Kategori: Ikke kategoriseret

At gå døden i møde: Livsfortællinger

Titel: At gå døden i møde – Livsfortællinger I Original titel: With the End in Mind – Dying, Death and Wisdom in an Age of Denial I Forfatter: Kathryn Mannix I Oversat af: Kathrine Storm I Sideantal: 349  I Genre: – I Forlag: Don Max I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Don Max


Døden er et vilkår, vi er fælles om. Og alligevel er den, ikke mindst i vores tid, blevet et tabu – et ukendt landskab, hvor vi færdes meget alene og uden tilstrækkelig viden.
Med disse ærlige, men trøsterige og livsbekræftende fortællinger fra sit lange liv som læge vil Kathryn Mannix ruste os bedre til at kunne gå døden i møde. Både så angsten og bekymringerne for døden ikke kaster unødvendigt stor skygge over livet, og så vi bedre kan møde andre, der er blevet berørt af døden.

Som uddannet sygeplejerske med hjertet bankende for det palliative område, fangede denne bogs titel mig. På et plan har døden altid skræmt mig – og gør det på sin vis stadig. Dog har jeg lært at arbejde med den, forsone mig med den i forhold til min profession. Den er et enme, der for den nye, såvel som måske den garvede, kan være et ret ømt punkt, hvor man kan være meget usikker i forhold til hvad man skal kommunikere med den syge, og hvordan. Nogle gange skal man gøre det i den direkte form, hvor man andre gange skal pakke det meget ind – det kommer meget an på patienten og er noget man må føle sig frem til hvis ikke patienten selv giver udtryk for andet.

Derfor vidste jeg også at jeg måtte læse denne bog. Allerede fra starten begyndte den at gøre indtryk på mig og røre nogle af de dybeste følelser jeg besidder. At sidde med sådanne historier foran sig, giver en et helt nyt indblik i det ‘At gå døden i møde’, omkring tanker, følelser, reaktioner mm. i den sidste tid.

Det er en stærk og medrivende bog. Mange af situationerne vil for de fleste fagpersoner være genkendelige. Samtidig er det en bog, der giver stof til eftertanke.

I det daglige synes jeg at det er en svær balancegang i forhold til hvordan ‘døden’ skal behandles/formidles. Som tidligere nævnt, kommer det meget an på patientens udtryk, følelser og reaktioner. Mange er afklarede, men mindst lige så mange, hvis ikke flere, finder døden som noget meget skræmmende og sidder derfor meget bange tilbage.

I bogen indgår der over 30 forskellige fortællinger – livsfortællinger, der på hver deres måde giver unikke indtryk og historie. Mange gange var de så rørende, at jeg måtte sidde og knibe en lille tåre og tage et par dybe indåndinger inden jeg igen læste videre.

At gå døden i møde får 4 rørende stjerner!

Sommerfugleklanen #1

Titel: Sommerfugleklanen #1 – Pavens yndling I Forfatter: Troels M. Palshof I Sideantal: 536  I Genre: Roman / Spænding I Forlag: Forlaget Under Pressure I Udgivelses år: 2017

Bogen er ikke et anmeldereksemplar.


Et mærkværdigt nøsopkald fra en mystisk butik i New York eskalerer og får brutale konsekvenser. Tristan og Clara fra CIA’s afdeling for Radikal Mønstergenkendelse overtager sagen, og de starter en hæsblæsende og global jagt på sandheden.
En jagt, der involverer præsidenter og paver, urgamle kulturer og moderne teknologi. Ekstrem loyalitet, tvivl og dobbeltspil lurer konstant under overfladen, og sporerne tager de to agenter fra verdens mest magtfulde menneskers soveværelser til civilisationens mest håbløse egne.
De hvirvles ind i et spind af ældgamle hemmeligheder, mistillid og magt. Den helt igennem usædvanlige sag udfordrer ikke kun deres faglighed – den tvinger dem til at gentænke deres egen fortid og konfronterer dem med de mest eksistentielle spørgsmål. Men er de villige til at betale den ultimative pris for at finde sandheden?

SOMMERFUGLEKLANEN – Pavens Yndling er det første selvstændige bind i en serie om Sommerfugleklanen.

T. M. Palshof debuterer med en utrolig gennemtænkt, velskrevet og spændende roman. Sommerfugleklanen er første bind i serien og sikke en start! Han formår at fange og holde læseren fra de første sider gennem hele bogen. Nogle steder skal man dog lige være lidt mere koncentreret, da der er en del teknisk snak og lign., der gør at det kan være lidt kringlet, men når først at man er kommet ind i rytmen, så er det meget svært at lægge bogen fra sig igen.

