Kategori: Fantasy

Jernridderen (Iron Fey sagaen #4)

Titel: Jernridderen I Original titel: The Iron Knight I Forfatter: Julie Kagawa I Oversat af: Sidsel Jacobsen I Sideantal: 383  I Genre: Paranormal Fantasy I Forlag: HarperCollinsNordic I Udgivelses år: 2017

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollinsNordic


Hvor mange af jer har ikke prøvet at sidde tilbage med trangen til at råbe “NEEEJ!” ud i rummet, eller sidde tilbage med en frustreret følelse når sidste side i en bog er vendt? Og så tilmed når det er sidste bind i en serie?! Well… det var sådan jeg sad tilbage, da jeg færdiggjorde det 4. og sidste bind “Jernridderen” af Julie Kagawa.

Ash, Jernridderen, har aflagt en ed til Meghan om at finde en måde, så de kan være sammen. For at det kan ske, kræver det at Ash får en sjæl – at han bliver menneskelig. Dette indebærer en rejse til verdens ende og dermed prøvelser for overlevelse og forståelse for det menneskelige.
Rejsen er ikke let, og der vil også være en overraskelse eller to undervejs. Ash’s tidligere store kærlighed dukker op, de får uventet hjælp fra “Den store stygge ulv” uden hvem, kombineret med Grimalkins intelligens de med stor sandsynlighed ikke ville være nået til verdens ende. Ved Ariellas tilstedeværelse bliver den strid, der i århundreder har været mellem Ash og Puck endelig afsluttet.
Ash gennemgår alle prøvelserne for at kunne være sammen med hende han elsker: Meghan, Dronningen over Jernriget.

Med Ash som den primære hovedperson i det sidste og afsluttende bind i Iron Fey Sagaen har Julie Kagawa formået at give bogen et nyt og forfriskende pift til handlingen. I de tre første bøger følger vi primært Meghan i hendes rejse mod at blive dronning af Jernriget.

Selvom Ash oprindeligt er prins af vinterhoffet, så tog det ikke ret lang tid før jeg var helt vild med ham. Det var ham jeg heppede på, ham jeg ønskede Meghan skulle ende med, ja.. ham der ville stå tilbage som vinderen. Både Ash og Puck har gennem flere århundreder været rivaler, før det bedste venner, og en fascination for Meghan fra begge sider gjorde bestemt ikke situationen bedre for dem. Puck er lidt den der lalleglade fey, der ikke tager tingene helt så alvorligt som Ash eller måske nogle af de andre, for den sags skyld, gør. Til tider fandt jeg ham utrolig irriterende og havde bare lyst til at skælde ham ud. Men på trods af hans væremåde står han fast ved Ash’s side under hele rejsen for at blive menneskelig.

Julie Kagawa har med Jernridderen afsluttet en fantastisk serie på 4 bind.

Inden jeg overhovedet gik i gang med serien var jeg meget nervøs, for jeg var oprindeligt begyndt på Talon sagaen, men som ikke rigtigt har formået at fange mig. Jeg var bange for at det samme ville ske her og tænkte om det måske var hendes skrivestil der gjorde at jeg ikke var fanget, men jeg må sige at jeg i den grad blev overrasket – positivt! Normalt er jeg ikke så god til at genlæse serier, men denne vil jeg helt klart læse igen en dag.

Som de 3 foregående bind, så har jeg valgt at give denne bog 5 stjerner. Det er en fantastisk bog – og hele serien er måske en af årets største overraskelser og største læseoplevelse!

 

Skyriel (Ovanienprofetierne #1)

Titel: Skyriel I Serie: Ovanienprofetierne #1I Forfatter: Lene Dybdahl I Sideantal: 561 I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2016


Da jeg startede med at læse Skyriel var det samtidig første gang jeg stiftede bekendtskab med Lene Dybdahl og hendes forfatterskab. Der skulle ikke gå længe før jeg vidste at det ikke ville være det sidste jeg læste af forfatteren!
Lene har med Skyriel formået at skrive en forrygende fantasyroman, der dog havde en lidt langsom opstart. Jeg skulle lidt kapitler ind i bogen, før den for alvor fangede mig og hvor siderne næsten pr. automatik vendte sig selv, men da var bogen til gengæld også utrolig svær at lægge fra sig. Derudover var sproget også en medvirkende faktor hertil, da det gennem hele bogen er letlæseligt og flydende.

