Kategori: Bøger

Navnebringeren

Titel: Navnebringeren I Forfatter: Maja Lunde I Sideantal: 44  I Genre: Børne-Billedbog I Forlag: Turbine I Udgivelses år: 2020

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget


De fleste har hørt om Julemanden, Påskeharen og Tandfeen. Men ikke mange kender til Navnebringeren, selvom det er ham, der giver alle børn deres navn. Hver dag rejser han ud i verden med navneblomster til nyfødte børn. Men en dag sker der noget meget uheldigt. Et barn er i færd med at få det helt forkerte navn! Navnebringeren må træde til og gøre noget, han ellers aldrig har turdet før.

Navnebringeren er en sød lille fortælling, om hvordan forældre navngiver deres børn. Den er skrevet med små, lette sætninger der passer sig til bogens målgruppe – de minder børn.

Jeg nød læsningen rigtig meget, og det er bestemt en bog jeg vil læse op for min dreng. Samtidig tog jeg mig i flere gange at sidde og smile under læsningen, for jeg kunne nikke genkendende til en del af handlingen fra da vi fik vores lille dreng. Vi havde nemlig heller ikke lagt os fuld fast på et navn i det tilfælde at det ikke passede til ham når først vi så ham.

Handlingen er skrevet på en sådan måde, at den inddrager børnene i læsningen. Den er skrevet som om det er barnet selv historien handler om, og hvordan barnets navn opstod. Undervejs i handlingen er der endda gjort plads til at barnets navn kan skrives ind i bogen, hvilket faktisk også gør bogen til den perfekte fødsels / dåbsgave til nybagte forældre.

Bogen er fyldt med de lækreste illustrationer fra start til slut. Dejligt bløde (og varme) illustrationer, der komplimenterer handlingen på fineste vis. Alt i alt en virkelig sød og behagelig bog.

Navnebringeren får 4 dejlige stjerner. Det er en skøn bog, der passer til ethvert barn og samtidig er en perfekt fødsels /dåbsgave.

Linse – Jeg bliver ældre og det gør ik’ noget

Titel: Linse – Jeg bliver ældre og det gør ik’ noget I Forfatter: Linse Kessler & Michael Holbek I Sideantal: 314 I Genre: Portræt I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget


Hvem kender ikke Linse Kessler fra ”Familien fra Bryggen”, eller måske endda som bokseren Mikkel Kesslers søster? Uanset hvad, så kan man næppe komme udenom, at Linse er et kendt ansigt i den danske befolkning – både for det gode og det mindre gode.

Anyway, så var jeg egentlig blevet ret nysgerrig efter at finde ud af mere om hende. Det skal lige siges, at jeg ikke har fulgt med i ”Familien fra Bryggen”, så min viden begrænsede sig stærkt til hvad jeg har kunnet læse mig frem til på medierne, og hvad jeg har hørt fra andre mennesker. Tit og ofte, er disse ting dog noget man skal tage med et gran salt – en fjer kan hurtigt blive til fem høns. Jeg må dog sige, at jeg på en måde blev positivt overrasket under læsningen. Nogle steder decideret rørt og sad på et tidspunkt med tårer i øjnene, for hun ramte virkelig spot on, i forhold til ens følelser når man skal sige det endelige farvel til ens bedste ven, om det så er hun eller kat.

Samtidig fik jeg et helt andet billede af, hvem Linse er. Om det, som hun selv siger, er fordi hun er blevet ældre eller hvad, at hun er blevet mere følsom og nede på jorden, skal jeg ikke kunne sige. Ikke dermed sagt at hun ikke har fart over feltet, for det har hun, men hun giver sig tid til at hilse på folk, hilse på deres kæledyr og engagerer sig i rigtig meget, der især har med hundes vilkår at gøre.

Dog sad jeg flere steder og krummede tæer under læsningen. På et plan kunne jeg tydeligt mærke, at bogen er skrevet lidt som hun snakker. Der bliver bandet rigtig meget, hvilket måske godt kunne have været omformuleret til lidt pænere sprog, men igen… havde det så været Linse?