Jeg kunne ikke helt lade være med, undervejs, at drage nogle små paralleller til Dan Brown for både hans skrivestil, genren, men også i forhold til den måde Clara og Tristan skal lede og ikke mindst jagte ledetråde på.

Kapitlerne har en skøn længde. De gør det lettere at holde en lille pause, men i den grad også lettere lige at tage et kapitel mere. Når man sidder sent om aftenen og egentlig burde sove (fordi man ved at baby vågner tidligt), så tænker man “Argh…! Bare liiige et kapitel mere inden jeg lægger mig”.

Bogens omslag… Det er så smukt! Og så komplimenterer det bogens titel utrolig godt!

Sommerfugleklanen får 5 fortjente stjerner og anbefales til dem der elsker en god krimi, spændingsroman eller lignende der er fyldt med en masse spænding og action.

Den røde adressebog

Titel: Den røde adressebog I Original titel: Den röda adressboken I Forfatter: Sofia Lundberg I Oversat af: Nanna Kalkar I Sideantal: 326  I Genre: Roman I Forlag: People’s Press I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra People’s Press


Doris har haft sin adressebog siden 1928. I den lille bog bærer hun minderne om alle de mennesker, hun har mødt gennem livet. Nu er hun 98 og bor alene i en lejlighed i Stockholm. De fleste af navnene i bogene er efterhånden streget over, døde, og hendes eneste kontakt til omverdenen er hjemmehjælperens besøg og samtalerne med niecen Jenny, som bor på den anden side af Atlanten.

En dag begynder Doris at skrive sine erindringer ned til Jenny ud fra navnene i adressebogen, og en fascinerende fortælling om et langt og farverigt liv tager form – en fortælling om familie og venskaber, eventyr, glæder og sorger, og om den store kærlighed, hun aldrig har glemt.

Den røde adressebog er en hjertegribende roman, som spænder over et helt liv og tager læseren med på en rejse til svundne tiders Paris, New York og Stockholm, fra 1930’erne over anden verdenskrig til i dag.

Den røde adressebog er fortællingen om den aldrende Doris’ liv, oplevelser og de mennesker der har haft en indflydelse på hendes liv. Det er en rørende, medrivende og fangende roman om en enkelt kvindes liv.
Flere gange sad jeg med tårer i øjnene og blev nødt til at lægge bogen lidt fra mig og lige trække vejret, for at kunne samle den op igen og læse videre, og endnu engang blive rørt dybt.

Selvom Sofia skildrer Doris’ liv som den ældre, ensomme dame uden nogen nulevende venner eller familie, så er det et billede der desværre ses oftere og oftere. Vi bliver ældre, men desværre er der en del der falder fra. Jo ældre vi bliver, des større er chancen for at alle i ens netværk falder fra. Lige dét oplever Doris. I sin røde adressebog, har hun noteret alle de mennesker hun har mødt på sin vej, men samtidig streget dem ud og markeret dem med ordet DØD i takt med at de er døde. 

Selvom vi gennem bogen bliver præsenteret for rigtig mange mennesker, og deres betydning hver især, så synes jeg samtidig at det er en nem og overskuelig opdeling. Jeg kan fornemme den røde tråd hele vejen igennem, også selvom der bliver sprunget lidt mellem nutid og datid.

På rigtig mange måder, er det en utrolig relevant skildring af ældre og deres tilværelser. Rigtig mange ældre sidder ensomme tilbage uden noget netværk, at kunne tage kontakt til. Doris har kun sine besøg af hjemmeplejen, sin niece, Jenny, i San Francisco og ikke mindst sine minder til at holde sig med selskab.
En ting, der er begyndt at blive mere og mere udbredt, er en ‘besøgsven’. En der kommer og drikker en kop kaffe og spiser lidt kage. En man kan spille et spil med, gå en tur eller bare sidde og snakke med. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at sådan en som Doris ville have godt af sådan en. Doris er en dame man ikke kan andet end at knuselske.

Den røde adressebog får 5 store stjerner! Jeg elskede bogen hele vejen igennem. Jeg kunne grine, måbe og næsten sidde og tude flere steder. Det er en fortælling man hurtigt bliver fanget af, om en person man lynhurtigt kommer til at holde rigtig meget af.

Dragernes konge #1 Heksejægerens bytte

Titel: Dragernes konge #1 – Heksejægerens bytte I Forfatter: Pernille Eybye I Sideantal: 606  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2016

Bogen er et anmeldereksemplar fra Tellerup


I tyve år har riget Perina lidt under den tyranniske kong Tarodan. Nu ulmer oprøret…

Taysin bor i den lille by Gida.
Fjernt fra landets hovedstad og kongens soldater byder livet som smed ikke på mange overraskelser.

