Kategori: Fantasy

Blodbæst

Titel: Blodbæst I Serie: Ovanienprofetierne #2 I Forfatter: Lene Dybdahl I Sideantal: 468 I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2017

Ebogsudgaven er et anmeldereksemplar fra forfatteren*


I nattens mulm klæder de onde sig.

Kronprins Drystan står overfor sit livs udfordring da kongen rammes af en frygtelig sygdom og et hemmeligt broderskab truer hans ret til tronen.

Han udlover en dusør til den som kan fange Alainon Domwiz, og det bliver startskuddet til et kapløb mellem to umage dusørjægere og om at blive den første som slår kløerne i rigets mest eftersøgte magiker.

Skyriel ønsker brændende at de skal flygte til det eksotiske Port Deseo, men Alainon lader sig ikke sådan overtale. Da det andet himmelvarsel viser sig, må hun i stedet følge sin skæbne og finde blodets profeti.

Det bliver begyndelsen på en rejse gennem det iskolde Askarien hvor naturens vildskab og sagnomspundne mørkevæsener venter i vinternatten.

Som så mange gange før har jeg siddet fuldstændig draget af Lene Dybdahls bøger. Jeg har lige afsluttet Blodbæst, der er bind 2 i trilogien om Ovanienprofetierne, og jeg må sige at denne bog ikke var nogen undtagelse!

Lene har et talent der formår at fastholde læseren hele vejen igennem. Hun fylder sine bøger med spænding og drama i lige præcist doserede mængder så man nærmest sidder og længes efter mere når sidste side er vendt. Eller undervejs hvor man sidder næsten ude på kanten af sofaen fordi spændingen er så stor. Desuden anvender hun et sprog, der er så behageligt at man kan blive ved med at læse og læse og læse uden at det bliver tungt på nogen måde.

I Blodbæst, der som tidligere nævnt er bind 2 i Ovanienprofetierne, tager vi endnu engang med Skyriel på ikke helt ufarlige eventyr i jagten på at skaffe ingredienser til en mikstur der vil kunne redde Alainon, hendes mor og kong Faustus fra sygdomen ’blodbæst’. Hun allierer sig med Skarpskygge, der i sidste ende viser sig at være en helt anden end han gav sig ud for. Sammen drager de mod dragernes ø for at skaffe de fornødenheder der skal bruges for at kunne helbrede hendes mor, og kong Faustus fra den dødelige sygdom. Sammen drager de ud på en ikke helt ufarlig rejse. Vil det lykkedes Skyriel at finde alt hun skal bruge?

Dyk ned i Blodbæst for at finde ud af det. Har du endnu ikke læst Skyriel, der er første bog i serien, så kan jeg kun give min varmeste anbefaling til at starte på den først! 🙂

Blodbæst får 5 stjerner.

NB! Ildstorm, der er sidste bog i serien, udkommer 14. september 2019.

* Oprindeligt havde jeg egentlig Blodbæst i fysisk bogform, men grundet indlæggelse, herunder operation, spurgte jeg Lene om ikke jeg kunne bede om et anmeldereksemplar i ebogsudgaven.                                                                  

Grænsen til Trafallas #3 – Optakt

 

~Indeholder spoilers!~

Grænsen til Trafallas serien er skrevet af den utrolig talentfulde Julie m. Day.
3. og sidste bind er lige på trapperne, men hvis du har læst de to foregående bøger, er jeg sikker på, at du ligesom mig, sidder og venter meget utålmodigt på fortsættelsen – og dermed også afslutningen (Gulp!)? Især efter den hjerteknusende afslutning i sidste bind! Jeg var knust, jeg var sur og jeg var frustreret over den måde den sluttede på, men på et plan var det også en ret genial afslutning, når man tænker nærmere over det. Den må i den grad siges at fastholde læseren i en grad, at man, hvad der føles som en uendelighed, sukker efter at få at vide hvad der vil komme til at ske.

