Kategori: Biografi

Kim Larsen

Titel: Kim Larsen: Mine unge år I Forfatter: Jens Andersen I Sideantal: 326 I Genre: Biografi I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Kim Larsen fortæller i denne bog varmt og humoristisk om sine unge år. Om slægten og rødderne, morfar i Kerteminde, som introducerede ham til de store klassikere, en kærlig mor og en fraværende far samt en tryg, men også spændingsmættet barndom i Københavns nordvestkvarter.
Med smittende fortælleglæde beretter han om sine første forelskelser, højskoleopholdet i Askovm der åbnede hans sind for nye tanker, hippieårene på kanten af 68-oprøret, som Kim Larsen aldrig følte sig som en del af, og sidst, men ikke mindst, den første tid med Gasolin, som udviklede sig til Danmarks største rockorkester.

Bogen er baseret på samtaler mellem Kim Larsen og forfatteren Jens Andersen, som fandt sted hjemme i Larsens eget køkken i første halvår af 2018.

Kim Larsen var en stor mand. En speciel mand. En unik og uerstattelig mand.

Mine unge år, der er en af, hvis ikke, årets største bogudgivelser, er en spændende og humoristisk fortælling, fortalt af Kim Larsen selv til forfatteren bag bogen; Jens Andersen. Jens har formået at skrive bogen helt i Larsens ånd og stil. Mange der har læst den, vil sikkert give mig ret, når jeg siger at det lidt var som at sidde i Larsens eget køkken og høre ham fortælle sin livshistorie. En kande kaffe på bordet og en pakke smøger foran sig, mens han tilbagelænet detaljerigt fortæller om sine unge år. 

Jeg selv er en generation for ung i forhold til da Kim Larsen og Gasolin var på sit højeste, men jeg er til gengæld vokset op med en far, der siden sin helt pure ungdom har været meget stor fan af netop Kim Larsen og Gasolin, så på den måde har jeg hørt en masse af deres sange og derved fået kendskab til dem.

Planen havde egentlig, fra starten, været, at biografien skulle omhandle hele Kim Larsens liv og karriere, men midt i arbejdet og samtalerne mellem Jens Andersen og Kim Larsen, døde Kim desværre efter nogen tids sygdom.
Jens har skrevet bogen, som hvis det var Kim selv, der sad og fortalte den, hvilket bl.a. afspejler sig i, at han har valgt at skrive fortællingen i ‘Jeg-form’, hvilket giver fortællingen en vis autensitet, i form af at man netop får følelsen af at det er Kim selv, der fortæller.

Fortællingen bliver løbende understøttet af billeder og tegninger fra Kims liv og karriere, som er inddelt i etaper mellem kapitler. Det giver et dejligt afbræk fra teksten og underbygger fortællingen på herligste vis.

Det er en skøn og medrivende fortælling, der flere gange overraskede, fik smilet – nogle steder endda grinet – frem, og er efter min mening den perfekte gaveidé, uanset anledningen!

Jeg giver Min Unge år 5 begejstrede stjerner.

Prins Henrik

Titel: Prins Henrik 1934 – 2018 I Forfatter: Elisabeth Saugmann I Sideantal: 93 I Genre: Biografi I Forlag: Mellemgaard I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget


Denne personlige mindebog om prins Henrik følger ham fra ankomsten til Danmark til tiden efter hans død, der var præget af manges fortrydelse over den til tider hårde behandling, han fik. Kulturjournalist Elisabeth Saugmann trækker på egne og andre journalisters oplevelser med prinsen med smil på læben. Og landet rundt har hun talt med mange forskellige mennesker om deres personlige møder eller langvarige samarbejde med prinsen: musikere, sangere, kunstnere, bridgespillere, erhvervs- og militærfolk, sportsfolk og ledere i kulturlivet, som prins Henrik var en aktiv del af. Hun har også haft samtaler med prinsens personlige kammertjener, Anker Andersen, der fortæller, at prins Henrik få dage inden sin død ringede og sagde farvel til ham. “Kan De nu have det godt, Andersen.”

Der hersker ingen tvivl om, at HKH Prins Henrik, i det offentlige rum, var en meget udskældt herre. Han var en bestemt mand, og en mand af egne meninger og holdninger. Desværre af den slags som resten af Danmark havde svært ved at forlige sig med. Men hvem var han egentlig? Hvem var greven, der giftede sig til ‘Prins af Danmark’? Kun ham selv, hendes majestæt, dronningen, og familien ved det. Dog er denne bog, et glimrende bud på dette.

