Kategori: Bøger

Lad os håbe på det bedste

Titel: Lad os håbe på det bedste I Original titel: Låt oss hopas på det bästa I Forfatter: Carolina Setterwall I Oversat af: Nete Harsberg I Sideantal: 359  I Genre: Roman I Forlag: Hr. Ferdinand I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra Hr. Ferdinand


Den sidste gang, jeg siger godnat til dig, ved jeg ikke, at det er sidste gang, jeg gør det. Hvis jeg havde vidst det, havde jeg nok lagt mere energi i afskeden. I stedet siger jeg, at jeg tror, jeg vil gå ind og lægge mig hos Ivan. Du protesterer ikke. Stadig med blikket rettet mod computeren lader du mig gå, og jeg går, for allersidste gang går jeg fra dig. Jeg tror, at vi ses i morgen tidlig. Det gør vi ikke. Vi ses aldrig mere.

Lad os håbe på det bedste vil nok længe være en af de bøger, der virkelig sætter sig under huden på én. Carolina har ud fra sin oplevelse af at finde sin kæreste død i sengen en morgen, skrevet en, hvordan hun har oplevet det hele, roman. Det er på en og samme tid en gribende, utrolig rørende og ikke mindst sørgelig fortælling.

Da jeg startede på den, havde jeg måske lidt høje forventninger til den, men hvordan kan man andet, når man udelukkende kun hører rosende ord om den. Samtidig hørte jeg lige så mange snakke om, at de havde måtte finde servietterne frem til at tørre øjnene med.
Væbnet med papir og en forventning om, at der ikke ville være nok (jeg har normalt let til tårer), gik jeg igang med bogen. Dog tog jeg mig selv i flere gange, at tænke “hvornår er det jeg skal græde?” og måtte bare indse, at selvom bogen var utrolig sørgelig, og at jeg kunne genkende mange af de ting hun fortalte om, så kunne jeg ikke fælde en tåre. Jeg måtte bare indse, at ikke er alle der reagerer ens, selvom temaet og handlingen lå lige til det. Det skal så lige siges, at min læseoplevelse på ingen måde blev mindre af den grund. Jeg var fanget hele vejen igennem og jeg elsker den måde Carolina har valgt at skrive bogen på. Jeg kan rigtig godt lide, at hun har skrevet den, som hvis den er fortalt til Aksel, men også at hun i første del af bogen, skiftevis ser tilbage til det første møde og op til nutiden til Aksels død og tiden efter.

Jeg må sige, at jeg er mildest talt imponeret over, at hun i det hele taget har formået at skrive den, da hun gjorde. Det har krævet, at hun er dykket ned i gamle følelser og trukket dem op til overfladen igen, hvilket jeg kun kan forestille mig må have været utrolig hårdt?

Der er ingen tvivl om, at selvom året kun lige er begyndt, så vil denne bog uden tvivl ligge på listen over årets allerbedste læseoplevelser. Den har alt! Derfor får den også 4 jublende store stjerner!

Guldtårnet

Titel: Guldtårnet I Original titel: The golden tower I Forfatter: Cassandra Clare & Holly Black I Oversat af: Mette Skot Perschke I Sideantal: 221 I Genre: Fantasy I Forlag: Alvilda I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Alvilda


Callum har i løbet af sine fire års magikertræning på Magisterium måttet kæmpe med sig selv, med de andre elevers mistro og frygt, mod grænseløs ondskab, sorg og tab.Til sidst overvandt han truslen mod magernes verden i et altafgørende slag – men prisen var høj.

Nu vender Callum sejrrig, men med tungt hjerte tilbage til Magisterium for at afslutte sin træning. Det står dog hurtigt klart, at han aldrig har været mere udstødt eller forhadt. Kammeraterne vender ham ryggen, og en ældgammel ondskab venter på ham.

I dette afsluttende bind i Magisterium-serien står Callum og hans trofaste venner over for den allerstørste trussel mod verden og alt det, de holder af – for den ondskab, som Callum troede, var væk for altid, har ikke givet op.

På en eller anden er det altid lidt vemodigt, at skulle sige farvel til karakterer, deres univers og alle deres eventyrer. Således er dette ingen undtagelse. Jeg har nydt hver en side i serien om Callum Hunt, hans venner og deres ophold på Magisterium.

