Category: Bøger

Kampen om Utopia

Titel: Kampen om Utopia I Forfatter: Pia Reesen Brønnum I Sideantal: 306 I Genre: Fantasy I Forlag: Mellemgaard I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatter og forlag


Flyet krængede voldsomt, da vinden tog fat om det med sit stærke greb og lod Alex få sit livs manddomsprøve. Flyet svævede nedad med større fart nu, hvor de var væk fra orkanen og de mørke skyer, og selvom han studsede over den store brænding ved øen og det anderledes klima, havde han nok at gøre med at holde flyet lige, og de sidste to meter ned fik skroget til at ryste, som af skræk for det bløde sand, det skulle lande på. Mens Mona og Lisa lænede deres overkrop og hoved mod knæene og bare ventede på det store ryk fra et crash, så havde Alex øjnene rettet mod sandet og håbede, at landingsstellet kunne bære den ublide og ujævne landing. Få sekunder senere gav det et voldsomt ryk, og Lisa mærkede brat sikkerhedsselen stramme voldsom til, så hun ikke blev kastet frem mod instrumentbrættet og frontruden. Hun mærkede, hvordan flyet kæmpede for at holde balancen, mens det drønede henad sandstranden, så gled flyet, og de hørte næsehjulet knække med et blødt bump. Flyet tippede fremad og rullede rundt, så alt, hvad der ikke var fastspændt, fløj rundt som missiler.

Pia R. Brønnum har med Kampen om Utopia fået sin debut som fantasy-forfatter. Jeg har tidligere læst Bænken ved den hvide bro, der er en helt anden genre men samtidig en bog jeg var absolut vild med!

Jeg har fuldt tilblivelsen af Kampen om Utopia på sidelinjen og det var en bog jeg så mere og mere frem til at læse, jo nærmere udgivelsesdatoen vi kom. Samtidig var jeg også meget spændt i og med at hun denne gang havde begivet sig ind på et måske lidt ukendt område inden for litteraturen, men jeg må sige at hun har klaret det godt.

Med en vis nervøsitet gik jeg i gang med bogen og lagde den kun fra mig når jeg skulle sove eller på arbejde. Jeg var fanget hele vejen igennem og nogle steder pumpede hjertet med fuld kraft af spænding over hvad der nu skulle ske, ville de klare skærene og ville de komme ud ’på den anden side’ med livet i behold? Med dirrende nerver slugte jeg bogen med en vis portion overraskelse og begejstring. Jeg kan kun forestille mig, at det kan være svært at skrive inden for en genre man ikke har prøvet kræfter med før, men Pia løfter opgaven med snilde.

Bogen er skrevet til læsere fra 14 år og op, hvilket man også tydeligt kan mærke på den måde den er skrevet på. Den afspejler tydeligt hvilken målgruppe den er skrevet til, men jeg vil sige at den sagtens også kan læses af de ældre læsere, der bare gerne vil have noget letlæsning.

Kampen om Utopia får 4 stjerner.   

Gudindens Avatar

Titel: Gudindens Avatar I Serie: Gudernes Krig #1 I Forfatter: Henriette Hesselholdt I Sideantal: 261  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2019

Bogen er ikke et anmeldereksemplar


Den unge præstelærling, Paleon, bliver trukket ud af det trygge kloster på en hemmelighedsfuld færd gennem landet Serelia. Han skal hjælpe med at bringe elveren, Si’il, til gudinden Haias tempel hvor hun hart en vigtig plads at udfylde i den lurende krig mellem guderne. Med sig har de tre gamle krigskammerater der hver gemmer på deres hemmeligheder, samt en ung kvinde med en tilsværtet sjæl.

Ganske kort tid før udgivelsen af ”Gudindens Avatar” stiftede jeg første gang bekendtskab med Henriette og hendes forfatterskab, og efter at have mødt hende på Bogforum sidste år blev jeg endnu mere hooked på at den skulle læses.