Lene har i starten af bogen opsat et persongalleri over de vigtige karakterer, fordelt over hvor de kommer fra og deres kendetegn. Det er en stor hjælp, hvis man som læser sidder og undrer sig over hvor de hver især hører til og i hvilken forbindelse.

Skyriel er en gæv pige med ben i næsen, der ikke er mange for at lade sin mening komme til udtryk hvis hun ikke er enig med andre, eller når hun fx forsvarer mobbeofrene og giver mobberne igen af endnu større skuffe end de selv har givet af. Hun er lidt af en fandenivoldsk og modig pige. Da magikeren Alainon, som hun bor hos, bliver arresteret beslutter hun sif for at følge efter, fast besluttet på at redde ham og villig til at trodse de farer der lurer på hendes vej.

Ydermere er bogen bare så smuk! Elsker coveret, men også kortet inden i. Det er veltegnet og komplimenterer handlingen utrolig godt. Som læser får man et rigtig godt billede af Skyriels rejse til de forskellige steder i bogen, hvor de ligger i forhold til hinanden osv., hvilket for mig var med til at gøre den røde tråd gennem bogen stærkere.

Grundet den lidt langsomme opstart har jeg valgt at give bogen 4 stjerner. Alligevel er jeg vild med bogen og jeg glæder mig utrolig meget til efterfølgerne, Blodbæst og Ildstorm.

Grænsen til Trafallas; Del 1 Den halves arv

Titel: Grænsen til Trafallas; Del 1 – Den halves arv I Forfatter: Julie M. Day I Sideantal: 466  I Genre: Fantasy I Forlag: Skriveforlaget I Udgivelses år: 2017 I Antal stjerner: 

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra Julie M. Day


Grace, bor til daglig sammen med sin faster og arbejder i en boghandel. En dag på arbejde opdager hun en mærkværdig skriftrulle. En skriftrulle, hvor skriften lyser op og papiret bliver varmt ved berøring. Hvad Grace ikke er klar over, er at andres jagt efter denne skriftrulle får viklet hende ind i en ny verden og en ældgammel fejde. Derudover skal hun også forholde sig til tanken om at hun er “halv”. En masse nye ting skal hun til at lære og vænne sig til, og hurtigt skal hun tage stilling til hvem hun kan stole på eller ej…

Julie M. Day debuterer som forfatter med denne skønne fantasyroman. Efter at jeg havde læst de to første kapitler i en læseprøve var jeg slet ikke i tvivl om at jeg måtte læse denne bog! Jeg var fanget med det samme!
Jeg er fuldstændig betaget af både handlingen, men også Julies evne til at formidle historien på. Selvom bogen er inddelt i kapitler, så er der en tydelig rød tråd gennem hele bogen, hvilket gør at man som læser næsten sidder og føler at man selv er med i historien “som en slags flue på væggen”. Det er utrolig nemt at fornemme følelser, steder, stemninger osv.
Første gang jeg mødte Zachos, og i tiden efter, synes jeg han var en arrogant citron, men da først at han havde indrømmet overfor Grace at han i virkeligheden var både skræmt og betaget af hende, lærte jeg at holde mindst lige så meget af ham, som jeg gør af Grace og især Betty. Betty er den elskværdige faster, der efter at begge Grace’s forældre døde, tog hende til sig og adopterede hende som sin egen.
Fëra og Kanthos, som Grace bliver skjult hos, bliver som en slags familie for hende og omvendt og er de mest elskværdige elvere. Dem kan man ikke andet end holde af fra starten.

Jeg kan huske at jeg på et tidspunkt i bogen næsten sad ude på kanten af stolen og bare tænkte “hvad sker der nu? Hvilken retning bevæger handlingen sig i?” Jeg fik desværre ikke sat en post-it på pågældende side, men jeg var fyldt op med spænding og nervøsitet for hvad der ville ske.

