Kategori: Anmeldelse

Sommerfugleklanen #1

Titel: Sommerfugleklanen #1 – Pavens yndling I Forfatter: Troels M. Palshof I Sideantal: 536  I Genre: Roman / Spænding I Forlag: Forlaget Under Pressure I Udgivelses år: 2017

Bogen er ikke et anmeldereksemplar.


Et mærkværdigt nøsopkald fra en mystisk butik i New York eskalerer og får brutale konsekvenser. Tristan og Clara fra CIA’s afdeling for Radikal Mønstergenkendelse overtager sagen, og de starter en hæsblæsende og global jagt på sandheden.
En jagt, der involverer præsidenter og paver, urgamle kulturer og moderne teknologi. Ekstrem loyalitet, tvivl og dobbeltspil lurer konstant under overfladen, og sporerne tager de to agenter fra verdens mest magtfulde menneskers soveværelser til civilisationens mest håbløse egne.
De hvirvles ind i et spind af ældgamle hemmeligheder, mistillid og magt. Den helt igennem usædvanlige sag udfordrer ikke kun deres faglighed – den tvinger dem til at gentænke deres egen fortid og konfronterer dem med de mest eksistentielle spørgsmål. Men er de villige til at betale den ultimative pris for at finde sandheden?

SOMMERFUGLEKLANEN – Pavens Yndling er det første selvstændige bind i en serie om Sommerfugleklanen.

T. M. Palshof debuterer med en utrolig gennemtænkt, velskrevet og spændende roman. Sommerfugleklanen er første bind i serien og sikke en start! Han formår at fange og holde læseren fra de første sider gennem hele bogen. Nogle steder skal man dog lige være lidt mere koncentreret, da der er en del teknisk snak og lign., der gør at det kan være lidt kringlet, men når først at man er kommet ind i rytmen, så er det meget svært at lægge bogen fra sig igen.

Jeg kunne ikke helt lade være med, undervejs, at drage nogle små paralleller til Dan Brown for både hans skrivestil, genren, men også i forhold til den måde Clara og Tristan skal lede og ikke mindst jagte ledetråde på.

Kapitlerne har en skøn længde. De gør det lettere at holde en lille pause, men i den grad også lettere lige at tage et kapitel mere. Når man sidder sent om aftenen og egentlig burde sove (fordi man ved at baby vågner tidligt), så tænker man “Argh…! Bare liiige et kapitel mere inden jeg lægger mig”.

Bogens omslag… Det er så smukt! Og så komplimenterer det bogens titel utrolig godt!

Sommerfugleklanen får 5 fortjente stjerner og anbefales til dem der elsker en god krimi, spændingsroman eller lignende der er fyldt med en masse spænding og action.

Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe

Titel: Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe I Original titel: Les gens heureux lisent et boivent du café I Forfatter: Agnès Martin-Lugand I Oversat af: Anders Juel Michelsen I Sideantal: 185  I Genre: Roman I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Dianes verden styrter i grus, da hun mister sin mand og sin lille datter i en bilulykke. Hun murer sig inde i sin lejlighed i Paris og lukker sin lille hyggelige bogcafé, som hun har kaldt ‘Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe’. Den var hendes stolthed, men nu minder den hende bare om, at hun ikke længere hører til blandt de lykkelige.

Et år senere lejer hun et hus i en lille landsby på den irske kyst og forlader Paris for at prøve at komme videre med sit liv. Alle tager godt imod hende bortset fra hendes nye nabo, fotografen Edward. Han er en smuk mand, men indesluttet og lunefuld, og Diane gør, hvad hun kan for at undgå ham. Alligevel løber de hele tiden ind i hinanden, og langsomt begynder hun at forstå, at han måske slet ikke er den mand, hun troede, han var.

Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe er en varm og charmerende roman om at genfinde kærligheden og vende tilbage til livet efter en stor sorg.

‘Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe’… Titlen siger næsten det hele! Den var – og er et must read!
Jeg var fanget! Fanget af titlen og af hvad der gemte sig bag den. Hvilken historie den gemte på. Diane har i en bilulykke mistet både sin mand og datter, og kæmper nu indædt en kamp, hun næsten havde opgivet på forhånd, hvis det ikke havde været for hende gode ven og trofaste støtte, Felix, forbat komme videre og ovenpå midt i sorgen.