Derfor blev et af købene (av mit kort!) fra Bogforum, og endda en af de første der blev læst efter jeg var hjemvendt. Straks jeg havde påbegyndt læsningen var jeg fanget og jeg havde svært ved at slippe den inden den var færdiglæst – og selv der ville jeg have mere! Af jer der også har læst ”Gudindens Avatar” vil i nikke genkendende til, at Henriette har efterladt læseren med en kæmpe cliffhanger. Hvad kommer der til at ske fremadrettet? Klarer de den?

Jeg kan huske at Henriette i en sceneoptræden sammen med to andre forfatterkolleger (Julie Midtgaard og Line Wenzel) fortalte at ”Gudindens Avatar” var bygget op i/omkring rollespilsuniverset, men jeg må indrømme at jeg ikke kunne mærke det på handlingen (godt eller skidt?). Det skal nævnes at jeg ikke selv er velbevandret i rollespilsuniverset, men for mig føltes det mere som en god, og utrolig velskrevet, gang fantasy. Det skal dog lige siges, at det ikke har forringet min læseoplevelse af bogen på noget punkt – det kan måske være at jeg så bare har læst den på en anden måde end andre måske ville? Who knows? 😊

Jeg holder rigtig meget af Paleon. På en måde er han en man lidt føler en beskyttertrang overfor, som hvis man skulle passe på ens bror eller søster. Derimod havde jeg godt nok svært ved at holde af Katalena. Selvfølgelig havde hun sine grunde til at forholde sig som hun gjorde, men nogle steder var det lige før jeg havde lyst til at skrige hende ind i hovedet af ren og skær frustration. Sorkan kunne jeg til tider ikke lade være med at tænke på som en ‘gammel’ bedstefar, der har oplevet lidt af hvert og stadig lever livet – med livet som indsats.

”Gudindens Avatar” får 4 store stjerner. Det er en fortælling der skal læses, hvis man er til fantasy. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse videre til marts.  

Ildstorm

Titel: Ildstorm I Serie: Ovanienprofetierne #3 I Forfatter: Lene Dybdahl I Sideantal: 446 I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatter og forlag

I stormen af ild skal prøven stå. Vil kærlighed sejre eller riget forgå?

I nord forbereder adelshusene sig på krig, og mod syd samler sultanen sine tropper for at gå efter magten i kongestaden.

På stormenborg drømmer Skyriel sig langt væk. Hun føler sig fanget mellem familiens og Alainons planer, men hvad vil hun selv? Med hjælp fra den bortløbne slave Nitu finder hun svaret.

Det bliver begyndelsen på en rejse gennem Ovanerrigets mørkeste afkroge fra uhumske fangehuller, til kulsorte krypter og en storm af ild. Men også kærligheden lurer i jagten på Den Tredje Profeti.

Ildstorm er tredje, og sidste, bind i Ovanienprofetierne. Det er en afslutning jeg længe har set frem til med blandede følelser og forventninger, for jeg vidste også at når denne bog var læst, så var serien slut. Jeg følte mig ikke klar til at skulle sige farvel til Skyriel og alle de andre.

Mine forventninger til Ildstorm var sat lidt højere end ellers fordi de to første bind i serien til fulde levede op til mine forventninger. Heldigvis levede Ildstorm også op til de forventninger jeg havde til den – og mere til. Bogen – hele serien for den sags skyld – er fyldt med drama, intriger, spænding, valg og kærlighed.

Skyriels forudbestemte skæbne som borgfrue er ikke noget der huer hende, så hun drager, stik mod Alainons formaninger, ud på en farefuld rejse for at sikre Askarien den retmæssige tronfølger efter kongens død.

Da jeg læste Skyriel, der er første bind i serien, var det samtidig mit allerførste møde med Lene Dybdahl og hendes skriverier. Jeg var hooked! Og min fascination blev kun større jo mere jeg læste af det der udsprang fra hendes hånd. Derfor kan jeg også, i den grad, mærke hvor meget Lene har udviklet sig under tilblivelsen af Ovanienprofetierne – især ved tilblivelsen af Ildstorm.