Sproget er letlæseligt og siderne vendte helt automatisk sig selv. Personer og steder er farverigt beskrevet, uden på nogen måde at være overdrevet. Begreber som venskab, magt, kærlighed, loyalitet og forræderi er centrale elementer gennem hele handlingen, men er mixet sammen på en så fantastisk måde, at man som læser har utrolig svært ved at lægge bogen fra sig. De er med til at hæve spændingen de rette steder.

Jeg er vild med bogen og glæder mig til fortsættelsen! Dog blev jeg på et tidspunkt sur på bogen – sur over den cliffhanger den ender med. Jeg ville have mere! 😉

Det er en gennemtænkt og velskrevet fantasyroman, der helt klart hører til på boghylden og er en af de bedste læseoplevelser jeg længe har haft! Den får 5 store jublende stjerner!

Jerndronningen (Iron Fey sagaen #3)

Reklame

 

Titel: Jerndronningen I Original titel: The Iron Queen I Forfatter: Julie Kagawa I Oversat af: Sidsel Jacobsen I Sideantal: 382  I Genre: Paranormal Fantasy I Forlag: HarperCollinsNordic I Udgivelses år: 2017

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollinsNordic


Meghan er af sin far, Sommerkongen Oberon, blevet forvist fra Aldrigaldrig. Ash, vinterprinsen, er af sin mor, Vinterdronningen Mab, blevet forvist fra Aldrigaldrig. Sammen opsøger de Leanansidhe i håbet om, at hun kan hjælpe dem.
Hos Leanansidhe bor en musiker, som Meghan finder ud af er hendes far, ikke hendes biologiske far, men ham hun kan huske som far da hun var lille. Hun slår en handel af med Leanansidhe mod at hun kan få ham med sig, men han har opholdt sig så længe i mellemrummet, at han intet kan huske.
Ved forvisningen fra Aldrigaldrig troede Meghan at hendes tid blandt feyer, alfer og andet var forbi, og at hun nu skulle til at leve en normal tilværelse sammen med Ash, der netop grundet sin kærlighed til Meghan blev forvist fra Aldrigaldrig.
Hun bliver kaldt tilbage til Aldrigaldrig for at hjælpe i den forestående krig. En krig der sætter hende selv, hendes kærlighed  og forhold til Ash og ikke mindst hendes evner som leder på prøve i en sådan grad hun aldrig havde drømt om, og uden mulighed for at vende om…

Jeg bliver mere og mere vild med Julie Kagawas skriverier! Dog havde jeg lidt sværere ved at komme igang med Jerndronningen end de to foregående bøger. Jeg synes ikke rigtigt at der skete nok i forhold til at holde mig fuldstændig fanget af handlingen. Alligevel var jeg fast besluttet på at holde ved, for jeg havde alligevel en fornemmelse for at lige dén følelse ville ændre sig – og det gjorde den!
Jeg elsker en bog man både kan elske, hade, smile, grine og til tider græde af. Jeg kom stortset gennem alle følelserne bortset fra had. Jeg oplevede irritation, men overfor Ferrum, den gamle jernkonge. Hans arrogante og storsnuede måde at være på kunne jeg på ingen måde have, men det passede samtidig rigtig godt ind i handlingen.
Det er sjældent at jeg kan sidde tilbage med trængen til at være tæt på grådens rand, men det lykkedes næsten her! (Om det er graviditeten der her spillede ind, ved jeg ikke helt) Det var i slutningen af bogen og jeg tog mig selv i at tænke “hvordan bliver sidste bog hvis det der er ved at ske, sker?!”

Meghan er fra både bind 1 og 2 vokset utrolig meget, selvom man som læser godt kan mærke at hun stadig kun er en ung pige. Trods hendes unge alder, påtager hun sig alligevel ret store byrder på sine skuldre og træffer beslutninger som ingen teenager i dag ville være i stand til.

At se Ash løsnet op og forelsket var vidunderligt. I de to foregående bøger, hvor Ash har virket så kold, ikke kun overfor omgivelserne, men i den grad overfor Meghan, var det en forfriskning at se at han også havde en kærlig, omsorgsgivende og beskyttende personlighed. Jeg havde godt haft mistanken fra start, men jeg turde alligevel ikke sætte mine håb op, i tilfælde af at jeg ville blive skuffet.

