Kategori: Politikens Forlag

Linda P. Transformer

Titel:Transformer: En historie om at give sig selv en chance til I Forfatter: Linda Petersen i samarbejde med Mikkel Frey Damgaard I Sideantal: 231 I Genre: – I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Linda P er kendt som dronning af dansk comedy, men livet bag scenen har langtfra været hverken nemt eller sjovt for den skarptungede komiker. Hendes flugt fra en barndom præget af farens druk og svigt baner i første omgang vejen for en karriere på de skrå brædder, men ender i et rasende ridt med sprut, sex og stoffer. Livet i overhalingsbanen stopper først, da hun i 2013 bliver indhentet af fortiden og bryder sammen på Skanderborg Festivalen.

Sammenbruddet får hende til at tage sit liv – og ikke mindst sit misbrug – op til revision, og i bogen fortæller hun sin udviklingshistorie, om omkostningerne ved at tabe sig selv af syne, men også om vejen tilbage til livet, om at genfinde troen på kærligheden og om at slutte fred med sig selv og sin fortid.

Længe er det siden, at jeg har læst en så hudløs ærlig fortælling! Længe er det siden, at jeg har grinet, haft den dybeste medfølelse, og forargelse! Hvad Linda som barn ikke har været udsat for? Ingen børn, uanset social status el.lign. burde udsættes for det. Og dog var det mere det, at hun havde oplevet en hundehvalp blive jagtet, fået kastet sko efter sig og sparket ind i væggen, der forargede mig meget mere end at hun var vokset op hos en alkoholiseret far.

Hvis han dog bare havde kunnet sige fra på en ordentlig måde fra starten, kunne Linda måske være blevet skånet for en masse oplevelser, men ville samtidig have haft den konsekvens at hun så ikke ville få lov til at se sin far? I alle situationer vil der altid være nogle ‘hvad nu hvis…?’ spørgsmål, og dem er der masser af her. Hendes liv og, ikke mindst, opvækst kunne have set meget anderledes ud hvis….?

Normalt når jeg læser bøger a la denne bog, så ser jeg helst at der løbende er billeder i til at underbygge teksten med, men dette har ikke været tilfældet her. Billederne er indsat til slut i bogen, hvilket jeg først opdagede da jeg var ca. halvvejs gennem den, men det gjorde ikke noget, for jeg savnede dem egentlig ikke. Hele bogen er skrevet utrolig billedligt, flydende i sproget og fastholdende. Det var nemt at kunne se alt for sig hele vejen.

Jeg kan huske, at jeg flere gange undervejs i bogen tænkte, at hende Linda egentlig bare skulle have en krammer! Hun har, og er stadig, igang med at kæmpe sig helt op på overfladen igen efter hendes sammenbrud. Det er bestemt ikke nogen nem kamp, men selv små sejrer kan hjælpe en godt på vej op igen. For mig personligt, så synes jeg at det er en kæmpe sejr i sig selv at indrømme, at man har brug for hjælp, men rent faktisk også være åben omkring det.

Hverken denne bog, eller hendes shows er skrevet for at man skal have medlidenhed med hende. Dog kunne jeg nogle steder ikke helt lade være med at mærke denne følelse, for selvfølgelig syntes jeg at det var synd for hende – også selvom druk, stoffer og sex var selvforskyldt, men hun havde samtidig en baggage hun forsøgte at gemme sig fra.

Linda P. er en formidabel komiker, skuespiller og sanger, og jeg ser frem til at se meget mere frem til hende i fremtiden.

Linda P. Transformer får 5 stjerner herfra. Tak for indsigten – og ærligheden!

Minecraft øen

Titel: Minecraft øen I Original titel: Minecraft the Island I Forfatter: Max Brooks I Oversat af: Brian Christensen I Sideantal: 255  I Genre: Fantasy I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Bogens hovedperson strander på en ø og ser sig omkring. Hvor er jeg? Hvem er jeg? Og hvorfor er både solen og alt andet lavet af forkantede blokke?

Det bliver meget hurtigt mørkt, og så snart solen er væk, kommer zombierne frem… og man skal være både modig og kreativ for at finde mad og bygge et hjem, mens man forsvarer sig mod creepere og bevæbnede skeletter og forsøger at undgå en strøm af brandvarm lava.