Allerede fra bogens start fattede jeg stille og roligt sympati for ham. Selv var jeg ikke født, da han gjorde sit indtog i Danmark, men jeg kan forestille mig hvor svær en omvæltning det må have været for ham pludselig at skulle indordne sig efter div. retningslinjer, skikke og foreskrifter. Alligevel har han gjort hvad han kunne. Der har selvfølgelig været nogle lejligheder, hvor han er kommet lidt uheldigt afsted med nogle uheldige udtalelser, men i bund og grund var han mange af de ting mange kvinder ønsker hos en mand. Han var talentfuld, en god far og ikke mindst en god ægtemand.

Desværre skal der som regel ikke mere end en fjer til for at skabe 5 høns. Det samme gjorde sig, i prinsens tilfælde, gældende, ved at en lille handling meget hurtigt, som ved en løbeild, blev blusset op til noget meget større end det egentlig var, hvilket var synd for ham.
Selv nåede jeg aldrig at møde prinsen, hvilket jeg i dag kun kan sidde og ærgre mig over. Også jeg har i tidens løb hørt nogle af den sladder der har været om prinsen, og, jeg må indrømme at, det har været ret så let at lytte til den i stedet for at være kritisk overfor den. Noget der i den grad er sat til fortrydelse i dag!

Denne personlige mindebog, er ét ud af adskillige bidrag i fortællingen om hvem og hvad prins Henrik egentlig var for en. Som tidligere nævnt, er det kun familien, og de tætteste venner, der kendte ham bedst, men jeg synes at denne bog er et ret godt bud, omend ret kort, på hvem han var.

Desværre brød jeg mig ikke ret meget om måden bogen er bygget op på. Jeg er personligt ikke ret god til bøger, hvor teksten står i flere kolonner, selvom indholdet er godt og/eller spændende. Derudover er der nogle slåfejl hist og her (i starten troede jeg, at det var sådan prinsen selv havde sagt ordene, for jeg opdagede det første gang i et citat fra ham). Desværre løb jeg ind i flere af slagsen (ikke vildt mange, men nok til at lægge mærke til dem), hvor der manglede et ord i enkelte af sætningerne. En skam, for indholdet er skrevet rigtig godt og flydende. Nogle steder lidt tørt, men det tænker jeg er faktaens skyld – fakta kan hurtigt blive lidt tørt i længden 🙂

Alt i alt giver jeg Prins Henrik 1934 – 2018 3,5 stjerner.

Allan Olsen

Titel: Jeg tog en anden vej I Forfatter: Allan Olsen i samarbejde med Anders Houmøller Thomsen I Sideantal: 254 I Genre: Biografi I Forlag: People’s Press I Udgivelses år: 2018″

Bogen er et anmeldereksemplar fra Peoples Press


Skuespiller Allan Olsen kunne være død ad druk allerede i sin tidlige ungdom. Men som 33-årig gav han et ultimativt løfte til sig selv og sin familie: Han ville aldrig drikke mere. Det løfte har han nu holdt i 35 år.

Allan Olsen lever stadig med alkoholen tæt inde på livet, men i dag hjælper han alt fra kriminelle til kendisser med at vende ryggen til alkohol og stoffer. Han har i flere år arbejdet i danske fængsler som professionel rådgiver for indsatte med misbrugsproblemer, og han ved derfor alt om, hvordan narko og alkohol kan smadre livet for mange mennesker.

I ‘Jeg tog en anden vej’ fortæller han åbenhjertigt om sin nedtur. Om en vanskelig barndom og ungdom. Om kriminalitet og resocialisering. Men også om den fantastiske skuespillerkarriere, der begyndte, mens han endnu stod i lære som glarmester. I 2018 kunne han fejre sit 40-års jubilæum som skuespiller.

Allan Olsen giver et bud på, hvordan man kan samle sig selv op og begynde på en frisk. Som hans figur Charly engang sagde, da han fik at vide, at han ikke kunne tomle på motorvejen: “Så tager jeg da bare en anden vej. Der er da veje nok!”