Og lige hvad der vil komme til at ske, ved jo kun Julie selv, og vi kan kun gisne om det. Dog har jeg flere gange siddet og tænkt på hvad jeg tror, og håber!, kommer til at ske. Noget er måske mere ønsketænkning end andet, især efter hvor knust jeg endte med at sidde tilbage, da jeg læste ‘Skyggen fra Nord’. Jeg hverken havde forudset ELLER forventet at Zachos ville dø. Jeg var så chokket og ked af det, at tårerne på det nærmeste trillede ned af kinderne på mig. Han er, for mig, fantasyens udgave af en drømmemand :p Det skal dog lige siges, at jeg overhovedet ikke brød mig om ham i starten, men jo mere han begyndte at beundre og holde af Grace, jo mere indyndede han sig også på mig. På nogle områder kan han stadig irritere mig, men det kan virkelighedens mænd jo også :p hehe

Fëra og Kanthos savner jeg mindst lige så meget som Grace og Zachos. Ikke mindst universet, Trafallas! Jeg glæder mig usigeligt til at rejse tilbage dertil – hvis bare det havde været en virkelig rejsedestination! Hos Fëra og Kanthos har der længe været et kæmpe savn, og da Grace gør sin entré i Trafallas, er det lidt som om at hun formår at lindre det savn, de ikke selv har været i stand til at opfylde. Nemlig at få deres egne børn. Godt nok er Grace så gammel, at hun nærmere bliver opfattet som en søster for dem, men der er alligevel et eller andet, der lindrer noget hos dem.

Samtidig vil det ikke blive uden vemodige følelser. Vi skal jo sige farvel til Grace, Zachos, Fëra, Kanthos og alle de andre ved slutningen af næste bog. Det er en serie jeg ikke har lyst til skal ende. Julie har et kæmpe talent og har kreeret så meget worldbuilding i den, at den er helt igennem fantastisk!

Men hvad mon hun har i tankerne for næste og sidste bind? Som tidligere nævnt, kan man kun gisne om det, men jeg ved i hvert fald, at mit største ønske ville være, at Zachos blev bragt tilbage til livet, og Grace. Måske det er ønsketænkning, men ud fra hvor knust jeg blev, da han døde, har jeg lige siden ønsket at han ville komme tilbage. For mig at se hører Grace hjemme i Trafallas, men jeg tror heller ikke at hun ville kunne føle sig til rette, og mindst af alt hjemme, uden Zachos ved sin side. Ganske vidst ville hun have Fëra og Kanthos ved sin side, men jeg tror at savnet ville være for stort.

Tilbage i den virkelige verden har Grace hendes elskelige faster, Betty og hendes bedste ven, André. André, der ikke har kendskab til Trafallas universet, tror at Grace lider af en eller anden form for psykisk tilstand/vrangforestilling, og gør alt i sin magt for at få hende til at indse, at det hele bare er noget i hendes hoved. Grace kan dog ikke glemme de følelser og oplevelser hun har erfaret siden hun blev forvist fra Trafallas og kæmper derfor en indædt kamp for at vende tilbage.

Dog kan jeg ikke lade være med at håbe lidt på, at Grace får Betty og, måske også, André med over til Trafallas for at leve der resten af sine dage.

Så… Hvad jeg håber på kommer til at ske i næste og sidste bind:

  • Zachos vender tilbage til Grace
  • Betty og (måske også) André rejser med til Trafallas
  • Skriftrullen bliver destrueret for tid og evighed
  • Fëra og Kanthos bliver beriget med et barn – enten deres eget eller et de kan adoptere.
  • Galio indser sine fejl og slutter sig til de godes side (har et lidt for blødt hjerte til at selv de onde skal dø)
  • Ethellion får fred i sindet i forhold til hvad han var skyldig i for år tilbage

Men uanset hvad der kommer til at ske, så glæder jeg mig usigeligt meget til slutningen!