Når man ikke kender reglerne i den verden, man er havnet i, og det ene eneste, man har, er nogle få redskaber, er det dejligt at møde en ven, der ind imellem kan give nogle gode råd – også selvom det er en ko.

Er man en kender af Minecraft spillet, så er denne bog lidt ligesom at starte forfra på spillet. Når man starter op, render man formålsløst rundt indtil man bliver angrebet om natten.

Minecraft øen var lidt træg at komme igang med, da jeg som læser sad tilbage med en følelse af at der hele tiden blev gentaget nogle steder. Måske der kunne have været sparet disse linjer? Når det så er sagt, så er det samtidig en bog, der – da jeg kom igang med den – fangede gradvist mere og mere. Desværre var min begejstring dog ikke helt i vejret her.
Til gengæld kunne jeg rigtig godt lide, at bogen er opdelt i en slags ‘levels’, altså delt op i udviklingstrinene. Det giver et rigtig godt overblik,en rød tråd og overskuelighed. Jeg kunne hele tiden følge med i hvor jeg var (jeg kender, og har spillet lidt Minecraft før i tiden).

Dog blev jeg lidt forvirret i forhold til målgruppen, for den er skrevet til de lidt større børn, der stadig ikke er helt stiv i læsefærdighederne, men sprogmæssigt tænker jeg at den nok godt kan være lidt svær for dem? Måske skulle målgruppen have været for børn der var et par år ældre? For mit vedkommende var sproget fint, men når man kigger på målgruppen, så kan jeg godt blive lidt i tvivl.

Alt i alt er det en god og underholdende bog, jeg gerne vil anbefale til den yngre målgruppe. Kan man lide spillet, overvejer at starte på det eller måske bare synes det lyder spændende, så læs denne bog. Det er måske ikke helt det samme, men man får alligevel et godt kendskab, og indblik i Minecraft verdenen på en underholdende måde.
Minecraft øen får 3 store stjerner.

Mysteriet på Asthall Manor

Titel: Mystetiet på Asthall Manor I Serie: Mitford Mordene #1 I Original titel: The Mitford Murders I Forfatter: Jessica Fellowes I Oversat af: Kirsten Heltner I Sideantal: 210  I Genre: Krimi I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Året er 1920, og Louisa Cannon drømmer om en vej ud af fattigdommens London, der i disse år er hårdt mærket af den netop overståede verdenskrig. I en blanding af snarrådighed og held sikrer hun sig ansættelse hos Mitford-familien på godset Astall Manor i Oxfordshire. Som kombineret barnepige og selskabsdame for de seks Mitford-søstre oplever hun en ny og fortryllende verden. Især knytter hun sig til den eventyrlystne og smukke sekstenårige Nancy, den ældste af søstrene, som elsker detektivhistorier og brænder efter at opleve verden uden for godset.
Da den berømte Florence Nightingales guddatter myrdes i et tog ved højlys dag, vækker sagen enorm opsigt, og snart vikles både Louisa og Nancy ind i en mordgåde, der er lige så spændende, som den er livsfarlig.

Første gang jeg så – og hørte noget til denne bog, tænkte jeg at den umuligt kunne gå min næse forbi. Egentlig læser jeg ikke så mange krimier, men der var noget ved denne, der fik mig til at stoppe op og læse nærmere om den. En beslutning jeg er glad for, at jeg tog! Faktisk var det først, da jeg var kommet i gang med bogen, at det gik op for mig at bogen var bygget op over faktiske hændelser.
Jessica Fellowes har kreeret en skøn og forrygende fortælling, der ikke er til at slippe igen, når først man er kommet rigtigt i gang med den.

Nu og da kan jeg rigtig godt lide når fiktion er blandet sammen med fakta. Det kan være med til at give tingene et ekstra twist, som det faktuelle måske mangler for evt. at gøre det spændende, eller for, som i dette tilfælde, at give et bud på opklaringen af nogle af virkelighedens uopklarede mord, samtidig med at vi følger Mitford søstrene og deres overklassestilværelse i England.

