Kategori: Politikens Forlag

Livet er let, bare rolig

Titel: Livet er let, bare rolig I Original titel: La vie est facile, ne t’inquiète pas I Forfatter: Agnès Martin-Lugand I Oversat af: Anders Juel Michelsen I Sideantal: 239  I Genre: Roman I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Da Diane mistede sin datter og sin mand i et tragisk biluheld, søgte hun til Irland for at hele sine sår. Her mødte hun den lunefulde fotograf Edward, men forholdet brast, og Diane er nu tilbage i Paris, klar til at starte på en frisk og sammen med sin ven Félix få gang i sin bogcafé.

Hun møder Oliver, der er sød og betænksom, og når lige at snuse til lykken, inden hun render ind i Edward igen. Mødet ripper op i fortiden: De nærer stadig følelser for hinanden, men begge har de bevæget sig videre i deres liv. Pludselig aner hun ikke sine levende råd: Kan hun forlade sin trygge tilværelse i Paris til fordel for en uvis fremtid i et andet land?

Livet er let, bare rolig er en selvstændig efterfølger til Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe. Jeg var vild med Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe og vidste derfor med det samme, da jeg så at Agnès havde skrevet en efterfølger, at jeg måtte vide hvilke eventyr livet ville bringe Diane.

Jeg er omend endnu mere begejstret for Livet er let, bare rolig. Jeg er vild med handlingen, vild med hendes skrivestil og hendes måde at fortælle og formidle sin historie på. Det sker ikke ret tit, men jeg var flere gange tæt på at skulle finde nogle kleenex frem. Tårerne pressede sig på. Jeg var rørt dybt!
Agnès har en evne til, at skrive på en utrolig behagelig måde. Uanset om der opstår nogen form for drama eller det bare er totalt ‘hverdagsagtigt’, så formår hun at fortælle meget afslappet.

Diane kan jeg egentlig rigtig godt lide. Hun er en fighter. Hun har kæmpet for at komme op til overfladen igen efter tabet af både hendes mand og deres datter. Hun driver caféen ‘Lykkelige mennesker…‘, en bogcafé i Paris sammen med sin gode ven, Felix. I lang tid har hun følt sig forbundet med stedet, pga. hendes mand og deres datter, men da kærligheden opstår og ikke længere kan benægtes, træffer hun en beslutning som bare et år tidligere havde været fuldstændig utænkeligt.

Edward har jeg haft delte meninger omkring. På nogle punkter kan jeg egentlig godt lide ham, men andre gange fremstår han som en arrogant type, der ikke kan lide andre end sig selv. Til gengæld tror jeg ikke på noget tidspunkt, at jeg har været i tvivl om hans kærlighed til Diane, trods en masse uventede komplikationer. Her ca. et år efter deres første møde, opdager Diane at han nu har fået en søn, en søn der havde været født længe før de havde mødt hinanden sidste år – endnu en komplikation, der måske ikke ville være til at overkomme?

Olivier er jo egentlig bare drømmen. Han er det utrolig mange piger drømmer om hos en mand, men jeg kunne alligevel ikke lade være med at tænke på, at han måtte være for god til at være sand. Han var alt det Diane havde brug for, for at komme videre med sit liv, desværre var hans kærlighed ikke nok. Jeg kunne ikke lade være med at få ondt af ham, da Diane gjorde det forbi med ham, men jeg vil heller ikke lægge skjul på, at jeg inderst inde havde siddet og heppet på, at Diane og Edward fandt sammen til sidst.

Felix… Felix er bare skøn! En gang imellem lidt for meget, men han er på en måde Dianes modvægt. Lige så irriterende han kan være, lige så sød og charmerende er han også. Han bekymrer sig oprigtigt for Diane og vil hende kun det bedste – også selvom han ikke har helt den samme smag i mænd, som hun har. Dog havde jeg lidt håbet, at han ville rejse med Diane til Irland, og ikke blive i Paris, men ligesom Diane, så fortjener han også at finde kærligheden, som måske ikke er ret langt væk?

Da jeg havde vendt sidste side, følte jeg mig ikke klar til at slippe dem. Det føler jeg stadig ikke at jeg er. Jeg vil have mere! For mig at se, ville der sagtens kunne blive skrevet en 3’er, men hvem ved om der kommer sådan en? 🤷‍♀️ Man kunne kun håbe!

