Kategori: Don Max

At gå døden i møde: Livsfortællinger

Titel: At gå døden i møde – Livsfortællinger I Original titel: With the End in Mind – Dying, Death and Wisdom in an Age of Denial I Forfatter: Kathryn Mannix I Oversat af: Kathrine Storm I Sideantal: 349  I Genre: – I Forlag: Don Max I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Don Max


Døden er et vilkår, vi er fælles om. Og alligevel er den, ikke mindst i vores tid, blevet et tabu – et ukendt landskab, hvor vi færdes meget alene og uden tilstrækkelig viden.
Med disse ærlige, men trøsterige og livsbekræftende fortællinger fra sit lange liv som læge vil Kathryn Mannix ruste os bedre til at kunne gå døden i møde. Både så angsten og bekymringerne for døden ikke kaster unødvendigt stor skygge over livet, og så vi bedre kan møde andre, der er blevet berørt af døden.

Som uddannet sygeplejerske med hjertet bankende for det palliative område, fangede denne bogs titel mig. På et plan har døden altid skræmt mig – og gør det på sin vis stadig. Dog har jeg lært at arbejde med den, forsone mig med den i forhold til min profession. Den er et enme, der for den nye, såvel som måske den garvede, kan være et ret ømt punkt, hvor man kan være meget usikker i forhold til hvad man skal kommunikere med den syge, og hvordan. Nogle gange skal man gøre det i den direkte form, hvor man andre gange skal pakke det meget ind – det kommer meget an på patienten og er noget man må føle sig frem til hvis ikke patienten selv giver udtryk for andet.

Derfor vidste jeg også at jeg måtte læse denne bog. Allerede fra starten begyndte den at gøre indtryk på mig og røre nogle af de dybeste følelser jeg besidder. At sidde med sådanne historier foran sig, giver en et helt nyt indblik i det ‘At gå døden i møde’, omkring tanker, følelser, reaktioner mm. i den sidste tid.

Det er en stærk og medrivende bog. Mange af situationerne vil for de fleste fagpersoner være genkendelige. Samtidig er det en bog, der giver stof til eftertanke.

I det daglige synes jeg at det er en svær balancegang i forhold til hvordan ‘døden’ skal behandles/formidles. Som tidligere nævnt, kommer det meget an på patientens udtryk, følelser og reaktioner. Mange er afklarede, men mindst lige så mange, hvis ikke flere, finder døden som noget meget skræmmende og sidder derfor meget bange tilbage.

I bogen indgår der over 30 forskellige fortællinger – livsfortællinger, der på hver deres måde giver unikke indtryk og historie. Mange gange var de så rørende, at jeg måtte sidde og knibe en lille tåre og tage et par dybe indåndinger inden jeg igen læste videre.

At gå døden i møde får 4 rørende stjerner!

Hvad køer ved om livet

Titel: Hvad køer ved om livet I Original titel: The Secret Life of Cows I Forfatter: Rosamund Young I Oversat af: Birgitte Steffen Nielsen I Sideantal: 160  I Genre: – I Forlag: Don Max (Politikens Forlag) I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Don Max (Politikens Forlag)


Køer kan være intelligente, opfindsomme, de kan være frembrusende og stolte, kærlige og godmodige eller vagtsomme og beregnende. Køer er med andre ord lige så forskellige som mennesker, og når de får lov at udfolde sig frit og følge deres naturlige instinkter, drager de i høj grad omsorg for og knytter sig til hinanden.

“Da jeg faldt over ‘Hvad køer ved om livet’, troede jeg, at titlen var en joke.” Sådan skriver Alan Bennet under forordet i bogen. Netop samme tanke havde jeg også, da jeg første gang så titlen, hvorefter jeg smågrinede lidt. Alligevel holdt den mig fanget, og jeg måtte ind og læse nærmere om bogen. Der måtte være noget bag sådan en titel.
Efter at have læst nærmere om bogen, var min nysgerrighed stadig holdt fast – jeg måtte vide hvad der lå i den…  

‘Hvad køer ved om livet’ er en sød lille fortælling. Til at starte med synes jeg, at den virkede lidt langhåret, men jeg skulle bare ordentligt igang med den viste det sig. Fortællingerne om Fat Hat, Dolly og alle de andre får smilet frem hos læseren. Nogle gange også en lille forundring, for det er nok ikke alle, der tænker over køers, for ikke at nævne andre dyrs, evne til at tænke, føle, agere osv. på en måde, der ligner os mennesker. Samtidig oplever man et fascinerende samspil mellem dyr og mennesker, man som udefrakommende, måske ikke lige er vant til.
Jake var dog nok den, der fik mig til at småfnise mest. Ligesom mennesker, kan dyr også få nogle mærkelige lyster. Selvom det ikke ligefrem var en særlig sund lyst, Jake havde fået, så kunne jeg ikke lade være med at more mig en lille smule over den.

Jeg har nydt hver en side, selvom starten, for mig, var lidt langhåret. Det er en lidt anderledes bog, men samtidig skrevet på en skøn, til tider humoristisk, måde og letlæselig. Kapitelopdelingen er markeret ved nogle søde, men utrolig enkle, tegninger af køer.

‘Hvad køer ved om livet’ får 4 stjerner.