Jeg har, siden jeg vendte sidste side i Sølvmasken, glædet mig til Guldtårnet. Ville de besejre ondskaben, eller ville ondskaben besejre dem? Jeg var utrolig spændt, og spændingen steg kun yderligere da jeg endelig stod med bogen i hænderne. Derfor var mine forventninger til bogen også lidt høje. Måske for høje?

Jeg var grebet af historien fra allerførste side, men jeg kunne alligevel ikke helt lade være med at føle mig en smule forvirret i handlingen. Det hele gik meget stærkt. Jeg fik lidt en følelse, undervejs, af at de kun havde nået at gå på Magisterium en god måneds tid inden de skulle ud i det sidste og afgørende slag mod ondskaben. Måske det ikke er rigtigt, men det var den følelse jeg fik mens jeg sad og læste. For mit vedkommende, havde det ikke gjort noget med lidt flere sider og evt. lidt mere handling, men måske det bunder i følelsen af at jeg ikke ville sige farvel til Magisterium? 😉

Magisterium-serien er en skøn og fangende fantasy serie for teenagerne, men bestemt også en serie for de voksne, hvis de er på udkig efter spænding og fantasy, der samtidig er letlæseligt.

Guldtårnet får 4 stjerner. Jeg er vild med serien.

Blomstrende Syrener

Titel: Blomstrende Syrener I Original titel: Lilac Girls I Forfatter: Martha Hall Kelly I Oversat af: Kirsten Heltner & Christine Gasbjerg I Sideantal: 515  I Genre: Roman I Forlag: Hr. Ferdinand I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Hr. Ferdinand


Societypige og tidligere Broadway-skuespiller Caroline Ferriday har hænderne fulde i sin stilling ved det franske konsulat i New York, og samtidig er en ny, gryende forelskelse trådt ind i hendes liv. Men Carolines tilværelse forandrer sig for altid, da Hitler i 1939 invaderer Polen for derefter at vende blikket mod Frankrig.

På den anden side af Atlanterhavet mærker den kun sekstenårige Kasia Kuzmerick sin bekymringsløse ungdom forsvinde, mens hun trækkes stadig længere ind i den polske modstandsbevægelse. Hun er omringet af mistænksomme blikke og vagtsomme naboer, og en eneste forkert bevægelse kan få fatale konsekvenser.

For unge Herta Oberheuser er en stilling i den tyske stat en billet til et andet liv, men hun bliver hurtigt fanget i en mandsdomineret verden af nazihemmeligheder og magt.

De tre kvinders veje antager kollisionskurs, da det ubærlige sker, og Kasia interneres i Ravensbrück, den berygtede kvindekoncentrationslejr i det nordlige Tyskland. Fortællingen krydser kontinenterne, fra New York til Patis, Tyskland og Polen, mens Caroline og Kasia forsøger at bringe retfærdighed til de mange, som verdenshistorien har glemt.

Blomstrende syrener er en historisk fortælling, der handler om 3 individuelle kvinder og deres fortællinger fra tiden under 2. verdenskrig.

Det er en gribende og fangende roman. Der er lagt et kæmpe stykke arbejde i forberedelserne til denne bog, hvilket også afspejler sig i kvaliteten af den. Det er en stærk, barsk og utrolig spændende historie, bygget op på det autentiske. Martha er en yderst talentfuld forfatter, hvilket hun ynder at berige læseren med. Hun skriver, ikke mindst beskriver, således at man sidder og næsten føler at man selv er til stede i handlingen. Sproget er nemt og flydende, og utrolig indlevelsesrigt.

Gennem bogens kapitler, lærer vi de tre kvinder at kende; Caroline Ferriday, Kasia og Herta. Alle tre kvinder fra forskellige lande og for hinanden ukendte personer. På denne måde bliver krigen og dens oplevelser, beskrevet fra flere synspunkter, men også ud fra hvilke klasseforskelle kvinderne befinder sig i. Caroline er tidligere skuespiller fra New York, men bruger en masse tid og energi på, at hjælpe forældreløse børn i Frankrig. Kasia bliver som helt ung pige virvlet ind i modstandbevægelsen, men ender med at blive taget til fange og anbragt i Ravensbrück; en tysk koncentrationslejr, kun for kvinder.
Herta får livet vendt på hovedet, da hun opsøger muligheden for at kunne arbejde som kirurg i Ravensbrück, men som ender med at være virvlet ind i den nazistiske verden inden hun ved af det.