Som sådan var historien også rigtig spændende, dog var den ikke helt så fangende som jeg havde forventet, at den ville være ud fra hvad jeg kunne læse om den. Naturligvis er det ikke alle bøger der fanger en lige godt, hvilket også er grunden til at det har taget mig lidt tid at læse den. Jeg havde lidt en ambivalent følelse omkring starten af bogen. Den var på sin vis spændende, men samtidig ikke fangende nok til at fastholde mig – indtil jeg kom rigtigt igang med den. Da jeg først var kommet lidt ind i den, var den nærmest ikke til at slippe igen! Også her er jeg vild med måden hvorpå fiktion og fakta mikses sammen.

Er man til krimi af den gode slags med historiske fakta, så er denne helt klar en anbefaling værd.

Mystetiet på Astall Manor, får 4 stjerner.

Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe

Titel: Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe I Original titel: Les gens heureux lisent et boivent du café I Forfatter: Agnès Martin-Lugand I Oversat af: Anders Juel Michelsen I Sideantal: 185  I Genre: Roman I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Dianes verden styrter i grus, da hun mister sin mand og sin lille datter i en bilulykke. Hun murer sig inde i sin lejlighed i Paris og lukker sin lille hyggelige bogcafé, som hun har kaldt ‘Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe’. Den var hendes stolthed, men nu minder den hende bare om, at hun ikke længere hører til blandt de lykkelige.

Et år senere lejer hun et hus i en lille landsby på den irske kyst og forlader Paris for at prøve at komme videre med sit liv. Alle tager godt imod hende bortset fra hendes nye nabo, fotografen Edward. Han er en smuk mand, men indesluttet og lunefuld, og Diane gør, hvad hun kan for at undgå ham. Alligevel løber de hele tiden ind i hinanden, og langsomt begynder hun at forstå, at han måske slet ikke er den mand, hun troede, han var.

Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe er en varm og charmerende roman om at genfinde kærligheden og vende tilbage til livet efter en stor sorg.

‘Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe’… Titlen siger næsten det hele! Den var – og er et must read!
Jeg var fanget! Fanget af titlen og af hvad der gemte sig bag den. Hvilken historie den gemte på. Diane har i en bilulykke mistet både sin mand og datter, og kæmper nu indædt en kamp, hun næsten havde opgivet på forhånd, hvis det ikke havde været for hende gode ven og trofaste støtte, Felix, forbat komme videre og ovenpå midt i sorgen.

Egentlig fandt jeg selve handlingen lidt kliché-agtig, da den er skrevet indenfor et emne som alle kan relatere til; sorg. Alle har på et eller andet tidspunkt mistet en eller flere de holder rigtig meget af, som har en meget stor betydning for én og ens hverdag, men som pludselig bliver brutalt revet væk for altid. Alle reagerer forskellig, og alle tager sorgen til sig på forskellige måder. Selv kampen for at komme ovenpå igen, udkæmpes forskelligt.

Når det så er sagt, så fangede handlingen mig. Jeg modtog bogen med posten fredag eftermiddag, og blev færdig med den allerede igår aftes. Da jeg først kom rigtigt gang med den, var den næsten umulig at lægge fra sig igen.

Dog havde jeg lidt svært ved de første par kapitler. Jeg syntes at de virkede lidt for flade og kedelige og overvejede allerede dér at give en stjerne mindre end jeg gør, for jeg manglede noget mere ‘go’ i handlingen. Men efter at Diane ankom til Irland, kom der for alvor skub i handlingen og dramaerne, hvilket overraskede mig rigtig meget. Jeg tror, at det der overraskede mig mest, er nok slutningen. Indrømmet, så var det bestemt ikke dén slutning jeg hverken havde forventet eller håbet på og jeg måtte lige vende og dreje bogen, for at være helt sikker på, at der ikke var lavet en 2’er – det var der desværre ikke!

Bogen er en tynd lille sag, på ikke engang 200 sider. Kapitlerne er lidt lange, men de er til gengæld spækket med handling – de fleste af dem.

Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe får 4 stjerner. Det er en hjertevarm roman, der helt klart kan anbefales.