Det meste af læsningen var dog i den muntre ende, og jeg hyggede mig med at lære lidt mere om hende.

Linse – Jeg bliver ældre og det gør ik’ noget får 4 stjerner.

Den Knuste Gud

Titel: Den Knuste Gud I Serie: Gudernes Krig #2 I Forfatter: Henriette Hesselholdt I Sideantal: 334  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2020

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Katalena plages af frygt og drømme, overbevist om at Sorkan har sluttet sig til fjenden. Imens søger Paleon og Colvar efter Jarsala. Da paladinen, Vermilla, beder dem tage med på diplomatisk rejse, får de selskab af en af fjendens tidligere soldater, Derell, der er opslugt af hævntørst, og måske ikke bare er en almindelig dødelig. Rejsen fører dem først til den røde ørken og senere langt om bag fjendens linjer.

For et par uger siden udkom ”Den knuste gud”, der er fortsættelsen på ”Gudindens avatar”.

Siden jeg afsluttede første bind i serien har jeg bare gerne ville have mere. Henriette afsluttede bind et med en kæmpe cliffhanger, og som læser kunne det faktisk næsten ikke gå hurtigt nok med at kunne få lov til at læse videre.

Da jeg endelig modtog bogen med posten, var det fyldt med glæde og spænding, for endelig kunne jeg finde ud af hvad der videre ville ske. Jeg må sige, at jeg på ingen måde blev skuffet – tværtimod! Tit snakker man om den svære toer. Kan den nu leve op til bog et, osv., men det synes jeg helt bestemt at den gør. Man kan endda mærke på skrivestilen, at Henriettes evner som forfatter vokser i takt med de bøger hun udgiver.

Dog følte jeg mig en lille smule forvirret i starten over at blive præsenteret for så mange forskellige personligheder, og skulle holde styr på dem alle (tilskriver det dog, at jeg var nedlagt af en influenza da jeg læste det). Da jeg først fik styr på hvem de forskellige var, og hvor de hørte til, så tog det ellers fart. Bogen var simpelthen nærmest umulig at lægge fra sig da først jeg var begyndt på den.

Lige som bog et er den fyldt med drama og spænding, så læseren er underholdt hele vejen igennem.

”Den knuste gud” får 4 store stjerner. Kunne godt bruge fortsættelsen 😉

Elementsygen

Titel: Elementsygen I Serie: sprækken til Luscuro #2 I Forfatter: Julie Midtgaard I Sideantal: 416 I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2020

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatter og forlag


“Nøjs?” Min puls hamrer i ørerne. Hun bevæger sig svagt og klynker. “Brænder… overalt. Ild…” Hendes hånd er ujævn. Jeg ser ned. Håndryggen er ét stort sår. Røde brandvabler bobler frem på hendes kinder, og hun slår om sig for at slukke flammerne der ikke findes.

En mystisk sygdom rammer Luscuro. Der ser ikke ud til at være en kur, og elementkræfterne hjælper ikke – tværtimod! Samtidig nærmer placeringen sig; ceremonien der skal afgøre hvor Gry og de andre andetårselever skal i lære. De fleste sendes til deres respektive siksterbyer, men Grys navn lander et andet, meget farligere sted. Skal hun følge Gudindens vilje? Eller endnu værre, afslå? En hemmelighedsfuld del af Luscuro åbner sig langsomt mens dronning Sora vinder støtte fra utænkelig hånd…

Julie har gjort det igen! Da hun sidst år debuterede med Elementprøven var det med en noget skeptisk forventning, da jeg var meget usikker på om det overhovedet var noget for mig, selvom den lød ret spændende. Jeg valgte dog at ”tage chancen”, hvilket jeg i sidste ende var usigelig glad for at jeg gjorde, for den overraskede på bedste vis!

Derfor var mine forventninger til Elementsygen også det højere. Julie havde med bog 1 lagt sig ud i den høje liga, og der forventede jeg at hun ville forblive ved denne udgivelse også. Hun har derved, endnu engang, vist hvor stort et talent hun er inden for litteraturens verden – om end hun som forfatter er vokset.