Egentlig fandt jeg selve handlingen lidt kliché-agtig, da den er skrevet indenfor et emne som alle kan relatere til; sorg. Alle har på et eller andet tidspunkt mistet en eller flere de holder rigtig meget af, som har en meget stor betydning for én og ens hverdag, men som pludselig bliver brutalt revet væk for altid. Alle reagerer forskellig, og alle tager sorgen til sig på forskellige måder. Selv kampen for at komme ovenpå igen, udkæmpes forskelligt.

Når det så er sagt, så fangede handlingen mig. Jeg modtog bogen med posten fredag eftermiddag, og blev færdig med den allerede igår aftes. Da jeg først kom rigtigt gang med den, var den næsten umulig at lægge fra sig igen.

Dog havde jeg lidt svært ved de første par kapitler. Jeg syntes at de virkede lidt for flade og kedelige og overvejede allerede dér at give en stjerne mindre end jeg gør, for jeg manglede noget mere ‘go’ i handlingen. Men efter at Diane ankom til Irland, kom der for alvor skub i handlingen og dramaerne, hvilket overraskede mig rigtig meget. Jeg tror, at det der overraskede mig mest, er nok slutningen. Indrømmet, så var det bestemt ikke dén slutning jeg hverken havde forventet eller håbet på og jeg måtte lige vende og dreje bogen, for at være helt sikker på, at der ikke var lavet en 2’er – det var der desværre ikke!

Bogen er en tynd lille sag, på ikke engang 200 sider. Kapitlerne er lidt lange, men de er til gengæld spækket med handling – de fleste af dem.

Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe får 4 stjerner. Det er en hjertevarm roman, der helt klart kan anbefales.

Den røde adressebog

Titel: Den røde adressebog I Original titel: Den röda adressboken I Forfatter: Sofia Lundberg I Oversat af: Nanna Kalkar I Sideantal: 326  I Genre: Roman I Forlag: People’s Press I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra People’s Press


Doris har haft sin adressebog siden 1928. I den lille bog bærer hun minderne om alle de mennesker, hun har mødt gennem livet. Nu er hun 98 og bor alene i en lejlighed i Stockholm. De fleste af navnene i bogene er efterhånden streget over, døde, og hendes eneste kontakt til omverdenen er hjemmehjælperens besøg og samtalerne med niecen Jenny, som bor på den anden side af Atlanten.

En dag begynder Doris at skrive sine erindringer ned til Jenny ud fra navnene i adressebogen, og en fascinerende fortælling om et langt og farverigt liv tager form – en fortælling om familie og venskaber, eventyr, glæder og sorger, og om den store kærlighed, hun aldrig har glemt.

Den røde adressebog er en hjertegribende roman, som spænder over et helt liv og tager læseren med på en rejse til svundne tiders Paris, New York og Stockholm, fra 1930’erne over anden verdenskrig til i dag.

Den røde adressebog er fortællingen om den aldrende Doris’ liv, oplevelser og de mennesker der har haft en indflydelse på hendes liv. Det er en rørende, medrivende og fangende roman om en enkelt kvindes liv.
Flere gange sad jeg med tårer i øjnene og blev nødt til at lægge bogen lidt fra mig og lige trække vejret, for at kunne samle den op igen og læse videre, og endnu engang blive rørt dybt.

Selvom Sofia skildrer Doris’ liv som den ældre, ensomme dame uden nogen nulevende venner eller familie, så er det et billede der desværre ses oftere og oftere. Vi bliver ældre, men desværre er der en del der falder fra. Jo ældre vi bliver, des større er chancen for at alle i ens netværk falder fra. Lige dét oplever Doris. I sin røde adressebog, har hun noteret alle de mennesker hun har mødt på sin vej, men samtidig streget dem ud og markeret dem med ordet DØD i takt med at de er døde. 

Selvom vi gennem bogen bliver præsenteret for rigtig mange mennesker, og deres betydning hver især, så synes jeg samtidig at det er en nem og overskuelig opdeling. Jeg kan fornemme den røde tråd hele vejen igennem, også selvom der bliver sprunget lidt mellem nutid og datid.