Den blå drage 1-4

Titel: Den blå drage 1-4 I Forfatter: Ry Kristensen I Sideantal: – I Genre: Fantasy, børn I Forlag: Forlaget Evig I Udgivelses år: 2018 – 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forfatteren


Den blå drage er en skønherlig lille serie for børn, men som snildt kan læses af voksne også. De er hver især ikke ret lange, hvilket for målgruppen passer rigtig godt, da det typisk er dem der lige har lært at læse i skolen.

Bøgerne er hver især letlæselige og omhandler alle emner, der enten ses hver eneste dag, eller noget der kan være meget svært at snakke om. Et gennemgående tema i alle bøgerne er bl.a. at uanset hvor kan kommer fra, hvordan man ser ud eller hvordan man er, så er man speciel som man er.

I bog et møder vi Mynte og Bark, der længe ikke har ønsket sig andet end en lille drageunge, men endnu ikke er lykkedes. Da de en dag opdager et ensomt drageæg beslutter de at tage det med sig hjem. Inde i ægget gemte der sig den sødeste lille blå drageunge, der fik navnet blå. Ikke just den mest oplagte farve, taget i betragtning af at Mynte er grøn og Barn er brun, men de tog med det samme Blå til sig som var han deres egen.

I bog to starter Blå i skole. At gøre det, er ikke det Blå har været mest begejstret for, for han vidste at grundet hans farve, så ville folk kigge efter ham. Den første dag i skolen er dog heller ikke helt uden kommentarer omkring Blås farve. Til gengæld går drillerierne ikke kun ud over Blå, der hurtigt finder en ven i en rød dragepige, ved navn Rosa.

I bog tre skal drageungerne have deres første undervisningslektion i flyvning i skolen. Her lærer de om vigtigheden af at tro på sig selv og sine egne evner, uanset hvad andre siger og mener.

I bog fire for dragepigen, Rosas mor, kræft. En livstruende sygdom, som Rosa pludselig skal til at kunne tackle og samtidig bekymrer sig for sin mor. Samtidig er hun dybt ulykkelig over situationen og bange for at skulle miste sin mor. Her opdager hun hvor vigtigt det er at have sin bedste ven omkring sig til snak og støtte i den svære tid.

Alle bøgerne er smukt illustreret med tegninger løbende i fortællingerne. Jeg har i den grad nydt at læse dem. Både som højtlæsning for min lille dreng, men også for mig selv. Ja, de var hurtigt læste, men jeg finder dem ret relevante i forhold til de temaer der løbende bliver taget op i hver en bog. Der er god læring i dem for børn, blandet sammen med fantasy hvilket kan, sammen med illustrationerne, være med til at fastholde børnene i deres læsning.

Jeg kan kun give min varmeste anbefaling til denne lille skønherlige serie til børn og forældre. Den er perfekt til oplæsning, da den er letlæselig, der er god afstand i teksten på siderne og de skønne illustrationer, der underbygger historien.

Den blå drage 1-4 får 4 skønne drager herfra. Mangler du lidt læsning til børnene, så er denne serie bestemt værd at tage fat i.

Forbandelsen over Laitana (Genudgivelse)

Titel: Den magiske sten #1 I Serie: Forbandelsen over Laitana I Forfatter: Sissel Moody I Sideantal: 511 I Forlag: Forlaget Klippe I Udgivelses år: 2019 (genudgivelse)

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren & Forlaget Klippe


Tror du på magi?
Tror du på, at der er et andet sted, du er bestemt til at være en del af?
Tror du, at det kun hører til i dine drømme og tanker?

Hvad nu hvis den verden findes?
Hvad nu hvis magien blot venter på dig?
Hvad nu hvis du bare skal tro på det?

Jeg, Linea, tror på, at magien findes.

Underlige drømme. Feen foran mit vindue. Det lysende brev. Det var bare de første virkelige tegn. Da Lurany dukkede op på mit værelse og fortalte om Laitana og forbandelsen, ser lå over landet, vidste jeg det. Det var meningen, at jeg skulle følge med ham. Jeg hørte til et andet sted, og stedet var magisk.