Jeg giver Livet er let, bare rolig 5 lækre stjerner!

Lad os håbe på det bedste

Titel: Lad os håbe på det bedste I Original titel: Låt oss hopas på det bästa I Forfatter: Carolina Setterwall I Oversat af: Nete Harsberg I Sideantal: 359  I Genre: Roman I Forlag: Hr. Ferdinand I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra Hr. Ferdinand


Den sidste gang, jeg siger godnat til dig, ved jeg ikke, at det er sidste gang, jeg gør det. Hvis jeg havde vidst det, havde jeg nok lagt mere energi i afskeden. I stedet siger jeg, at jeg tror, jeg vil gå ind og lægge mig hos Ivan. Du protesterer ikke. Stadig med blikket rettet mod computeren lader du mig gå, og jeg går, for allersidste gang går jeg fra dig. Jeg tror, at vi ses i morgen tidlig. Det gør vi ikke. Vi ses aldrig mere.

Lad os håbe på det bedste vil nok længe være en af de bøger, der virkelig sætter sig under huden på én. Carolina har ud fra sin oplevelse af at finde sin kæreste død i sengen en morgen, skrevet en, hvordan hun har oplevet det hele, roman. Det er på en og samme tid en gribende, utrolig rørende og ikke mindst sørgelig fortælling.

Da jeg startede på den, havde jeg måske lidt høje forventninger til den, men hvordan kan man andet, når man udelukkende kun hører rosende ord om den. Samtidig hørte jeg lige så mange snakke om, at de havde måtte finde servietterne frem til at tørre øjnene med.
Væbnet med papir og en forventning om, at der ikke ville være nok (jeg har normalt let til tårer), gik jeg igang med bogen. Dog tog jeg mig selv i flere gange, at tænke “hvornår er det jeg skal græde?” og måtte bare indse, at selvom bogen var utrolig sørgelig, og at jeg kunne genkende mange af de ting hun fortalte om, så kunne jeg ikke fælde en tåre. Jeg måtte bare indse, at ikke er alle der reagerer ens, selvom temaet og handlingen lå lige til det. Det skal så lige siges, at min læseoplevelse på ingen måde blev mindre af den grund. Jeg var fanget hele vejen igennem og jeg elsker den måde Carolina har valgt at skrive bogen på. Jeg kan rigtig godt lide, at hun har skrevet den, som hvis den er fortalt til Aksel, men også at hun i første del af bogen, skiftevis ser tilbage til det første møde og op til nutiden til Aksels død og tiden efter.

Jeg må sige, at jeg er mildest talt imponeret over, at hun i det hele taget har formået at skrive den, da hun gjorde. Det har krævet, at hun er dykket ned i gamle følelser og trukket dem op til overfladen igen, hvilket jeg kun kan forestille mig må have været utrolig hårdt?

Der er ingen tvivl om, at selvom året kun lige er begyndt, så vil denne bog uden tvivl ligge på listen over årets allerbedste læseoplevelser. Den har alt! Derfor får den også 4 jublende store stjerner!

Blomstrende Syrener

Titel: Blomstrende Syrener I Original titel: Lilac Girls I Forfatter: Martha Hall Kelly I Oversat af: Kirsten Heltner & Christine Gasbjerg I Sideantal: 515  I Genre: Roman I Forlag: Hr. Ferdinand I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Hr. Ferdinand


Societypige og tidligere Broadway-skuespiller Caroline Ferriday har hænderne fulde i sin stilling ved det franske konsulat i New York, og samtidig er en ny, gryende forelskelse trådt ind i hendes liv. Men Carolines tilværelse forandrer sig for altid, da Hitler i 1939 invaderer Polen for derefter at vende blikket mod Frankrig.

På den anden side af Atlanterhavet mærker den kun sekstenårige Kasia Kuzmerick sin bekymringsløse ungdom forsvinde, mens hun trækkes stadig længere ind i den polske modstandsbevægelse. Hun er omringet af mistænksomme blikke og vagtsomme naboer, og en eneste forkert bevægelse kan få fatale konsekvenser.

For unge Herta Oberheuser er en stilling i den tyske stat en billet til et andet liv, men hun bliver hurtigt fanget i en mandsdomineret verden af nazihemmeligheder og magt.