Jeg er vild med hendes måde at skrive på. Den er malende, billedligt beskrivende, så man nærmest føler at man selv er til stede under handlingen. Man kan fornemme deres klæder, indsnuse duftene/lugtene og føle deres følelser. At kunne inddrage sine læsere på et sådant niveau, er et talent i sig selv! Samtidig er den dejligt letlæselig, hvor målgruppen er til teens’ne, men jeg vil helt klart mene at voksne også snildt kan læse serien – især hvis man har brug for noget lækkert fantsy, men nem læsning.

Ildstorm får 5 store stjerner for en helt igennem fantastisk fortælling, handling og perfekt afslutning. Har du endnu ikke læst serien, kan jeg kun anbefale at gå i gang!

Skyggedanseren

Titel: Skyggedanseren I Forfatter: Sara Omar I Sideantal: 412 I Genre: Roman I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget


Kurdistan 1994. Bedste forældrene Gawhar og Darwésh kæmper for at give Frmesk livsglæden tilbage. Gawhar søger tilflugt i sin tro og sender Frmesk til koranundervisning i byens Store Moské, hvor Frmesks onkel Muhammad er imam, uden at ane, hvad der venter hende. Morfaren tager kampen op mod kvindeundertrykkelsen, åbner en hamam kun for kvinder og håber, at det hjertevarme frirum kan bringe lyset tilbage i Frmesks liv.

Danmark 2007. Frmesk holder sig for sig selv på universitetet. Selvom hun nødig vil udløse faren vrede, trodser hun ham ved at gå uden tørklæde og skrive kritiske artikler om kvinders rettigheder. Hjemme fører hun hus og passer sine søskende, mens moren tilbringer dagen på sofaen med mellemøstlige tv-serier. Forældrene er skilt, men faren kommer dagligt i hjemmet og fører hårdhændet justits med familien. Ifølge ham er digte skrevet af kvinder vulgære, og da han opdager, at Frmesk i smug skriver digte for at modarbejde sine dybe ar på sjælen, eskalerer volden. Hun ser ingen anden udvej end at søge friheden i endnu et fremmed land.

De af jer, der har læst Dødevaskeren, husker sikkert hvor barsk en fortælling det var. Hvis i endnu ikke har læst Skyggedanseren, så kan jeg roligt, uden at afsløre for meget, sige at den er mindst lige så barsk – hvis ikke mere. Flere steder kunne jeg kun læse et kapitel af gangen før jeg måtte lægge den lidt fra mig igen, for så at tage fat i den og læse videre.

Til gengæld har Sara Omar en fantastisk evne til at fastholde sine læsere. Hun skriver utrolig fængende og formår at gøre sin fortælling så fængslende, at det næsten er umuligt at lægge bogen fra sig når først man er begyndt på den, og samtidig vil man bare gerne læse videre – trods barskheden!

Skyggedanseren var for mit, og nok også mange andres vedkommende, den stærkeste fortælling der blev udgivet i 2019. Sara gør op med den traditionelle måde at se på Islam på. Hun gør op ned kvindeundertrykkelse, og giver kvinderne en stemme – især dem der ikke tør råbe op.

I både Dødevaskeren og Skyggedanseren følger vi Frmesk fra fødsel og opvækst, til at være en ung kvinde. En ung kvinde, der føler sig nødsaget til at søge friheden i et andet land, for at komme væk fra sin kontrollerende og, ikke mindst, dominerende far, der trods skilsmisse fra moren, stadig har sin gang i familiens hjem. Hun følger udsigterne til, hvad der skulle blive oplevelsen af frihed, men ender med noget der lidt minder om en form for fangenskab, hvor hun intet må og bare skal indordne sig efter sin ægtemand.

Skyggedanseren er en foruroligende, men indsigtsfuld, fortælling, der forarger men samtidig giver gåsehud på armene. Det er en fortælling der kræver at blive læst og fortalt om!

Skyggedanseren får 5 store stjerner.