Elementsygen er skrevet med spænding, drama og uforudsete begivenheder. Flere steder tog hun mig på sengekanten og overraskede på en sådan måde jeg på ingen måde havde forudset. Selvfølgelig havde det fx været ret oplagt hvis Gry blev sendt til Sixten i sin elevtid hos Sora, men jeg havde alligevel ikke lige forudset at hun skulle sendes til Hakufelina, selvom det i sidste ende gav bogen godt med tyngde, drama og spænding, der var med til at gøre bogen fangende. Men Julie for dælen! Der var én bortgang jeg bestemt godt kunne have været foruden! Jeg var bogstaveligtalt ved at tude. Jeg havde set en anden fremtid for især ham, og Gry. Snøft…

Alt i alt er Elementsygen hvad jeg forventede – og mere til! Jeg elsker at være i universerne, der både foregår i den menneskelige verden, men også i magikernes. At formå at skabe en fortælling der inkluderer og samtidig får universerne til på en måde at komplimentere hinanden så godt, kan kun munde ud i et utrolig godt værk til sidst. Og jeg kan kun sige… Jeg kan ikke vente med at læse fortsættelsen! Jeg glæder mig usigelig meget til at læse videre. Skriv Julie – skriv!

Elementsygen får 5 kæmpe kraftstjerner og min varmeste anbefaling til alle fantasyelskere!

Bare stik ham en!

Titel: Bare stik ham en! I Forfatter: Pelle Hvenegaard I Sideantal: 335 I Genre: – I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlag

50 historier fra Pelle Hvenegaards liv, der har inspireret, påvirket og formet ham som menneske. Forfatteren deler oplevelser fra Afrika med blod, HIV, tisvåde penge og maskinpistoler, men også stille stunder med tanker om død, kærlighed og ordentlighed. Tåkrummende anekdoter har også sneget sig ind sammen med et arsenal af historier om dårlige chefer og andre idioter, der gik langt over stregen – også nogle stykker, hvor pilen peger på forfatteren selv.

Her får du dem alle sammen. Rørende, alvorlige, sjove og tankevækkende fortællinger, der bringer læseren vidt omkring, fra Kina over Hollywood og til Nordjylland, på et ridt, hvor de største overraskelser nogle gange viser sig at ligge lige rundt om hjørnet. Historierne tegner et samlet billede af, hvad det vil sige at være menneske, og hvor vigtigt det er at kende sine grænser.

Bare stik ham en! af Pelle Hvenegaard er en sjov og humoristisk bog fyldt med en masse finurlige fortællinger.  Fortællingerne har alle været med til at forme ham som menneske, og jeg kunne ikke lade være med, undervejs, at tænke ”han har godt nok oplevet meget, indtil videre, i sit forholdsvis korte liv”. Mange af stederne fik han smilet frem hos mig. Bl.a. den ligefremme måde han fortæller historierne på, er virkelig forfriskende.

Der var specielt en historie der i den grad gik lige ind i hjertehulen på mig, på en måde jeg virkelig ikke havde troet mulig. Historien læste jeg på vej på nattevagt, men jeg må ærligt indrømme at jeg var grædefærdig! ’Man skal ikke dø alene’ ramte mig lige i solar plexus. Den fik følelser og minder frem som jeg gennemlevede for snart et år siden da min egen farfar døde. Selv var jeg så heldig at være hos ham da han tog på den sidste rejse, men at se de tanker og følelser skrevet sort på hvidt genopfriskede alligevel det hele igen. Det gjorde ondt, men varmede på samme tid fordi jeg netop fik lov til at være hos ham. Stod og holdt hans hånd, strøg ham over håret, aede ham på kinden.

Det at kunne få lov til at stå hos dem man holder af, når døden indtræffer, er en utrolig gave. Den er virkelig skræmmende, og det endda selvom jeg er uddannet sygeplejerske og har oplevet det en del gange, men samtidig er den også smuk og fredfyldt.