Ravensbrück blev i 1938 beordret opført af SS-leder Heinrich Himmler, således at den i foråret 1939 kunne stå færdig og tages i brug.
Mere end 130.000 kvinder kom i løbet af krigsårene gennem lejren, og kun 40.000 af dem overlevede!

Da jeg havde vendt sidste side, sad jeg fuldstændig tilbageblæst af den fantastiske oplevelse jeg lige havde overværet i form af bogens utrolig medrivende handling.

Martha Hall Kelly har baseret Blomstrende syrener på fortællingen om Caroline Ferriday, der under 2. verdenskrig hjalp flere polske kvinder fra den tyske koncentrationslejr, Ravensbrück, hvor de, under naziregimet, var blevet udsat for medicinske forsøg.

Blomstrende Syrener får 5 flotte stjerner for dens fantastiske medrivende fortællinger. Er man til historiske romaner, er denne en klar anbefaling værd!

Rub og stub

Titel: Rub og stub: Over stok og sten I Forfatter: Ole Stephensen I Sideantal: 353 I Genre: Biografi I Forlag: Gads Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Gads Forlag


Hvis man skal beskrive Ole Stephensen med et enkelt ord, må det være ‘folkelig’. Derudover er han svineheldig. Og har prøvet det meste. Fra han som 14-årig udgav sit eget månedsblad og solgte sin egen digtsamling, til han bagvaskede en politimorder og fik 14 dages fængsel for at desertere under værnepligten. Alt sammen inden han fyldte 23 år. Senere måtte han træffe valget mellem at blive Øbberbøv eller krigskorrespondent i Mellemøsten. Og mellem at blive underholdnings- eller faktachef.

Som lille har jeg et utal af gange siddet klistret foran skærmen for at se ‘Walter & Carlo: Op på fars hat’ og nydt hvert et sekund af den, hvilket jeg stadig gør den dag i dag. Dét og ‘Go’ morgen Danmark’ var som barn det største kendskab jeg havde til Ole. Da jeg en sommeraften så ham i Tivoli jublede jeg inde i mig selv, men var alligevel for genert til at bede om hans autograf.

Til gengæld var jeg mere heldig og modig, kan man måske sige, ved sidste års Bogforum, hvor han gæstede i forbindelse med udgivelsen af ‘Rub og stub‘. Desværre havde jeg på det tidspunkt ikke nået at læse den, men efter at have hørt ham fortælle om den, blev lysten til at læse bogen på ingen måde mindre. Ole fortæller lige så levende i virkeligheden, som han gør i bogen. Bagefter signerede han på Gads stand, hvor jeg denne gang var mere modig og turde få bogen signeret (jeg kan være ret genert af natur). Han er virkelig et sympatisk menneske.

Da jeg så at han udkom med en selvbiografi vidste jeg med det samme at jeg var nødt til at læse den. Jeg nyder, at kunne sætte mig tilbagelænet med en god biografi – de får mig til at slappe af, men jeg havde det lidt svært med denne bog i starten, desværre. Den virkede, for mig, ret tør og jeg havde et par dage, hvor jeg havde usigelig svært ved at komme videre med den. Dog skal det siges, at da jeg samlede den op og læste videre, gik det meget bedre. Det kan være, at det måske bare var den forkerte dag jeg gik igang med den i? Hvis stemningen ikke er til det, kan det jo hurtigt blive svært at have motivationen samtidig, ikke? 🙂

Ole Stephensen er en mand, der har prøvet lidt af hvert gennem livet. Meget mere end mange mennesker tør håbe på, at opleve bare brøkdelen af. Ikke alt har været liv og glade dage, men sammenfatningen i denne bog, er dog holdt i en munter tone og en fryd at læse.

Selve handlingen bliver gennem hele fortællingen understøttet af et rigt billedmateriale, hvilket er med til at gøre det hele mere autentisk.