Han er hemmeligt forelsket i den urtekyndiges datter, Lill, som af mange anses for at være skør.
Hun tilbringer de fleste af sine dage alene og får sjældent lov til at omgås byens beboere.

Taysins fredelige liv ændres den dag hvor en familie på flugt fra kongens heksejægere har brug for hans hjælp.

For i Perina er det forbudt at beside magisk kraft.
Hekse og troldmænd jagtes skånselsløst, og alene det at hjælpe dem kan betyde dødsstraf.

Siden denne bog udkom, har jeg kigget, aet, beundret og holdt den i mine hænder utrolig mange gange, og har lige så mange gange overvejet at købe den, men…! Jeg blev slået af, at andet bind i serien er skrevet af en anden forfatter, hvilket på daværende tidspunkt irriterede mig og fik mig til at stille denne bog tilbage igen. En beslutning jeg er ked af at jeg gjorde, for jeg har derved snydt mig selv for en god læseoplevelse. En oplevelse, der suger en ind i historien fra første side, uden at det er det helt store action.

Gennem hele handlingen er det som om forfatteren har lagt et bånd ud, som læseren bare skal følge gennem bogen. Forstået på den måde, at selvom bogen er kapitelopdelt, så føler man hele tiden, at man glider gemmen dem. Selvfølgelig glider man hurtigere nogle steder end andre, i og med at bogen er på over 600 sider, og den nogle steder virker lidt mere langtrukken end andre, men fornemmelsen for båndet – den røde tråd – er der hele vejen.

Lill er en sød pige. På et plan kan jeg egentlig rigtig godt lide hende, men jeg finder hende også utrolig nervøs og ænstelig. Dog irriterer hendes hjælpeløshed mig utrolig meget. Men igen! Hendes far holder hende skjult og hun bruger næsten al sin tid alene hjemme, så hvorfra skulle hun ellers lære andet end det hun ‘oplever’ hjemme? Til at starte med tænkte jeg ikke på hende som værende heks, måske mere som at hun led af en psykisk lidelse af en art, eller lavt selvværd.

Taysin skulle jeg i starten lige lære at kende, men jeg endte med at holde af ham. Han er en meget stille og rolig type – til tider måske lidt kedelig, men det er faktisk okay. Det får ham til at fremstå mere realistisk og virkelig. Han er en sød, und mand der er hemmeligt forelsket i Lill. Han har før reddet Lill, og skal snart opdage at han må gøre det igen – og forsøde at redde andre også.

Stilen i bogen er skøn. Den er letlæselig og sat overskueligt op. Jeg bryder mig personligt ikke om, hvis siderne i en bog er for tætpakket med tekst, så linjerne næsten smelter sammen. Dette er bestemt ikke tilfældet her, men der måtte for min skyld gerne have været en lille smule luft. Dette havde dog nok bare gjort bogen endnu tykkere (og tungere, he he).

Jeg har valgt at give Dragernes konge – Heksejægerens bytte 3 store stjerner.

Jerndronningen (Iron Fey sagaen #3)

Reklame

 

Titel: Jerndronningen I Original titel: The Iron Queen I Forfatter: Julie Kagawa I Oversat af: Sidsel Jacobsen I Sideantal: 382  I Genre: Paranormal Fantasy I Forlag: HarperCollinsNordic I Udgivelses år: 2017

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollinsNordic


Meghan er af sin far, Sommerkongen Oberon, blevet forvist fra Aldrigaldrig. Ash, vinterprinsen, er af sin mor, Vinterdronningen Mab, blevet forvist fra Aldrigaldrig. Sammen opsøger de Leanansidhe i håbet om, at hun kan hjælpe dem.
Hos Leanansidhe bor en musiker, som Meghan finder ud af er hendes far, ikke hendes biologiske far, men ham hun kan huske som far da hun var lille. Hun slår en handel af med Leanansidhe mod at hun kan få ham med sig, men han har opholdt sig så længe i mellemrummet, at han intet kan huske.
Ved forvisningen fra Aldrigaldrig troede Meghan at hendes tid blandt feyer, alfer og andet var forbi, og at hun nu skulle til at leve en normal tilværelse sammen med Ash, der netop grundet sin kærlighed til Meghan blev forvist fra Aldrigaldrig.
Hun bliver kaldt tilbage til Aldrigaldrig for at hjælpe i den forestående krig. En krig der sætter hende selv, hendes kærlighed  og forhold til Ash og ikke mindst hendes evner som leder på prøve i en sådan grad hun aldrig havde drømt om, og uden mulighed for at vende om…

