Kategori: Fantasy

Sølvmasken #4

Titel: Sølvmasken (Magisterium #4) I Original titel: The Silver Mask I Forfatter: Cassandra Claire & Holly Black I Oversat af: Mette Skot Perschke I Sideantal: 210  I Genre: Fantasy I Forlag: Alvilda I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda


Magernes samfund har i årtier frygtet Constantine Madden, der erklærede døden – og magerne – krig og forsøgte at genoplive de døde. Tingene gik ikke helt, son han ønskede…

Nu lever hans sjæl videre i magikerlærlingen Callum Hunt, som er fængslet, bandlyst af magikersamfundet og anklaget for at have slået sin bedste ven ihjel. Og værre endnu er han mistænkt for at have evnen og magten til at vække de døde til live – ligesom Constantine.

Da det lykkedes Callum at flygte fra fængslet, går det op for ham, at han kan blive tvunget til at leve Constantines liv, og han står over for sin allerstørste udfordring: skal han udføre Constantines store plan ud i livet? Skal han forråde sine venner og læremestre og tilintetgøre alt det, han nogensinde har holdt af? Har han noget valg?

Sølvmasken er nok den bog i serien der, indtil videre, har overrasket mig mest. Holly & Clare har taget mig med på en rejse som jeg på intet tidspunkt havde forudset. Ikke at det gør noget – tværtimod! Jeg var i den grad fanget og slugte bogen.

Enkelte steder var der nogle passager, hvor det der skete var ret oplagt. Det skal der også være plads til og lige som man når at tænke “Årh, hvor er det godt…” så opstår der et twist som drejer handlingen og endnu engang overrasker læseren. Fx så skal der, på Magisterium, findes en spion, som er efter Call og gerne vil ham til livs. Gennem de første kapitler bliver læserens opmærksomhed ledt hen mod forskellige personer, magere som lærlinge, endda lærlinge der er blandt Calls venner. Hvem spionen viser sig at være… Jeg er stadig rystet, men det gjorde bare, at man som læser ville have mere.

En anden af bogens helt store overraskelser var Tamara. Egentlig havde jeg lidt forudset hendes erklæring, men ikke til hvem. Jeg havde et sted hele tiden forestillingen om, at hun og Aaron ville ende som et par – lidt a la Ron og Hermione, men der blev jeg alligevel overrasket. Jeg må indrømme, at jeg nok ikke på noget tidspunkt havde tænkt, og overvejet, muligheden for et forhold mellem hende og Call. Og alligevel var det Tamara der, sammen med hendes kaos-fortærede søster, Ravan, og Anastasia Tarquinn, befrier Call…

Selvfølgelig havde jeg godt regnet med at Call ville blive løsladt fra Panopticon, fængslet, hvor han var blevet holdt fanget efter mordet på hans bedste ven, Aaron. Grunden for fængslingen var nok mere, at Call overfor fremtrædende magere havde indrømmet at han var Dødens Fjende.
Ved uventet hjælp får Call muligheden for at flygte, men ender med at blive taget ved næsen og herfra starter en helt utrolig, nervepirrende rejse! Call får ordrer til at gøre det, måske, umulige, men kan han det? Og hvilke konsekvenser vil det medføre?

Sølvmasken får 5 kæmpe store stjerner.  Man kommer med på en helt utrolig, nervepirrende, hårrejsende, neglebidende og spændende rejse. Jeg ser utrolig meget frem til næste bind i serien der, desværre, også er det afsluttende bind.

Bronzenøglen #3

 

Titel: Bronzenøglen (Magisterium #3) I Original titel: The Bronze Key I Forfatter:Cassandra Claire & Holly Black I Oversat af: Mette Skot Perschke I Sideantal: 250  I Genre: Fantasy I Forlag: Alvilda I Udgivelses år: 2016

Bogen er ikke et anmeldereksemplar


Eleverne på Magisterium bor trygt og godt under troldmændenes beskyttelse, mens de lærer at bruge magi for at skabe orden i en kaotisk verden. Eller… sådan burde det være. Men nu går kaos til modangreb.