Dallas København

Titel:Dallas København: Intet forandrer sig aldrig I Forfatter: Peter Molde-Amelung I Sideantal: 286 I Genre: Børne- og Ungdomsfiktion,Eventyr, Socialrealisme I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Dallas er stædig, en smule usikker på verden, og så er hun trænet til at slå ihjel med sine bare næver.

Dallas’ mor har aldrig haft tid til sin datter, fordi hun har brugt sit liv på at redde truede dyrearter. Dallas’ far er død, og det er ikke noget, man taler om. Derfor er Dallas vokset op hos sin oldefar.

Så da oldefaren uden nogen forklaring forsvinder, er Dallas pludselig pænt alene i verden. I kampen for at finde ham får hun hjælp af den tatoverede dreng Jack, som er fåkkin vild med hende, og af oldefarens ven Okker, der for ti millioner øl siden var læge.

Deres jagt på Dallas’ oldefar udvikler sig til et eventyr, hvor Dallas må slås med kvindehaderen Ace og med en et-øjet, blodtørstig bjørn fra Rusland.

Dallas København er lige fyldt 12 år, og snart vil hun:

Begå et mord
Flygte fra politiet
Blive skudt
Slås med et rovdyr
Lære alt for meget om kærlighed

Dallas København var en bog jeg havde set frem til med en vis spænding. Den lød rigtig spændende med lidt af det hele i, hvilket jeg i det store og hele også synes at den har. Dog var der nogle steder, hvor jeg sad og tænkte “ej vel?”, men det er jo det gode ved fiktion – man kan digte, pynte osv., som man vil 🙂

Bortset fra det, så synes jeg bestemt, at Peter Molde-Amelung (PMA) har kreeret en spændende, hæsblæsende og med-fart-over-feltet historie. Han tager udgangspunkt i emner som bl.a. socialrealismen, og børnene Dallas og Jack, der begge er ofre for omsorgssvigt.

Da Dallas’ oldefar en dag ‘forsvinder’ bliver hendes verden vendt godt og grundigt på hovedet. I jagten for at finde ham, møder Dallas Jack, der ender med at få en uventet betydning og speciel plads i hendes hjerte. En umulig og forbudt kærlighed opstår mellem dem.
Jack hjælper Dallas med at lede efter hendes oldefar, der stadig af uforklarlige årsager er taget til Norge sammen med en mangeårig ven. En ven, der skulle vise sig, at have en større betydning for oldefaren, end Dallas havde indset.

At oldefaren var homoseksuel, er kun med til at give bogen endnu et twist og besøg hos et af de mange tabubelagte emner, nemlig homoseksualitet. Det er ting, der dog er blevet meget mere almindeligt og accepteret i dag, hvorimod at man for årtier siden blev udstødt, eller det der var værre.

PMA har skrevet bogen i en stil, der passer til 10-12 årige, som også er bogens målgruppe, men den er alligevel skrevet således at også voksne kan finde den fornøjelig. At den samtidig har den drejning af en afslutning, havde jeg på intet tidspunkt forudset før lige inden det blev afsløret.

Dallas København er en hæsblæsende, spændende fortælling, der får 4 stjerner. Jeg var underholdt hele vejen.

Hvor er stjernerne når det er lyst

Titel: Hvor er stjernerne når det er lyst I Forfatter: Lisbet Lundquist I Sideantal: 299  I Genre: Erindringer I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Hvor er stjernerne når det er lyst er en bog der, for mig, var svært at komme igang med. Den fangede mig ikke rigtigt. Det er en bog, der på omslaget lyder rigtig spændende og med det samme fik mig til at tænke “Wow! Den bog må jeg bare læse”, men jeg følte ikke at den helt levede op til mine forventninger – desværre.
Jeg skulle omkring 70 sider ind i bogen før den begyndte at fange mig, men så var jeg egentlig også underholdt resten tiden. Ikke på den der “Wow!” måde, men nærmere “hygge” måden.