Trods den lidt træge opstart, så endte jeg med at synes rigtig at den var rigtig god og levende fortalt. Derfor får den også, fortjente, 4 stjerner.

En munter fortælling, der lige er noget for den der ynder at læse biografier.

Kim Larsen

Titel: Kim Larsen: Mine unge år I Forfatter: Jens Andersen I Sideantal: 326 I Genre: Biografi I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Kim Larsen fortæller i denne bog varmt og humoristisk om sine unge år. Om slægten og rødderne, morfar i Kerteminde, som introducerede ham til de store klassikere, en kærlig mor og en fraværende far samt en tryg, men også spændingsmættet barndom i Københavns nordvestkvarter.
Med smittende fortælleglæde beretter han om sine første forelskelser, højskoleopholdet i Askovm der åbnede hans sind for nye tanker, hippieårene på kanten af 68-oprøret, som Kim Larsen aldrig følte sig som en del af, og sidst, men ikke mindst, den første tid med Gasolin, som udviklede sig til Danmarks største rockorkester.

Bogen er baseret på samtaler mellem Kim Larsen og forfatteren Jens Andersen, som fandt sted hjemme i Larsens eget køkken i første halvår af 2018.

Kim Larsen var en stor mand. En speciel mand. En unik og uerstattelig mand.

Mine unge år, der er en af, hvis ikke, årets største bogudgivelser, er en spændende og humoristisk fortælling, fortalt af Kim Larsen selv til forfatteren bag bogen; Jens Andersen. Jens har formået at skrive bogen helt i Larsens ånd og stil. Mange der har læst den, vil sikkert give mig ret, når jeg siger at det lidt var som at sidde i Larsens eget køkken og høre ham fortælle sin livshistorie. En kande kaffe på bordet og en pakke smøger foran sig, mens han tilbagelænet detaljerigt fortæller om sine unge år. 

Jeg selv er en generation for ung i forhold til da Kim Larsen og Gasolin var på sit højeste, men jeg er til gengæld vokset op med en far, der siden sin helt pure ungdom har været meget stor fan af netop Kim Larsen og Gasolin, så på den måde har jeg hørt en masse af deres sange og derved fået kendskab til dem.

Planen havde egentlig, fra starten, været, at biografien skulle omhandle hele Kim Larsens liv og karriere, men midt i arbejdet og samtalerne mellem Jens Andersen og Kim Larsen, døde Kim desværre efter nogen tids sygdom.
Jens har skrevet bogen, som hvis det var Kim selv, der sad og fortalte den, hvilket bl.a. afspejler sig i, at han har valgt at skrive fortællingen i ‘Jeg-form’, hvilket giver fortællingen en vis autensitet, i form af at man netop får følelsen af at det er Kim selv, der fortæller.

Fortællingen bliver løbende understøttet af billeder og tegninger fra Kims liv og karriere, som er inddelt i etaper mellem kapitler. Det giver et dejligt afbræk fra teksten og underbygger fortællingen på herligste vis.

Det er en skøn og medrivende fortælling, der flere gange overraskede, fik smilet – nogle steder endda grinet – frem, og er efter min mening den perfekte gaveidé, uanset anledningen!

Jeg giver Min Unge år 5 begejstrede stjerner.

Min kæreste elskling

Titel: Min kæreste elskling I Original titel: My absolute darling I Forfatter: Gabriel Tallent I Oversat af: Tonny Vorm I Sideantal: 410  I Genre: Roman I Forlag: Hr. Ferdinand I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Hr. Ferdinand


Turtle Alveston overlever. Hun er fjorten år gammel og bevæger sig frit gennem skovene ved den nordcaliforniske kyst. Vandløb, tidevandssøer, klippefremspring, alle er de hendes gemmesteder og hjem, og hun tilbagelægger uden modstand store afstande. Hendes fysiske verden er vidtstrakt, men hendes personlige rum er småt og forræderisk: siden hendes mor døde har Turtles karismatiske, ustabile far domineret hendes tilværelse og tvunget hende til at leve et isoleret liv. Hun har sin skole, hvor hun holder alle på afstand, og ellers kun sin far.