På rigtig mange måder, er det en utrolig relevant skildring af ældre og deres tilværelser. Rigtig mange ældre sidder ensomme tilbage uden noget netværk, at kunne tage kontakt til. Doris har kun sine besøg af hjemmeplejen, sin niece, Jenny, i San Francisco og ikke mindst sine minder til at holde sig med selskab.
En ting, der er begyndt at blive mere og mere udbredt, er en ‘besøgsven’. En der kommer og drikker en kop kaffe og spiser lidt kage. En man kan spille et spil med, gå en tur eller bare sidde og snakke med. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at sådan en som Doris ville have godt af sådan en. Doris er en dame man ikke kan andet end at knuselske.

Den røde adressebog får 5 store stjerner! Jeg elskede bogen hele vejen igennem. Jeg kunne grine, måbe og næsten sidde og tude flere steder. Det er en fortælling man hurtigt bliver fanget af, om en person man lynhurtigt kommer til at holde rigtig meget af.

Dallas København

Titel:Dallas København: Intet forandrer sig aldrig I Forfatter: Peter Molde-Amelung I Sideantal: 286 I Genre: Børne- og Ungdomsfiktion,Eventyr, Socialrealisme I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Dallas er stædig, en smule usikker på verden, og så er hun trænet til at slå ihjel med sine bare næver.

Dallas’ mor har aldrig haft tid til sin datter, fordi hun har brugt sit liv på at redde truede dyrearter. Dallas’ far er død, og det er ikke noget, man taler om. Derfor er Dallas vokset op hos sin oldefar.

Så da oldefaren uden nogen forklaring forsvinder, er Dallas pludselig pænt alene i verden. I kampen for at finde ham får hun hjælp af den tatoverede dreng Jack, som er fåkkin vild med hende, og af oldefarens ven Okker, der for ti millioner øl siden var læge.

Deres jagt på Dallas’ oldefar udvikler sig til et eventyr, hvor Dallas må slås med kvindehaderen Ace og med en et-øjet, blodtørstig bjørn fra Rusland.

Dallas København er lige fyldt 12 år, og snart vil hun:

Begå et mord
Flygte fra politiet
Blive skudt
Slås med et rovdyr
Lære alt for meget om kærlighed

Dallas København var en bog jeg havde set frem til med en vis spænding. Den lød rigtig spændende med lidt af det hele i, hvilket jeg i det store og hele også synes at den har. Dog var der nogle steder, hvor jeg sad og tænkte “ej vel?”, men det er jo det gode ved fiktion – man kan digte, pynte osv., som man vil 🙂

Bortset fra det, så synes jeg bestemt, at Peter Molde-Amelung (PMA) har kreeret en spændende, hæsblæsende og med-fart-over-feltet historie. Han tager udgangspunkt i emner som bl.a. socialrealismen, og børnene Dallas og Jack, der begge er ofre for omsorgssvigt.

Da Dallas’ oldefar en dag ‘forsvinder’ bliver hendes verden vendt godt og grundigt på hovedet. I jagten for at finde ham, møder Dallas Jack, der ender med at få en uventet betydning og speciel plads i hendes hjerte. En umulig og forbudt kærlighed opstår mellem dem.
Jack hjælper Dallas med at lede efter hendes oldefar, der stadig af uforklarlige årsager er taget til Norge sammen med en mangeårig ven. En ven, der skulle vise sig, at have en større betydning for oldefaren, end Dallas havde indset.

At oldefaren var homoseksuel, er kun med til at give bogen endnu et twist og besøg hos et af de mange tabubelagte emner, nemlig homoseksualitet. Det er ting, der dog er blevet meget mere almindeligt og accepteret i dag, hvorimod at man for årtier siden blev udstødt, eller det der var værre.

PMA har skrevet bogen i en stil, der passer til 10-12 årige, som også er bogens målgruppe, men den er alligevel skrevet således at også voksne kan finde den fornøjelig. At den samtidig har den drejning af en afslutning, havde jeg på intet tidspunkt forudset før lige inden det blev afsløret.