Elementprøven

Titel: Elementprøven I Serie: sprækken til Luscuro #1 I Forfatter: Julie Midtgaard I Sideantal: 383  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2019

Bogen er ikke et anmeldereksemplar


Bålets flammer danser og hvæser. Jeg vider mig. Rebene flår i huden. Tilstuernes messen ætser sig ind i min hjerne: “Heks, heks, heks!” En mørk sprække flænger ilden med et højt brøl. Sprækken udvider sig. Flammer, gløder og aske hvirvler ind i mørket. Jeg bliver slynget samme vej.

I 1600-tallets Aalborg straffes trolddom med døden, og før 14-årige Gry ved af det, sender en hekseanklage hende på bålet. Men de glubske flammer brænder hende ikke som de burde. I stedet tvinger mystiske kræfter hende på en farefuld rejse til Luscuro; en magisk verden hærget af ødelæggelse og krig. Her er der kun én vej frem, og det er at bestå den livsfarlige elementprøve. Mægtige kræfter lurer, og snart opdager Gry at hun ved noget som nogen vil gøre alt for at holde skjult…

For nogle måneder siden, faktisk op til udgivelsen af denne bog, stiftede jeg for første gang bekendtskab med Julie Midtgaard og Elementprøven. Julie er en ny forfatter hos Telleups ræveflok, og en utrolig dygtig og talentfuld en af slagsen! Jeg ser frem til at læse meget mere fra hendes hånd.

Siden udgivelsen har jeg længe gerne ville læse den, men fik den først købt på Bogforum sidste år. Til at starte med var jeg faktisk meget i tvivl, da jeg endelig stod med bogen i hånden, om den nu også var noget for mig (en tvivl jeg skammer mig så meget over i dag!!). Jeg endte som sagt med at købe den med hjem, og jeg er virkelig også glad for at jeg gjorde det. Først og fremmest, så er det en rigtig spændende bog, der holdt mig fanget i alle de ledige stunder jeg havde til at læse i, men for det andet så er det længe siden at jeg har læst en fantasy historie, der har en så tydelig og glidende rød tråd gennem hele fortællingen. Javist kunne der springes i tid, men jeg følte samtidig at det ikke var et hverken stort eller groft spring.

Samtidig er historien beskrevet så billedligt, at man nemt kan forestille sig omgivelser, personer og andre væsener osv. Julie har derudover virkeliggjort fortællingen ved at inddrage bl.a. spil der blev spillet i 1600-tallet, men faktisk strækker sig længere tilbage i historien fra et sted i Europa.

Gry, der er historiens hovedperson, besidder en egenskab, der gør at man nemt kan relatere til hende. Hun er en person, der gennem hele sit liv er blevet set ned på som var hun ingenting. For det meste finder hun sig i at blive kaldt alt muligt og set ned på, hvilket har givet hende følelsen af at hun netop ingenting er værd og ikke kan finde ud af noget. Denne følelse forfølger hende til Luscuro, hvor hun kæmper for at finde sit element frem mod Elementprøven. En kamp hun er lige ved at opgive, trods en utrættelig støtte fra hendes værelseskammerater, og nye veninder, Nøks og Norell, men også fra Notios forstanderinde, Cheng, og præstinderne. Gry opdager at hun har nogle specielle evner, der overbeviser Cheng og præstinderne om, at den mistanke de havde i forhold til hvem de kan stole på, er rigtig. En overbevisning, der kan ende med at være skæbnesvanger…

Elementprøven for 5 store stjerner. Jeg glæder mig i høj grad, og venter meget utålmodigt, på næste bind. Er du til fantasy, så er denne et must read!

Livets Blod

Titel: Livets Blod I Serie: En Ravnenes Hvisken-fortælling I Forfatter: Malene Sølvsten I Sideantal: 297  I Genre: Fantasy I Forlag: Gyldendal I Udgivelses år: 2019

Bogen er ikke et anmeldereksemplar


Allerede i 1700-tallet er Elias besat af at overvinde døden, og han er tæt på af aflure guderne deres hemmelighed. Men Odin vil ikke dele sin magt med nogen, og som straf dræber ha Elias’ familie. En seer fortæller ham, at der alligevel findes en fremtid, hvor han ikke er alene.
Find den, som hersker over tiden, siger seeren. Men da han finder hende, ændrer det alt. For selv Elias kan ikke leve to liv.