Call, Tamara og Aaron har travlt med deres eksamener og de magiske konkurrencer. Men efter et chokerende drab på en af deres klassekammerater, må de i stedet sætte efter en uhyggelig morder – og selv sætte livet på spil i jagten.

De tre venner opdager hurtigt, at magi kan gøre ufattelig stor skade, hvis den bliver brugt i det ondes tjeneste… og ikke bliver stoppet i tide.

Et univers fyldt med spænding, drama, venskab, loyalitet og ikke mindst magi. Det er hvad Holly Black & Cassandra Clare tager læseren med til. En følelse af, at man rejser gennem universet og ikke vil hjem igen, er det der kommer frem når man sidder med bogen. Hver side tog den næste og pludselig var sidste side vendt. Fortællingen er fængslende og neglebidende spændende.

Nogle steder følte jeg lidt, at jeg manglede noget mere information – at hullerne var for store, men ved videre læsning, gav dette ret god mening og jeg synes at Black og Clare, endnu engang, har forfattet en fantastisk fortsætter, og midterstykke, i Magisterium serien.

Callum hunt kæmper en indre kamp. En kamp, som han er opsat på at vinde. Han ved at han er Dødens Fjende, Constantine Madden (C. M.), gemt i en drengs krop, men han gør alt for at fortrænge C. M. fra sit sind. Kun hans venner, der har svoret evig loyalitet, for ikke at røbe denne byrde, kender til hans hemmelighed – tror han…!

Bogen overraskede mig utrolig meget. Den havde twists som jeg ikke havde forudset. Dog fik jeg på et tidspunkt fornemmelsen for et af dem, men slog det hen da jeg ikke troede på, at det kunne være rigtigt. Den slutter med en kæmpe cliffhanger, der får det til at krible i ens fingre for at læse fortsættelsen.

Én vil dø. Én vil overleve. Én er allerede død…

Bogen får 5 stjerner og kan varmt anbefales, hvis man gerne vil læse et alternativ til Harry Potter.

Heksens kald (Ulfhedin sagaen) #1

Titel: Heksens kald I Serie: Ulfhedin sagaen #1 I Forfatter: Mette Sejrbo I Sideantal: 586  I Genre: Mytologisk fantasy I Forlag: Dreamlitt I Udgivelses år: 2018 (Genudgivelse)

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Dreamlitt


Heksens kald, der er første bind i Ulfhedin sagaen, er en utrolig velskrevet fantasy.
Gennem bogen følger vi flere personer. Emilie, som er vores hovedperson og som egentlig bare ønsker at være helt en helt normal pige, skal pludselig, efter uforklarlige hændelser, til at vælge hvilket liv hun vil leve: det hun kender, eller livet som vølver.

Til daglig går Emilie på HF. Hun har ingen venner, udover Marie, og skolens populære klike er altid efter hende. Under læsningen kunne jeg ikke undgå at få medlidenhed med Emilie, hvilket der sikkert er mange andre der heller ikke kunne? Scenen er let genkendelig for ret mange, der selv har oplevet mobning og udstødelse under deres skolegang. Hun er en pige man kan forholde sig til. Samtidig oplever hun ting, som enhver teenagerpige før eller siden erfarer: forelskelse, uopnåelighed, tvivl, glæde, sorg og had.

Gennem handlingen følger vi også nogle andre. Vampyren, hamrammen (varulven) og til dels veninden, Marie. I starten, da der blev vekslet mellem de forskellige personer skulle jeg lige finde ud af hvor jeg lige var henne, men det kom overraskende hurtigt, og jeg var stadig lige fanget hele vejen. Løbende i handlingen sker der nogle twists, som jeg som læser ikke havde forudset og sidder både forundret, men lige så meget overrasket tilbage og vil bare gerne vide hvad der så sker.

Dog må jeg indrømme, at jeg ikke på nogen måde havde forudset slutningen og jeg sad tilbage med den der “Hvad? Nej! Hvorfor?! og giv mig mere!”