En anden fortælling der også rørte mig, var den om Abdul. Jeg synes virkelig at det var stærkt gået i forhold til at få vendt en uretfærdig udvisning til det modsatte. Det er et rigtig godt eksempel på, at man skal kæmpe for det man tror på, og at man ikke skal give op på forhånd. Derudover giver det også rigtig meget at kunne hjælpe andre hvor de har brug for det. At udvise næstekærlighed er en kæmpe gave at besidde.

Jeg har i den grad nydt at dykke ned alle 50 fortællinger. De har en passende længde, så den er nem at tage med på farten.

Bare stik ham en! Kan jeg kun give min varmeste anbefaling. Den er et must read og en perfekt værtindegave i stedet for blomster.

Bare stik ham en! Får 5 store stjerner. Tusind tak for en dejlig, og ikke mindst rørende læseoplevelse!

Kampen om Utopia

Titel: Kampen om Utopia I Forfatter: Pia Reesen Brønnum I Sideantal: 306 I Genre: Fantasy I Forlag: Mellemgaard I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatter og forlag


Flyet krængede voldsomt, da vinden tog fat om det med sit stærke greb og lod Alex få sit livs manddomsprøve. Flyet svævede nedad med større fart nu, hvor de var væk fra orkanen og de mørke skyer, og selvom han studsede over den store brænding ved øen og det anderledes klima, havde han nok at gøre med at holde flyet lige, og de sidste to meter ned fik skroget til at ryste, som af skræk for det bløde sand, det skulle lande på. Mens Mona og Lisa lænede deres overkrop og hoved mod knæene og bare ventede på det store ryk fra et crash, så havde Alex øjnene rettet mod sandet og håbede, at landingsstellet kunne bære den ublide og ujævne landing. Få sekunder senere gav det et voldsomt ryk, og Lisa mærkede brat sikkerhedsselen stramme voldsom til, så hun ikke blev kastet frem mod instrumentbrættet og frontruden. Hun mærkede, hvordan flyet kæmpede for at holde balancen, mens det drønede henad sandstranden, så gled flyet, og de hørte næsehjulet knække med et blødt bump. Flyet tippede fremad og rullede rundt, så alt, hvad der ikke var fastspændt, fløj rundt som missiler.

Pia R. Brønnum har med Kampen om Utopia fået sin debut som fantasy-forfatter. Jeg har tidligere læst Bænken ved den hvide bro, der er en helt anden genre men samtidig en bog jeg var absolut vild med!

Jeg har fuldt tilblivelsen af Kampen om Utopia på sidelinjen og det var en bog jeg så mere og mere frem til at læse, jo nærmere udgivelsesdatoen vi kom. Samtidig var jeg også meget spændt i og med at hun denne gang havde begivet sig ind på et måske lidt ukendt område inden for litteraturen, men jeg må sige at hun har klaret det godt.

Med en vis nervøsitet gik jeg i gang med bogen og lagde den kun fra mig når jeg skulle sove eller på arbejde. Jeg var fanget hele vejen igennem og nogle steder pumpede hjertet med fuld kraft af spænding over hvad der nu skulle ske, ville de klare skærene og ville de komme ud ’på den anden side’ med livet i behold? Med dirrende nerver slugte jeg bogen med en vis portion overraskelse og begejstring. Jeg kan kun forestille mig, at det kan være svært at skrive inden for en genre man ikke har prøvet kræfter med før, men Pia løfter opgaven med snilde.

Bogen er skrevet til læsere fra 14 år og op, hvilket man også tydeligt kan mærke på den måde den er skrevet på. Den afspejler tydeligt hvilken målgruppe den er skrevet til, men jeg vil sige at den sagtens også kan læses af de ældre læsere, der bare gerne vil have noget letlæsning.

Kampen om Utopia får 4 stjerner.   

Gudindens Avatar

Titel: Gudindens Avatar I Serie: Gudernes Krig #1 I Forfatter: Henriette Hesselholdt I Sideantal: 261  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2019

Bogen er ikke et anmeldereksemplar


Den unge præstelærling, Paleon, bliver trukket ud af det trygge kloster på en hemmelighedsfuld færd gennem landet Serelia. Han skal hjælpe med at bringe elveren, Si’il, til gudinden Haias tempel hvor hun hart en vigtig plads at udfylde i den lurende krig mellem guderne. Med sig har de tre gamle krigskammerater der hver gemmer på deres hemmeligheder, samt en ung kvinde med en tilsværtet sjæl.