Hvis han ikke slipper sin fortid, vil det koste ham fremtiden. Kan han opgive det, han har kæmpet i århundreder for at få tilbage?

Livets Blod af Malene Sølvsten er endnu en bog i ’Ravnenes Hvisken’ universet. Denne bog er dog en spin-off om brygmesteren, Elias. Det er en bog jeg, og mange andre, har ventet (måske) utålmodigt på, men blandet med en masse spænding.
Elias har gennem hele fortællingen været lidt af en charmør. Lige så sur og irriteret man kunne blive på ham, lige så fascineret af ham kunne man blive. Han er en rigtig lille ballademager, stædig og vedholdende. Men mange gange vælger han at trodse guderne, specielt Odin, i jagten på det han tror på er det rigtige.
Elias står overfor det svære valg, enten at skulle redde sig selv eller sin familie. Hans eneste ønske er at få sin familie tilbage, men kampen bliver lang og voldsom, og er han villig til at kæmpe den til ende?

Endnu engang har Malene skrevet en bog, der tager læseren med på en følelsesmæssig rutsjetur. Flere gange havde jeg lyst til at råbe og skrige af Elias, men samtidig har jeg også siddet med bristet hjerte og med trang til at knuge ham ind til mig.
Malene beskriver karakterernes følelser så tydeligt, at man nærmest selv kan mærke dem på egen krop.

Som med de andre bøger i serien, sad jeg tryllebundet hele vejen gennem bogen. Der var steder, hvor jeg ikke helt vidste om jeg egentlig turde læse videre, men jeg havde heller ikke lyst til at lægge den fra mig. Flere gange måtte jeg lægge bogen fra mig med hjertet bankende hurtigere end normalt.

Livets Blod får 5 kæmpe stjerner. Det var en af årets bedste læseoplevelser, og jeg kan kun anbefale at få den læst – også serien, hvis du endnu ikke har læst den heller!

IZOLA #3 : Tilbage til Izola

Titel: IZOLA #3 – Tilbage til Izola I Forfatter: Christina Bonde I Sideantal: 336  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget


Falkiens undergang er endelig, og hjemme får Izola mistanke om at Mais søster, Anne, skjuler en hemmelighed som involverer hende i eventyret. Med hjælp fra brandmanden Mathias kæmper Izola sig tilbage til øen for at finde Jorian og redde dem som har overlevet rigets udslettelse.
Men hun er ikke forberedt på konsekvensen af søjlernes fald. I den tilisede, døde verden venter skræmmende modstand som sender Izola ud på en farefuld færd.
Hun må indgå en ny forening for at overleve, og samtidig lærer hun mere om sig selv og sine evner. Helpi har givet Izola en værdifuld gave, og da morfar bekræfter skælsættende opdagelser som forbinder fortiden med hoppens magi, finder Izola endelig sit kald…

Tilbage til Izola er en bog jeg har ventet længe på. Christina har på smukkeste vis skabt en smuk fantasy serie, der formår at få ens følelsesregister i spil – og Tilbage til Izola var bestemt ingen undtagelse!
I og med at jeg havde glædet mig så meget, og med tanke på de to foregående bøger, så var mine forventninger høje i forhold til afslutningen på serien, men jeg må sige at de på smukkeste vis blev indfriet. Sjældent har jeg læst så smuk en afslutning på en serie, som den Christina har skrevet. Selvom jeg flere gange måtte sidde med tårer i øjnene, så sad jeg alligevel med et smil på læben og et smeltet hjerte, da jeg vendte sidste side og dermed afsluttede rejsen til Izola.