Den er utrolig spændende og jeg glæder mig utrolig meget til næste bind. En klar anbefaling!

Fangende, fængslende og bindende fantasy, med et strøg af længselsfuldt at ville have mere, når det er bedst!

Bedste bøger 2017

 


2017 har for mig været et af de bedste bog-år! Jeg prøvede om jeg kunne udvælge måske bare 5 bøger der for mig var årets bedste læseoplevelse, men det viste sig hurtigt at være en umulighed, så derfor har jeg valgt denne “store” stak! De er lagt lidt i tilfældig rækkefølge, dog med de tre allerbedste bøger øverst i bunken.

Victoria (af Daisy Goodwin) er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag, som fangede mig fra start til slut. Den har et fantastisk mix af drama, intriger og romantik som jeg bare elsker. Samtidig er skrivestilen også vigtig for at kunne holde læseren fanget.

Nøglens Vogtere 1-3 (af Lene Dybdahl) er fantasy når det er bedst! En trilogi, der passer perfekt til den yngre læser, er skrevet i et letlæseligt sprog. Det er en rigtig page turner, hvor spændingen er i højsædet.

En mand der hedder Ove (af Fredrik Backman) er en skønherlig bog om en meget bestemt personlighed. Tingene skal gøres rigtigt, rutinerne skal overholdes. Ove er en mand man under tiden kan blive virkelig rasende på, men på et tidspunkt grine lidt af, for til sidst at elske ham. 

Iron Fey sagaen 1-4 (af Julie Kagawa) er anmeldereksemplarer fra Harper Collins Nordic. Det var en serie jeg var meget spændt på at læse, da jeg ikke havde været den største Kagawa fan, men jeg må indrømme, at det endte jeg med at blive! Fantastisk spændende serie som jeg virkelig ønskede at der var mere af, da sidste side var vendt. Håber virkelig at spin-off bøgerne også bliver oversat til dansk! 

Invasionen af Tearling #2  (af Erika Johansen) er et anmeldereksemplar fra People’s Press og andet bind i trilogien om kongeriget Tearling. Spænding og romantik blandet med magtkampe tager læseren med ud på en rejse hvor man fra starten sidder ude på kanten af sit sæde. Neglebidende spænding! Glæder mig utrolig meget til sidste bind i trilogien!

Sværd af glas #2 (af Victoria Aveyard) er andet bind i serien “Rød Dronning”. Aveyard forstår at tage læseren med ud på en neglebidende og hårrejsende rejse gennem Mares oplevelser. At gå fra at være en lille fattig pige til pludselig at skulle kæmpe for sit liv og dem man elsker OG for retfærdigheden er noget af en kamp der ville have udkørt de fleste. Desuden finder Mare hurtigt ud af at hun ikke er helt som hun troede hun var, hvorfor kampen for overlevelse hurtigt sættes ind! 

Bænken ved den hvide bro – en rejse gennem tiden og sorgen (af Pia E. Reesen Brønnum) er et anmeldereksemplar fra Forlaget Mellemgaard og har for mit vedkommende nok været et af årets største overraskelser! Jeg var rigtig meget i tvivl om bogen var noget for mig. Den lød utrolig spændende, men samtidig også for sørgelig til mig. Men! Jeg elskede at være med på den rejse man som læser bliver taget med på gennem bogen. Fortællingen er “spot on” og selvom den er sørgelig, så er den samtidig utrolig smuk. 

Sjælehenteren #1 (af Katja Berger) er første bind i en skønherlig fantasy trilogi. Den er letlæselig og lige til at sluge (jeg slugte den råt!). Man kan forundres men…! Som læser ender man med at sidde tilbage og faktisk holde af døden. En fantasy der lige er for dem der elsker serier som Supernatural og Lucifer! 