Selve bogens opbygning er nok noget af det bedste af den. Den består af korte, men velskrevne afsnit, omhandlende forskellige personer og episoder i Lisbets liv og opvækst. Der er en del billeder i bogen. Jeg savnede dem inde i teksten, for netop at underbygge denne. Biografier, synes jeg, har godt af at blive “piftet op” med billeder undervejs for ikke at risikere at virke for lange, tunge og kedelige.

Hvor er stjernerne når det er lyst er en skarp, velskrevet og til tider sjov bog omhandlende en kvinde der, for mig, ikke var ret kendt. Jovist har jeg oplevet hende på skærmen, men det har været meget sparsomt i form af hendes rolle i ‘Rejseholdet’ og det er efterhånden nogen år siden jeg sidst så den. Også af den grund synes jeg, at det kunne være interessant at læse lidt om hvem denne kvinde er – kvinden der pga. hendes delvise, for mig, ukendthed, lidt står i skyggen i forhold til hendes mand.

Jeg er en stor ynder af gamle film og skuespillere – også gerne de lidt nyere, men hvis jeg kigger på listen over hvad hun har med i, så har jeg ikke kendskab til andet end ‘Rejseholdet’. 

Hvor er stjernerne når det er lyst får 3 stjerner. Selvom den ikke blæste mig omkuld, så vil jeg alligevel anbefale den til andre der nyder en god biografi.

Hvad køer ved om livet

Titel: Hvad køer ved om livet I Original titel: The Secret Life of Cows I Forfatter: Rosamund Young I Oversat af: Birgitte Steffen Nielsen I Sideantal: 160  I Genre: – I Forlag: Don Max (Politikens Forlag) I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Don Max (Politikens Forlag)


Køer kan være intelligente, opfindsomme, de kan være frembrusende og stolte, kærlige og godmodige eller vagtsomme og beregnende. Køer er med andre ord lige så forskellige som mennesker, og når de får lov at udfolde sig frit og følge deres naturlige instinkter, drager de i høj grad omsorg for og knytter sig til hinanden.

“Da jeg faldt over ‘Hvad køer ved om livet’, troede jeg, at titlen var en joke.” Sådan skriver Alan Bennet under forordet i bogen. Netop samme tanke havde jeg også, da jeg første gang så titlen, hvorefter jeg smågrinede lidt. Alligevel holdt den mig fanget, og jeg måtte ind og læse nærmere om bogen. Der måtte være noget bag sådan en titel.
Efter at have læst nærmere om bogen, var min nysgerrighed stadig holdt fast – jeg måtte vide hvad der lå i den…  

‘Hvad køer ved om livet’ er en sød lille fortælling. Til at starte med synes jeg, at den virkede lidt langhåret, men jeg skulle bare ordentligt igang med den viste det sig. Fortællingerne om Fat Hat, Dolly og alle de andre får smilet frem hos læseren. Nogle gange også en lille forundring, for det er nok ikke alle, der tænker over køers, for ikke at nævne andre dyrs, evne til at tænke, føle, agere osv. på en måde, der ligner os mennesker. Samtidig oplever man et fascinerende samspil mellem dyr og mennesker, man som udefrakommende, måske ikke lige er vant til.
Jake var dog nok den, der fik mig til at småfnise mest. Ligesom mennesker, kan dyr også få nogle mærkelige lyster. Selvom det ikke ligefrem var en særlig sund lyst, Jake havde fået, så kunne jeg ikke lade være med at more mig en lille smule over den.

Jeg har nydt hver en side, selvom starten, for mig, var lidt langhåret. Det er en lidt anderledes bog, men samtidig skrevet på en skøn, til tider humoristisk, måde og letlæselig. Kapitelopdelingen er markeret ved nogle søde, men utrolig enkle, tegninger af køer.

‘Hvad køer ved om livet’ får 4 stjerner.

Den, der lever stille

Titel: Den, der lever stille I Forfatter: Leonora Christina Skov I Sideantal: 374  I Genre: Roman I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Da Leonoras mor dør, beslutter hun at skrive den faktiske historie om sig selv og sit liv. Om den ensomme Christina, der vokser op i et rødt parcelhus i Helsinge med en plan: Hvis hun får topkarakterer og ikke gør sin mor ked af det eller sin far vred, kan det være, at de kan elske hende. Og om den unge litteraturstuderende, der på trods flytter til København for at genskabe sig selv som forfatteren Leonora og til sine forældres rædsel forelsker sig i en kvindelig præst. ,,Når du ligger i rendestenen, skal du nok komme hjem,” siger hendes far, men så tager Leonoras raseri og livslyst over.