De tre kvinders veje antager kollisionskurs, da det ubærlige sker, og Kasia interneres i Ravensbrück, den berygtede kvindekoncentrationslejr i det nordlige Tyskland. Fortællingen krydser kontinenterne, fra New York til Patis, Tyskland og Polen, mens Caroline og Kasia forsøger at bringe retfærdighed til de mange, som verdenshistorien har glemt.

Blomstrende syrener er en historisk fortælling, der handler om 3 individuelle kvinder og deres fortællinger fra tiden under 2. verdenskrig.

Det er en gribende og fangende roman. Der er lagt et kæmpe stykke arbejde i forberedelserne til denne bog, hvilket også afspejler sig i kvaliteten af den. Det er en stærk, barsk og utrolig spændende historie, bygget op på det autentiske. Martha er en yderst talentfuld forfatter, hvilket hun ynder at berige læseren med. Hun skriver, ikke mindst beskriver, således at man sidder og næsten føler at man selv er til stede i handlingen. Sproget er nemt og flydende, og utrolig indlevelsesrigt.

Gennem bogens kapitler, lærer vi de tre kvinder at kende; Caroline Ferriday, Kasia og Herta. Alle tre kvinder fra forskellige lande og for hinanden ukendte personer. På denne måde bliver krigen og dens oplevelser, beskrevet fra flere synspunkter, men også ud fra hvilke klasseforskelle kvinderne befinder sig i. Caroline er tidligere skuespiller fra New York, men bruger en masse tid og energi på, at hjælpe forældreløse børn i Frankrig. Kasia bliver som helt ung pige virvlet ind i modstandbevægelsen, men ender med at blive taget til fange og anbragt i Ravensbrück; en tysk koncentrationslejr, kun for kvinder.
Herta får livet vendt på hovedet, da hun opsøger muligheden for at kunne arbejde som kirurg i Ravensbrück, men som ender med at være virvlet ind i den nazistiske verden inden hun ved af det.

Ravensbrück blev i 1938 beordret opført af SS-leder Heinrich Himmler, således at den i foråret 1939 kunne stå færdig og tages i brug.
Mere end 130.000 kvinder kom i løbet af krigsårene gennem lejren, og kun 40.000 af dem overlevede!

Da jeg havde vendt sidste side, sad jeg fuldstændig tilbageblæst af den fantastiske oplevelse jeg lige havde overværet i form af bogens utrolig medrivende handling.

Martha Hall Kelly har baseret Blomstrende syrener på fortællingen om Caroline Ferriday, der under 2. verdenskrig hjalp flere polske kvinder fra den tyske koncentrationslejr, Ravensbrück, hvor de, under naziregimet, var blevet udsat for medicinske forsøg.

Blomstrende Syrener får 5 flotte stjerner for dens fantastiske medrivende fortællinger. Er man til historiske romaner, er denne en klar anbefaling værd!

Kim Larsen

Titel: Kim Larsen: Mine unge år I Forfatter: Jens Andersen I Sideantal: 326 I Genre: Biografi I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Kim Larsen fortæller i denne bog varmt og humoristisk om sine unge år. Om slægten og rødderne, morfar i Kerteminde, som introducerede ham til de store klassikere, en kærlig mor og en fraværende far samt en tryg, men også spændingsmættet barndom i Københavns nordvestkvarter.
Med smittende fortælleglæde beretter han om sine første forelskelser, højskoleopholdet i Askovm der åbnede hans sind for nye tanker, hippieårene på kanten af 68-oprøret, som Kim Larsen aldrig følte sig som en del af, og sidst, men ikke mindst, den første tid med Gasolin, som udviklede sig til Danmarks største rockorkester.

Bogen er baseret på samtaler mellem Kim Larsen og forfatteren Jens Andersen, som fandt sted hjemme i Larsens eget køkken i første halvår af 2018.

Kim Larsen var en stor mand. En speciel mand. En unik og uerstattelig mand.

Mine unge år, der er en af, hvis ikke, årets største bogudgivelser, er en spændende og humoristisk fortælling, fortalt af Kim Larsen selv til forfatteren bag bogen; Jens Andersen. Jens har formået at skrive bogen helt i Larsens ånd og stil. Mange der har læst den, vil sikkert give mig ret, når jeg siger at det lidt var som at sidde i Larsens eget køkken og høre ham fortælle sin livshistorie. En kande kaffe på bordet og en pakke smøger foran sig, mens han tilbagelænet detaljerigt fortæller om sine unge år. 