Ganske kort tid før udgivelsen af ”Gudindens Avatar” stiftede jeg første gang bekendtskab med Henriette og hendes forfatterskab, og efter at have mødt hende på Bogforum sidste år blev jeg endnu mere hooked på at den skulle læses.

Derfor blev et af købene (av mit kort!) fra Bogforum, og endda en af de første der blev læst efter jeg var hjemvendt. Straks jeg havde påbegyndt læsningen var jeg fanget og jeg havde svært ved at slippe den inden den var færdiglæst – og selv der ville jeg have mere! Af jer der også har læst ”Gudindens Avatar” vil i nikke genkendende til, at Henriette har efterladt læseren med en kæmpe cliffhanger. Hvad kommer der til at ske fremadrettet? Klarer de den?

Jeg kan huske at Henriette i en sceneoptræden sammen med to andre forfatterkolleger (Julie Midtgaard og Line Wenzel) fortalte at ”Gudindens Avatar” var bygget op i/omkring rollespilsuniverset, men jeg må indrømme at jeg ikke kunne mærke det på handlingen (godt eller skidt?). Det skal nævnes at jeg ikke selv er velbevandret i rollespilsuniverset, men for mig føltes det mere som en god, og utrolig velskrevet, gang fantasy. Det skal dog lige siges, at det ikke har forringet min læseoplevelse af bogen på noget punkt – det kan måske være at jeg så bare har læst den på en anden måde end andre måske ville? Who knows? 😊

Jeg holder rigtig meget af Paleon. På en måde er han en man lidt føler en beskyttertrang overfor, som hvis man skulle passe på ens bror eller søster. Derimod havde jeg godt nok svært ved at holde af Katalena. Selvfølgelig havde hun sine grunde til at forholde sig som hun gjorde, men nogle steder var det lige før jeg havde lyst til at skrige hende ind i hovedet af ren og skær frustration. Sorkan kunne jeg til tider ikke lade være med at tænke på som en ‘gammel’ bedstefar, der har oplevet lidt af hvert og stadig lever livet – med livet som indsats.

”Gudindens Avatar” får 4 store stjerner. Det er en fortælling der skal læses, hvis man er til fantasy. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse videre til marts.  

Ildstorm

Titel: Ildstorm I Serie: Ovanienprofetierne #3 I Forfatter: Lene Dybdahl I Sideantal: 446 I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatter og forlag

I stormen af ild skal prøven stå. Vil kærlighed sejre eller riget forgå?

I nord forbereder adelshusene sig på krig, og mod syd samler sultanen sine tropper for at gå efter magten i kongestaden.

På stormenborg drømmer Skyriel sig langt væk. Hun føler sig fanget mellem familiens og Alainons planer, men hvad vil hun selv? Med hjælp fra den bortløbne slave Nitu finder hun svaret.

Det bliver begyndelsen på en rejse gennem Ovanerrigets mørkeste afkroge fra uhumske fangehuller, til kulsorte krypter og en storm af ild. Men også kærligheden lurer i jagten på Den Tredje Profeti.

Ildstorm er tredje, og sidste, bind i Ovanienprofetierne. Det er en afslutning jeg længe har set frem til med blandede følelser og forventninger, for jeg vidste også at når denne bog var læst, så var serien slut. Jeg følte mig ikke klar til at skulle sige farvel til Skyriel og alle de andre.

Mine forventninger til Ildstorm var sat lidt højere end ellers fordi de to første bind i serien til fulde levede op til mine forventninger. Heldigvis levede Ildstorm også op til de forventninger jeg havde til den – og mere til. Bogen – hele serien for den sags skyld – er fyldt med drama, intriger, spænding, valg og kærlighed.