Dallas København er en hæsblæsende, spændende fortælling, der får 4 stjerner. Jeg var underholdt hele vejen.

Dragernes konge #2 Gøglerkongens sværd

Titel: Dragernes konge #2 – Gøglerkongens sværd I Forfatter: Carina Evytt I Sideantal: 41  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2016

Bogen er et anmeldereksemplar fra Tellerup


I tyve år har riget Perina lidt under den tyranniske kong Tarodan. Nu ulmer oprøret…

Kiri lever et frit, men farligt liv.
Sammen med barndomsvennen, Josvai, leder hun en røverbande, og er kendt og eftersøgt som landets bedste klatretyv.

Kiris rygte når vidt omkring, og en dag bliver hun kontaktet af den mystiske gøgler, Waris, som ønsker at hverve hende til en usædvanlig opgave.

Hun skal stjæle et sværd fra en fæstning på en klippeø der bevogtes af de berygtede, mørke troldmænd, Drakkar. Og som om det ikke er nok, ligger øen midt i et område der regeres af den forførende og utilregnelige elletrold, Svart.
En konge som Waris både hader og frygter.

Siden jeg vendte sidste side i Heksejærgerens bytte har jeg hungret efter mere, så det var med stor glæde og forventning, at jeg gik igang med Gøglerkongens sværd.
Gøglerkongens sværd er en fantastisk, velskrevet fantasy, der tager læseren med på sit livs eventyr fyldt med venskab, kærlighed, had, farer og magi.

Selvom Heksejærgerens bytte og Gøglerkongens sværd er to bøger i samme serie, så kan de læses uafhængigt af hinanden, da de ikke omhandler de samme personer. De er skrevet af to forskellige forfattere, hvilket i første omgang forvirrede mig lidt, og faktisk også fik mig til at stille bøgerne tilbage på hylden, men jeg må sige at jeg er blevet positivt overrasket, for de klinger rigtig godt sammen. Dog vil jeg egentlig anbefale at læse begge bøger, da de foregår i samme miljø og omgivelser. Og så manglede jeg lidt mere indblik i og om Perina.

Sproget er let læseligt, og Carina har formået at skrive en fangende, fantastisk og til tider lidt humoristisk bog. Kapitelopdelingen er dejligt overskuelig med kapitler af en passende længde. Der er en tydelig rød tråd gennem hele handlingen, således at man nemt kan følge med i hvor, eller hvem man er ved.

Gøglerkongens sværd er på færre sider end Heksejægerens bytte. Ikke at det gør det helt store, for selvom siderne er færre, så er handlingen det større. Jeg var fanget gennem næsten hele bogen. Der var lige til sidst, hvor jeg følte, at den blev lidt langhåret, men måske det var længslen efter at finde ud af hvad der kommer til at ske i næste bind når Banneret samles

Gøglerkongens sværd får 4 stjerner og kan klart anbefales hvis man er til god fantasy. Glæder mig til fortsættelsen 🙂

Grænsen til Trafallas; Del 2 Skyggen fra Nord

Titel: Grænsen til Trafallas; Del 2 – Skyggen fra Nord I Forfatter: Julie M. Day I Sideantal: 625  I Genre: Fantasy I Forlag: Leatherbound I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Leatherbound


Beliowen kiggede skeptisk på ham og dernæst på mig. “I ved det ikke?”
“Ved hvad?” spurgte Zachos, der ikke længere lød lige så vred som før. Til gengæld gjorde uroen hans stemme skarp.
“Rygter siger, at den halve har sluttet sig til Oprørerne, og at det er hendes skyld, at de brænder byerne i Øst.”
Grace er blevet forvist fra landet Trafallas og sendt tilbage til menneskenes verden. Her forsøger hun at samle stumperne af sit gamle liv, alt imens minderne fra Trafallas bliver ved med at hjemsøge hende.
Men faren er ikke drevet over, og Oprørerne er farligere end nogensinde før. Samtidig lægger en Skygge fra Nord planer, der vil få fatale konsekvenser og tvinge Grace til at træffe et uundgåeligt valg.

