Kategori: Lindhardt og Ringhof

Det glemte brev

Titel: Det glemte brev I Original titel: The lost Letter I Forfatter: Jillian Cantor I Oversat af: Lotte Kirkeby Hansen I Sideantal: 304  I Genre: Roman I Forlag: Lindhardt & Ringhof I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof


I 1938 i Østrig er Kristoff i lære som frimærkegravør. Under Krystalnatten forsvinder hans jødiske mester, og han overtager modvilligt hans arbejde med at lave frimærker bestilt af tyskerne. Da han midt i krigens brutale kaos forelsker sig hovedkulds i mesters datter Elena, må han finde en måde at få hende ud af landet på og redde sig selv.

I 1989 i Los Angeles arver Katie Nelson sin fars frimærkesamling og sender den til vurdering hos eksperten Benjamin. Han opdager et sjældent østrigsk frimærke fra 1940’erne på et brev, der aldrig er blevet afsendt. Katies far har Alzheimers og kan ikke give hende nogen svar, så for at opklare hvor det mystiske brev kommer fra, rejser Katie til Berlin, hvor muren netop er faldet. Her bliver hun konfronteret med en familiehistorie fuld af lidenskab og tragedie, der går på tværs af kontinenter og generationer.

Wow! Denne historie har virkelig overrasket mig, trods mine måske lidt høje forventninger til den fra starten. Lige de første par kapitler, synes jeg var ret kedelige, men igen, så skulle jeg lige rigtigt igang med bogen, lære de forskellige karakterer at kende, og WOW!

Til at starte med brød jeg mig ikke synderligt om Elena. For mig fremstod hun som en snobbet ung pige, der hellere end gerne så at Kristoff rejste sin vej igen. Dog ændrede mit syn sig på hende, da jeg lærte hende bedre at kende – fordomme har det med hurtigt at opstå, selv i bøger! Anyway… da jeg først lærte hende bedre at kende og begyndte at forstå hende, gav det hele pludselig meget mere mening. Hun elskede sin familie mere end noget andet, og hun havde gjort sit livs mission til at beskytte sin familie for enhver pris.

Kristoff var for mig den søde, men alt for bløde unge mand, der manglede lidt mere selvtillid væk fra sine skitser. Alligevel nægtede han at give op overfor Elena, når hun vedholdende blev ved med at sige, at de ikke var venner og heller ikke blev det, og heldigvis for det! Det lille års tid de var sammen, var det lykkeligste i hans liv.

Kate voksede med handlingen. Hun gik, i mine øjne, fra at være en lille stille mus, til at hun turde gøre sig fri af sin fortid. En fortid, der havde brug for at blive knækket af fra det nutidige, men en fortid, der stadig var for tæt på til at det ville gøre for ondt. En rejse til England i jagten på Fraulein Faber, var hvad der skulle til.

Da jeg manglede ca. 1/3 af bogen kunne jeg ikke helt undgå at tænke at “der vil ske det og det…”, den var på nogle punkter lidt forudsigelig, men det gjorde samtidig at jeg ikke kunne lægge den fra mig. Jeg ville vide om min fornemmelse var rigtig, og i givet fald, hvad der ville ske op til hvad jeg forventede.

Det glemte brev er en sød og rørende historie om hvordan et enkelt brev – frimærke – er nøglen til at genfinde den tabte kærlighed efter et halvt århundrede.
Den får 5 rørende stjerner herfra!

Tilbage til Black Rabbit Hall

Titel: Tilbage til Black Rabbit Hall I Original titel: Black Rabbit Hall I Forfatter: Eve Chase I Oversat af: Vibeke Houstrup I Sideantal: 384  I Genre: Roman I Forlag: Lindhardt & Ringhof I Udgivelses år: 2017

Bogen er et anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof


Cornwall, 1968. For Amber Alton og hendes søskende er landstedet Black Rabbit Hall en højtelsket pause fra deres hverdag i London. Her kan de fire børn frit udforske naturen og dyrelivet. Men en sommeraften rammer en tragedie familien, og med ét er barndommens idyl og uskyldighed krakeleret.

Tre årtier senere er Lorna og hendes forlovede på jagt efter det perfekte sted at holde deres bryllup. Lorna forelsker sig i et smukt, men meget nedslidt landsted, som hun mener at kunne huske fra sin barndom. Hvilken historie gemmer stedet på? Og hvorfor føler Lorna så stærk en tilknytning?

Tilbage til Black Rabbit Hall er en sød bog, der rører en dybt inde i hjertet. Historien er delt op i to tidsperioder, hvilket (synes jeg) giver bogen en dejlig helhed og man som læser bliver præsenteret for hvad de fire søskende blev udsat for i forhold til en ulykkelig tragedie der rammer familien, til Lorna der leder efter den perfekte bryllupslocation. Hun finder den i form af et landsted, der har noget af en historie bag sig – men hvilken?

Eve Chase har et sjældent set medfødt talent. Hendes sprog og skrivestil er forrygende. Hun besidder en fantastisk fortællestemme og formår at tage læseren med på en og samme tid spændende, fængslende og rørende historie.

Historien tager os på en rejse gennem spænding, kærlighed og mystik. Lorna er helt solgt da hun opdager et gammelt landsted, som hun samtidig føler en stærk tilknytning til, og tager derfor derned en weekend for at undersøge stedet nærmere. Hvorfor føler hun den stærke tilknytning? Og på hvilken måde er hun selv spundet ind i begivenhedernes drama for 3 årtier siden? Alt dette sætter Lorna sig for at finde ud af.

Min anbefaling? Tag med på rejsen! Køb den, læs den og fortæl andre om den. Men advar dem samtidig om at huske en pakke lommeletter – eller to 😉 Det er en historie der fortjener at blive læst!