‘Den magiske sten’ er første bind i trilogien om ‘Forbandelsen over Laitana’

Linea er en ganske almindelig teenager, der med sin stærke tro på magi og fantasi, bliver hvirvlet ind i en kamp hun kun havde turdet forestille sig. En kamp for at redde landet Laitana.

Denne bog der er en genudgivelse har i den grad fået en make-over. Omslaget har fået et nyt og virkelig flot design og selve teksten har også fået en opgradering. Sproget er virkelig blevet lækkert flydende og så er det nemt at læse. Undervejs i bogen er der enkelte passager, hvor teksten er skrevet med rødt, hvilket til at starte med ikke helt fungerede for mig, men jo længere ind i historien jeg kom jo mere gav det mening og fungerede faktisk rigtig godt – et dejligt anderledes præg!

Linea gennemgår en personlighedsudvikling gennem hendes rejse til Laitana. Den sker stille og roligt, hvor hun går fra den betuttede, undertrykte og mobbede pige til at turde stå imod sine fjender og ikke være bange for at sige sin mening. Hun oplever hvad det vil sige at have venner, som hun rent faktisk kan stole på og som er der for hende når situationen kræver det. Hun oplever kærligheden og hvilken følelse den kan give en. Hun oplever ting, der bevidner, at hun egentlig er en ganske almindelig pige.

Jeg savnede måske lidt mere karakterbeskrivelse, men kunne det måske være at jeg lærer karakterene bedre at kende i de næste bind? Anyway… Jeg kunne rigtig godt lide historien og den måde den er bygget op på. Der er rigtig mange aspekter, man kan nikke genkendende til, hvilket gør at mange måske også vil kunne relatere sig til historien.

Jeg glæder mig til fortsættelsen og giver derfor Den magiske sten 5 stjerner.

Grå magi: Pigen fra månehøjen #1

Titel: Grå magi I Serie: Pigen fra månehøjen #1 I Forfatter: Lene Krog I Sideantal: 406 I Genre: Fantasy I Forlag: Ulven og Uglen I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren


Et svagt minde fortalte Aia, at detikke var første gang, hun havde oplevet livet svinde. Pludselig dukkede det op ud af tågen. En blodrød genspejling af himlen og en fortabt erkendelse af, at det var sådan, det endte. Ligesom nu.

På Vidar Baltzers ordrer har de Grå taget kontrol over Bragismark og ransager landet for magiske evner. Hekse og marlinger forsvinder på stribe, men i skyggerne hviskes der om oprør.

Aia ved knap, hvem hun selv er. Uden minder eller familie kender hun kun sit vante arbejde i skoven og sin egen isolerede hverdag. Men verden omkring hende kan ikke lade Aia glemme, for uden hendes fortid har Bragismark ingen fremtid.

Grå magi er første bind i serien om Pigen fra månehøjen.

Grå magi er en fantasyfortælling, der i sin handling overrasker meget – på den positive måde!
Da jeg startede på Grå magi havde jeg lidt svært ved at komme igang med den, det var som om den ikke rigtigt ville fange mig, men det skal jeg da lige love for kun var indtil jeg kom rigtigt igang med den!

Lene skriver i et utrolig flydende, levende og medrivende sprog, og det er ikke svært at forestille sig personerne, omgivelserne, miljø osv. Som læser føler mig sig meget nærværende i historien, og mange gange kan man næsten føle at man står ved siden af/følger personerne. Kort sagt: den er utrolig svær at slippe!