Skyriels forudbestemte skæbne som borgfrue er ikke noget der huer hende, så hun drager, stik mod Alainons formaninger, ud på en farefuld rejse for at sikre Askarien den retmæssige tronfølger efter kongens død.

Da jeg læste Skyriel, der er første bind i serien, var det samtidig mit allerførste møde med Lene Dybdahl og hendes skriverier. Jeg var hooked! Og min fascination blev kun større jo mere jeg læste af det der udsprang fra hendes hånd. Derfor kan jeg også, i den grad, mærke hvor meget Lene har udviklet sig under tilblivelsen af Ovanienprofetierne – især ved tilblivelsen af Ildstorm.

Jeg er vild med hendes måde at skrive på. Den er malende, billedligt beskrivende, så man nærmest føler at man selv er til stede under handlingen. Man kan fornemme deres klæder, indsnuse duftene/lugtene og føle deres følelser. At kunne inddrage sine læsere på et sådant niveau, er et talent i sig selv! Samtidig er den dejligt letlæselig, hvor målgruppen er til teens’ne, men jeg vil helt klart mene at voksne også snildt kan læse serien – især hvis man har brug for noget lækkert fantsy, men nem læsning.

Ildstorm får 5 store stjerner for en helt igennem fantastisk fortælling, handling og perfekt afslutning. Har du endnu ikke læst serien, kan jeg kun anbefale at gå i gang!

Skyggedanseren

Titel: Skyggedanseren I Forfatter: Sara Omar I Sideantal: 412 I Genre: Roman I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget


Kurdistan 1994. Bedste forældrene Gawhar og Darwésh kæmper for at give Frmesk livsglæden tilbage. Gawhar søger tilflugt i sin tro og sender Frmesk til koranundervisning i byens Store Moské, hvor Frmesks onkel Muhammad er imam, uden at ane, hvad der venter hende. Morfaren tager kampen op mod kvindeundertrykkelsen, åbner en hamam kun for kvinder og håber, at det hjertevarme frirum kan bringe lyset tilbage i Frmesks liv.

Danmark 2007. Frmesk holder sig for sig selv på universitetet. Selvom hun nødig vil udløse faren vrede, trodser hun ham ved at gå uden tørklæde og skrive kritiske artikler om kvinders rettigheder. Hjemme fører hun hus og passer sine søskende, mens moren tilbringer dagen på sofaen med mellemøstlige tv-serier. Forældrene er skilt, men faren kommer dagligt i hjemmet og fører hårdhændet justits med familien. Ifølge ham er digte skrevet af kvinder vulgære, og da han opdager, at Frmesk i smug skriver digte for at modarbejde sine dybe ar på sjælen, eskalerer volden. Hun ser ingen anden udvej end at søge friheden i endnu et fremmed land.

De af jer, der har læst Dødevaskeren, husker sikkert hvor barsk en fortælling det var. Hvis i endnu ikke har læst Skyggedanseren, så kan jeg roligt, uden at afsløre for meget, sige at den er mindst lige så barsk – hvis ikke mere. Flere steder kunne jeg kun læse et kapitel af gangen før jeg måtte lægge den lidt fra mig igen, for så at tage fat i den og læse videre.

Til gengæld har Sara Omar en fantastisk evne til at fastholde sine læsere. Hun skriver utrolig fængende og formår at gøre sin fortælling så fængslende, at det næsten er umuligt at lægge bogen fra sig når først man er begyndt på den, og samtidig vil man bare gerne læse videre – trods barskheden!

Skyggedanseren var for mit, og nok også mange andres vedkommende, den stærkeste fortælling der blev udgivet i 2019. Sara gør op med den traditionelle måde at se på Islam på. Hun gør op ned kvindeundertrykkelse, og giver kvinderne en stemme – især dem der ikke tør råbe op.

I både Dødevaskeren og Skyggedanseren følger vi Frmesk fra fødsel og opvækst, til at være en ung kvinde. En ung kvinde, der føler sig nødsaget til at søge friheden i et andet land, for at komme væk fra sin kontrollerende og, ikke mindst, dominerende far, der trods skilsmisse fra moren, stadig har sin gang i familiens hjem. Hun følger udsigterne til, hvad der skulle blive oplevelsen af frihed, men ender med noget der lidt minder om en form for fangenskab, hvor hun intet må og bare skal indordne sig efter sin ægtemand.