Jeg bliver mere og mere vild med Julie Kagawas skriverier! Dog havde jeg lidt sværere ved at komme igang med Jerndronningen end de to foregående bøger. Jeg synes ikke rigtigt at der skete nok i forhold til at holde mig fuldstændig fanget af handlingen. Alligevel var jeg fast besluttet på at holde ved, for jeg havde alligevel en fornemmelse for at lige dén følelse ville ændre sig – og det gjorde den!
Jeg elsker en bog man både kan elske, hade, smile, grine og til tider græde af. Jeg kom stortset gennem alle følelserne bortset fra had. Jeg oplevede irritation, men overfor Ferrum, den gamle jernkonge. Hans arrogante og storsnuede måde at være på kunne jeg på ingen måde have, men det passede samtidig rigtig godt ind i handlingen.
Det er sjældent at jeg kan sidde tilbage med trængen til at være tæt på grådens rand, men det lykkedes næsten her! (Om det er graviditeten der her spillede ind, ved jeg ikke helt) Det var i slutningen af bogen og jeg tog mig selv i at tænke “hvordan bliver sidste bog hvis det der er ved at ske, sker?!”

Meghan er fra både bind 1 og 2 vokset utrolig meget, selvom man som læser godt kan mærke at hun stadig kun er en ung pige. Trods hendes unge alder, påtager hun sig alligevel ret store byrder på sine skuldre og træffer beslutninger som ingen teenager i dag ville være i stand til.

At se Ash løsnet op og forelsket var vidunderligt. I de to foregående bøger, hvor Ash har virket så kold, ikke kun overfor omgivelserne, men i den grad overfor Meghan, var det en forfriskning at se at han også havde en kærlig, omsorgsgivende og beskyttende personlighed. Jeg havde godt haft mistanken fra start, men jeg turde alligevel ikke sætte mine håb op, i tilfælde af at jeg ville blive skuffet.

Ligesom med de to foregående bøger har Julie sammensat en forrygende bog med en fantastisk velkonstrueret historie, hvilket ligger til grund for de 5 stjerner jeg har givet bogen. Jeg glæder mig utrolig meget til fortsættelsen, som desværre! også er sidste bind i serien.

Jeg glæder mig til at finde ud af hvordan hun vil komme til at tackle de opgaver der kommer med hendes nye titel.

Jernkongen (Iron Fey sagaen #1)

Reklame

Titel: Jernkongen I Original titel: The Ironking I Forfatter: Julie Kagawa I Oversat af: Sidsel Jacobsen I Sideantal: 366  I Genre: Fantasy I Forlag: HarperCollinsNordic I Udgivelses år: 2017

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollinsNordic


Meghan Chase har aldrig følt at hun passede ind nogen steder. Hvad hun ikke ved er, at der venter hende en skæbne, hun aldrig i sin vildeste fantasy troede mulig. Før hun aner det bliver hun suget ind i en verden fuld af alfer, gobeliner, magi og glamour og hendes bedste ven viser sig at være en helt anden end hun troede han var.
I sin søgen efter sin forsvundne lillebror, Ethan, finder Meghan ud af at hun er datter af en elverkonge. Hurtigt bliver hun impliceret i et stort magtspil og hun bliver stillet overfor svære og tunge valg i kampen for at befri Ethan, men samtidig også kampen for en prins af fjenden, da hun indser at han er hendes livs kærlighed. En rejse fyldt med drama, intriger, had og kærlighed er begyndt…

Jeg stiftede for første gang bekendtskab med Julie Kagawa, da en veninde sidste år spurgte mig om jeg ikke kunne tænke mig at tage med til Odense, hvor et arrangement ville finde sted med selveste Julie Kagawa som hovedpersonen. Det var et fantastisk arrangement.

Da jeg hørte at Julies anmelderroste serie “Iron Fey sagaen” ville blive oversat til dansk tænkte jeg straks at jeg måtte læse den. Jeg har aldrig været god til engelske bøger, så det at skulle vente næsten et helt år på oversættelsen var alligevel lang tid, men endelig er den her!
Jeg havde på forhånd ikke rigtigt nogen forventning til bøgerne, da jeg ikke rigtigt havde det store kendskab til hende, men jeg må sige at hun har formået at sammensætte et forrygende første bind i serien.

Meghan bliver i starten skildret som den typiske teenager, der ikke er populær i skolen, ikke har ret mange venner og en familie hun ikke føler forstår hende. Hvor mange teenagere ser frem til sin ‘Sweet 16th Birthday’ ser Meghan mest af alt frem til at kunne få sin køretilladelse og dermed første skridt mod et kørekort. Det skulle have været en ganske almindelig dag endte med at vende op og ned på hendes liv som hun kendte det.

