Kategori: Fantasy

IZOLA #2 : Kampen for Valianien

Titel: IZOLA #2 – Kampen for Valianien I Forfatter: Christina Bonde I Sideantal: 336  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forfatteren


Izola er kommet hjem fra Falkien og opsøger Casper, men han vil ikke tro på hendes fortælling om den fremmede verden og forsøger at holde Izola hen når hun taler om sine oplevelser. Morfar har foruroligende oplysninger om Mai der sætter Izolas overbevisning på prøve, men samtidig er hun desperat efter at vende tilbage og kæmpe for Falkiens undergang. Men missionen bliver håbløs da Jorian falder i kong Falkes hænder og omgivelserne bliver barskere end nogensinde.
Hjælpen viser sig at komme fra den dybeste og mest magiske del af hjertet. Fra en ven som har hjulpet Izola før.

Endnu engang havde jeg fornøjelsen af at drage mod Falkien. Endnu engang kunne jeg følge Izola i hendes kamp for kærligheden, retfærdigheden og kampen mod kong Falke. Og endnu engang sad jeg fuldstændig tryllebundet til bogen! Gensynet med Izola, Jorian, Helpi og alle de andre, at få vished om at Taito og Gaia stadig var i live, om end meget svækkede, varmede mit hjerte og styrkede håbet og troen på kampen for retfærdighed over kongeriget Falkien.

Ser man bort fra de ‘onde’ ting i Falkien, så er øen så billedligt smukt beskrevet, at jeg selv gerne ville rejse en tur dertil, som næste rejsedestination. En verden for sig så anderledes, men alligevel smuk og med sin egen historie.

Er der en ting i historien jeg er fuldstændig vild med, så er det Helpi. For mig fremstår hun utrolig smuk og loyal, med en bestemt personlighed. Et rigtig godt match til Izolas måske til tider vaklende side. Hun dukker op ved de mest uventede lejligheder og altid klar til at give en hjælpende hånd – eller i dette tilfælde hov. Altid klar til at yde mere end hvad Izola tror hun kan holde til. En sand ven i lyst og nød! For Izola fremstår hun som noget trygt og loyalt, noget hun ved altid er der, selv når hun ikke er det. Præcis som Mai var det.

Izola er tynget af sorgen over tabet af hendes mor, hvilket måske blænder hende følelsesmæssigt? Alligevel er der momenter, der styrker Izola i hendes overbevisning omkring Falkien.
For mig at se, så er der en slags gennemgående tema i bogen i form af, at Izolas ven og familie forsøger at overbevise hende om, at eventyret om Falkien ikke eksisterer andre steder end i hendes hoved. Lidt ligesom hvis der blev sat spørgsmålstegn ved om hun var ved at blive psykisk syg (ligesom de mente at Mai var)? Izola kæmper en ihærdig kamp for at modbevise denne påstand, men har de nu også ret i deres påstande eller er det virkeligt?

Hvor jeg i første bog var ret så vild med Jorian, blev jeg undervejs lidt irriteret på ham og tænkte “hvad er han for en slapsvans, der ikke engang tør stille sig op mod sin stedfar velvidende at det kunne koste ham livet, men måske redde det han tror på!?” Men samtidig kunne jeg også godt se at han valgte at handle som han gjorde for kærlighedens skyld, for at beskytte Izola og redde hendes liv. Opofrelse i kærlighedens navn. Smukt!

Ligesom i Rejsen til Falkien er det de små detaljer der også tæller. Ved hver kapitel deling er der på første og sidste side tegnings illustrationer af både snefnug og istapper, der understøtter handlingen rigtig godt. Ligeså vel som kortet over Falkien, der er både til start og slut i bogen. for ikke at forglemme coveret. Jeg elsker de små fine finesser og detaljer!

Kampen for Valianien får 5 store stjerner og jeg glæder mig (venter utålmodigt!) på næste og sidste bind i trilogien om Izola.

Monsun af stjerner

Titel: Monsun af stjerner I Forfatter: Katrine Williams I Sideantal: 355 I Genre: Fantasy I Forlag: Mellemgaard I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forfatteren og Forlaget Mellemgaard


Året er 1986. Den 16-årige Stella er lige flyttet til Australien efter en tragisk ulykke, hvor hun mister sin bedste veninde.