‘Jeg tog en anden vej’ er en utrolig åbenhjertig fortælling om en mand, der næsten havde mistet sig selv helt til alkoholen inden fornuften til sidst satte ind og fik ham til at afgive et ultimativt løfte til både sig selv og sin familie. Han trådte ind i helt ny tilværelse, kæmpede for den, og sejrede! 25 år uden alkohol må siges at være en bedrift. Mange har prøvet, mange har fejlet, men Allan havde viljestyrken og – ikke mindst – Charlotte ved sin side, da kampens hede var størst.

Jeg må blankt indrømme, at jeg er ret imponeret over den måde Allan har formået at ændre sin livsstil på. Men der har også været nogle steder undervejs, hvor jeg var forarget, skuffet og endda til tider vred? over den uansvarlige opførsel, der drev ham i ungdomsårene. Dog endte jeg altid med at sidde formildet tilbage, for han endte jo med at vokse fra det og var ude for at søge tilgivelse hos dem, hans uansvarlige opførsel var gået ud over.
Der skal samtidig lyde et stort cadeau herfra i forhold til, at han har valgt at arbejde som misbrugskonsulent. Jeg synes det er så fedt at han er gået ind i arbejdet med at hjælpe andre, der af den ene eller anden grund, er blevet afsporet tilbage på rette spor igen.

‘Jeg tog en anden vej’ er skrevet i et letlæseligt og flydende sprog. Mange steder kunne jeg ligefrem næsten fornemme Allan selv sidde og fortælle sin historie. Jeg kan ikke lade være med at sidde og tænke, at det må have taget mange tanker, overvejelser og en masse mod, at udgive sin livshistorie?

Fortsæt den gode stil Allan. Jeg er sikker på, at rigtig mange er dig evig taknemmelig for din store indsats!

‘Jeg tog en anden vej’ får 4 julestjerner herfra.

 

Preben Kristensen

Titel: Preben Kristensen: Husk at være glad I Forfatter: Preben Kristensen i samarbejde med Danni Travn I Sideantal: 295 I Genre: Biografi I Forlag: People’s Press I Udgivelses år: 2018

Bogen er ikke et anmeldereksemplar


Preben Kristensen er gået på opdagelse i sit liv. For hvordan hænger det egentlig sammen?

Arbejderdrengen fra Skive, der havnede på de bonede gulve. Folkelig komiker den ene aften, højagtet karakterskuespiller den næste. Et yderst privat menneske – i offentlighedens skarpe lys.

Preben Kristensen fortæller levende og tænksomt om sit livs forunderlige rejse. Om barndomshjemmets stærke værdier, der bar ham frem: flid, nysgerrighed, livsglæde. Om fem årtiers dansk underholdning, komplet med sværdslag i kulissen, hans egen kamp for anerkendelse og ofte morsomme møder med nogle af landets største ikoner. Kort sagt en rørende og varm bog fra et menneske, som gør sig umage med at se livet i lyse nuancer.

Sidste side i bogen er vendt, men hvad nu? Jeg føler mig slet ikke klar til at lægge bogen fra mig endnu. Jeg kunne sidde timer endnu og bare lytte til fortællingen om en utrolig rejse op gennem tiden. Som der på bagsiden så smukt står “Preben Kristensen fortæller levende og tænksomt…“, så kan jeg ikke være mere enig. Gemmen hele bogen, kunne jeg for mit indre høre Preben sidde og fortælle hele historien, som hvis han sad overfor mig. Danni Travn har endnu engang formået at få de fortalte ord ned på en sådan måde, at de passer til den person bogen omhandler.

Husk at være glad er en varm, åben og ikke mindst ærlig fortælling om en person, der værner meget om sit privatliv. En person, der har måtte holde noget af det mest betydningsfulde hemmeligt af frygt for pressens og ikke mindst publikums fordomme i forhold til homoseksualitet, hvilket i mine øjne er noget af det mest naturlige (var det ikke for en del år siden, i know), men det ændrer bare ikke noget ved personen og dennes egenskaber.

Bogens billeder er samlet af to omgange og ikke spredt ud i teksten, hvilket jeg normalt bedst kan lide. Er billederne ikke inkluderet løbende i teksten, kan bogen nogle gange føles lidt lang, men samtidig kan billederne også være en god måde at underbygge teksten på. Og dog gjorde det mig faktisk intet her. Fortællingen er så levende, at jeg på intet tidspunkt havde svært ved at forestille mig ting, steder, begivenheder, forestillinger, mv. Faktisk kunne jeg på et tidspunkt mærke tårerne stige op og true med at bryde ud, da jeg nåede til foreningen mellem Preben og Søren på Sørens fødselsdag, som Søren havde sukket efter meget længe. Det fremstod, for mit indre, som noget af det smukkeste!