Ligesom med de to foregående bøger har Julie sammensat en forrygende bog med en fantastisk velkonstrueret historie, hvilket ligger til grund for de 5 stjerner jeg har givet bogen. Jeg glæder mig utrolig meget til fortsættelsen, som desværre! også er sidste bind i serien.

Jeg glæder mig til at finde ud af hvordan hun vil komme til at tackle de opgaver der kommer med hendes nye titel.

Jerndatteren (Iron Fey sagaen #2)

 

Reklame

Titel: Jerndatteren I Original titel: The Irondaughter I Forfatter: Julie Kagawa I Oversat af: Sidsel Jacobsen I Sideantal: 367  I Genre: Fantasy I Forlag: HarperCollinsNordic I Udgivelses år: 2017

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollinsNordic


Meghan befinder sig, efter at have lavet en kontrakt med vinterprinsen, Ash, i Mørkehoffets varetægt. Frivilligt havde hun tilbudt at tage med ham til hans hof hvis bare han ville hjælpe hende med at redde hendes Bror, Ethan, der er taget til fange af Jernhoffet, men også med forventning om at Ash vil befri hende igen. Snart vil alt hun havde oplevet med, og følt for prinsen vise sig at have været en stor løgn, da han overfor sin mor, Dronning Mab, vender sig mod Meghan.
Ligesom Meghan troede at hun var overladt til den evige is og ønsket om at dø, viser det sig at hendes rejse kun lige er begyndt. En rejse der ikke bliver som hun i sin vildeste fantasi kunne have forestillet sig…

Julie Kagawa har med bind 2 i Iron Fey sagaen endnu engang taget sin læser med på en fortryllende, nervepirrende og utrolig spændende rejse. En rejse der samtidig består af had, forræderi, kærlighed, savn og spændingsfyldt drama i jagten på et stjålet scepter og dermed forhindre krig.

Jeg er vild med det “trekantsdrama” der udspiller sig mellem Meghan, Ash og Puck. Både Ash og Puck har mange dybe følelser for Meghan, omend Ash prøver ihærdigt at benægte dem, hvor Meghan er helt forblændet af Ash, men samtidig ikke ved om hun elsker Puck. Derudover er Meghan og Ash fanget lidt under de regler der er hofferne imellem, så deres kærlighed bliver betegnet som forbudt. Den forbudte kærlighed ses ofte som den stærkeste og mest intense – lidt a la Romeo & Julie (dog uden den dødelige udgang).
Alligevel kunne jeg tage mig selv i flere gange undervejs, at blive noget så irriteret på både Ash og Puck! Ash, fordi jeg følte at han ikke bare kunne mande sig ordentligt op og erklære sin kærlighed til Meghan trods reglerne – regler er vel lavet til at kunne blive ændret?! Puck, fordi han kan være så nævenyttig irriterende en flab – på sin til tider charmerende måde. Hvor Ash er den lidt mere, for ikke at sige meget, alvorlige alf, er Puck mere den lalleglade alf, der ikke tager tingene i så stiv en arm trods evt. komplikationer/udfordringer de måtte møde på deres rejse.

Hvor jeg i Jernkongen havde lidt problemer med de mange stave og grammatikfejl der var, blev jeg dog glædeligt overrasket over at se at disse var reduceret kraftigt i Jerndatteren. Det er ikke noget der for mit vedkommende har påvirket min rating af bogen, da jeg trods fejlene stadig var fuldstændig slugt af handlingen.

Hvis man godt kan lige Jernkongen, der er bind 1 i serien, så vil man med garanti elske Jerndatteren! Jeg var opslugt fra første til sidste side var vendt og jeg sidder tilbage med følelsen af at jeg vil have mere. Ligesom med Jernkongen har Julie sammensat en forrygende bog med en fantastisk velkonstrueret historie, hvilket ligger til grund for de 5 stjerner jeg har givet bogen. Jeg glæder mig utrolig meget til fortsættelsen!

