nikke genkendende til. Måske ikke dem alle på engang, men hvem har ikke siddet tilbage og været lidt misundelig over, at ens veninde havde fundet en super sød og omsorgsfuld fyr og man selv sad tilbage i sit nattøj foran Netflix kl. 20 om aftenen med en spand popcorn foran sig uden nogen at hygge sig med?

Lige i starten af bogen følte jeg mig ikke videre imponeret af den, men jeg skulle bare igang med den. Det var ren hyggelæsning og jeg nød at sidde og læse hendes tanker og oplevelser i forhold til kærlighed. Noget af det kunne jeg genkende, og nogle steder kunne jeg ikke lade være med at sidde og tænke “nej, hvor er jeg glad for at den tid er overstået” og smilende læst videre.

Alt hvad jeg ved om kærlighed får 4 smilende stjerner.

Bloggerevent – Carolina Setterwall

*Reklame/sponsoreret indlæg*

Torsdag d. 31-01-2019 var jeg af Politikens Forlags under forlag, Hr. Ferdinand, inviteret med til et arrangement hvor jeg kunne se og høre svenske Carolina Setterwall fortælle om sin debutroman ‘Lad os håbe på det bedste’, som hun har skrevet efter hun en morgen fandt sin kæreste, og faderen til sit barn, død i deres seng.

Carolina fortalte åbenhjertig om sine oplevelser og hvad der førte til at hun begyndte at skrive bogen, i samtale med redaktør Andrea. Hele samtalen foregik på dansk/svensk, hvilket kunne gå lidt stærkt en gang imellem og enkelte ord smuttede, men i den store sammenhæng, gav det hele heldigvis mening. Efter samtalen var der tid til at vi andre kunne stille uddybende spørgsmål, hvilket der var nogle der ikke skulle have at vide mere end en gang – inkl. mig selv, men mere om det lidt senere.

Forud for arrangementet var jeg ret spændt på hvad – og hvor meget Carolina ville kunne snakke om. Om nogle ting ville være for hårde/triste, men hun fortalte åbenhjertigt, at det gav hende en befriende følelse at snakke om det. Hun fortalte om, hvordan det havde været som en slags redning for hende, at skrive bogen oven på tabet.
Selve ideen til bogen blev lidt født ud fra en idé til hvordan hun selv ønskede at bøger om sorg skulle være. Altså hvilken slags bog hun selv synes manglede blandt de mange andre fagbøger inden for området. Der fandtes ikke nogen bog om emnet, skrevet ud fra et mere menneskeligt synspunkt.

Da det efter interviewet mellem Carolina og Andrea blev tid til at vi andre kunne stille spørgsmål, havde jeg et som jeg havde gruet over i toget på vej derop: Kunne Aksel have været syg uden at han ville fortælle det? Altså han måske havde vidst det? Egentlig kom min overvejelse af, at bogen starter med en mail med koder, som Carolina skulle have i tilfælde af at der skulle ske ham noget, at han ikke længere ville være hos hende. Måske det bare var en sikkerhedsforanstaltning, men det er måske alligevel ret påfaldende at han kort tid efter dør pludseligt. Det er ikke til at vide, dog.

Lad os håbe på det bedste er en utrolig inspirerende og måske endda en ‘how to…’ bog i forhold til at tackle sorg og det at miste. Det er en modig og virkelig ærlig bog og jeg er virkelig imponeret over, at hun har formået at skrive den.

Det var en fornøjelse at møde Carolina og høre hende fortælle om hendes oplevelser, erfaringer og tiden efter. Tusind tak til Politikens Forlag (Hr. Ferdinand) for invitationen.