Grænsen til Trafallas #1 (af Julie M. Day) er et anmeldereksemplar fra Skriveforlaget og første bind i trilogien om Trafallas. Denne bog var for mit vedkommende årets højdespringer og allerbedste læseoplevelse! Tak for det Julie! 
Julie debuterede med Grænsen til Trafallas i sommers og sikke en debut! Jeg er vild med alt ved bogen – dog er jeg lidt sur på slutningen, da den er for stor en cliffhanger til at det er sjovt at skulle vente på fortsættelsen, men det fortæller også bare lidt om hvor fantastisk en start læseren er blevet præsenteret for. Dette er fantasy når det er allerbedst! Jeg elsker Graces rejse ind i Trafallas, hendes møde med Zachos og deres rejse og udvikling sammen. Glæder mig usigeligt til at følge dem videre på rejsen!

Forbandelsen over Laitana

Titel: Forbandelsen over Laitana – Den magiske sten #1 I Forfatter: Sissel Moody I Sideantal: 468  I Forlag: Solvind I Udgivelses år: 2017

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar Sissel Moody & Forlaget Solvind


”Den Magiske Sten” er første bind i serien (Forbandelsen over Laitana) og er skrevet af Sissel Moody. Det er en skønherlig fortælling ind i fantasyens verden, hvor 17-årige Linea, der oprindeligt lever i menneskenes verden som den ’udstødte’ pige. I skolen føler hun sig udstødt og hjemme føler hun sig til tider ’glemt og mødt af ligegyldighed’ af sin familie. Hun elsker at befinde sig i fantasiens verden, men bliver hele tiden påbudt af sin mor, når hun nævner det, at hun godt kan lægge disse tanker væk og begynde at opføre sig mere voksent og tænke mere realistisk. Ingen grund til at bruge tid på noget der ikke findes alligevel – eller er der???

Jeg må indrømme at jeg havde svært ved at komme rigtigt i gang med bogen, da den i starten ikke rigtigt fangede mig. Dette var dog kun indtil jeg kom i gang med den. De første par kapitler kan godt virke lidt langtrukne og kedelige, men det er samtidig her at man får en præsentation af hvem og hvad Linea er for en pige. Hun er en pige uden venner, udstødt i skolen og til tider glemt og mødt af ligegyldighed hos sin egen familie, så man kan sige at kapitlerne afspejler Linea ret godt.

Til gengæld undrede jeg mig en del over at Linea kalder forældrene ved navn og ikke ’mor’ og ’far’?!

Når først man kommer nogle kapitler længere ind i bogen, møder man et univers så magisk og karakterer så spændende, som samtidig får Linea til at føle sig godt tilpas, både med sig selv og komplimenterne omkring hende, at hun bliver helt glad i låget. For første gang siden børnehaveklassen har hun fået venner. VENNER! Tror mange kan nikke genkendende til følelsen som Linea gennem mange år har levet med. Ensomheden og det at blive mobbet gennem en hel skolegang er desværre ved at være dagligdag for utrolig mange børn, unge og sågar voksne i dagens Danmark.

Men i Laitana oplever Linea rent faktisk følelsen af at føle sig hjemme og vellidt af andre.

Forsidecoveret er jeg ikke den største fan af, men tænker samtidig at det passer ret godt til den yngre læser af bogen. Dog er jeg vild med kortet over Laitana der er i bogen (er vild med kort i bøger!). Synes at det er med til at give læseren en bedre forståelse for og indlevelse i hvor handlingen foregår.

”Den Magiske Sten” er perfekt til den yngre læser. Jeg har valgt at give den 4 stjerner.

 

Jernridderen (Iron Fey sagaen #4)

Titel: Jernridderen I Original titel: The Iron Knight I Forfatter: Julie Kagawa I Oversat af: Sidsel Jacobsen I Sideantal: 383  I Genre: Paranormal Fantasy I Forlag: HarperCollinsNordic I Udgivelses år: 2017

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollinsNordic


Hvor mange af jer har ikke prøvet at sidde tilbage med trangen til at råbe “NEEEJ!” ud i rummet, eller sidde tilbage med en frustreret følelse når sidste side i en bog er vendt? Og så tilmed når det er sidste bind i en serie?! Well… det var sådan jeg sad tilbage, da jeg færdiggjorde det 4. og sidste bind “Jernridderen” af Julie Kagawa.