På sit college får hun nye veninder, Alyssa og Nena, og møder den charmerende Castor og den mystiske Jared. Hun modtager en gave fra en mystisk dreng – en perle – der forbinder hende til en fortid fyldt med bedrageri og mord. Grænsen mellem virkelighed og hallucinationer viskes ud.

Situationen spidser til, og hun er nødt til at træffe et skæbnesvangert valg mellem det gode og det onde. Det er kun et spørgsmål om tid, før hun bliver indhentet af fortiden.

Hver gang jeg bliver kontaktet af en forfatter, personligt, og bliver spurgt om jeg kunne tænke mig at anmelde pågældendes bog, oplever jeg tit en form for nervøsitet. Nervøsitet for om jeg kan lide den, nervøs for om jeg ender med at skuffe forfatteren i tilfælde af at bogen ikke endte med at falde i min smag. Dette var dog ikke tilfældet her.

Jeg nød bogen. Den var lidt tung nogle gange at sidde med, og jeg havde lidt svært ved at komme igang, men da jeg var ca. 50 sider inde så var det som om den fangede mere og mere. Dog var der efter min mening en del sprogmangler i form af at dialogerne nogle steder ikke helt passede med tidsperioden. Det er ikke noget, der efter min mening vælter det hele, men jeg ville måske anbefale at researche lidt dybere på gammeldags sprog til videre fortælling (bare et kærligt råd) 🙂

Bogen er skrevet til 13-17 årige, men jeg vil sige, efter at have læst den, at den sagtens kan læses af det lidt ældre publikum. Sproget kan nogle steder måske virke lidt kringlet for de ‘unge’, derfor tungheden.

Når dette så er sagt, så nød jeg som sagt bogen. Da jeg var kommet rigtigt igang med den, havde jeg ret svært ved at lægge den fra mig og jeg glæder mig til næste bind i serien kommer 🙂 Det er en bog der passer perfekt til en kold aften under tæppet eller en god tur med toget. Den er nem at fordybe sig i, men svær at forvilde sig ud af igen.

Monsun af stjerner får 4 stjerner.

Minecraft øen

Titel: Minecraft øen I Original titel: Minecraft the Island I Forfatter: Max Brooks I Oversat af: Brian Christensen I Sideantal: 255  I Genre: Fantasy I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Bogens hovedperson strander på en ø og ser sig omkring. Hvor er jeg? Hvem er jeg? Og hvorfor er både solen og alt andet lavet af forkantede blokke?

Det bliver meget hurtigt mørkt, og så snart solen er væk, kommer zombierne frem… og man skal være både modig og kreativ for at finde mad og bygge et hjem, mens man forsvarer sig mod creepere og bevæbnede skeletter og forsøger at undgå en strøm af brandvarm lava.

Når man ikke kender reglerne i den verden, man er havnet i, og det ene eneste, man har, er nogle få redskaber, er det dejligt at møde en ven, der ind imellem kan give nogle gode råd – også selvom det er en ko.

Er man en kender af Minecraft spillet, så er denne bog lidt ligesom at starte forfra på spillet. Når man starter op, render man formålsløst rundt indtil man bliver angrebet om natten.

Minecraft øen var lidt træg at komme igang med, da jeg som læser sad tilbage med en følelse af at der hele tiden blev gentaget nogle steder. Måske der kunne have været sparet disse linjer? Når det så er sagt, så er det samtidig en bog, der – da jeg kom igang med den – fangede gradvist mere og mere. Desværre var min begejstring dog ikke helt i vejret her.
Til gengæld kunne jeg rigtig godt lide, at bogen er opdelt i en slags ‘levels’, altså delt op i udviklingstrinene. Det giver et rigtig godt overblik,en rød tråd og overskuelighed. Jeg kunne hele tiden følge med i hvor jeg var (jeg kender, og har spillet lidt Minecraft før i tiden).

Dog blev jeg lidt forvirret i forhold til målgruppen, for den er skrevet til de lidt større børn, der stadig ikke er helt stiv i læsefærdighederne, men sprogmæssigt tænker jeg at den nok godt kan være lidt svær for dem? Måske skulle målgruppen have været for børn der var et par år ældre? For mit vedkommende var sproget fint, men når man kigger på målgruppen, så kan jeg godt blive lidt i tvivl.

Alt i alt er det en god og underholdende bog, jeg gerne vil anbefale til den yngre målgruppe. Kan man lide spillet, overvejer at starte på det eller måske bare synes det lyder spændende, så læs denne bog. Det er måske ikke helt det samme, men man får alligevel et godt kendskab, og indblik i Minecraft verdenen på en underholdende måde.
Minecraft øen får 3 store stjerner.

