Titel: I’ll be there for you: Den om Friends I Original titel: I’ll be there for you: The one about Friends I Forfatter: Kelsey Miller I Oversat af: Merete Rostrup Fleischer I Sideantal: 297  I Genre: – I Forlag: HarperCollins Nordic I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic


De var seks venner, der blev en familie. Det var en tv-serie, der blev et fænomen. Hvad var det, der gjorde, at en sitcom om seks unge i New York kunne få millioner af kvinder til at få samme frisure – og inderne til at drikke kaffe?

Det startede i 1994 med en serie, der formåede at tale til genetation X . og holde dem i tale i et helt årti. En serie, der stadig lever og i dag er en vaskeægte klassiker, der bliver ved med at appellere til nye generationer af seere.

I’ll be there for you er den ultiamtive bog om Venner – til fans af serien i alle aldre og genetationer, før og nu.

Kauffman og Crane, der er hovederne bag serien Venner, minder mest af alt om Balling og Bahs, hovedmændende bag Olsen Banden filmene. Da jeg gik i gang med ‘Venner’ og blev introduceret til Kauffman og Crane fløj mine tanker straks hen til Balling og Bahs, men mest fordi at deres arbejdsmetoder virkelig lignede hinanden. Hvor Crane helst ville sidde med manuskriptet, var Balling den instruerende kaptajn på settet herhjemme.

Jeg holder rigtig meget af at kunne sætte mig under et tæppe i sofaen og nyde gensynet af ‘Friends’ på Netflix, så derfor var det også dejligt at kunne sidde tilbagelænet med bogen om netop ‘Friends’. Op gennem 90’erne blev serien noget af en cult-klassiker – især for mange unge, lidt a la ‘Beverly Hills 90210’ blev det. Og stadig er det en serie der kan ses igen og igen og igen verden over. Selv har jeg set den nogle gange, og det er bestemt ikke sidste gang jeg har set den.

Bogen giver os et indblik i hvem og hvad de seks venner var, både før og efter succesen. Der bliver taget nogle enkelte afsnit op, hvilket jeg egentlig synes er fint, for jeg synes faktisk at serien skal ses. Der lægger sig en speciel stemning over en, når man sætter sig godt til rette med ‘Friends’ på skærmen. Alligevel var det rart at kunne fordybe sig i bogen og få et større indblik i hvad der skete omkring settet under optagelserne, hvad forhistorien for serien er, osv.

Jeg er selv stor fan af ‘Friends’-serien, og da jeg så at denne bog kom vidste jeg med det samme at jeg bare måtte eje og læse den. Bogen er skrevet af Kelsey Miller, der selv er kæmpe fan af serien, og hun har i den grad lavet et rigtig godt værk ud af hendes research.

Det jeg måske savnede lidt, var lidt stemningsbilleder fra serien, der er ikke ét. Selvom jeg synes, at det er en rigtig god bog, så havde billederne (for mit vedkommende) livet den lidt mere op 🙂

Bogen får 4 stjerner og anbefales til alle “Friends” fans.