Ash, Jernridderen, har aflagt en ed til Meghan om at finde en måde, så de kan være sammen. For at det kan ske, kræver det at Ash får en sjæl – at han bliver menneskelig. Dette indebærer en rejse til verdens ende og dermed prøvelser for overlevelse og forståelse for det menneskelige.
Rejsen er ikke let, og der vil også være en overraskelse eller to undervejs. Ash’s tidligere store kærlighed dukker op, de får uventet hjælp fra “Den store stygge ulv” uden hvem, kombineret med Grimalkins intelligens de med stor sandsynlighed ikke ville være nået til verdens ende. Ved Ariellas tilstedeværelse bliver den strid, der i århundreder har været mellem Ash og Puck endelig afsluttet.
Ash gennemgår alle prøvelserne for at kunne være sammen med hende han elsker: Meghan, Dronningen over Jernriget.

Med Ash som den primære hovedperson i det sidste og afsluttende bind i Iron Fey Sagaen har Julie Kagawa formået at give bogen et nyt og forfriskende pift til handlingen. I de tre første bøger følger vi primært Meghan i hendes rejse mod at blive dronning af Jernriget.

Selvom Ash oprindeligt er prins af vinterhoffet, så tog det ikke ret lang tid før jeg var helt vild med ham. Det var ham jeg heppede på, ham jeg ønskede Meghan skulle ende med, ja.. ham der ville stå tilbage som vinderen. Både Ash og Puck har gennem flere århundreder været rivaler, før det bedste venner, og en fascination for Meghan fra begge sider gjorde bestemt ikke situationen bedre for dem. Puck er lidt den der lalleglade fey, der ikke tager tingene helt så alvorligt som Ash eller måske nogle af de andre, for den sags skyld, gør. Til tider fandt jeg ham utrolig irriterende og havde bare lyst til at skælde ham ud. Men på trods af hans væremåde står han fast ved Ash’s side under hele rejsen for at blive menneskelig.

Julie Kagawa har med Jernridderen afsluttet en fantastisk serie på 4 bind.

Inden jeg overhovedet gik i gang med serien var jeg meget nervøs, for jeg var oprindeligt begyndt på Talon sagaen, men som ikke rigtigt har formået at fange mig. Jeg var bange for at det samme ville ske her og tænkte om det måske var hendes skrivestil der gjorde at jeg ikke var fanget, men jeg må sige at jeg i den grad blev overrasket – positivt! Normalt er jeg ikke så god til at genlæse serier, men denne vil jeg helt klart læse igen en dag.

Som de 3 foregående bind, så har jeg valgt at give denne bog 5 stjerner. Det er en fantastisk bog – og hele serien er måske en af årets største overraskelser og største læseoplevelse!

 

Skyriel

Titel: Skyriel I Serie: Ovanienprofetierne #1I Forfatter: Lene Dybdahl I Sideantal: 561 I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2016


Da jeg startede med at læse Skyriel var det samtidig første gang jeg stiftede bekendtskab med Lene Dybdahl og hendes forfatterskab. Der skulle ikke gå længe før jeg vidste at det ikke ville være det sidste jeg læste af forfatteren!
Lene har med Skyriel formået at skrive en forrygende fantasyroman, der dog havde en lidt langsom opstart. Jeg skulle lidt kapitler ind i bogen, før den for alvor fangede mig og hvor siderne næsten pr. automatik vendte sig selv, men da var bogen til gengæld også utrolig svær at lægge fra sig. Derudover var sproget også en medvirkende faktor hertil, da det gennem hele bogen er letlæseligt og flydende.

Lene har i starten af bogen opsat et persongalleri over de vigtige karakterer, fordelt over hvor de kommer fra og deres kendetegn. Det er en stor hjælp, hvis man som læser sidder og undrer sig over hvor de hver især hører til og i hvilken forbindelse.