Som med de to foregående bind, så sad jeg tryllebundet gennem hele bogen. Den er skrevet i et så fængende og billedrigt sprog at man som læser nemt kan forestille sig omgivelser, personer, steder og følelser. Izola må igennem en farefuld og følelsesfuld rejse i jagten for at gøre Mais sang (profeti) til virkelighed. Det er en rejse, hvor hun må kæmpe for at blive taget seriøst, kæmpe imod beskyldninger om at være psykisk syg, og at hun lever i en fantasiverden.Izola har været meget alene om sine oplevelser på Izola sammen med Jorian og alle de andre. Hver gang hun forsøger at snakke med nogen om det, fx Casper, der er hendes bedste ven på jorden, så afviser han det med at det kun er noget der foregår oppe i hendes hoved. En kamp hun med stor stædighed kæmper, og får uventet og ukendt hjælp. Desværre er det ikke den eneste kamp hun må kæmpe…

Falkien har set sit endelig, og riget blev udslettet da søjlerne faldt. Mais sang genlyder i Izolas tanker, og langsomt begynder hun at forstå. Hun er frelseren, men vil det lykkedes hende? Mange af dem der har overlevet indtil nu, er blevet syge. Så ikke kun kæmper Izola for øens genopståelse, hun kæmper også for de syges skæbne og overlevelse, og ikke mindst for kærligheden til Jorian.

Tilbage til Izola får 5 kæmpe stjerner. En perfekt og smuk slutning på en smuk serie. Et must read hvis man elsker fantasy genren.

For enden af regnbuen

Titel: For enden af regnbuen I Forfatter: Silas Holst I Sideantal: 285 I Genre: – I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget


“En familie er ikke nødvendigvis det samme i dag som for en generation siden. Jeg tror, der er kommet en erkendelse af, at ikke alle familier er far-mor-og-børn. der er i dag større variation, men også større frisind og tolerance.”

Dronning Margrethe, Nyrårstalen 2017

Alle kan få en familie!
For enden af regnbuen er en rørende bog om t blive far og om at skabe en kærlig og stabil familie med én mor, to fædre og seks bedsteforældre.

Silas Holst fortæller medrivende og bevægende om at leve i kærlighed og familieidyl med sine to børn, men også om at blive knust på grund af skilsmisse og om at grave sig fri af mørket og finde ordninger, der får familielivet til at hænge sammen på nye måder.

En række af Silas Holsts venner, heriblandt Julie Steincke og Pernille Højmark, som alle har fået familie på utraditionel vis, bidrager med inspirerende historier, og forfatteren giver en række konkrete råd om, hvordan man selv får en moderne familie og ikke mindst løser hverdagens praktiske udfordringer med dine, mine og vores børn.

Drømmen om at få børn har altid ligget Silas meget på sinde, og selvfølgelig har bekymringen omkring, om det nu også nogensinde ville blive til noget gnavet en del hos ham. Ville en evt. kommende partner have samme drømme som Silas? Ville denne partner være indstillet på at få børn og skabe en familie? Og hvordan skulle det lige foregå?
Heldigvis mødte Silas Johannes, der havde samme drømme om at skabe en familie. Sammen med deres veninde, Louise, har de i dag opbygget en dejlig lille regnbuefamilie.

Tanker, følelser og bekymringer, der i processen har været gennemgående, har ramt mig lige i hjertet. Selv kunne jeg genkende en del af dem fra dengang jeg og min mand planlagde at lave vores egen lille familie. Og jeg er sikker på, at mange andre vil kunne nikke genkendende til det.
Silas fortæller hudløst ærligt om hvordan det var at blive forælder, både for første og anden gang. Hvad man ikke ved hvad man skal forvente/frygte, men også hvad man lærer til anden gang og dermed kan tage det mere roligt. Det er en fortælling om den ubeskrivelige lykke, det er at blive en familie, men også om hvor sønderknusende en bristet kærlighed kan være. Hvad skal der nu ske med familien? Heldigvis er forholdet mellem Silas og Johannes velbevaret efter skilsmissen.

Noget af det gode ved familie er, at det ikke kun er gjort af noget biologisk. En familie er lige nøjagtigt hvad man selv gør den til at være, på tværs af mange ting. Kærlighed er ens uanset konstellation og sammensætning.