Men så møder Turtle den lidt ældre Jacob, som fortæller sjove anekdoter, bor i et stort, rent hus, ogser på Turtle med en hengivenhed, hun ikke før har oplevet. Og for første gang glider resten af verden ind i hendes perspektiv, og hun forstår, at tilværelsen er langt mere end hendes far.

Tilbage i september var jeg så heldig, at jeg, af Hr. Ferdinand, var blevet inviteret med til et arrangement i forbindelse med udgivelsen af Gabiel Tallents debutroman, og samtidig hans besøg her i Danmark. På dette tidspunkt havde jeg ikke nået at læse bogen færdig, men jeg var alligevel spændt på hvad han kunne fortælle om historien, og baggrunden herfor.

Til at starte med synes jeg ikke rigtigt at bogen fangede mig helt som jeg havde forventet, men jeg skulle til gengæld ikke ret langt ind før jeg for alvor var hooked! Samtidig skulle jeg heller ikke ret langt ind i bogen, før man for alvor fik smag for handlingen, og det er bestemt ikke en bog for sarte sjæle, omend den er fantastisk levende og flydende skrevet.
Taget i betragtning af at det er Gabriels debutroman, så må man sige, at vi her har med et kæmpe talent at gøre. Især når en som Stephen King kalder bogen for et mesterværk, og den kun har høstet ret så positive anmeldelser i hjemlandet, så ved man at man har fat i en af de store stjerner.

Gennem bogen følger vi den 14 årige Turtle. Ret hurtigt finder man ud af hvor ødelagt en pige hun rent faktisk er. Hun bor hos sin far, som hun bl.a. både er afhængig af og hader. Hun føler sig, hos ham, bundet, hvor hun i naturen føler sig fri og ‘levende’.

Gabriel formår at skitsere hende, og hendes omgivelser, så fantastisk, at man som læser sidder tilbage med en del stof til eftertanke. Det er en bog, der tager noget tid at sluge, når først sidste side er vendt, men egentlig ser jeg det som en ret god ting – trods barskheden i den.
–> Den giver stof til eftertanke.
–> Det er en bog man længe vil tænke over og måske endda have længere dialoger med andre om.

Kort sagt… En bog, der længe vil være på folks læber, og måske endda få dem, der endnu ikke har læst den til at læse den, fordi de bliver nysgerrige for hvad det mon er for noget?

Min kæreste elskling får 5 store stjerner. En stjerneklar anbefaling herfra! Gabriel kan noget med ord og han har givet mig en af de bedste læseoplevelser længe.

Prins Henrik

Titel: Prins Henrik 1934 – 2018 I Forfatter: Elisabeth Saugmann I Sideantal: 93 I Genre: Biografi I Forlag: Mellemgaard I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget


Denne personlige mindebog om prins Henrik følger ham fra ankomsten til Danmark til tiden efter hans død, der var præget af manges fortrydelse over den til tider hårde behandling, han fik. Kulturjournalist Elisabeth Saugmann trækker på egne og andre journalisters oplevelser med prinsen med smil på læben. Og landet rundt har hun talt med mange forskellige mennesker om deres personlige møder eller langvarige samarbejde med prinsen: musikere, sangere, kunstnere, bridgespillere, erhvervs- og militærfolk, sportsfolk og ledere i kulturlivet, som prins Henrik var en aktiv del af. Hun har også haft samtaler med prinsens personlige kammertjener, Anker Andersen, der fortæller, at prins Henrik få dage inden sin død ringede og sagde farvel til ham. “Kan De nu have det godt, Andersen.”

Der hersker ingen tvivl om, at HKH Prins Henrik, i det offentlige rum, var en meget udskældt herre. Han var en bestemt mand, og en mand af egne meninger og holdninger. Desværre af den slags som resten af Danmark havde svært ved at forlige sig med. Men hvem var han egentlig? Hvem var greven, der giftede sig til ‘Prins af Danmark’? Kun ham selv, hendes majestæt, dronningen, og familien ved det. Dog er denne bog, et glimrende bud på dette.