Husk at være glad får 5 stjerner. Tak for den rørende, varme, åbne og ærlige fortælling! Tak for dig Preben.

Susse Wold

Titel: Bevægelse I Forfatter: Susse Wold I Sideantal: 296  I Genre: Biografi I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


For nogen år siden gik jeg inde i byen gennem Kattesundet. Her stod jeg pludselig foran “Ordbutikken”, Jeg gik derind og købte ordet BEVÆGELSE for 500 kr. Det blev skrevet på et silkebånd og lagt i en flot smykkeæske.
Tosset? Måske, men ordet har i mange år inspireret mig, og bevægelse har været altafgørende for udviklingen i mit liv. Det er det, som har bragt viden og refleksion ind i min tilværelse.
En bevægelse kommer ikke ud af ingenting. Der skal tilføres energi. Nogen skal starte bevægelsen. Nemlig mig. I livet, som i en teaterforestilling, gælder det om at passe på, når ens stikord falder.
Livet har givet mig mange fristende stikord, og jeg har svaret på mange af dem. Derfor har jeg lært og oplevet så meget ved at bevæge mig rundt i verden.
Det vil jeg gerne fortælle om. Jeg vil også fortælle om mine indre rejser, og hvad jeg har lært af dem. I bogen standser jeg på nogle af stationerne i mit livstog. De stationer, som har betydet noget for mig. som har bevæget mig. Som har puffet mig videre i min udvikling. Som har berørt mig. Underholdt mig. Udfordret mig. Været så grænseoverskridende, at det har givet mig mod til at tage ti år til.

Som barn har jeg set et utal af film hvor Susse Wold var at finde som medvirkende. Lige så længe jeg kan huske har jeg fundet hende utrolig fascinerende – og smuk. Desværre har jeg ikke nået at opleve hende på de skrå brædder.
Da jeg senere fandt ud af hvem hun var datter af, steg fascinationen kun yderligere! Marguerite Viby står for mig, som en af tidens største og mest fantastiske skuespillere! Hendes energi, engagement og udstråling imponerer mig stadig ved div. gensyn med hendes film. Derfor var overraskelsen heller ikke så stor i forhold til hvor Susse havde sit talent fra – og det smukke udseende!

Glæden var derfor stor for 10 år siden, da hun skrev, og udgav, selvbiografien Fremkaldt. Den blev slugt råt i løbet af et par dage. Her 10 år senere er Susse nu på gaden med endnu en bog: Bevægelse, hvor hun fortæller om hvad der er sket i løbet af de sidste 10 år efter den første udgivelse, og jeg må sige at det bestemt ikke har været 10 kedelige år. Selvom det måske ikke er blevet til de store filmroller, så formår hun alligevel at fylde sin hverdag ud på bedste vis og er ikke blev for at få en på opleveren – også selvom Bent nogle gange hovedrystende tilslutter sig ideerne.

Som det var tilfældet med Fremkaldt så slugte jeg også denne bog med stor begejstring. Den er levende fortalt, men samtidig med en vis usikkerhed? For mig at se er der bestemt ingen grund til denne. Historien er fortalt som den er oplevet, hvilket giver den ærlighed, som er noget af det vigtigste. Selvfølgelig skal det heller ikke være tør læsning, men det synes jeg bestemt heller ikke dette er. Flere steder kunne jeg sidde og smile, endda smågrine, og andre steder kunne jeg sidde og være helt trist eller nervøs for hvad der nu skulle ske på deres eventyr i ukendt land.
Betegnelsen bevægelse har, og gør stadig, inspireret hende til at kaste sig ud i et hav af ting, som hun måske før i tiden ikke havde modet til at ud-/fuldføre. Det er forsøgt ændret, og jeg må sige at jeg beundrer hendes gåpåmod! Flere steder ville jeg have været skræmt fra vid og sans og slået bremsen hårdt i, men Susse gør det – selv med rystende ben og bævrende arme. Så imponerende!

Selve bogens omslag er indbydende og udstråler en form for energi. Billedet af Susse, der smilende har hovedet over vandoverfladen, smiler ikke kun med munden, men hele ansigtet – især øjnene.
I selve bogen er der hist og her lidt slåfejl med et ord eller to for meget i nogle sætninger, men ikke noget der skader indholdet i fortællingen.