Jeg selv er en generation for ung i forhold til da Kim Larsen og Gasolin var på sit højeste, men jeg er til gengæld vokset op med en far, der siden sin helt pure ungdom har været meget stor fan af netop Kim Larsen og Gasolin, så på den måde har jeg hørt en masse af deres sange og derved fået kendskab til dem.

Planen havde egentlig, fra starten, været, at biografien skulle omhandle hele Kim Larsens liv og karriere, men midt i arbejdet og samtalerne mellem Jens Andersen og Kim Larsen, døde Kim desværre efter nogen tids sygdom.
Jens har skrevet bogen, som hvis det var Kim selv, der sad og fortalte den, hvilket bl.a. afspejler sig i, at han har valgt at skrive fortællingen i ‘Jeg-form’, hvilket giver fortællingen en vis autensitet, i form af at man netop får følelsen af at det er Kim selv, der fortæller.

Fortællingen bliver løbende understøttet af billeder og tegninger fra Kims liv og karriere, som er inddelt i etaper mellem kapitler. Det giver et dejligt afbræk fra teksten og underbygger fortællingen på herligste vis.

Det er en skøn og medrivende fortælling, der flere gange overraskede, fik smilet – nogle steder endda grinet – frem, og er efter min mening den perfekte gaveidé, uanset anledningen!

Jeg giver Min Unge år 5 begejstrede stjerner.

Min kæreste elskling

Titel: Min kæreste elskling I Original titel: My absolute darling I Forfatter: Gabriel Tallent I Oversat af: Tonny Vorm I Sideantal: 410  I Genre: Roman I Forlag: Hr. Ferdinand I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Hr. Ferdinand


Turtle Alveston overlever. Hun er fjorten år gammel og bevæger sig frit gennem skovene ved den nordcaliforniske kyst. Vandløb, tidevandssøer, klippefremspring, alle er de hendes gemmesteder og hjem, og hun tilbagelægger uden modstand store afstande. Hendes fysiske verden er vidtstrakt, men hendes personlige rum er småt og forræderisk: siden hendes mor døde har Turtles karismatiske, ustabile far domineret hendes tilværelse og tvunget hende til at leve et isoleret liv. Hun har sin skole, hvor hun holder alle på afstand, og ellers kun sin far.

Men så møder Turtle den lidt ældre Jacob, som fortæller sjove anekdoter, bor i et stort, rent hus, ogser på Turtle med en hengivenhed, hun ikke før har oplevet. Og for første gang glider resten af verden ind i hendes perspektiv, og hun forstår, at tilværelsen er langt mere end hendes far.

Tilbage i september var jeg så heldig, at jeg, af Hr. Ferdinand, var blevet inviteret med til et arrangement i forbindelse med udgivelsen af Gabiel Tallents debutroman, og samtidig hans besøg her i Danmark. På dette tidspunkt havde jeg ikke nået at læse bogen færdig, men jeg var alligevel spændt på hvad han kunne fortælle om historien, og baggrunden herfor.

Til at starte med synes jeg ikke rigtigt at bogen fangede mig helt som jeg havde forventet, men jeg skulle til gengæld ikke ret langt ind før jeg for alvor var hooked! Samtidig skulle jeg heller ikke ret langt ind i bogen, før man for alvor fik smag for handlingen, og det er bestemt ikke en bog for sarte sjæle, omend den er fantastisk levende og flydende skrevet.
Taget i betragtning af at det er Gabriels debutroman, så må man sige, at vi her har med et kæmpe talent at gøre. Især når en som Stephen King kalder bogen for et mesterværk, og den kun har høstet ret så positive anmeldelser i hjemlandet, så ved man at man har fat i en af de store stjerner.

Gennem bogen følger vi den 14 årige Turtle. Ret hurtigt finder man ud af hvor ødelagt en pige hun rent faktisk er. Hun bor hos sin far, som hun bl.a. både er afhængig af og hader. Hun føler sig, hos ham, bundet, hvor hun i naturen føler sig fri og ‘levende’.

Gabriel formår at skitsere hende, og hendes omgivelser, så fantastisk, at man som læser sidder tilbage med en del stof til eftertanke. Det er en bog, der tager noget tid at sluge, når først sidste side er vendt, men egentlig ser jeg det som en ret god ting – trods barskheden i den.
–> Den giver stof til eftertanke.
–> Det er en bog man længe vil tænke over og måske endda have længere dialoger med andre om.