Allerede fra bogens start fattede jeg stille og roligt sympati for ham. Selv var jeg ikke født, da han gjorde sit indtog i Danmark, men jeg kan forestille mig hvor svær en omvæltning det må have været for ham pludselig at skulle indordne sig efter div. retningslinjer, skikke og foreskrifter. Alligevel har han gjort hvad han kunne. Der har selvfølgelig været nogle lejligheder, hvor han er kommet lidt uheldigt afsted med nogle uheldige udtalelser, men i bund og grund var han mange af de ting mange kvinder ønsker hos en mand. Han var talentfuld, en god far og ikke mindst en god ægtemand.

Desværre skal der som regel ikke mere end en fjer til for at skabe 5 høns. Det samme gjorde sig, i prinsens tilfælde, gældende, ved at en lille handling meget hurtigt, som ved en løbeild, blev blusset op til noget meget større end det egentlig var, hvilket var synd for ham.
Selv nåede jeg aldrig at møde prinsen, hvilket jeg i dag kun kan sidde og ærgre mig over. Også jeg har i tidens løb hørt nogle af den sladder der har været om prinsen, og, jeg må indrømme at, det har været ret så let at lytte til den i stedet for at være kritisk overfor den. Noget der i den grad er sat til fortrydelse i dag!

Denne personlige mindebog, er ét ud af adskillige bidrag i fortællingen om hvem og hvad prins Henrik egentlig var for en. Som tidligere nævnt, er det kun familien, og de tætteste venner, der kendte ham bedst, men jeg synes at denne bog er et ret godt bud, omend ret kort, på hvem han var.

Desværre brød jeg mig ikke ret meget om måden bogen er bygget op på. Jeg er personligt ikke ret god til bøger, hvor teksten står i flere kolonner, selvom indholdet er godt og/eller spændende. Derudover er der nogle slåfejl hist og her (i starten troede jeg, at det var sådan prinsen selv havde sagt ordene, for jeg opdagede det første gang i et citat fra ham). Desværre løb jeg ind i flere af slagsen (ikke vildt mange, men nok til at lægge mærke til dem), hvor der manglede et ord i enkelte af sætningerne. En skam, for indholdet er skrevet rigtig godt og flydende. Nogle steder lidt tørt, men det tænker jeg er faktaens skyld – fakta kan hurtigt blive lidt tørt i længden 🙂

Alt i alt giver jeg Prins Henrik 1934 – 2018 3,5 stjerner.

Ravnenes hvisken #2

Titel: Ravnenes hvisken #2 I Forfatter: Malene Sølvsten I Sideantal: 612  I Genre: Fantasy I Forlag: Carlsen I Udgivelses år: 2017

Bogen er ikke et anmeldereksemplar


En gammel ven opsøger Anne, dødeligt såret, og når kun lige at fortælle hende, at hendes søster er taget til fange.

For at befri sin søster må Anne selv risikere livet og krydse over til en verden, hun aldrig har set. Ukendte farer lurer, og imens bliver hun plaget af synet af sit eget mord. Men hvorfor bliver hun ved med at se det? De fik jo afværget det i tide. Eller gjorde de?

Hele sit liv er Anne blevet forladt. Nu indser hun, at for at redde sin søster må hun selv svigte dem, hun elsker. Men kan hun gøre det?

Ravnenes hvisken #2 tager endnu engang læseren med på en forrygende rejse til Hrafenheim, Helheim og Midgård.
Malene Sølvsten besidder et sjældent set kæmpe talent! Jeg var bjergtaget da jeg læste ‘Ravnenes hvisken #1’, og jeg var ikke mindre begejstret for fortsættelsen, der også er kendt som den svære to’er. Tværtimod er Malenes talent kun vokset stødt for hver bog.

Undervejs i 2’eren stifter vi bekendt skab med Rorik – eller gør vi nu også det? Er Rorik dén han giver sig ud for at være? Da jeg første gang stødte på Rorik kunne jeg på ingen måde udstå ham. Han irriterede mig og.. ja.. jeg kunne virkelig ikke lide ham.
Under mit besøg på Herlufsholm Fantasy Bogmesse sidste år, mødte jeg Malene, hvor jeg samtidig fortalte hende, at jeg virkelig ikke kunne lide Rorik. Ganske vidst var jeg ikke nået ret langt med bogen på det tidspunkt, men jeg kan huske at hun smilende kiggede op på mig og sagde, at hun så glædede sig til at høre hvad jeg synes om ham, når bogen var læst. Efter at have læst bogen, forstår jeg nu så udmærket hendes lille ‘hentydning’.
Jeg endte faktisk med at holde utrolig meget af ham – selv på trods af hans hemmelighed(er), den ene mere charmerende end den anden. Samtidig var jeg overrasket over at Varnar, vi mødte i bog 1, ikke havde en lige så stor rolle i denne bog. Ham kan jeg utrolig godt lide. Han er sådan en man meget nemt kan blive lidt smålun på, right? 😉