Bogen er fyldt med både drama og spænding. Jeg er vild med at vi følger en pige, Aia, der ikke ved hvem hun er og hvorfra hun stammer. Jeg er vild med, at vi i jagten på at finde hendes identitet, samtidig står overfor en ondskab af dimensioner ud over det sædvanlige.
Samtidig møder vi Merian, der ved et tilfælde møder Aia, da hun tager med Birk, en populær dreng fra universitet, op til hans families sommerresidens. Aia, der er faldet af en hest, opholder sig imidlertid samme sted og snart bliver de to pigers skæbner kædet sammen.

Grå magi er skrevet på en måde, at den passer både til børn og voksne, der nyder en god fantasyfortælling med hang til spænding, drama, mystik og kærlighed.

Grå magi får 4 store stjerner, og jeg glæder mig til næste bind i serien

Tearlings skæbne #3

Titel: Tearlings skæbne #3 I Original titel: The fate of the Tearling #3 I Forfatter: Erika Johansen I Oversat af: Randi Bjerre Høfring I Sideantal: 503 I Genre: Roman I Forlag: People’s Press I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra People’s Press


På mindre end et år har Kelsea Glynn forvandlet sig fra kejtet til magtfuld dronning og visionær leder. Men i sin kamp for at sætte en stopper for korruption og genindføre retfærdighed i kongeriget Tearling har hun fået mange fjender. Den stærkeste af dem er den onde og frygtede Røde Dronning, der nu holder Kelsea og hendes magiske safirer indespærret på sit slot i Mortmesne.
Men Tearling har brug for sin dronning, og Morgenstjerne, lederen af Kelseas Livvagt, helmer ikke, før han og hans mænd har reddet deres dronning fra fængslet. Samtidig forsøger Kelsea fra sit fangenskab at afdække hemmelighederne i Tearlings fortid – hemmeligheder, der viser sig at have afgørende betydning for hendes egen og kongeriget Tearlings skæbne.

Tearlings skæbne er afsluttende bog i den internationale bestsellertrilogi om den unge dronning Kelsea og kongeriget Tearling.

Sidste side i en fantastisk serie er vendt. En serie jeg fra første side har nydt og læst med stor glæde og spænding. Erika har et kæmpe talent og hun har forfattet en serie der hører til i den store league af fantasy.
Egentlig færdiggjorde jeg bogen for snart et par uger siden, men jeg havde i den grad brug for lige at sluge den engang. Det hører sig til sjældenhederne, men denne overraskede mig – meget.

Desværre var jeg mere begejstret for de to første bind end jeg var for slutningen. Måske det var fordi den havde nogle twists og en afslutning som jeg på ingen måde havde håbet på eller forventet. Slutningen især kan jeg godt se meningen med, men jeg bryder mig ikke om den. For mig skete der en alt for brat overgang mellem dronning Kelseas Tearling, til at hun ikke længere var dronning alligevel (og aldrig havde været det?!) og boede i den slags by som William Tear havde kæmpet for at komme hen imod.

Når det så er sagt, så er det en bog fyldt med handling og spænding. Samlet er det en serie, der kunne have godt af at blive genlæst lige efter hinanden, så man ikke har de store venteperioder og måske på den måde har glemt, eller overset noget i forhold til handlingen. Den fortjener at blive genlæst!

Jeg er vild med Erikas skrivestil og hendes evne til at formidle en velfortalt historie på. Nogle af karaktererne holdt jeg mere af end andre. Kelsea især holdt jeg rigtig meget af. Morgenstjerne også, selvom han til tider kunne virke lidt hård. På et plan kunne jeg ikke lade være med at håbe på, at de to fandt sammen (trods Morgenstjernes lidt ældre alder). For mig var han perfekt for Kelsea. Den Røde Dronning kunne jeg ikke andet end have medlidenhed med, og Row Finn kunne jeg på ingen måde udstå. Katie kunne jeg ikke helt beslutte mig for, men hun kæmpede for det godes side og hendes tro på det rigtige.

Tearlings skæbne får 4 stjerner herfra.

En fantastisk velskrevet serie!