For enden af regnbuen er en bog fyld med kærlighed og jeg har nydt at fordybe mig i den.

Den får 4 stjerner af kærlighed herfra, og en klar anbefaling.

Den blå portal

Titel: Den blå portal I Serie: Skæbneløs #2 I Forfatter: Linette Harpsøe I Sideantal: 274 I Genre: Fantasy I Forlag: Dreamlitt I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget


Enden er nær. Snart vil døden indtage jeres elskede verden, og balancen mellem de to dimensioner vil for evigt være knust.

En grusom og nådesløs smitte hærger blandt Arkis folk og efterlader ofrene som levende døde. Sirika er overbevist om, at balancen i Den Hinsides Verden er blevet forstyrret, og de eneste, som kan hjælpe med at genoprette den, er de formskiftende theanere. Sammen drager Arki og Sirika sydpå. Desværre når de ikke langt, før en shaman kaster sin forbandelse på Arki, og de må fortsætte hver for sig. 

Madiga plages af et blåt lys. Det trækker i hende og kommer ofte nærmere, men aldrig så tæt på, at kun kan undersøge, hvad det er. Da hun får titlen som Nationens Forkynder, beder Kongens Garde hende forkynde den unge mand Odan som Nationens kommende konge. Men smitten har allerede et godt tag i ham, og under ceremonien modtager Madiga ilde varsler om Odans og landets fremtid. Sammen med Bjarko og dragen Ra må Madiga rejse ud for at finde sandheden om Odans fortid. Ingen ved dog, at det blå lys og smitten blot er begyndelsen på den altoverskyggende ondskab, som er på vej.

Tiden er knap. Arki og Madiga må skynde sig hvis de vil redde Etyral, men også sikre Nationen den rette konge.
Endnu engang tager Linette læseren med på en hæsblæsende rejse og en kamp mod tiden, og ikke mindst ondskaben. Onde kræfter, så store som dem de er oppe imod, er sjældent set og gode råd er dyre, for at have en chance for sejr. Endnu engang sad jeg flere gange med hjertet i halsen og en uro i maven, for ville det lykkedes til sidst?
Til at hjælpe sig i kampen mod ondskaben, har Arki Sirika ved sin side. Arkis trofaste vogter, der vil gå gennem selv det værste af det værste for at beskytte hende. Jeg er vild med deres ‘partnerskab’. Jeg er vild med måden hvorpå de har fundet kærligheden for hinanden, trods det at Arki er af echoernes afstamning og Sirika er af Theanerne – og formskifter. Kærlighed trods alle odds! Men vil den sejre?

I kampen mod ondskaben opdager Arki, at hun for at kunne redde sit folk, må afgive det der betyder mest for hende, men er hun villig til det? Ligeledes med Madiga. Hun har fået til opgave at forkynde Nationens nye konge, men kan hun det? Og hvad vil det i sidste ende koste hende?
Endnu engang bliver de to pigers skæbne forbundet.

Linettes talent vokser for hver bog hun skriver og jeg kan kun varmt anbefale at stifte bekendtskab med hendes forfatterskab, hvis du ikke allerede kender hendes bøger. De er velskrevet og skrevet i et dejligt flydende sprog der, sammen med handlingen, får læseren til at flyve gennem bogen. Jeg var selv oplsugt af den, og havde svært ved at skulle lægge den fra mig.

Kapitlerne er bygget op, sådan at handlingen skiftevis foregår fra Arkis, Madigas og Sirikas synsvinkler, hvilket fungerer utrolig godt. Det giver et rigtig godt vekslende twist, men man lærer samtidig at kende personerne gennem dem selv. Personligt kan jeg rigtig godt lide Sirika. Jeg tror på at der findes en lidt blødere personlighed under hendes hårde ydre 🙂

Den blå portal får 5 store stjerner og jeg kan kun give de varmeste anbefalinger – den kunne endda være et godt gavevalg til julegave 😉 Jeg har tidligere anmeldt Forfædrenes tallisman, der er første bind i serien. Den kan læses her.