Luna er jo bare underskøn. Hendes personlighed og karisma er bare skøn! Tilmed er hun utrolig kreativ, hvor Anne til tider kan være ret ideforladt.
Anne der, på en del punkter, er Lunas modsætning kan man heller ikke andet end holde af! Alt hvad hun som barn har gennemgået burde ingen børn udsættes for. Til gengæld er det så skønt at se hvordan hun vokser for hver bog, og situation hun kommer ud for.

Elias… Åh, den kære Elias… Han er en man både elsker og hader. Han kan irritere en noget så grusomt, men han ender som regel også med at være der i 11. time for Anne når hun mindst venter det, og alt håb egentlig syntes ude. Fx kunne hendes rejse til Hrafenheim have fået en ret brat afslutning hvis ikke det havde været for lige netop Elias.

Ravnenes hvisken-serien er virkelig et mesterværk – et enestående et af slagsen! Den er utrolig spændende, fængslende, medrivende, nervepirrende you name it! og jeg kan kun give min varmeste anbefaling herfra! Jeg glæder mig så meget til at få læst sidste bind og finde ud af om det lykkedes Anne og hendes venner at standse ragnarok?

Ravnenes hvisken #2 får 5 kæmpe store stjerner herfra! Jeg er vildt begejstret!

 

Allan Olsen

Titel: Jeg tog en anden vej I Forfatter: Allan Olsen i samarbejde med Anders Houmøller Thomsen I Sideantal: 254 I Genre: Biografi I Forlag: People’s Press I Udgivelses år: 2018″

Bogen er et anmeldereksemplar fra Peoples Press


Skuespiller Allan Olsen kunne være død ad druk allerede i sin tidlige ungdom. Men som 33-årig gav han et ultimativt løfte til sig selv og sin familie: Han ville aldrig drikke mere. Det løfte har han nu holdt i 35 år.

Allan Olsen lever stadig med alkoholen tæt inde på livet, men i dag hjælper han alt fra kriminelle til kendisser med at vende ryggen til alkohol og stoffer. Han har i flere år arbejdet i danske fængsler som professionel rådgiver for indsatte med misbrugsproblemer, og han ved derfor alt om, hvordan narko og alkohol kan smadre livet for mange mennesker.

I ‘Jeg tog en anden vej’ fortæller han åbenhjertigt om sin nedtur. Om en vanskelig barndom og ungdom. Om kriminalitet og resocialisering. Men også om den fantastiske skuespillerkarriere, der begyndte, mens han endnu stod i lære som glarmester. I 2018 kunne han fejre sit 40-års jubilæum som skuespiller.

Allan Olsen giver et bud på, hvordan man kan samle sig selv op og begynde på en frisk. Som hans figur Charly engang sagde, da han fik at vide, at han ikke kunne tomle på motorvejen: “Så tager jeg da bare en anden vej. Der er da veje nok!”

‘Jeg tog en anden vej’ er en utrolig åbenhjertig fortælling om en mand, der næsten havde mistet sig selv helt til alkoholen inden fornuften til sidst satte ind og fik ham til at afgive et ultimativt løfte til både sig selv og sin familie. Han trådte ind i helt ny tilværelse, kæmpede for den, og sejrede! 25 år uden alkohol må siges at være en bedrift. Mange har prøvet, mange har fejlet, men Allan havde viljestyrken og – ikke mindst – Charlotte ved sin side, da kampens hede var størst.