Skyriel er en gæv pige med ben i næsen, der ikke er mange for at lade sin mening komme til udtryk hvis hun ikke er enig med andre, eller når hun fx forsvarer mobbeofrene og giver mobberne igen af endnu større skuffe end de selv har givet af. Hun er lidt af en fandenivoldsk og modig pige. Da magikeren Alainon, som hun bor hos, bliver arresteret beslutter hun sif for at følge efter, fast besluttet på at redde ham og villig til at trodse de farer der lurer på hendes vej.

Ydermere er bogen bare så smuk! Elsker coveret, men også kortet inden i. Det er veltegnet og komplimenterer handlingen utrolig godt. Som læser får man et rigtig godt billede af Skyriels rejse til de forskellige steder i bogen, hvor de ligger i forhold til hinanden osv., hvilket for mig var med til at gøre den røde tråd gennem bogen stærkere.

Grundet den lidt langsomme opstart har jeg valgt at give bogen 4 stjerner. Alligevel er jeg vild med bogen og jeg glæder mig utrolig meget til efterfølgerne, Blodbæst og Ildstorm.

Grænsen til Trafallas; Del 1 Den halves arv

Titel: Grænsen til Trafallas; Del 1 – Den halves arv I Forfatter: Julie M. Day I Sideantal: 466  I Genre: Fantasy I Forlag: Skriveforlaget I Udgivelses år: 2017 I Antal stjerner: 

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra Julie M. Day


Grace, bor til daglig sammen med sin faster og arbejder i en boghandel. En dag på arbejde opdager hun en mærkværdig skriftrulle. En skriftrulle, hvor skriften lyser op og papiret bliver varmt ved berøring. Hvad Grace ikke er klar over, er at andres jagt efter denne skriftrulle får viklet hende ind i en ny verden og en ældgammel fejde. Derudover skal hun også forholde sig til tanken om at hun er “halv”. En masse nye ting skal hun til at lære og vænne sig til, og hurtigt skal hun tage stilling til hvem hun kan stole på eller ej…

Julie M. Day debuterer som forfatter med denne skønne fantasyroman. Efter at jeg havde læst de to første kapitler i en læseprøve var jeg slet ikke i tvivl om at jeg måtte læse denne bog! Jeg var fanget med det samme!
Jeg er fuldstændig betaget af både handlingen, men også Julies evne til at formidle historien på. Selvom bogen er inddelt i kapitler, så er der en tydelig rød tråd gennem hele bogen, hvilket gør at man som læser næsten sidder og føler at man selv er med i historien “som en slags flue på væggen”. Det er utrolig nemt at fornemme følelser, steder, stemninger osv.
Første gang jeg mødte Zachos, og i tiden efter, synes jeg han var en arrogant citron, men da først at han havde indrømmet overfor Grace at han i virkeligheden var både skræmt og betaget af hende, lærte jeg at holde mindst lige så meget af ham, som jeg gør af Grace og især Betty. Betty er den elskværdige faster, der efter at begge Grace’s forældre døde, tog hende til sig og adopterede hende som sin egen.
Fëra og Kanthos, som Grace bliver skjult hos, bliver som en slags familie for hende og omvendt og er de mest elskværdige elvere. Dem kan man ikke andet end holde af fra starten.

Jeg kan huske at jeg på et tidspunkt i bogen næsten sad ude på kanten af stolen og bare tænkte “hvad sker der nu? Hvilken retning bevæger handlingen sig i?” Jeg fik desværre ikke sat en post-it på pågældende side, men jeg var fyldt op med spænding og nervøsitet for hvad der ville ske.

Sproget er letlæseligt og siderne vendte helt automatisk sig selv. Personer og steder er farverigt beskrevet, uden på nogen måde at være overdrevet. Begreber som venskab, magt, kærlighed, loyalitet og forræderi er centrale elementer gennem hele handlingen, men er mixet sammen på en så fantastisk måde, at man som læser har utrolig svært ved at lægge bogen fra sig. De er med til at hæve spændingen de rette steder.