Døden lyver aldrig

Titel: Døden lyver aldrig I Serie: Fortællinger fra Døden #2 I Forfatter: Katja Berger I Sideantal: 352 I Genre: Fantasy I Forlag: Dreamlitt I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget


En gang før har jeg vidst, at jeg skulle dø. Og det skete virkelig. Jeg døde. Og så alligevel ikke.
På en eller anden sær måde endte jeg i dette efterliv, hvor døden føltes mere levende, end livet selv nogensinde havde gjort det. Og på den måde levede jeg igen.

Dommedag er på vej, og Raven og Zeph må kæmpe mod både levende og døde for at standse den. En ældgammel profeti sætter dog alting i svingninger, og Raven må drage videre mod Hades. Men hvad gør en sjælehenter, når Underverdenens hersker er besat af jalousi, ingen taler sandt, og fjender bliver til venner? Raven må endnu engang lære at navigere i lyset og mørkets skyggesider, når Helvede og Himlen tørner sammen, og intet er, som det ser ud til.

Siden jeg vendte sidste side i Sjælehenteren har jeg længtes utålmodigt efter fortsættelsen, Døden lyver aldrig. Jeg er vild med Katjas univers i serien, Raven er skøn og Ash er bare nuttet! På et punkt er jeg samtidig en lille smule lun på Lucifer, selvom han dog kun er en biperson. Han minder mig så utrolig meget om Lucifer fra serien af samme navn, og jeg kan ikke lade være med at småsavle over ham, hehe.

Katja tryllebinder sin læser med en handling, der foregår i en verden fuld af spænding, drama og en masse spørgsmål i form af ‘Hvad kommer der nu til at ske?’, ‘Hvorfor lige dét i stedet for dét?’ osv.
Selve bogen, og dens kapitler, er delt op således at man ser handlingen gennem hhv. Raven, Zeph og Dalias øjne. I starten synes jeg at det var lidt forvirrende og måtte tjekke en ekstra gang hvem jeg nu var ved, men da jeg kom rigtigt igang, så gav det rigtig god mening og et lækkert twist.

Bogen slutter med lidt af en cliffhanger! Argh, Katja, altså! Det var altså ondt gjort! Tilbage sidder man som læser og bare gerne vil vide mere. Hvad, eller hvem, falder valget ud på? Hvordan klarer Raven sig i kampen mod Dommedag?

Dog undrede jeg mig lidt, da sidste side var vendt. Endnu et spørgsmål, foruden alle de mange andre, vi forhåbentlig får svar på i næste og sidste bind, var; hvad blev der af Ash? Lod Zeph ham blive hjemme hos sig selv efter han blev hentet, efter ordre fra Raven?

Disse eksempler på spørgsmål skal vi vente et helt år på at få svar på! Men Katja – tak for at du vil dele dit kæmpe store talent med os læsere! Du skriver så fantastisk og vokser kun med det for hver udgivelse. Døden lyver aldrig får 5 store stjerner.

Dragernes konge #2 Gøglerkongens sværd

Titel: Dragernes konge #2 – Gøglerkongens sværd I Forfatter: Carina Evytt I Sideantal: 41  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2016

Bogen er et anmeldereksemplar fra Tellerup


I tyve år har riget Perina lidt under den tyranniske kong Tarodan. Nu ulmer oprøret…

Kiri lever et frit, men farligt liv.
Sammen med barndomsvennen, Josvai, leder hun en røverbande, og er kendt og eftersøgt som landets bedste klatretyv.

Kiris rygte når vidt omkring, og en dag bliver hun kontaktet af den mystiske gøgler, Waris, som ønsker at hverve hende til en usædvanlig opgave.

Hun skal stjæle et sværd fra en fæstning på en klippeø der bevogtes af de berygtede, mørke troldmænd, Drakkar. Og som om det ikke er nok, ligger øen midt i et område der regeres af den forførende og utilregnelige elletrold, Svart.
En konge som Waris både hader og frygter.

Siden jeg vendte sidste side i Heksejærgerens bytte har jeg hungret efter mere, så det var med stor glæde og forventning, at jeg gik igang med Gøglerkongens sværd.
Gøglerkongens sværd er en fantastisk, velskrevet fantasy, der tager læseren med på sit livs eventyr fyldt med venskab, kærlighed, had, farer og magi.