Bevægelse får 4 dejlige stjerner. Skøn historie. Skøn fortælling. En klar anbefaling herfra! Og hvis du endnu ikke har læst Fremkaldt så kan jeg kun anbefale at læse den også!

Kære Susse – Tusind tak for at du ville tage os med på begge rejser! Jeg håber at jeg en dag får lejlighed til at hilse på dig!

 

Hvor er stjernerne når det er lyst

Titel: Hvor er stjernerne når det er lyst I Forfatter: Lisbet Lundquist I Sideantal: 299  I Genre: Erindringer I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Hvor er stjernerne når det er lyst er en bog der, for mig, var svært at komme igang med. Den fangede mig ikke rigtigt. Det er en bog, der på omslaget lyder rigtig spændende og med det samme fik mig til at tænke “Wow! Den bog må jeg bare læse”, men jeg følte ikke at den helt levede op til mine forventninger – desværre.
Jeg skulle omkring 70 sider ind i bogen før den begyndte at fange mig, men så var jeg egentlig også underholdt resten tiden. Ikke på den der “Wow!” måde, men nærmere “hygge” måden.

Selve bogens opbygning er nok noget af det bedste af den. Den består af korte, men velskrevne afsnit, omhandlende forskellige personer og episoder i Lisbets liv og opvækst. Der er en del billeder i bogen. Jeg savnede dem inde i teksten, for netop at underbygge denne. Biografier, synes jeg, har godt af at blive “piftet op” med billeder undervejs for ikke at risikere at virke for lange, tunge og kedelige.

Hvor er stjernerne når det er lyst er en skarp, velskrevet og til tider sjov bog omhandlende en kvinde der, for mig, ikke var ret kendt. Jovist har jeg oplevet hende på skærmen, men det har været meget sparsomt i form af hendes rolle i ‘Rejseholdet’ og det er efterhånden nogen år siden jeg sidst så den. Også af den grund synes jeg, at det kunne være interessant at læse lidt om hvem denne kvinde er – kvinden der pga. hendes delvise, for mig, ukendthed, lidt står i skyggen i forhold til hendes mand.

Jeg er en stor ynder af gamle film og skuespillere – også gerne de lidt nyere, men hvis jeg kigger på listen over hvad hun har med i, så har jeg ikke kendskab til andet end ‘Rejseholdet’. 

Hvor er stjernerne når det er lyst får 3 stjerner. Selvom den ikke blæste mig omkuld, så vil jeg alligevel anbefale den til andre der nyder en god biografi.

Nina van Pallandt

Titel: Nina van Pallandt – Hellere tro på det gode en gang for meget I Forfatter: Jacob Wendt Jensen I Sideantal: 333  I Genre: Biografi I Forlag: People’s Press I Udgivelses år: 2012

Bogen er ikke et anmeldereksemplar


Historien om Nina er både gribende og grum. Sammen med baron Frederik van Pallandt bragede hun i 1957 ind på scenen med en stribe calypso-hits, og for første gang nogensinde blev en dansk pop-succes verdensomspændende. Frederik blev Ninas store kærlighed, men også hendes livs mareridt. Efter 12 år på toppen stak han af med pengene og elskerinden og lod Nina alene tilbage med tre børn.

Jacob Wendt Jensens biografi om Nina Van Pallandt er det hidtil ufortalte livsdrama om en kvinde, der blev ladt i stikken af både sin mand, Frederik, sin elsker Clifford Irving og sin grådige manager, men som kæmpede sig tilbage på sine egne præmisser, da hun havde ramt bunden af showbusiness. “Hellere tro på det gode en gang for meget”, lød Ninas motto. “Selv når man er blevet bedraget for alt.”

Nina van Pallandt er for mange en måske ukendt, overset eller endda glemt stjerne. Dem, der kender hende, kender hende sikkert fra hendes tid i calypso-duoen, bestående af hende selv og hendes mand, Frederik. Selv stiftede jeg bekendtskab med duoen i en gammel dansk film, og blev straks bjergtaget af dem.
Da jeg opdagede, at Jacob Wendt Jensen (JWL) havde skrevet en biografi om Nina, vidste jeg at dén ville jeg læse. JWL tager læseren med på en forrygende, spændende og til tider dramatisk rejse gemmen Ninas liv og karriere. Egentlig er det efterhånden længe siden, at jeg læste den, men den står stadig så lysende klart for mig – helt sikkert en bog der skal genlæses!