Skyggedanseren er en foruroligende, men indsigtsfuld, fortælling, der forarger men samtidig giver gåsehud på armene. Det er en fortælling der kræver at blive læst og fortalt om!

Skyggedanseren får 5 store stjerner.

Elementprøven

Titel: Elementprøven I Serie: sprækken til Luscuro #1 I Forfatter: Julie Midtgaard I Sideantal: 383  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2019

Bogen er ikke et anmeldereksemplar


Bålets flammer danser og hvæser. Jeg vider mig. Rebene flår i huden. Tilstuernes messen ætser sig ind i min hjerne: “Heks, heks, heks!” En mørk sprække flænger ilden med et højt brøl. Sprækken udvider sig. Flammer, gløder og aske hvirvler ind i mørket. Jeg bliver slynget samme vej.

I 1600-tallets Aalborg straffes trolddom med døden, og før 14-årige Gry ved af det, sender en hekseanklage hende på bålet. Men de glubske flammer brænder hende ikke som de burde. I stedet tvinger mystiske kræfter hende på en farefuld rejse til Luscuro; en magisk verden hærget af ødelæggelse og krig. Her er der kun én vej frem, og det er at bestå den livsfarlige elementprøve. Mægtige kræfter lurer, og snart opdager Gry at hun ved noget som nogen vil gøre alt for at holde skjult…

For nogle måneder siden, faktisk op til udgivelsen af denne bog, stiftede jeg for første gang bekendtskab med Julie Midtgaard og Elementprøven. Julie er en ny forfatter hos Telleups ræveflok, og en utrolig dygtig og talentfuld en af slagsen! Jeg ser frem til at læse meget mere fra hendes hånd.

Siden udgivelsen har jeg længe gerne ville læse den, men fik den først købt på Bogforum sidste år. Til at starte med var jeg faktisk meget i tvivl, da jeg endelig stod med bogen i hånden, om den nu også var noget for mig (en tvivl jeg skammer mig så meget over i dag!!). Jeg endte som sagt med at købe den med hjem, og jeg er virkelig også glad for at jeg gjorde det. Først og fremmest, så er det en rigtig spændende bog, der holdt mig fanget i alle de ledige stunder jeg havde til at læse i, men for det andet så er det længe siden at jeg har læst en fantasy historie, der har en så tydelig og glidende rød tråd gennem hele fortællingen. Javist kunne der springes i tid, men jeg følte samtidig at det ikke var et hverken stort eller groft spring.

Samtidig er historien beskrevet så billedligt, at man nemt kan forestille sig omgivelser, personer og andre væsener osv. Julie har derudover virkeliggjort fortællingen ved at inddrage bl.a. spil der blev spillet i 1600-tallet, men faktisk strækker sig længere tilbage i historien fra et sted i Europa.

Gry, der er historiens hovedperson, besidder en egenskab, der gør at man nemt kan relatere til hende. Hun er en person, der gennem hele sit liv er blevet set ned på som var hun ingenting. For det meste finder hun sig i at blive kaldt alt muligt og set ned på, hvilket har givet hende følelsen af at hun netop ingenting er værd og ikke kan finde ud af noget. Denne følelse forfølger hende til Luscuro, hvor hun kæmper for at finde sit element frem mod Elementprøven. En kamp hun er lige ved at opgive, trods en utrættelig støtte fra hendes værelseskammerater, og nye veninder, Nøks og Norell, men også fra Notios forstanderinde, Cheng, og præstinderne. Gry opdager at hun har nogle specielle evner, der overbeviser Cheng og præstinderne om, at den mistanke de havde i forhold til hvem de kan stole på, er rigtig. En overbevisning, der kan ende med at være skæbnesvanger…

Elementprøven for 5 store stjerner. Jeg glæder mig i høj grad, og venter meget utålmodigt, på næste bind. Er du til fantasy, så er denne et must read!