Kort sagt… En bog, der længe vil være på folks læber, og måske endda få dem, der endnu ikke har læst den til at læse den, fordi de bliver nysgerrige for hvad det mon er for noget?

Min kæreste elskling får 5 store stjerner. En stjerneklar anbefaling herfra! Gabriel kan noget med ord og han har givet mig en af de bedste læseoplevelser længe.

Susse Wold

Titel: Bevægelse I Forfatter: Susse Wold I Sideantal: 296  I Genre: Biografi I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


For nogen år siden gik jeg inde i byen gennem Kattesundet. Her stod jeg pludselig foran “Ordbutikken”, Jeg gik derind og købte ordet BEVÆGELSE for 500 kr. Det blev skrevet på et silkebånd og lagt i en flot smykkeæske.
Tosset? Måske, men ordet har i mange år inspireret mig, og bevægelse har været altafgørende for udviklingen i mit liv. Det er det, som har bragt viden og refleksion ind i min tilværelse.
En bevægelse kommer ikke ud af ingenting. Der skal tilføres energi. Nogen skal starte bevægelsen. Nemlig mig. I livet, som i en teaterforestilling, gælder det om at passe på, når ens stikord falder.
Livet har givet mig mange fristende stikord, og jeg har svaret på mange af dem. Derfor har jeg lært og oplevet så meget ved at bevæge mig rundt i verden.
Det vil jeg gerne fortælle om. Jeg vil også fortælle om mine indre rejser, og hvad jeg har lært af dem. I bogen standser jeg på nogle af stationerne i mit livstog. De stationer, som har betydet noget for mig. som har bevæget mig. Som har puffet mig videre i min udvikling. Som har berørt mig. Underholdt mig. Udfordret mig. Været så grænseoverskridende, at det har givet mig mod til at tage ti år til.

Som barn har jeg set et utal af film hvor Susse Wold var at finde som medvirkende. Lige så længe jeg kan huske har jeg fundet hende utrolig fascinerende – og smuk. Desværre har jeg ikke nået at opleve hende på de skrå brædder.
Da jeg senere fandt ud af hvem hun var datter af, steg fascinationen kun yderligere! Marguerite Viby står for mig, som en af tidens største og mest fantastiske skuespillere! Hendes energi, engagement og udstråling imponerer mig stadig ved div. gensyn med hendes film. Derfor var overraskelsen heller ikke så stor i forhold til hvor Susse havde sit talent fra – og det smukke udseende!

Glæden var derfor stor for 10 år siden, da hun skrev, og udgav, selvbiografien Fremkaldt. Den blev slugt råt i løbet af et par dage. Her 10 år senere er Susse nu på gaden med endnu en bog: Bevægelse, hvor hun fortæller om hvad der er sket i løbet af de sidste 10 år efter den første udgivelse, og jeg må sige at det bestemt ikke har været 10 kedelige år. Selvom det måske ikke er blevet til de store filmroller, så formår hun alligevel at fylde sin hverdag ud på bedste vis og er ikke blev for at få en på opleveren – også selvom Bent nogle gange hovedrystende tilslutter sig ideerne.

Som det var tilfældet med Fremkaldt så slugte jeg også denne bog med stor begejstring. Den er levende fortalt, men samtidig med en vis usikkerhed? For mig at se er der bestemt ingen grund til denne. Historien er fortalt som den er oplevet, hvilket giver den ærlighed, som er noget af det vigtigste. Selvfølgelig skal det heller ikke være tør læsning, men det synes jeg bestemt heller ikke dette er. Flere steder kunne jeg sidde og smile, endda smågrine, og andre steder kunne jeg sidde og være helt trist eller nervøs for hvad der nu skulle ske på deres eventyr i ukendt land.
Betegnelsen bevægelse har, og gør stadig, inspireret hende til at kaste sig ud i et hav af ting, som hun måske før i tiden ikke havde modet til at ud-/fuldføre. Det er forsøgt ændret, og jeg må sige at jeg beundrer hendes gåpåmod! Flere steder ville jeg have været skræmt fra vid og sans og slået bremsen hårdt i, men Susse gør det – selv med rystende ben og bævrende arme. Så imponerende!