Guldtårnet

Titel: Guldtårnet I Original titel: The golden tower I Forfatter: Cassandra Clare & Holly Black I Oversat af: Mette Skot Perschke I Sideantal: 221 I Genre: Fantasy I Forlag: Alvilda I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Alvilda


Callum har i løbet af sine fire års magikertræning på Magisterium måttet kæmpe med sig selv, med de andre elevers mistro og frygt, mod grænseløs ondskab, sorg og tab.Til sidst overvandt han truslen mod magernes verden i et altafgørende slag – men prisen var høj.

Nu vender Callum sejrrig, men med tungt hjerte tilbage til Magisterium for at afslutte sin træning. Det står dog hurtigt klart, at han aldrig har været mere udstødt eller forhadt. Kammeraterne vender ham ryggen, og en ældgammel ondskab venter på ham.

I dette afsluttende bind i Magisterium-serien står Callum og hans trofaste venner over for den allerstørste trussel mod verden og alt det, de holder af – for den ondskab, som Callum troede, var væk for altid, har ikke givet op.

På en eller anden er det altid lidt vemodigt, at skulle sige farvel til karakterer, deres univers og alle deres eventyrer. Således er dette ingen undtagelse. Jeg har nydt hver en side i serien om Callum Hunt, hans venner og deres ophold på Magisterium.

Jeg har, siden jeg vendte sidste side i Sølvmasken, glædet mig til Guldtårnet. Ville de besejre ondskaben, eller ville ondskaben besejre dem? Jeg var utrolig spændt, og spændingen steg kun yderligere da jeg endelig stod med bogen i hænderne. Derfor var mine forventninger til bogen også lidt høje. Måske for høje?

Jeg var grebet af historien fra allerførste side, men jeg kunne alligevel ikke helt lade være med at føle mig en smule forvirret i handlingen. Det hele gik meget stærkt. Jeg fik lidt en følelse, undervejs, af at de kun havde nået at gå på Magisterium en god måneds tid inden de skulle ud i det sidste og afgørende slag mod ondskaben. Måske det ikke er rigtigt, men det var den følelse jeg fik mens jeg sad og læste. For mit vedkommende, havde det ikke gjort noget med lidt flere sider og evt. lidt mere handling, men måske det bunder i følelsen af at jeg ikke ville sige farvel til Magisterium? 😉

Magisterium-serien er en skøn og fangende fantasy serie for teenagerne, men bestemt også en serie for de voksne, hvis de er på udkig efter spænding og fantasy, der samtidig er letlæseligt.

Guldtårnet får 4 stjerner. Jeg er vild med serien.

Ravnenes hvisken #2

Titel: Ravnenes hvisken #2 I Forfatter: Malene Sølvsten I Sideantal: 612  I Genre: Fantasy I Forlag: Carlsen I Udgivelses år: 2017

Bogen er ikke et anmeldereksemplar


En gammel ven opsøger Anne, dødeligt såret, og når kun lige at fortælle hende, at hendes søster er taget til fange.

For at befri sin søster må Anne selv risikere livet og krydse over til en verden, hun aldrig har set. Ukendte farer lurer, og imens bliver hun plaget af synet af sit eget mord. Men hvorfor bliver hun ved med at se det? De fik jo afværget det i tide. Eller gjorde de?

Hele sit liv er Anne blevet forladt. Nu indser hun, at for at redde sin søster må hun selv svigte dem, hun elsker. Men kan hun gøre det?

Ravnenes hvisken #2 tager endnu engang læseren med på en forrygende rejse til Hrafenheim, Helheim og Midgård.
Malene Sølvsten besidder et sjældent set kæmpe talent! Jeg var bjergtaget da jeg læste ‘Ravnenes hvisken #1’, og jeg var ikke mindre begejstret for fortsættelsen, der også er kendt som den svære to’er. Tværtimod er Malenes talent kun vokset stødt for hver bog.