Julie formår med ‘Jernkongen’ at sammensætte et herligt mix af had, intriger, drama, ensomhed og uopnåelig kærlighed,

Dog var jeg ret ked af, og frustreret over de mange stave og grammatikfejl der var løbende i bogens oversættelse. Et par gange sad jeg tilbage med følelsen om oversættelsen var foretaget i google translate. Trods fejlene og frustrationerne over disse, var bogen fængslende og de har ikke påvirket min rating af bogen.

Til at starte med kunne jeg ikke helt beslutte mig for om jeg brød mig om Julies måde at skrive på, men jeg forblev fanget, utrolig nysgerrig efter hvad der ville ske og ville bare have mere. Jo mere jeg læste, des bedre syntes jeg at Julie har sammensat en forrygende bog med en fantastisk velkonstrueret historie, hvilket ligger til grund for de 5 stjerner jeg har givet bogen. Jeg glæder mig utrolig meget til fortsættelsen!

 

 

 

 

Invasionen af Tearling #2

Titel: Invasionen af Tearling #2 I Original titel: The Invasion of the Tearling #2 I Forfatter: Erika Johansen I Oversat af: Randi Bjerre Høfring I Sideantal: 536  I Genre: Roman I Forlag: People’s Press I Udgivelses år: 2017

Bogen er et anmeldereksemplar fra People’s Press


Kelseas kamp for retfærdighed og tronen er kun lige begyndt. Hun gruer for, hvordan hun kan besejre den røde dronning og dermed sikre Tearling fred efter den traktat hendes egen mor lavede med den røde dronning, nemlig at sende større menneskemængder i store bure til den røde dronnings rige, for på dén måde at opretholde fred i Tearling. Kelsea kan og vil ikke leve op til denne aftale, hvorfor hun har stoppet forsendelserne, hvilket har resulteret i en forestående krig med den røde dronning.
Samtidig undrer Kelsea sig over, at hendes safirer ikke synes at virke som de gjorde før. Det skal dog vise sig, at de bare er “gået i dvale”…

Erika Johansen har gjort det igen! Ligesom bind 1 i trilogien om Tearling og Kelseas kamp for tronen og hendes folk, så har Erika formået at skrive en lige så formidabel 2’er. Jeg var fanget, næsten, fra start til slut. Jeg blev på et tidspunkt lidt forvirret, da der pludselig uden varsel var et kapitel der i starten ikke rigtigt passede ind i resten af historien, men ved at læse videre, så gav det pludselig en forrygende sammenhæng! Jeg glæder mig meget til fortsættelsen om (forhåbentlig) et års tid!

Erika formår at mikse drama, ondskab og kærlighed i en forrygende roman. Man kan sidde neglebidende nervøs, være noget så rasende og chokeret over en persons handling, samtidig med at man sidder tilbage med håbet om at kærligheden må sejre til sidst. Som læser kan man sidde tilbage med den der følelse, som man forestiller sig at to forelskede sidder tilbage med under oplevelsen af forbudt og uopnåelig kærlighed.

Jeg er fuldstændig vild med Kelsea. Hun har nogle meninger og holdninger som jeg ikke just deler med hende, men hun er samtidig parat til at gå gennem ild og vand for sit folk. Hun har en stor byrde på sine skuldre på trods af sin unge alder, men hun gør hvad hun kan for at være kravene til hende værdig.

Vi møder desuden Aisa, som er en lille men aggressiv pige, der med Morgenstjernes træning bliver en rigtig lille kriger og får til sidst lov til at gå med dronningens livgarde i mødet med den røde dronning. På trods af hendes unge alder og hendes agressivitet, så endte jeg med at holde ret meget af pigen. Hun udviser en kampgejst og modet til at turde tage med de voksne ud for at kæmpe for dronningens liv. En ting der slog mig, var også hvor kvik hun er af sin alder.

Jeg er vild med hendes måde at skrive på. Hun har en fantastisk evne til at holde læseren fange hele vejen igennem, ikke kun med handlingen, men bestemt også hendes skrivestil.

Som en bonus, så er bøgerne bare så utrolig smukke – synes i ikke? 🙂

Bogen får 4 stjerner. Jeg var vild med den og havde ualmindelig svært ved at lægge den fra mig. Det er lidt med blandede følelser at jeg utålmodigt venter på 3. og sidste bind i serien. Jeg er sprængfyldt med spænding omkring hvad der kommer til at ske, men samtidig vil jeg heller ikke have at serien skal slutte.