 

 

 

 

 

Jernkongen (Iron Fey sagaen #1)

Reklame

Titel: Jernkongen I Original titel: The Ironking I Forfatter: Julie Kagawa I Oversat af: Sidsel Jacobsen I Sideantal: 366  I Genre: Fantasy I Forlag: HarperCollinsNordic I Udgivelses år: 2017

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollinsNordic


Meghan Chase har aldrig følt at hun passede ind nogen steder. Hvad hun ikke ved er, at der venter hende en skæbne, hun aldrig i sin vildeste fantasy troede mulig. Før hun aner det bliver hun suget ind i en verden fuld af alfer, gobeliner, magi og glamour og hendes bedste ven viser sig at være en helt anden end hun troede han var.
I sin søgen efter sin forsvundne lillebror, Ethan, finder Meghan ud af at hun er datter af en elverkonge. Hurtigt bliver hun impliceret i et stort magtspil og hun bliver stillet overfor svære og tunge valg i kampen for at befri Ethan, men samtidig også kampen for en prins af fjenden, da hun indser at han er hendes livs kærlighed. En rejse fyldt med drama, intriger, had og kærlighed er begyndt…

Jeg stiftede for første gang bekendtskab med Julie Kagawa, da en veninde sidste år spurgte mig om jeg ikke kunne tænke mig at tage med til Odense, hvor et arrangement ville finde sted med selveste Julie Kagawa som hovedpersonen. Det var et fantastisk arrangement.

Da jeg hørte at Julies anmelderroste serie “Iron Fey sagaen” ville blive oversat til dansk tænkte jeg straks at jeg måtte læse den. Jeg har aldrig været god til engelske bøger, så det at skulle vente næsten et helt år på oversættelsen var alligevel lang tid, men endelig er den her!
Jeg havde på forhånd ikke rigtigt nogen forventning til bøgerne, da jeg ikke rigtigt havde det store kendskab til hende, men jeg må sige at hun har formået at sammensætte et forrygende første bind i serien.

Meghan bliver i starten skildret som den typiske teenager, der ikke er populær i skolen, ikke har ret mange venner og en familie hun ikke føler forstår hende. Hvor mange teenagere ser frem til sin ‘Sweet 16th Birthday’ ser Meghan mest af alt frem til at kunne få sin køretilladelse og dermed første skridt mod et kørekort. Det skulle have været en ganske almindelig dag endte med at vende op og ned på hendes liv som hun kendte det.

Julie formår med ‘Jernkongen’ at sammensætte et herligt mix af had, intriger, drama, ensomhed og uopnåelig kærlighed,

Dog var jeg ret ked af, og frustreret over de mange stave og grammatikfejl der var løbende i bogens oversættelse. Et par gange sad jeg tilbage med følelsen om oversættelsen var foretaget i google translate. Trods fejlene og frustrationerne over disse, var bogen fængslende og de har ikke påvirket min rating af bogen.

Til at starte med kunne jeg ikke helt beslutte mig for om jeg brød mig om Julies måde at skrive på, men jeg forblev fanget, utrolig nysgerrig efter hvad der ville ske og ville bare have mere. Jo mere jeg læste, des bedre syntes jeg at Julie har sammensat en forrygende bog med en fantastisk velkonstrueret historie, hvilket ligger til grund for de 5 stjerner jeg har givet bogen. Jeg glæder mig utrolig meget til fortsættelsen!

 

 

 

 

Kobberhandsken

Titel: Kobberhandsken (Magisterium #2) I Forfatter: Cassandra Claire & Holly Black I Sideantal: 269 I Genre: Fantasy I Forlag: Forlaget Alvilda I 2016

                       Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda

Stjerner:       ★★★★★

Endnu engang gør Black & Holly det forrygende! Med Kobberhandsken, der er andet bind i Magisterium serien, formår de endnu engang at sætte læserens nerver på højkant, dirrende af spænding og nervøsitet.

Venskab, loyalitet, tvivl og bedrag, samt stort et mod, er bare nogle af de ting de tre venner Callum ’Cal’ Hunt, Tamara Rajavi og Aaron Stewart bliver udsat for i jagten på at finde kobberhandsken, der pludselig er forsvundet fra dens skjul.