Undervejs i 2’eren stifter vi bekendt skab med Rorik – eller gør vi nu også det? Er Rorik dén han giver sig ud for at være? Da jeg første gang stødte på Rorik kunne jeg på ingen måde udstå ham. Han irriterede mig og.. ja.. jeg kunne virkelig ikke lide ham.
Under mit besøg på Herlufsholm Fantasy Bogmesse sidste år, mødte jeg Malene, hvor jeg samtidig fortalte hende, at jeg virkelig ikke kunne lide Rorik. Ganske vidst var jeg ikke nået ret langt med bogen på det tidspunkt, men jeg kan huske at hun smilende kiggede op på mig og sagde, at hun så glædede sig til at høre hvad jeg synes om ham, når bogen var læst. Efter at have læst bogen, forstår jeg nu så udmærket hendes lille ‘hentydning’.
Jeg endte faktisk med at holde utrolig meget af ham – selv på trods af hans hemmelighed(er), den ene mere charmerende end den anden. Samtidig var jeg overrasket over at Varnar, vi mødte i bog 1, ikke havde en lige så stor rolle i denne bog. Ham kan jeg utrolig godt lide. Han er sådan en man meget nemt kan blive lidt smålun på, right? 😉

Luna er jo bare underskøn. Hendes personlighed og karisma er bare skøn! Tilmed er hun utrolig kreativ, hvor Anne til tider kan være ret ideforladt.
Anne der, på en del punkter, er Lunas modsætning kan man heller ikke andet end holde af! Alt hvad hun som barn har gennemgået burde ingen børn udsættes for. Til gengæld er det så skønt at se hvordan hun vokser for hver bog, og situation hun kommer ud for.

Elias… Åh, den kære Elias… Han er en man både elsker og hader. Han kan irritere en noget så grusomt, men han ender som regel også med at være der i 11. time for Anne når hun mindst venter det, og alt håb egentlig syntes ude. Fx kunne hendes rejse til Hrafenheim have fået en ret brat afslutning hvis ikke det havde været for lige netop Elias.

Ravnenes hvisken-serien er virkelig et mesterværk – et enestående et af slagsen! Den er utrolig spændende, fængslende, medrivende, nervepirrende you name it! og jeg kan kun give min varmeste anbefaling herfra! Jeg glæder mig så meget til at få læst sidste bind og finde ud af om det lykkedes Anne og hendes venner at standse ragnarok?

Ravnenes hvisken #2 får 5 kæmpe store stjerner herfra! Jeg er vildt begejstret!

 

Forfædrenes Talisman

Titel: Forfædrenes Talisman I Serie: Skæbneløs #1 I Forfatter: Linette Harpsøe I Sideantal: 289 I Genre: Fantasy I Forlag: Dreamlitt I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren


Når de tre måner står på række, vil echostammen lide en forfærdelig død.

Arki er echostammens høvdingedatter og prinsesse. Da hun drømmer om en ildspyende drage, der brænder hendes landsby til grunden, vil hun gøre alt for at redde sit folk. En spådom fortæller hende, at kun Forfædrenes talisman kan stoppe den kommende krig, men for at få fat i den, er hun nødt til at opsøge de forviste theanere, der lever langt mod syd. Det bliver ikke lettere, da Arki opdager, at talismanen kun kan bruges, hvis hun ofrer det, der står hendes hjerte nærmest.

Madiga kender sagnet. For at blive orakel må man indgå slægtskab med en drage, og for at møde en drage må man overleve rejsen til Dragernes Bjerg. Da Madiga ikke længere har mulighed for at blive Nationenes seer, sætter hun kurs mod Dragernes Bjerg for at blive det nye orakel. Rejsen er lang, og alt tager en uventet drejning, da Madiga finder ud af, at hun kan stoppe den kommende krig og hele Etyrals undergang, men kun hvis hun opgiver sin skæbne om at blive det næste orakel.

Forfædrenes talisman er første bind i serien Skæbneløs.