Selvom Heksejærgerens bytte og Gøglerkongens sværd er to bøger i samme serie, så kan de læses uafhængigt af hinanden, da de ikke omhandler de samme personer. De er skrevet af to forskellige forfattere, hvilket i første omgang forvirrede mig lidt, og faktisk også fik mig til at stille bøgerne tilbage på hylden, men jeg må sige at jeg er blevet positivt overrasket, for de klinger rigtig godt sammen. Dog vil jeg egentlig anbefale at læse begge bøger, da de foregår i samme miljø og omgivelser. Og så manglede jeg lidt mere indblik i og om Perina.

Sproget er let læseligt, og Carina har formået at skrive en fangende, fantastisk og til tider lidt humoristisk bog. Kapitelopdelingen er dejligt overskuelig med kapitler af en passende længde. Der er en tydelig rød tråd gennem hele handlingen, således at man nemt kan følge med i hvor, eller hvem man er ved.

Gøglerkongens sværd er på færre sider end Heksejægerens bytte. Ikke at det gør det helt store, for selvom siderne er færre, så er handlingen det større. Jeg var fanget gennem næsten hele bogen. Der var lige til sidst, hvor jeg følte, at den blev lidt langhåret, men måske det var længslen efter at finde ud af hvad der kommer til at ske i næste bind når Banneret samles

Gøglerkongens sværd får 4 stjerner og kan klart anbefales hvis man er til god fantasy. Glæder mig til fortsættelsen 🙂

Sjælehenteren

Titel: Sjælehenteren I Serie: Fortællinger fra Døden #1 I Forfatter: Katja Berger I Sideantal: 250  I Genre: Fantasy I Forlag: Dreamlitt I Udgivelses år: 2017

Bogen er IKKE et anmeldereksemplar


Da Raven dør, vågner hun op til et møde med selveste Døden. Efterlivets hersker tilbyder hende et evigt job som sjælehenter, men det, der virker som et ufarligt job, viser sig at være omgivet af ældgamle kræfter, der truer med at tage livet af både Raven og alle omkring hende.
For at forhindre Dommedag må Raven alliere sig med både Himlen og Helvede i et forsøg på at nedkæmpe fjenden. Men når krigen truer, og mørket indtager verden, hvem er så i virkeligheden sande venner og fjender? Kan Raven stole på den lyse side, eller går vejen til frelse gemmen mørket?

Jeg stiftede første gang bekendtskab med Katja Berger, da hun i 2016 udkom med sin debutfantasy roman De 7 synder. Derfor glædede jeg mig utrolig meget til at læse Sjælehenteren. Jeg er vild med skrivestilen, den er dejligt flydende og letlæselig.

-Det er efterhånden snart et år siden jeg læste Sjælehenteren, men handlingen står stadig klart, som havde det været igår jeg læste den, hvilket siger lidt om hvor god og fangende den er. Det er de færreste bøger der, for mig, så længe efter, står så klart i erindringen.
Katja tager læseren med på en følelsesmæssig, men utrolig spændende rejse.
Da Raven døde sad jeg tilbage med en tristhed indeni mig. Hvorfor skulle en så ung pige med livet foran sig dø? Hvad med hendes familie, venner osv.?
I det øjeblik Raven dør, bliver hun med det samme kastet ind i efterlivet, som sjælehenter. En hård og, til tider, barsk opgave der til tider kan virke fuldstændig urimelig.

Jeg kunne undervejs ikke undgå at drage lidt ligheder med Tv-serien ‘Lucifer’. Ikke nogen dårlig lighed,for jeg er vild med den serie, så jeg kunne ikke lade være med at sidde med trukket smilebånd (med forestillingen om, at Lucifer i bogen var lige så attraktiv som Lucifer fra serien – hehe)

Sjælehenteren slutter med en cliffhanger. Jeg både elsker og hader cliffhangere, for de får en til at længes efter mere, men de får samtidig ventetiden til at virke meget længere!

Katja har, med både De 7 Synder og Sjælehenteren skrevet to fantasyromaner i særklasse – og ikke mindst unikke. Med Sjælehenteren har hun taget døden, himlen, helvede og efterlivet og givet dem et twist der gør historien sammenhængende, spændende og fangende.

Sjælehenteren får 4 store stjerner. Hvem havde troet at man kunne ende med godt, at kunne lide døden?! Jeg glæder mig så meget til fortsættelsen!