I sin sommerferie inden andet år på Magisterium begynder, finder Cal ud af at hans egen far er på jagt efter lige netop kobberhandsken og at han vil slå både Cal og ulven Havoc ihjel. Har Cals far endda fundet ud af, eller har han bare en mistanke om, at Cal i virkeligheden er Constantine Madden og derved dødens fjende? Et spind af hemmeligheder opstår og Cal bliver i tvivl om hvorvidt han skal fortælle sine venner hvem han i virkeligheden er, især med Aarons position som makar. Hvordan vil de tage det? Vil dødens fjende gøre en ende på Aaron…?

Cal har siden han var spæd følt sig ret handicappet med et dårligt ben, men man får som læser ret hurtigt medlidenhed med ham og sidder tilbage med den der følelse, hvor man sidder og hepper på ham ved udfordringer som han finder umulige for ham at kunne klare.

Selvom Cal skulle være dødens fjende, så sad jeg alligevel som læser og havde en tro på at han ikke ville sine venner ondt. En tro på at han kun ville det rigtige. Selvom jeg troede på Cal hele vejen gemme bogen, kunne jeg også tage mig selv i at sidde og blive sur eller frustreret, hvis han ikke tænkte eller gjorde som jeg egentlig helst ville have at han skulle.

Magisterium serien er en af de bedste serier jeg er begyndt på. Ved hvert kapitels afslutning eller ved allersidste side i bogen, vil man bare gerne have mere. Det var næsten en umulighed at lægge bogen fra mig. Selv når trætheden gjorde sit indtog ville jeg næsten ikke lægge den fra mig.

Så snart der bliver slået op på første side, så bliver man som læser suget ind i et magisk univers man ikke har lyst til at forsvinde ud af igen.

Jeg er vild med deres skrivestil, bøgerne er som en bonus utrolig smukke, og så er de samtidig ret letlæselige.

Jeg har, ligesom ved bind 1, givet bogen 5 ud af 5 stjerner, for dens nervepirrende, medrivende fortælling og en fantastisk rejse ind i magiens univers.

Jernprøven

Titel: Jernprøven (Magisterium #1) I Forfatter: Cassandra Claire & Holly Black I Sideantal: 314 I Genre: Fantasy I Forlag: Forlaget Alvilda I 2014

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda

Stjerner:       ★★★★★


Ikke alle ønsker ting lige brændende. Heller ikke når det gælder om optagelsesprøven, den såkaldte Jernprøve, på Magisterium, en skole for kommende magere.

Callum Hunt tager til optagelsesprøven, men modsat alle andre børn ønsker han kun at dumpe. Dog skal han snart opdage at ikke alt går som man gerne vil have det, består med glans og bliver optaget på Magisterium.

Snart skal han opdage, at skolen langt fra er hvad han havde forestillet sig. En rejse begynder og Callum finder hurtigt ud af hvor lidt han egentlig ved om hvor han egentlig kommer fra – hvem han er…

Jernprøven har jeg længe gået og kigget længelsfuldt efter. Det var lidt med den blandede følelse af, at jeg utrolig gerne ville læse den, men når jeg stod med bogen i hånden blev jeg alligevel meget i tvivl. Mine tvivl blev i den grad gjort til skamme, hvilket helt klart har gjort det til årets gode og hidtil største bog overraskelse.

Da jeg fik muligheden for at anmelde bogen, slog jeg til med det samme. Igen blev jeg i tvivl omkring bogen og jeg havde også lidt svært ved at komme i gang med bogen, men da jeg først kom i gang med den havde jeg utrolig svært ved at lægge den fra mig igen.

Går man først i gang med bogen, bliver man viklet ind i et magisk univers, en nervepirrende verden, hvor loyale venner kan vise sig at være ens vej til overlevelse gennem et ubetinget sammenhold.

Jeg glæder mig utrolig meget til de næste bøger i serien.

Jeg har givet bogen 5 ud af 5 stjerner, for dens nervepirrende, medrivende fortælling og en fantastisk rejse ind i magiens univers.