Selve bogens omslag er indbydende og udstråler en form for energi. Billedet af Susse, der smilende har hovedet over vandoverfladen, smiler ikke kun med munden, men hele ansigtet – især øjnene.
I selve bogen er der hist og her lidt slåfejl med et ord eller to for meget i nogle sætninger, men ikke noget der skader indholdet i fortællingen.

Bevægelse får 4 dejlige stjerner. Skøn historie. Skøn fortælling. En klar anbefaling herfra! Og hvis du endnu ikke har læst Fremkaldt så kan jeg kun anbefale at læse den også!

Kære Susse – Tusind tak for at du ville tage os med på begge rejser! Jeg håber at jeg en dag får lejlighed til at hilse på dig!

 

Linda P. Transformer

Titel:Transformer: En historie om at give sig selv en chance til I Forfatter: Linda Petersen i samarbejde med Mikkel Frey Damgaard I Sideantal: 231 I Genre: – I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Linda P er kendt som dronning af dansk comedy, men livet bag scenen har langtfra været hverken nemt eller sjovt for den skarptungede komiker. Hendes flugt fra en barndom præget af farens druk og svigt baner i første omgang vejen for en karriere på de skrå brædder, men ender i et rasende ridt med sprut, sex og stoffer. Livet i overhalingsbanen stopper først, da hun i 2013 bliver indhentet af fortiden og bryder sammen på Skanderborg Festivalen.

Sammenbruddet får hende til at tage sit liv – og ikke mindst sit misbrug – op til revision, og i bogen fortæller hun sin udviklingshistorie, om omkostningerne ved at tabe sig selv af syne, men også om vejen tilbage til livet, om at genfinde troen på kærligheden og om at slutte fred med sig selv og sin fortid.

Længe er det siden, at jeg har læst en så hudløs ærlig fortælling! Længe er det siden, at jeg har grinet, haft den dybeste medfølelse, og forargelse! Hvad Linda som barn ikke har været udsat for? Ingen børn, uanset social status el.lign. burde udsættes for det. Og dog var det mere det, at hun havde oplevet en hundehvalp blive jagtet, fået kastet sko efter sig og sparket ind i væggen, der forargede mig meget mere end at hun var vokset op hos en alkoholiseret far.

Hvis han dog bare havde kunnet sige fra på en ordentlig måde fra starten, kunne Linda måske være blevet skånet for en masse oplevelser, men ville samtidig have haft den konsekvens at hun så ikke ville få lov til at se sin far? I alle situationer vil der altid være nogle ‘hvad nu hvis…?’ spørgsmål, og dem er der masser af her. Hendes liv og, ikke mindst, opvækst kunne have set meget anderledes ud hvis….?

Normalt når jeg læser bøger a la denne bog, så ser jeg helst at der løbende er billeder i til at underbygge teksten med, men dette har ikke været tilfældet her. Billederne er indsat til slut i bogen, hvilket jeg først opdagede da jeg var ca. halvvejs gennem den, men det gjorde ikke noget, for jeg savnede dem egentlig ikke. Hele bogen er skrevet utrolig billedligt, flydende i sproget og fastholdende. Det var nemt at kunne se alt for sig hele vejen.

Jeg kan huske, at jeg flere gange undervejs i bogen tænkte, at hende Linda egentlig bare skulle have en krammer! Hun har, og er stadig, igang med at kæmpe sig helt op på overfladen igen efter hendes sammenbrud. Det er bestemt ikke nogen nem kamp, men selv små sejrer kan hjælpe en godt på vej op igen. For mig personligt, så synes jeg at det er en kæmpe sejr i sig selv at indrømme, at man har brug for hjælp, men rent faktisk også være åben omkring det.

Hverken denne bog, eller hendes shows er skrevet for at man skal have medlidenhed med hende. Dog kunne jeg nogle steder ikke helt lade være med at mærke denne følelse, for selvfølgelig syntes jeg at det var synd for hende – også selvom druk, stoffer og sex var selvforskyldt, men hun havde samtidig en baggage hun forsøgte at gemme sig fra.

Linda P. er en formidabel komiker, skuespiller og sanger, og jeg ser frem til at se meget mere frem til hende i fremtiden.

Linda P. Transformer får 5 stjerner herfra. Tak for indsigten – og ærligheden!