Endnu engang demonstrerer Julie M. Day, at hun er en utrolig dygtig forfatter. Hun formår at tage læseren med på en af de vildeste, mest nervepirrende rejser med destinationen, Trafallas.
Trafallas er et univers man, specielt jeg, forelsker sig hurtigt i. Jeg faldt for Trafallas allerede første gang jeg mødte det i den første bog. Ligesom Grace savnede jeg at vende tilbage dertil. Savnede at komme tilbage til Kanthos, Fëra og ikke mindst Zachos.

Der er så meget worldbuilding, kærlighed, drama og spænding, at jeg til tider blev helt rundtosset – på den gode måde. Selvom vi møder et hav af karakterer, så bliver der på perfekt måde holdt styr på dem alle sammen, men også at de på bedste vis formår at blive flettet sammen med handlingen. Der var ikke på noget tidspunkt hvor jeg var usikker på hvem der hørte til hvem, hvor eller hvad.

Jeg er vild med Grace og Zachos’ kærlighed til hinanden. Den er så stor og passioneret uden at den bliver pladderromantisk. Jeg elsker Kanthos og Fëra, og måden hvorpå de har taget Grace til sig som en del af familien.

Mens jeg sad og læste i Skyggen fra Nord, kom jeg på rutsjetur gennem hele følelses registret. Hvor Den halves arv sluttede med en ret så irriterende cliffhanger, så sad jeg her tilbage med, da sidste side var vendt, en masse spørgsmål, men ikke mindst et iturevet hjerte. Hvordan kunne du gøre det Julie?! Jeg var grædefærdig og sad med tårer i øjenkrogen, da jeg lukkede bogen i.

Julie er, ligesom handlingen, i den grad vokset som forfatter. Jeg var vild med Den halves arv, men Skyggen fra Nord indeholder i den grad så meget mere spænding. Jeg elsker hendes skrivestil, den er letlæselig og lige så flydende som konstante ringe i vandet på en vindstille dag. Skyggen fra Nord er så gennemtænkt og velskrevet, og det var en ren udsøgt fornøjelse at få lov til at tage med Grace på hendes videre eventyr. Tak for det! 😀

Ligesom Den halves arv er Skyggen fra Nord udgivet i en Deluxe-udgave, som ikke kun gør det til lidt af en mobbedreng, den er også bare utrolig smuk. Derudover er der i begge bøger indsat et kort over landet, Trafallas. Elsker kort i bøger, men også at jeg kan sidde og følge med i Graces rejse gennem Trafallas i kampen for det gode.

Skyggen fra Nord får 5 kæmpe store, jublende stjerner! Jeg glæder mig, og venter meget utålmodigt på næste og sidste bind i serien.

Er du til fantasy, og den originale en af slagsen, så kan jeg her give min største anbefaling til at tage fat i denne serie. Du kan læse hvad jeg synes om Grænsen til Trafallas; Del 1 Den halves arv her.

Sjælehenteren

Titel: Sjælehenteren I Serie: Fortællinger fra Døden #1 I Forfatter: Katja Berger I Sideantal: 250  I Genre: Fantasy I Forlag: Dreamlitt I Udgivelses år: 2017

Bogen er IKKE et anmeldereksemplar


Da Raven dør, vågner hun op til et møde med selveste Døden. Efterlivets hersker tilbyder hende et evigt job som sjælehenter, men det, der virker som et ufarligt job, viser sig at være omgivet af ældgamle kræfter, der truer med at tage livet af både Raven og alle omkring hende.
For at forhindre Dommedag må Raven alliere sig med både Himlen og Helvede i et forsøg på at nedkæmpe fjenden. Men når krigen truer, og mørket indtager verden, hvem er så i virkeligheden sande venner og fjender? Kan Raven stole på den lyse side, eller går vejen til frelse gemmen mørket?

Jeg stiftede første gang bekendtskab med Katja Berger, da hun i 2016 udkom med sin debutfantasy roman De 7 synder. Derfor glædede jeg mig utrolig meget til at læse Sjælehenteren. Jeg er vild med skrivestilen, den er dejligt flydende og letlæselig.