De Magiske Børn #1

Titel: De Magiske Børn #1 Marco Polos skat I Forfatter: Martin Lyngbo & Lasse Lyngbo I Sideantal: 204 I Genre: Fantasy I Forlag: People’s Press I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra People’s Press


Venedig 1298. Sarah er en pige med særlige evner. Hun drømmer om at gøre Venedig til sit hjem.

Men drømmen trues af mystiske begivenheder omkring hende.

En dag møder hun en gruppe børn med en hemmelighed, der kan forandre alt.

For Sarah – og for verdenshistorien.

Marco Polos skat er første bind i serien om De Magiske Børn

De Magiske Børn – Marco Polos skat er første bind i en ny serie, bestående af fantasyromaner for børn og unge i alderen 10-14 år.
For en voksen er den utrolig nem at læse, men jeg finder den stadig spændende. Fem børn oplever deres livs eventyr, da de i iveren efter at hjælpe Venedigs jøder til en arbejdstilladelse, tager ud for at finde Marco Polos skat.

Marco Polo var italiensk handels- og opdagelsesrejsende og drog på en mangeårig rejse til østen. Efter at være returneret til Venedig var der ingen der troede på hans ord. Jorden var jo flad, og ikke rund! Med sig tilbage fra sin lange rejse havde han bragt en skat, som han havde gemt et sikkert sted.

Konceptet med, at fiktion og historie er mikset sammen, synes jeg er herligt. Blandet med lidt magi, er som krymmelen på en softice en varm sommerdag. Det, at de lidt ældre børn, kan sidde og fordybe sig i en historie og drømme sig lidt væk og ud på eventyr, samtidig med at de får noget historiefortælling, kan virke til videre inspiration i form af at ville uddybe sin viden omkring handels- og opdagelsesrejsende, eller måske noget helt andet fra den tid?

Kapitlerne er utrolig korte, og teksten er utrolig nem og overskuelig, hvilket egner sig utrolig godt til børn, både de yngre og lidt ældre. Dog stødte jeg ind i nogle enkelte ord hist og her, som jeg godt kunne have lidt besvær ved at udtale (trods min alder) og samtidig være lidt usikker på hvad de betød.

Gennem hele bogen er der et gennemgående tema: jødedom vs kristendom. Jøderne måtte ikke omgås de kristne. Jøderne havde ikke de samme rettigheder som de kristne osv.
Bogens hovedperson, Sarah, er sammen med hendes far, jøde og ’tilflytter’. De skal bære et gult mærke synligt altid. Saras far kæmper for at få en arbejdstilladelse, således at de kan blive boende i Venedig. Desværre sker der mystiske ting omkring Sarah, der gør, at selv deres egen rabbiner vender hende ryggen og hun bliver stemplet.
Selvom vi befinder os i slutningen af 1200-tallet, så er den del til dags dato relevant. I dag bliver folk meget hurtigt stemplet pga. religion eller andet, uden at man giver sig tid til at tage personen bedre i øjesyn og accepterer vedkommende for hvem denne er.

Se, mød og behandl din næste, som du selv gerne vil behandles.

Bogen får 4 store stjerner og jeg glæder mig til at læse fortsættelsen!

 

IZOLA #1 : Rejsen til Falkien

Titel: IZOLA #1 – Rejsen til Falkien I Forfatter: Christina Bonde I Sideantal: 377  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Tellerup


Izola er 19 år og vokset op med sin mors fortælling af et ganske specielt eventyr.
Da moren pludselig dør, får Izola overdraget en mystisk kasse. Men kassen er langt fra det eneste som moren har holdt skjult.
Inden længe befinder Izola sig i en ekstrem og farlig verden hvor hun må kæmpe for at overleve og samtidig opklare morens rolle der viser sig at være skæbnesvanger for Izolas fremtid.
Er eventyret sandt?
Og hvad er betydningen af den magtfulde evne som ligger i Izolas sind?

IZOLA er mit første møde med Christina Bondes værker. Jeg kan ikke lade være med at sidde tilbage og ærgre mig. Ærgre mig over at jeg ikke har stiftet bekendtskab med hendes andre værker før, for nøj hvor skriver og fortæller hun godt!