Jeg er vild med bogen og glæder mig til fortsættelsen! Dog blev jeg på et tidspunkt sur på bogen – sur over den cliffhanger den ender med. Jeg ville have mere! 😉

Det er en gennemtænkt og velskrevet fantasyroman, der helt klart hører til på boghylden og er en af de bedste læseoplevelser jeg længe har haft! Den får 5 store jublende stjerner!

Jerndronningen (Iron Fey sagaen #3)

Reklame

 

Titel: Jerndronningen I Original titel: The Iron Queen I Forfatter: Julie Kagawa I Oversat af: Sidsel Jacobsen I Sideantal: 382  I Genre: Paranormal Fantasy I Forlag: HarperCollinsNordic I Udgivelses år: 2017

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollinsNordic


Meghan er af sin far, Sommerkongen Oberon, blevet forvist fra Aldrigaldrig. Ash, vinterprinsen, er af sin mor, Vinterdronningen Mab, blevet forvist fra Aldrigaldrig. Sammen opsøger de Leanansidhe i håbet om, at hun kan hjælpe dem.
Hos Leanansidhe bor en musiker, som Meghan finder ud af er hendes far, ikke hendes biologiske far, men ham hun kan huske som far da hun var lille. Hun slår en handel af med Leanansidhe mod at hun kan få ham med sig, men han har opholdt sig så længe i mellemrummet, at han intet kan huske.
Ved forvisningen fra Aldrigaldrig troede Meghan at hendes tid blandt feyer, alfer og andet var forbi, og at hun nu skulle til at leve en normal tilværelse sammen med Ash, der netop grundet sin kærlighed til Meghan blev forvist fra Aldrigaldrig.
Hun bliver kaldt tilbage til Aldrigaldrig for at hjælpe i den forestående krig. En krig der sætter hende selv, hendes kærlighed  og forhold til Ash og ikke mindst hendes evner som leder på prøve i en sådan grad hun aldrig havde drømt om, og uden mulighed for at vende om…

Jeg bliver mere og mere vild med Julie Kagawas skriverier! Dog havde jeg lidt sværere ved at komme igang med Jerndronningen end de to foregående bøger. Jeg synes ikke rigtigt at der skete nok i forhold til at holde mig fuldstændig fanget af handlingen. Alligevel var jeg fast besluttet på at holde ved, for jeg havde alligevel en fornemmelse for at lige dén følelse ville ændre sig – og det gjorde den!
Jeg elsker en bog man både kan elske, hade, smile, grine og til tider græde af. Jeg kom stortset gennem alle følelserne bortset fra had. Jeg oplevede irritation, men overfor Ferrum, den gamle jernkonge. Hans arrogante og storsnuede måde at være på kunne jeg på ingen måde have, men det passede samtidig rigtig godt ind i handlingen.
Det er sjældent at jeg kan sidde tilbage med trængen til at være tæt på grådens rand, men det lykkedes næsten her! (Om det er graviditeten der her spillede ind, ved jeg ikke helt) Det var i slutningen af bogen og jeg tog mig selv i at tænke “hvordan bliver sidste bog hvis det der er ved at ske, sker?!”

Meghan er fra både bind 1 og 2 vokset utrolig meget, selvom man som læser godt kan mærke at hun stadig kun er en ung pige. Trods hendes unge alder, påtager hun sig alligevel ret store byrder på sine skuldre og træffer beslutninger som ingen teenager i dag ville være i stand til.

At se Ash løsnet op og forelsket var vidunderligt. I de to foregående bøger, hvor Ash har virket så kold, ikke kun overfor omgivelserne, men i den grad overfor Meghan, var det en forfriskning at se at han også havde en kærlig, omsorgsgivende og beskyttende personlighed. Jeg havde godt haft mistanken fra start, men jeg turde alligevel ikke sætte mine håb op, i tilfælde af at jeg ville blive skuffet.