Minecraft øen

Titel: Minecraft øen I Original titel: Minecraft the Island I Forfatter: Max Brooks I Oversat af: Brian Christensen I Sideantal: 255  I Genre: Fantasy I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Bogens hovedperson strander på en ø og ser sig omkring. Hvor er jeg? Hvem er jeg? Og hvorfor er både solen og alt andet lavet af forkantede blokke?

Det bliver meget hurtigt mørkt, og så snart solen er væk, kommer zombierne frem… og man skal være både modig og kreativ for at finde mad og bygge et hjem, mens man forsvarer sig mod creepere og bevæbnede skeletter og forsøger at undgå en strøm af brandvarm lava.

Når man ikke kender reglerne i den verden, man er havnet i, og det ene eneste, man har, er nogle få redskaber, er det dejligt at møde en ven, der ind imellem kan give nogle gode råd – også selvom det er en ko.

Er man en kender af Minecraft spillet, så er denne bog lidt ligesom at starte forfra på spillet. Når man starter op, render man formålsløst rundt indtil man bliver angrebet om natten.

Minecraft øen var lidt træg at komme igang med, da jeg som læser sad tilbage med en følelse af at der hele tiden blev gentaget nogle steder. Måske der kunne have været sparet disse linjer? Når det så er sagt, så er det samtidig en bog, der – da jeg kom igang med den – fangede gradvist mere og mere. Desværre var min begejstring dog ikke helt i vejret her.
Til gengæld kunne jeg rigtig godt lide, at bogen er opdelt i en slags ‘levels’, altså delt op i udviklingstrinene. Det giver et rigtig godt overblik,en rød tråd og overskuelighed. Jeg kunne hele tiden følge med i hvor jeg var (jeg kender, og har spillet lidt Minecraft før i tiden).

Dog blev jeg lidt forvirret i forhold til målgruppen, for den er skrevet til de lidt større børn, der stadig ikke er helt stiv i læsefærdighederne, men sprogmæssigt tænker jeg at den nok godt kan være lidt svær for dem? Måske skulle målgruppen have været for børn der var et par år ældre? For mit vedkommende var sproget fint, men når man kigger på målgruppen, så kan jeg godt blive lidt i tvivl.

Alt i alt er det en god og underholdende bog, jeg gerne vil anbefale til den yngre målgruppe. Kan man lide spillet, overvejer at starte på det eller måske bare synes det lyder spændende, så læs denne bog. Det er måske ikke helt det samme, men man får alligevel et godt kendskab, og indblik i Minecraft verdenen på en underholdende måde.
Minecraft øen får 3 store stjerner.

Mysteriet på Asthall Manor

Titel: Mystetiet på Asthall Manor I Serie: Mitford Mordene #1 I Original titel: The Mitford Murders I Forfatter: Jessica Fellowes I Oversat af: Kirsten Heltner I Sideantal: 210  I Genre: Krimi I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Året er 1920, og Louisa Cannon drømmer om en vej ud af fattigdommens London, der i disse år er hårdt mærket af den netop overståede verdenskrig. I en blanding af snarrådighed og held sikrer hun sig ansættelse hos Mitford-familien på godset Astall Manor i Oxfordshire. Som kombineret barnepige og selskabsdame for de seks Mitford-søstre oplever hun en ny og fortryllende verden. Især knytter hun sig til den eventyrlystne og smukke sekstenårige Nancy, den ældste af søstrene, som elsker detektivhistorier og brænder efter at opleve verden uden for godset.
Da den berømte Florence Nightingales guddatter myrdes i et tog ved højlys dag, vækker sagen enorm opsigt, og snart vikles både Louisa og Nancy ind i en mordgåde, der er lige så spændende, som den er livsfarlig.

Første gang jeg så – og hørte noget til denne bog, tænkte jeg at den umuligt kunne gå min næse forbi. Egentlig læser jeg ikke så mange krimier, men der var noget ved denne, der fik mig til at stoppe op og læse nærmere om den. En beslutning jeg er glad for, at jeg tog! Faktisk var det først, da jeg var kommet i gang med bogen, at det gik op for mig at bogen var bygget op over faktiske hændelser.
Jessica Fellowes har kreeret en skøn og forrygende fortælling, der ikke er til at slippe igen, når først man er kommet rigtigt i gang med den.