Bogen er beriget med billeder fra hendes liv og karriere. Desværre var det ikke alt, der var rosenrødt. Lige så meget succes Nina oplevede i calypso-tiden, og den stormende forelskelse i Frederik, lige så grumme og ulykkelige erfaringer har hun måtte gøre sig.

Som tidligere nævnt, så stiftede jeg bekendtskab med duoen gennem gamle danske film (vidst nok ‘Verdens rigeste pige’) og kendte egentlig ikke noget videre til dem udover det. Jeg havde godt hørt om deres stormende forelskelse og deres kæmpesucces. Også det tragiske mord på Frederik i 1994. Hvad jeg dog ikke vidste, før jeg læste bogen, var at Frederik på det tidspunkt havde forlad Nina og børnene og var havnet i noget snavs. Selvom jeg blev noget så sur på ham over at han valgte at stikke af med elskerinden og alle pengene, så blev jeg alligevel ked af at læse om måden det hele var foregået på.

Kæreste Jacob. Du tog mig gennem hele følelsesregistret med din fortælling om Nina van Pallandt. Tak for det. Du har givet mig en skøn læseoplevelse og lært en, for rigtig mange, ukendt og meget privat person lidt bedre at kende.

Jeg har valgt at give bogen 4 kæmpe store stjerner. JWL har en fantastisk skrivestil, og jeg er vild med måden bogen er sat op på. Og sidst, men ikke mindst, så har Nina haft et utroligt indholdsrigt liv – på godt og ondt. Tak for at du ville dele din historie med Jacob, som så kunne videreformidle den til os andre – TAK!

Per Pallesen

Titel: Eventyret venter om det næste hjørne I Forfatter: Anne-Sofie Storm Wesche I Sideantal: 337  I Genre: Biografi I Forlag: People’s Press I Udgivelses år: 2017

Bogen er et anmeldereksemplar fra People’s Press


‘Eventyret venter om det næste hjørne’ er en hyggelig bog, der passer til de stille aftenener i sofaen. Jeg har tidligere læst andre bøger af Anne-Sofie Storm Wesche, men disse har givet mig blandede følelser, hvilket gjorde at jeg var meget spændt på hvordan denne bog ville være – for mig.
I starten blev jeg ret nervøs for om det skulle blive en “øv” læsning, men det var en følelse der hurtigt ændrede sig, da jeg kom igang med bogen. Jeg endte med at sidde og nyde at kunne slappe af med bogen (selv min lille dreng nød højtlæsning fra den).

At ‘Eventyret venter om det næste hjørne’ må siges at være en rammende titel til bogen. Lige fra Per var barn, vidste han, at han ville være skuespiller, hvilket han som bekendt også blev – hjem kender ham ikke som den til sider ret kække Overtjener Bolt i “Matador”?

Det er en hudløst ærlig fortælling, som indledes med at han (Per Pallesen) selv erkender, at han har indset at hovedrollernes tid er forbi, fordi det er begyndt at knibe med hukommelsen ved de længere monologer. Selverkendelsen kommer til udtryk! Jeg synes det var enormt fedt, at læse hvordan han selv har kunnet “tage temperaturen” i forhold til hvad han selv føler at han er i stand til, modsat så mange andre der kører videre som de hele tiden har gjort, selvom det ender i en gang juks.

Til hvert billede i bogen hører der sig en historie, begivenhed el.lign. som også er beskrevet – udførligt. Jeg synes ikke det ville have gjort noget, hvis en del af billedteksterne var forkortet ned. Nogle steder fylder disse en hel side, hvilket jeg synes er synd, for den plads kunne snildt have været brugt ‘anderledes’.

Erling Schroeder har engang sagt “Der findes ikke små roller, kun små skuespillere” og efter at have læst bogen, synes jeg ikke at det er en kategori Per Pallesen hører ind under! Jeg har altid fundet Per Pallesen morsom og hyggelig – især i rollen som Overtjener Bolt!

Jeg har valgt at give bogen 4 stjerner. Jeg har hygget mig hele vejen gennem den.