Tilbage til Black Rabbit Hall får 4 store stjerner. Det er mit første bekendtskab med Eve Chase, men det bliver absolut ikke det sidste!

Niksen

Titel: Niksen I Original titel: The Nix I Forfatter: Nathan Hill I Sideantal: 752  I Genre: Roman I Forlag: Lindhardt & Ringhof I Udgivelses år: 2017

Bogen er et anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof


Som 11 årig bliver Samuel, og hans far, forladt af hans mor efter hun ganske stille og roligt har fjernet ting fra boligen for til sidst selv at smutte. Årtier senere bringer skæbnen dem sammen igen. Samuel, der arbejder som lærer, bliver ringet op af en advokat, der beder ham om at opsøge hans mor, hvorefter rejsen begynder…

Dette bliver mit første indlæg til en anmeldelse af en bog jeg ikke har læst færdig. Jeg vil forsøge, men den kan af gode grunde ikke blive særlig fyldestgørende.

Jeg havde glædet mig rigtig meget til at få fingre i bogen siden jeg allerførste gang hørte om den. Den er smukt indbundet og så lød den lige som en bog for mig, men…

Bogen er delt op i 3 tidsperioder, hvor vi bevæger os gennem nutiden, tilbage til 1968, og frem igen til 1988. Jeg var ret begejstret for Nathans skrivestil. Den er letlæselig, moderne og meget hverdagspræget. Det var forfriskende at kunne læne sig tilbage med. Jo mere jeg læste, jo mere blev jeg begejstret for den, lige indtil…

Der gik ikke længe før jeg følte mig fanget af både handlingen og måden den er skrevet på. Dog kunne jeg, personligt, godt have undværet “barndommen”. Naturligvis er jeg klar over, at der skete de ting med bl.a. Samuels der mor stak af, men det kunne ikke fange mig. Jeg prøvede at lægge bogen fra mig nogle dage, for så at tage den op igen, for jeg tænkte at det måske var fordi jeg var træt den ene dag og derfor måske ikke kunne koncentrere mig så godt, men da jeg tog den op igen, var det samme følelse jeg sad med. Efter den del forsøg på denne måde måtte jeg til sidst lægge den helt fra mig. Jeg sidder med andre ord fast i den og kan ikke komme videre. Det er en skam, for jeg var ret begejstret for den i starten.

Planen er at jeg en dag igen vil tage den frem og give den et nyt forsøg, men for nu sidder jeg fast – desværre.

Karen Blixen

Titel: Karen Blixen – baronesse, storvildtjæger, storyteller I Forfatter: Sune de Souza Smith-Madsen I Sideantal: 398 I Genre: Biografi I Forlag: Lindhardt og Ringhof I 2015

                       Bogen er et anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof

Stjerner:       ★★★★★


Lige siden tiden i folkeskolen, hvor vi bliver kastet ud i at skulle beskæftige os med forskellige forfattere, mødte jeg for første gang Karen Blixen. Hun er en af de få personligheder, der har taget mig med storm fra første øjeblik.

Jeg kan huske at vi skulle arbejde med “Den Afrikanske Farm”, hvor vi også så filmen med Meryl Streep og Robert Redford i hovedrollerne. Jeg var solgt.

Så langt tilbage jeg kan huske, har jeg altid været meget historieinteresseret, så da vi i anledning af arbejdet med Karen Blixen skulle op og se hendes hjem i Rundstedlund var jeg ved at sprænges indvendigt af glæde og spænding.

Første gang jeg stiftede bekendtskab med denne bog, var på Bogforum 2015, jeg var nyopstartet bogblogger, kendte ikke til jargonen osv. Jeg vidste bare at denne bog kunne jeg utrolig godt tænke mig at læse (og så er den bare så utrolig flot!). Problemet, dengang, var at jeg ikke havde råd til at købe den.

Nu, her et års tid efter, er jeg blevet lidt mere bekendt med tingene, der er stadig en del der er uvante for mig, men jeg lærer stille og roligt, så jeg fandt ud af hvilket forlag, der havde udgivet bogen og tog henvendelse til dem. Heldigt for mig, fik jeg lov til at modtage dette skønne anmeldereksemplar.

Bogen er et herligt mix af billeder fra, og om, hendes fantastisk spændende liv, og fortællinger. De er sat op, så de hver især komplimenterer hinanden på en lækker måde. Billederne alene har så meget historie i sig, at hvis man samlede dem alle sammen, ville der være rigeligt til en bog alene med dem. Til gengæld finder jeg det utrolig forfriskende, at bogen er sat op på den måde den her. Samtidig har forfatterens måde at skrive på, også en ret stor betydning. Man kan tage en person der har haft en fantastisk spændende liv, skrive en bog om det, men hvis forfatterens skrivestil er utrolig tør, så bliver bogen også tør, med eller uden billeder til hjælp. Det kan jeg dog med det samme sige ikke er tilfældet her! Sunes skrivestil er fangende – også selvom den er bygget op på fakta om hendes liv og som person.

Karen fortjener at få sin historie ud og den eneste rigtige måde, er at hun får en fast plads på reolen i div. hjem. Hun er et stykke Danmarks historie i sig selv, med et spændende liv, fantastiske bøger. Hun var alligevel så meget menneske, at hun også måtte gennemgå mange “almindelige menneskers sorger, som glæder”. Alt fra hendes komplicerede, forliste og sygdomsfremkaldende ægteskab med Bror, til en skøn farm i Afrika og senere ulykkelig kærlighed, inden hun vendte hjem til Danmark og Rundstedlund, hvor hun tilbragte den sidste del af hendes liv.

Karen Blixen var – og er en stor inspiration for rigtig mange, især mig.