Izola, der lige har mistet sin mor, bliver kastet ind i en kamp for overlevelse i sin kamp mod retfærdighed, magt og jagten efter en mulighed for at vende tilbage til den virkelige verden. Falkien, der hele tiden bare har været et eventyr, fortalt af hendes mor, bliver pludselig en dag til virkelighed – en virkelighed som Izola har svært ved at vænne sig til og acceptere.

For mig fremstår Falkien som et virkelig smukt sted – eventyrligt smukt. Et sted jeg selv gerne ville besøge, hvis muligheden var der 😉 Dog er jeg på ingen måde fan af deres traditioner, eller deres konge, Falke. Han fremstår for mig som ret narcissistisk, men passer alligevel ret godt i handlingen og spændingen. Jorian/Valiant er bare så sød! Izola kan være ret fandenivoldsk og stædig, men også lidt eftergivende, hvilket vel ikke er ret unormalt når ens verden pludselig bliver vendt på hovedet? Taito, Gaia og Tjalfe? Man kan ikke andet end knuselske dem!

Først var jeg virkelig betaget af bogens cover. Det er så smukt og udført. Og så lige den ekstra kærlighed der er lagt i bogen, ved snefnuggene/iskrystallerne ved hver kapitelstart/-slut! I love it!
Før jeg vidste mere om handlingen, vidste jeg bare at dén bog skulle undersøges nærmere. Da jeg så endelig kunne læse mere om handlingen, vidste jeg med det samme at jeg måtte læse den. Og hvor er jeg bare blevet betaget af den! Jeg sad klistret til bogen, og lagde den kun modvilligt fra mig. Hver gang jeg forsøgte at lægge den fra mig efter endt kapitel, skreg det næste på at blive læst. Jeg ville bare vide mere!

Nogle gange kan jeg godt blive nervøs for om en bog nu også lever op til de forventninger jeg når at sætte i forhold til bogens indhold og læseoplevelsen deraf, men jeg må sige, at den i den grad levede op til forventningerne! Men for pokker da, den afslutning!

Bogen får 5 store stjerner for dens fantastiske, fangende handling, for dens smukke cover og den ekstra kærlighed der er lagt i kortet over Falkien, men også de utrolig smukke snefnug/-krystaller ved hver kapitel start og slut! En klar anbefaling herfra!

Dragernes konge #1 Heksejægerens bytte

Titel: Dragernes konge #1 – Heksejægerens bytte I Forfatter: Pernille Eybye I Sideantal: 606  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2016

Bogen er et anmeldereksemplar fra Tellerup


I tyve år har riget Perina lidt under den tyranniske kong Tarodan. Nu ulmer oprøret…

Taysin bor i den lille by Gida.
Fjernt fra landets hovedstad og kongens soldater byder livet som smed ikke på mange overraskelser.

Han er hemmeligt forelsket i den urtekyndiges datter, Lill, som af mange anses for at være skør.
Hun tilbringer de fleste af sine dage alene og får sjældent lov til at omgås byens beboere.

Taysins fredelige liv ændres den dag hvor en familie på flugt fra kongens heksejægere har brug for hans hjælp.

For i Perina er det forbudt at beside magisk kraft.
Hekse og troldmænd jagtes skånselsløst, og alene det at hjælpe dem kan betyde dødsstraf.

Siden denne bog udkom, har jeg kigget, aet, beundret og holdt den i mine hænder utrolig mange gange, og har lige så mange gange overvejet at købe den, men…! Jeg blev slået af, at andet bind i serien er skrevet af en anden forfatter, hvilket på daværende tidspunkt irriterede mig og fik mig til at stille denne bog tilbage igen. En beslutning jeg er ked af at jeg gjorde, for jeg har derved snydt mig selv for en god læseoplevelse. En oplevelse, der suger en ind i historien fra første side, uden at det er det helt store action.

Gennem hele handlingen er det som om forfatteren har lagt et bånd ud, som læseren bare skal følge gennem bogen. Forstået på den måde, at selvom bogen er kapitelopdelt, så føler man hele tiden, at man glider gemmen dem. Selvfølgelig glider man hurtigere nogle steder end andre, i og med at bogen er på over 600 sider, og den nogle steder virker lidt mere langtrukken end andre, men fornemmelsen for båndet – den røde tråd – er der hele vejen.