Ligesom med de to foregående bøger har Julie sammensat en forrygende bog med en fantastisk velkonstrueret historie, hvilket ligger til grund for de 5 stjerner jeg har givet bogen. Jeg glæder mig utrolig meget til fortsættelsen, som desværre! også er sidste bind i serien.

Jeg glæder mig til at finde ud af hvordan hun vil komme til at tackle de opgaver der kommer med hendes nye titel.

Jerndatteren (Iron Fey sagaen #2)

 

Reklame

Titel: Jerndatteren I Original titel: The Irondaughter I Forfatter: Julie Kagawa I Oversat af: Sidsel Jacobsen I Sideantal: 367  I Genre: Fantasy I Forlag: HarperCollinsNordic I Udgivelses år: 2017

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollinsNordic


Meghan befinder sig, efter at have lavet en kontrakt med vinterprinsen, Ash, i Mørkehoffets varetægt. Frivilligt havde hun tilbudt at tage med ham til hans hof hvis bare han ville hjælpe hende med at redde hendes Bror, Ethan, der er taget til fange af Jernhoffet, men også med forventning om at Ash vil befri hende igen. Snart vil alt hun havde oplevet med, og følt for prinsen vise sig at have været en stor løgn, da han overfor sin mor, Dronning Mab, vender sig mod Meghan.
Ligesom Meghan troede at hun var overladt til den evige is og ønsket om at dø, viser det sig at hendes rejse kun lige er begyndt. En rejse der ikke bliver som hun i sin vildeste fantasi kunne have forestillet sig…

Julie Kagawa har med bind 2 i Iron Fey sagaen endnu engang taget sin læser med på en fortryllende, nervepirrende og utrolig spændende rejse. En rejse der samtidig består af had, forræderi, kærlighed, savn og spændingsfyldt drama i jagten på et stjålet scepter og dermed forhindre krig.

Jeg er vild med det “trekantsdrama” der udspiller sig mellem Meghan, Ash og Puck. Både Ash og Puck har mange dybe følelser for Meghan, omend Ash prøver ihærdigt at benægte dem, hvor Meghan er helt forblændet af Ash, men samtidig ikke ved om hun elsker Puck. Derudover er Meghan og Ash fanget lidt under de regler der er hofferne imellem, så deres kærlighed bliver betegnet som forbudt. Den forbudte kærlighed ses ofte som den stærkeste og mest intense – lidt a la Romeo & Julie (dog uden den dødelige udgang).
Alligevel kunne jeg tage mig selv i flere gange undervejs, at blive noget så irriteret på både Ash og Puck! Ash, fordi jeg følte at han ikke bare kunne mande sig ordentligt op og erklære sin kærlighed til Meghan trods reglerne – regler er vel lavet til at kunne blive ændret?! Puck, fordi han kan være så nævenyttig irriterende en flab – på sin til tider charmerende måde. Hvor Ash er den lidt mere, for ikke at sige meget, alvorlige alf, er Puck mere den lalleglade alf, der ikke tager tingene i så stiv en arm trods evt. komplikationer/udfordringer de måtte møde på deres rejse.

Hvor jeg i Jernkongen havde lidt problemer med de mange stave og grammatikfejl der var, blev jeg dog glædeligt overrasket over at se at disse var reduceret kraftigt i Jerndatteren. Det er ikke noget der for mit vedkommende har påvirket min rating af bogen, da jeg trods fejlene stadig var fuldstændig slugt af handlingen.

Hvis man godt kan lige Jernkongen, der er bind 1 i serien, så vil man med garanti elske Jerndatteren! Jeg var opslugt fra første til sidste side var vendt og jeg sidder tilbage med følelsen af at jeg vil have mere. Ligesom med Jernkongen har Julie sammensat en forrygende bog med en fantastisk velkonstrueret historie, hvilket ligger til grund for de 5 stjerner jeg har givet bogen. Jeg glæder mig utrolig meget til fortsættelsen!