Først skal der lyde en kæmpe tak til forfatteren for at have skrevet Den, der lever stille, der ikke bare har blæst mig bagover, men også fået mig til at sidde tilbage ude af stand til at kunne anmelde den lige med det samme.
Det hører sig til sjældenhederne, at jeg er nødt til at bruge et par dage efter at have færdiglæst en bog, på at sluge den.
Den, der lever stille er intet mindre end fantastisk! Tror ikke der findes en bedre betegnelse end fantastisk. Allerede fra første side var jeg fanget, og var fanget lige til jeg havde vendt sidste side.
Hele bogen er bygget op gennem fortiden, hendes barndom, mod og i voksenlivet. Den veksler herligt mellem perioderne, så man alligevel let kan følge med i hvor man befinder sig. Hele bogen igennem bevæger læseren sig i et billedligt univers, hvor Leonora gør det let for læseren at forestille sig rum, miljø og personer.

Den, der lever stille er en stærk fortælling om at miste det hele og finde sig selv, om at håbe på en forklaring og hige efter sin mors kærlighed langt ind i døden.

Den, der lever stille er Leonora Christinas historie om en opvækst med forældre, der ikke elskede hende for den hun var, men kun efter deres pricipper som en gang imellem kunne være svære at indordne sig efter. Selvom hun endda prøvede, bl.a. ved at få topkarakterer i skolen, synes dette ikke at være nok. Bægeret væltede dog, da Leonora springer ud som homoseksuel, forelsker sig i den en kvindelig præst. Forældrene vil ikke anerkende hendes homoseksualitet og beder hende om at spille noget hun ikke er.
Som barn havde Leonora en evig støtte i sin mormor, der kaldte hende Christina. Denne støtte fortsatte sidenhen og hun var der også, da forældrene ikke var i forhold til hendes valg.

Leonoras mor levede gerne efter mange udtryk, bl.a. dette:

Den, der lever stille, lever godt

Hendes mor levede dog også efter, at gøre alting modsat af hendes egne forældre. På et plan er dette gået videre til Leonora. Og dog, så kæmpede hun til det sidste, for at opnå bare lidt af sin mors kærlighed, som hun ikke har mærket noget videre til, helt tilbage fra barnsben.
Leonora har med Den, der lever stille formået at skabe en masse larm – som den fuldt ud fortjener! Jeg har valgt at give bogen 5 kæmpe stjerner. Den er fangende, fængslende, får en igennem følelsesregistret og ærlig.

Den, der lever stille fortjener, at komme ud til alle. At blive holdt, købt, passet på og ikke mindst læst af alle!

Oprindelse

Titel: Oprindelse I Original titel: Origin I Forfatter: Dan Brown I Oversat af: Jakob Levinsen I Sideantal: 555  I Genre: Roman I Forlag: Hr. Ferdinand I Udgivelses år: 2017

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra Hr. Ferdinand


Jeg har i flere år været stor fan af Dan Brown og hans bøger. Alle har jeg læst og har slugt dem råt! Derfor glædede jeg mig også ekstra meget, da jeg så at der var endnu en bog på vej fra ham – og endda i serien om professor Robert Langdon!
Må dog indrømme at jeg til at starte med blev lidt skuffet over bogen, eller i hvert fald starten på den. I forhold til de andre bøger – både dem i serien, men også de andre han har skrevet – starter denne ret langsomt op. Der mangler efter min mening lidt mere drama/action.