Jeg har længe hørt mange rosende ord om Linette og hendes forfatterskab, men jeg fik hele tiden skubbet hendes debut trilogi lidt i baggrunden. Da jeg så at hun var aktuel med en ny fantasy serie, og jeg var inde og læse lidt om den, vidste jeg med det samme at jeg simpelthen var nødt til at læse den. Den lød for spændende til at jeg kunne lade den gå min næse forbi!
Dermed var mine forventninger lidt højere end ellers, men jeg må sige at jeg på intet tidspunkt blev skuffet. Nogle steder var det lidt som om man på forhånd kunne gætte hvad der enten kunne eller ville ske, men jeg synes på ingen måde, at det gjorde spændingen mindre. Jeg slugte bogen og da sidste side var vendt, sad jeg tilbage og kun ville have mere!

Jeg kendte som sagt ikke så meget til Linette før jeg gik igang med Forfædrenes talisman, men jeg må sige at jeg er vild med hendes skrivestil. Den er så dejligt flydende og med en fortællestemme så indlevelsesrig, at den fastholder læseren hele vejen gennem bogen.

Hele handlingen er bygget op omkring to pigers uafhængige skæbner, men som alligevel til sidst er de samme. Begge har de hver deres mål; Arki vil for alt i verden redde sin stamme, hvor Madiga sætter alt ind for at blive det næste orakel. Ikke alt går som planlagt, og de indser begge, at man i nogle tilfælde er nødt til at ofre noget, eller nogen, for noget andet. At skulle give afkald på det, der betyder mest for én, for at redde noget andet, kræver stort mod.

Alting har en pris – stor eller lille – hvis man vil have alt. 

Forfædrenes talisman får 5 stjerner. Jeg venter spændt på fortsættelsen! Det er en stærk fantasy roman, der fortjener at blive læst!

Hævnen fra Athen

Titel: Hævnen fra Athen I Serie: De Magiske Børn #2 I Forfatter: Martin Lyngbo & Lasse Lyngbo I Sideantal: 199 I Genre: Fantasy I Forlag: People’s Press I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra People’s Press


Athen år 427 før vores tidsregning.

Ino kæmper for at redde sin hjemby som bystyret i Athen truer med at udslette. Da hun møder filosoffen Sokrates og to særlige børn, finder hun frem til glemte og hemmelige kræfter – også i sig selv.

Men vil det være nok til at frelse Inos by og ændre verdenshistorien?

Hævnen fra Athen er andet bind i serien om De Magiske Børn.

Hævnen fra Athen er 2. bind i Lyngbo & Lyngbos serie om ’De magiske børn’. Hver historie tager læseren med til et helt nyt sted, et nyt land og nye mennesker.

Dette bind tager læseren med tilbage til det gamle Grækenland, under Sokrates tid. Her er de De magiske børns mission at redde Inos hjemby, der trues med udslettelse af Athens bystyre.

Hævnen fra Athen bærer tydeligt præg af, at det er en bog for børn. Den er skrevet utrolig letlæseligt, og jeg susede gennem siderne. Selvom den er skrevet til børn, skal man ikke lade sig narre! Den er nemlig utrolig spændende og fangende skrevet. Et par gange tog jeg mig selv i at sidde og juble, heppe eller ligefrem med nerverne hængende næsten uden på tøjet, for nåede det det nu? Ville det lykkedes for dem? Hvis ikke, hvad så?

Selvom serien er en fantasy-serie, så er der samtidig en god portion fakta i den. Historierne er bygget op omkring nogle bestemte personer, situationer, årstal og steder, så selvom vi befinder os lidt i en fantasy verden, så er der en god læring i for børnene. Noget de måske vil huske på et senere tidspunkt, evt. i skolen?

De magiske børn er en skøn serie og jeg nyder hvert et bind. Den er desuden velegnet til højtlæsning for ens børn, hvis ikke de selv har lært at læse endnu.

Hævnen fra Athen får 4 stjerner. Så skøn serie! En oplagt ide til julegave til børnene.