Lill er en sød pige. På et plan kan jeg egentlig rigtig godt lide hende, men jeg finder hende også utrolig nervøs og ænstelig. Dog irriterer hendes hjælpeløshed mig utrolig meget. Men igen! Hendes far holder hende skjult og hun bruger næsten al sin tid alene hjemme, så hvorfra skulle hun ellers lære andet end det hun ‘oplever’ hjemme? Til at starte med tænkte jeg ikke på hende som værende heks, måske mere som at hun led af en psykisk lidelse af en art, eller lavt selvværd.

Taysin skulle jeg i starten lige lære at kende, men jeg endte med at holde af ham. Han er en meget stille og rolig type – til tider måske lidt kedelig, men det er faktisk okay. Det får ham til at fremstå mere realistisk og virkelig. Han er en sød, und mand der er hemmeligt forelsket i Lill. Han har før reddet Lill, og skal snart opdage at han må gøre det igen – og forsøde at redde andre også.

Stilen i bogen er skøn. Den er letlæselig og sat overskueligt op. Jeg bryder mig personligt ikke om, hvis siderne i en bog er for tætpakket med tekst, så linjerne næsten smelter sammen. Dette er bestemt ikke tilfældet her, men der måtte for min skyld gerne have været en lille smule luft. Dette havde dog nok bare gjort bogen endnu tykkere (og tungere, he he).

Jeg har valgt at give Dragernes konge – Heksejægerens bytte 3 store stjerner.

Førstelivet (Evigt liv) #1 : Livet begynder efter døden

Titel: Førstelivet (Everlife)#1 – Livet begynder efter døden I Original titel: Firstlife I Forfatter: Gena Showalter I Oversat af: Lene Støvring I Sideantal: 432  I Genre: Fantasy I Forlag: HarperCollins Nordic I Udgivelses år: 2017

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic


Slutningen på livet er kun begyndelsen

Tenley “Ten” Lockwood er en helt almindelig 17 årig pige – bortset fra en ting. Hun har tilbragt de sidste tretten måneder låst inde på en anstalt. Hvorfor? Fordi hun nægter at lade sine forældre bestemme, hvor hun skal bo – efter hun er død.

I den virkelighed, hvor Tenley Lockwood bor, kender alle sanheden. Førstelivet er kun en generalprøve, og det virkelige liv begynder efter døden.

I Det evige liv findes der to verdener: Trojka og Myriaderne – livslange fjender og dødelige rivaler. Begge vil gøre hvad som helst for at rekluttere Ten. Snart er hun på flugt, fanget i en styrkeprøve mellem to virkeligheder, som begge vil have hendes ånd. Hvem kan hun stole på? Og hvad sker der, hvis den virkelighed, hun havner i, ikke er det sted hendes livs kærlighed bor? Hun må ganske enkelt holde sig i live længe nok til, at hun kan træffe beslutningen selv.

Et utrolig spændende og fængende univers, er hvad læseren bliver suget ind i, i Førstelivet af Gena Showalter.
Da jeg første gang læste om den, kan jeg huske at jeg tænkte “hvorfor har jeg ikke hørt om den før? Den lyder jo helt vildt god!”, men der gik alligevel nogle dage før jeg valgte at skrive på et eksemplar. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente af den og turde derfor ikke sætte mine forhåbninger i vejret, hvilket kun gjorde overraskelsen større da jeg kom rigtig igang med den og opdagede hvor fantastisk og fangende den var!

    Når først man kommer igang med den er den umulig at lægge fra sig igen før sidste side er vendt – selv dér sidder man tilbage og stirrer på bogen med en forundring over at der ikke er mere, og at man er nødt til at vente på næste bind. 

Derudover er smudsomslaget lige så smukt, som historien er fangende. Elsker illustrationen med timeglasset og de to verdener i hver glasdel. Der er noget dragende ved forsiden, for det var oprindeligt et blik på den, der sagde mig at jeg måtte læse mere om denne skønhed.
Under smudsomslaget har bogens cover den flotteste mørke grønne farve – så smuk! 

Førstelivet er dybt følelsesladet, spændende, dramatisk og absolut fangende. En af de bedste oplevelser inden for dystopisk fantasy jeg længe har haft!

En anden ting jeg var helt vild med, er Genas skrivestil. Ét er at handlingen er fangende, men skrivestilen skal, efter min mening, også være fængende – og dét formår Gena!

Førstelivet får derfor 5 store stjerner og jeg glæder mig utrolig meget til næste bind i trilogien: Livsblod.

Er man til dystopisk fantasy kan jeg med største imponering anbefale at læse Førstelivet.