Jeg må blankt indrømme, at jeg er ret imponeret over den måde Allan har formået at ændre sin livsstil på. Men der har også været nogle steder undervejs, hvor jeg var forarget, skuffet og endda til tider vred? over den uansvarlige opførsel, der drev ham i ungdomsårene. Dog endte jeg altid med at sidde formildet tilbage, for han endte jo med at vokse fra det og var ude for at søge tilgivelse hos dem, hans uansvarlige opførsel var gået ud over.
Der skal samtidig lyde et stort cadeau herfra i forhold til, at han har valgt at arbejde som misbrugskonsulent. Jeg synes det er så fedt at han er gået ind i arbejdet med at hjælpe andre, der af den ene eller anden grund, er blevet afsporet tilbage på rette spor igen.

‘Jeg tog en anden vej’ er skrevet i et letlæseligt og flydende sprog. Mange steder kunne jeg ligefrem næsten fornemme Allan selv sidde og fortælle sin historie. Jeg kan ikke lade være med at sidde og tænke, at det må have taget mange tanker, overvejelser og en masse mod, at udgive sin livshistorie?

Fortsæt den gode stil Allan. Jeg er sikker på, at rigtig mange er dig evig taknemmelig for din store indsats!

‘Jeg tog en anden vej’ får 4 julestjerner herfra.

 

Forfædrenes Talisman

Titel: Forfædrenes Talisman I Serie: Skæbneløs #1 I Forfatter: Linette Harpsøe I Sideantal: 289 I Genre: Fantasy I Forlag: Dreamlitt I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren


Når de tre måner står på række, vil echostammen lide en forfærdelig død.

Arki er echostammens høvdingedatter og prinsesse. Da hun drømmer om en ildspyende drage, der brænder hendes landsby til grunden, vil hun gøre alt for at redde sit folk. En spådom fortæller hende, at kun Forfædrenes talisman kan stoppe den kommende krig, men for at få fat i den, er hun nødt til at opsøge de forviste theanere, der lever langt mod syd. Det bliver ikke lettere, da Arki opdager, at talismanen kun kan bruges, hvis hun ofrer det, der står hendes hjerte nærmest.

Madiga kender sagnet. For at blive orakel må man indgå slægtskab med en drage, og for at møde en drage må man overleve rejsen til Dragernes Bjerg. Da Madiga ikke længere har mulighed for at blive Nationenes seer, sætter hun kurs mod Dragernes Bjerg for at blive det nye orakel. Rejsen er lang, og alt tager en uventet drejning, da Madiga finder ud af, at hun kan stoppe den kommende krig og hele Etyrals undergang, men kun hvis hun opgiver sin skæbne om at blive det næste orakel.

Forfædrenes talisman er første bind i serien Skæbneløs.

Jeg har længe hørt mange rosende ord om Linette og hendes forfatterskab, men jeg fik hele tiden skubbet hendes debut trilogi lidt i baggrunden. Da jeg så at hun var aktuel med en ny fantasy serie, og jeg var inde og læse lidt om den, vidste jeg med det samme at jeg simpelthen var nødt til at læse den. Den lød for spændende til at jeg kunne lade den gå min næse forbi!
Dermed var mine forventninger lidt højere end ellers, men jeg må sige at jeg på intet tidspunkt blev skuffet. Nogle steder var det lidt som om man på forhånd kunne gætte hvad der enten kunne eller ville ske, men jeg synes på ingen måde, at det gjorde spændingen mindre. Jeg slugte bogen og da sidste side var vendt, sad jeg tilbage og kun ville have mere!

Jeg kendte som sagt ikke så meget til Linette før jeg gik igang med Forfædrenes talisman, men jeg må sige at jeg er vild med hendes skrivestil. Den er så dejligt flydende og med en fortællestemme så indlevelsesrig, at den fastholder læseren hele vejen gennem bogen.

Hele handlingen er bygget op omkring to pigers uafhængige skæbner, men som alligevel til sidst er de samme. Begge har de hver deres mål; Arki vil for alt i verden redde sin stamme, hvor Madiga sætter alt ind for at blive det næste orakel. Ikke alt går som planlagt, og de indser begge, at man i nogle tilfælde er nødt til at ofre noget, eller nogen, for noget andet. At skulle give afkald på det, der betyder mest for én, for at redde noget andet, kræver stort mod.

Alting har en pris – stor eller lille – hvis man vil have alt. 

Forfædrenes talisman får 5 stjerner. Jeg venter spændt på fortsættelsen! Det er en stærk fantasy roman, der fortjener at blive læst!