Nu og da kan jeg rigtig godt lide når fiktion er blandet sammen med fakta. Det kan være med til at give tingene et ekstra twist, som det faktuelle måske mangler for evt. at gøre det spændende, eller for, som i dette tilfælde, at give et bud på opklaringen af nogle af virkelighedens uopklarede mord, samtidig med at vi følger Mitford søstrene og deres overklassestilværelse i England.

Som sådan var historien også rigtig spændende, dog var den ikke helt så fangende som jeg havde forventet, at den ville være ud fra hvad jeg kunne læse om den. Naturligvis er det ikke alle bøger der fanger en lige godt, hvilket også er grunden til at det har taget mig lidt tid at læse den. Jeg havde lidt en ambivalent følelse omkring starten af bogen. Den var på sin vis spændende, men samtidig ikke fangende nok til at fastholde mig – indtil jeg kom rigtigt igang med den. Da jeg først var kommet lidt ind i den, var den nærmest ikke til at slippe igen! Også her er jeg vild med måden hvorpå fiktion og fakta mikses sammen.

Er man til krimi af den gode slags med historiske fakta, så er denne helt klar en anbefaling værd.

Mystetiet på Astall Manor, får 4 stjerner.

Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe

Titel: Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe I Original titel: Les gens heureux lisent et boivent du café I Forfatter: Agnès Martin-Lugand I Oversat af: Anders Juel Michelsen I Sideantal: 185  I Genre: Roman I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Dianes verden styrter i grus, da hun mister sin mand og sin lille datter i en bilulykke. Hun murer sig inde i sin lejlighed i Paris og lukker sin lille hyggelige bogcafé, som hun har kaldt ‘Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe’. Den var hendes stolthed, men nu minder den hende bare om, at hun ikke længere hører til blandt de lykkelige.

Et år senere lejer hun et hus i en lille landsby på den irske kyst og forlader Paris for at prøve at komme videre med sit liv. Alle tager godt imod hende bortset fra hendes nye nabo, fotografen Edward. Han er en smuk mand, men indesluttet og lunefuld, og Diane gør, hvad hun kan for at undgå ham. Alligevel løber de hele tiden ind i hinanden, og langsomt begynder hun at forstå, at han måske slet ikke er den mand, hun troede, han var.

Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe er en varm og charmerende roman om at genfinde kærligheden og vende tilbage til livet efter en stor sorg.

‘Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe’… Titlen siger næsten det hele! Den var – og er et must read!
Jeg var fanget! Fanget af titlen og af hvad der gemte sig bag den. Hvilken historie den gemte på. Diane har i en bilulykke mistet både sin mand og datter, og kæmper nu indædt en kamp, hun næsten havde opgivet på forhånd, hvis det ikke havde været for hende gode ven og trofaste støtte, Felix, forbat komme videre og ovenpå midt i sorgen.

Egentlig fandt jeg selve handlingen lidt kliché-agtig, da den er skrevet indenfor et emne som alle kan relatere til; sorg. Alle har på et eller andet tidspunkt mistet en eller flere de holder rigtig meget af, som har en meget stor betydning for én og ens hverdag, men som pludselig bliver brutalt revet væk for altid. Alle reagerer forskellig, og alle tager sorgen til sig på forskellige måder. Selv kampen for at komme ovenpå igen, udkæmpes forskelligt.

Når det så er sagt, så fangede handlingen mig. Jeg modtog bogen med posten fredag eftermiddag, og blev færdig med den allerede igår aftes. Da jeg først kom rigtigt gang med den, var den næsten umulig at lægge fra sig igen.

Dog havde jeg lidt svært ved de første par kapitler. Jeg syntes at de virkede lidt for flade og kedelige og overvejede allerede dér at give en stjerne mindre end jeg gør, for jeg manglede noget mere ‘go’ i handlingen. Men efter at Diane ankom til Irland, kom der for alvor skub i handlingen og dramaerne, hvilket overraskede mig rigtig meget. Jeg tror, at det der overraskede mig mest, er nok slutningen. Indrømmet, så var det bestemt ikke dén slutning jeg hverken havde forventet eller håbet på og jeg måtte lige vende og dreje bogen, for at være helt sikker på, at der ikke var lavet en 2’er – det var der desværre ikke!

Bogen er en tynd lille sag, på ikke engang 200 sider. Kapitlerne er lidt lange, men de er til gengæld spækket med handling – de fleste af dem.

Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe får 4 stjerner. Det er en hjertevarm roman, der helt klart kan anbefales.