Forbandelsen over Laitana 2

Titel: Undergrundens mysterier #2 I Serie: Forbandelsen over Laitana I Forfatter: Sissel Moody I Sideantal: 559 I Forlag: Forlaget Klippe I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren & Forlaget Klippe


Følelsen af at høre til hos et andet menneske. Følelsen af at være uundværlig. Følelsen af at være savnet. Det var tre vigtige ting, jeg ikke var vant til. Jeg kunne observere det på afstand, når mine klassekammerater krammede hinanden om morgenen efter en weekend eller ferie, men jeg havde aldrig været en del af et fællesskab. Før nu…

Tror du på magi?
Tror du på sammenhold?
Tror du på, at vi sammen kan vinde over den mørke magi?

Jeg, Linea, er frelseren, og jeg tror på det.

Laitana er mørkere end nogensinde før. Et uvejr ødelægger og bringer dødelige konsekvenser med sig. Exma holder sig skjult. Soldater spreder frygt i Søbyen. Flere indbyggere er stadig forsvundet. Der er noget på vej. Vi kan alle mærke det. En ny magisk sten fra Undergrunden er vores eneste chance for at bryde forbandelsen, Men ingen ved, hvor Undergrundens indgang er placeret, og det eneste kort dertil er forsvundet.

Vi må stå sammen og kæmpe.
Frelseren alene er ikke længere nok.

Med Undergrundens mysterier tager Sissel Moody os med tilbage til Laitanas eventyrer, mysterier, og ikke mindst farer. Linea drømmer om, og længes meget efter, at komme tilbage til Laitana, men kontakten fra hendes venner lader vente på sig. Hjemme på jorden forsøger Linea at opbygge et venskab med sin nye nabo, Mikael, der måske alligevel ikke er hvem han giver sig ud for at være…

Tit og ofte hører jeg folk snakke om ‘den svære 2’er’, men jeg synes faktisk at Sissel har formået at skrive en stærk efterfølger til en magiske sten og igen taget læseren med på en spændende og farefuld rejse tilbage til Laitana.

Fra Den magiske sten til Undergrundens mysterier kan man tydeligt mærke den udvikling Linea har gennemgået. Hun er vokset med opgaven af at være Laitanas frelser, men måske bare det at hun har opdaget kærligheden til Nuga, har modnet hende?
Da jeg læste, at hun ville forsøge at opbygge et venskab med Mikael, kunne jeg ikke lade være med at føle en vis glæde på hendes vegne. Om nogen, så fortjener hun i hvert fald at opleve det at have rigtige venner blandt sig – når hun ikke opholder sig i Laitana.

…..

Undergrundens mysterier er, ligesom Den magiske sten, opbygget på en anderledes måde. Jeg er fan af at Lineas drømme beskrives med rød, kontra resten af handlingen. En skarp opdeling.

Sproget er let og flydende. Det rammer godt en teenagers tanker, følelser og ageren. Linea vokser fra en usikker pige, uden selvtillid til en mere moden og stålfast ung voksen. Nogle gange fornemmes usikkerheden stadig i hende, men når noget sidder ret dybt i hende som usikkerheden gør, så tager det også noget tid at overvinde det helt, men hun er bestemt på vej i den rigtige retning.

Desuden elsker jeg, at jeg som læser kan sidde tilbage med overraskelsen nærmest malet i mit ansigt over at der sker noget i handlingen, som jeg ikke lige havde set komme. Når jeg efterfølgende tænker nærmere over det, giver det ret god mening, men i øjeblikket hvor det skete, havde jeg bestemt ikke forudset det – til gengæld løfter jeg ikke sløret for det. Jeg synes at du selv skal opdage det 😉

Selvom at seriens primære målgruppe er de yngre læsere – starten af teenage-årene – så kan den bestemt også læses af de ældre læsere, hvis de har brug for en god fantasy serie, der samtidig er letlæselig.

Undergundens mysterier får 5 stjerner. Jeg glæder mig til at følge Linea og Co. i næste og sidste bind af ‘Forbandelsen over Laitana’.