Lisbet Dahl

Titel: Undskyld jeg blander mig I Forfatter: Jakob Steen Olsen & Rikke Rottensten I Sideantal: 313  I Genre: Biografi I Forlag: Berlingske Media Forlag (People’s Press) I Udgivelses år: 2017

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra Berlingske Media Forlag (People’s Press)


Lisbet Dahl “Undskyld, jeg blander mig” er en skøn bog om Danmarks revy dronning. I rigtig mange år har hun stået i spidsen for Cirkusrevyen og den succes den har fået. Hun fik hevet den op fra scratch.

En ting jeg lagde mærke til og fulgte bogen igennem, var at hun bliver fremstillet som en helt almindelig gennemsnitsdansker med div. økonomiske situationer som alle på et tidspunkt kan ende ud i. Det er til gengæld et twist jeg rigtig godt kan lide ved bogen, for selvom Lisbet Dahl er kendt og revy dronning, så skal vi samtidig huske at hun jo er et menneske som alle os andre.

Jeg synes at bogen er skønt skrevet. Dejlig letlæselig, selvom der hist og her er ord der kan være vanskelige at udtale, endsige læse. Jeg havde selv et par problemer.
Sproget er fantastisk! Det er skrevet så jeg, som læser, sad med følelsen af at jeg var til et foredrag med Lisbet Dahl, og at det vat hende selv der stod og fortalte og underholdt med og om sit liv.

Dog savnede jeg lidt kortere kapitler. Der er helt klart en rød tråd gennem hele bogen, men jeg tænkte flere gange at det ikke havde gjort det store hvis kapitlerne havde været halv længde og der så bare havde været de flere. Endvidere skulle jeg et godt stykke ind i bogen før der for mig var en sammenhæng mellem handlingen og titlen “Undskyld, jeg blander mig”. Da den så dukkede op, gav det rigtig god mening – der kunne ikke have været en mere rammende titel!

Jeg har valgt at give bogen 4 kæmpe store stjerner. Som tidligere skrevet, så kunne jeg godt have tænkt mig at kapitlerne havde været kortere, og flere, hvilket for mig ville have givet den sidste stjerne. Alt i alt en velskrevet, skøn og hyggelig bog om hele Danmarks revy dronning!

En eksborgmesters bekendelser

Titel: En eksborgmesters bekendelser I Forfatter: Poul-Henrik Pedersen I Sideantal: 272 I Genre: Selvbiografi I Forlag: Mellemgaard I Udgivelses år: 2014

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Mellemgaard


Jeg var meget i tvivl om hvorvidt jeg ville, eller i det hele taget kunne, anmelde denne selvbiografi. Længe har jeg gerne ville læse den og jeg sprang til, da jeg fik muligheden for at anmelde den. Min eneste bekymring omkring anmeldelsen, var, og er stadig, at jeg kender forfatteren bag selvbiografien. Ganske vidst ikke privat, men gennem vores politiske virke (dog fra hver sin fløj, selvom han for en del år siden var medlem af samme parti som jeg er nu) og i den forbindelse har vi deltaget i en del arrangementer sammen, herunder på valgsteder.

Da jeg gik igang med bogen var det med en blanding af spænding og nervøsitet. Spænding fordi jeg jo længe havde gået med overvejelserne om at jeg gerne ville læse den, nervøs fordi hvad nu hvis jeg ikke brød mig om den? Dette var også med til at jeg synes at det var svært at komme igang med den, men jeg blev hurtigt fanget af bl.a. det lokalhistoriske, der bliver beskrevet, såvel som hans oplevelser gennem hans virke som hhv. journalist og byrådspolitiker/borgmester. Nervøsiteten blev dog hurtigt slået ned.
Poul-Henrik Pedersen er uddannet journalist, hvilket sproget i bogen bærer meget præg af. Ikke dermed sagt at det er en dårlig ting, for det er det bestemt ikke. Det var tydeligt at se på bl.a. sproget og formuleringerne. Dog synes jeg engang imellem at jeg stødte ind i nogle, for mig, ret gammeldags ord/vendinger som jeg havde lidt svært ved at forstå betydningen af uden at skulle hen og slå dem op.
Alligevel finder jeg sproget flydende og også letlæseligt, ser man bort fra de lidt svære ord/vendinger. Samtidig er bogen beriget med billeder passende til hvert kapitel, hvilket, for mit vedkommende, gør bogen mindre tør. Det er dejligt med billeder, der komplimenterer teksten.

Det er en skøn bog, der hører til på bogreolen – især hvis man er politisk og/eller historiskpolitisk interesseret. Jeg har nydt bogen og har derfor valgt at give den 4 stjerner.