Udover det, så nød jeg endnu engang at fordybe mig i Robert Langdons verden med spænding og drama. Dan Brown formår at fange læseren i en sådan grad, at man har meget svært ved at slippe bogen igen. En anden ting jeg rigtig godt kan lide, er rejsen man bliver taget med på og at stederne er beskrevet så detaljeret, at man næsten selv føler at man er med!
Det er et univers, hvor man er parat til at gøre hvad end der kræves for at holde sandheden skjult for omverdenen, men også kampen for at sandheden ikke hader i de forkerte hænder og derved risikerer at blive misbrugt med de værst tænkelige konsekvenser til følge.
Ikke nok med det, så er de forskellige symboler, der bliver nævnt undervejs, blevet gengivet i bogen, så man ikke kun har en forestilling om hvordan de ser ud, men rent faktisk kan se dem. Det hjælper fx mig til at få et endnu mere klart billede i forhold til handlingsforløb, prøvelser mm. I love it!

Noget helt andet, så har bogen, under støvcoveret, den flotteste orange farve, der desværre ikke bliver retfærdiggjort på ovenstående billede. Til gengæld er støvcoveret også utrolig smukt lavet. Forfatterens navn, skrevet med skindende orange bogstaver, der passer utrolig godt til bogens orange farve, og som samtidig står i kontrast til støvcoverets blålige farve.

Jeg har valgt at give bogen 4 store stjerner. Dette er set ud fra, at bogen ikke fangede mig i starten, hvilket er synd, da jeg som tidligere nævnt er stor fan af Dan Brown og hans værker. Da jeg kom godt igang med bogen og længere ind i handlingen, så levede den helt klart også op til tidligere standarder i hans værker.

Er man til hæsblæsende spænding og fængslende drama, så er denne bog helt klart anbefalelsesværdig!

Dødevaskeren

Titel: Dødevaskeren I Forfatter: Sara Omar I Sideantal: 336  I Genre: Roman I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2017

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Dødevaskeren er en voldsom, barsk, hjerteskærende og spændende debutroman, skrevet af dansk-kurdiske Sara Omar. Det er en bog, der har været meget omtale i medierne omkring og til sidst måtte jeg have min nysgerrighed stillet. Hvad var det der gjorde den bog så omtalt og i nogle kulturer berygtet? Til gengæld kunne jeg ikke, da jeg først var startet, lægge den fra mig igen. Jeg måtte bare vide hvad der videre skete med Frmesk, Gawhar, Darwésh, og Darya i Danmark.

Knap var jeg kun begyndt på bogen før jeg skulle forbavses, endsige chokeres. Ting man ligefrem gør for at straffe ens døtre for hvad man tror de har lavet?! Senere skulle jeg chokeres over hvad kvinderne må finde sig i overfor deres mænd. Var det sket herhjemme (som dansker) var dette blevet meldt til politiet, der var søgt skilsmisse og en masse andre foranstaltninger ville være blevet sat igang.

Os der lever i en anden kultur, og anden religion for den sags skyld, er rigtig gode til at generalisere og har typisk holdningen om at kvinderne selv har valgt, men i virkeligheden er det deres religion der pålægger dem det. En religion de er opvokset med og som udgør fundamentet i deres kultur. Her går vi fx ikke så meget op i om kvinderne har været i seng med en anden mand før sit bryllup, men der kan kvinderne risikere at blive stemplet som urene hvis ikke at deres jomfruhinde springer og der kommer blod på lagenet – også selvom de er så uskyldige som hvis de havde båret kyskhedsbælte til sin bryllupsdag.

Jeg følte lidt, da jeg havde vendt sidste side, at jeg manglede svar på nogle ting, såsom:
Hvad skete der med Darya?
Hvad skete der med Frmesk efter hun blev flyttet? Lykkedes det hende at forblive skjult for sin familie? Og fandt Gawhar og Darwésh nogensinde ud af hvad hun som barn blev udsat for?

Det er spørgsmål, vi som læsere, kun kan gisne om…

‘Dødevaskeren’ er en fantastisk, men barsk (nogle steder mere end andre!) skrevet debutroman. Jeg har fuld respekt for Sara Omar, at hun har turdet komme med denne fortælling, hvor mange måske helst så at hun holdt sin mund. Hun er efter min mening et forbillede på, at vi ikke bare skal sidde med hænderne i skødet hvis der er ting vi gerne vil have sagt eller gjort – det skal gøres! Jeg giver bogen 5 stjerner, for dens medrivende og fængslende handling.