-Det er efterhånden snart et år siden jeg læste Sjælehenteren, men handlingen står stadig klart, som havde det været igår jeg læste den, hvilket siger lidt om hvor god og fangende den er. Det er de færreste bøger der, for mig, så længe efter, står så klart i erindringen.
Katja tager læseren med på en følelsesmæssig, men utrolig spændende rejse.
Da Raven døde sad jeg tilbage med en tristhed indeni mig. Hvorfor skulle en så ung pige med livet foran sig dø? Hvad med hendes familie, venner osv.?
I det øjeblik Raven dør, bliver hun med det samme kastet ind i efterlivet, som sjælehenter. En hård og, til tider, barsk opgave der til tider kan virke fuldstændig urimelig.

Jeg kunne undervejs ikke undgå at drage lidt ligheder med Tv-serien ‘Lucifer’. Ikke nogen dårlig lighed,for jeg er vild med den serie, så jeg kunne ikke lade være med at sidde med trukket smilebånd (med forestillingen om, at Lucifer i bogen var lige så attraktiv som Lucifer fra serien – hehe)

Sjælehenteren slutter med en cliffhanger. Jeg både elsker og hader cliffhangere, for de får en til at længes efter mere, men de får samtidig ventetiden til at virke meget længere!

Katja har, med både De 7 Synder og Sjælehenteren skrevet to fantasyromaner i særklasse – og ikke mindst unikke. Med Sjælehenteren har hun taget døden, himlen, helvede og efterlivet og givet dem et twist der gør historien sammenhængende, spændende og fangende.

Sjælehenteren får 4 store stjerner. Hvem havde troet at man kunne ende med godt, at kunne lide døden?! Jeg glæder mig så meget til fortsættelsen!

Hvor er stjernerne når det er lyst

Titel: Hvor er stjernerne når det er lyst I Forfatter: Lisbet Lundquist I Sideantal: 299  I Genre: Erindringer I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Hvor er stjernerne når det er lyst er en bog der, for mig, var svært at komme igang med. Den fangede mig ikke rigtigt. Det er en bog, der på omslaget lyder rigtig spændende og med det samme fik mig til at tænke “Wow! Den bog må jeg bare læse”, men jeg følte ikke at den helt levede op til mine forventninger – desværre.
Jeg skulle omkring 70 sider ind i bogen før den begyndte at fange mig, men så var jeg egentlig også underholdt resten tiden. Ikke på den der “Wow!” måde, men nærmere “hygge” måden.

Selve bogens opbygning er nok noget af det bedste af den. Den består af korte, men velskrevne afsnit, omhandlende forskellige personer og episoder i Lisbets liv og opvækst. Der er en del billeder i bogen. Jeg savnede dem inde i teksten, for netop at underbygge denne. Biografier, synes jeg, har godt af at blive “piftet op” med billeder undervejs for ikke at risikere at virke for lange, tunge og kedelige.

Hvor er stjernerne når det er lyst er en skarp, velskrevet og til tider sjov bog omhandlende en kvinde der, for mig, ikke var ret kendt. Jovist har jeg oplevet hende på skærmen, men det har været meget sparsomt i form af hendes rolle i ‘Rejseholdet’ og det er efterhånden nogen år siden jeg sidst så den. Også af den grund synes jeg, at det kunne være interessant at læse lidt om hvem denne kvinde er – kvinden der pga. hendes delvise, for mig, ukendthed, lidt står i skyggen i forhold til hendes mand.

Jeg er en stor ynder af gamle film og skuespillere – også gerne de lidt nyere, men hvis jeg kigger på listen over hvad hun har med i, så har jeg ikke kendskab til andet end ‘Rejseholdet’. 

Hvor er stjernerne når det er lyst får 3 stjerner. Selvom den ikke blæste mig omkuld, så vil jeg alligevel anbefale den til andre der nyder en god biografi.

Marco Polos Skat

Titel: Marco Polos skat I Serie: De Magiske Børn #1 I Forfatter: Martin Lyngbo & Lasse Lyngbo I Sideantal: 204 I Genre: Fantasy I Forlag: People’s Press I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra People’s Press


Venedig 1298. Sarah er en pige med særlige evner. Hun drømmer om at gøre Venedig til sit hjem.

Men drømmen trues af mystiske begivenheder omkring hende.

En dag møder hun en gruppe børn med en hemmelighed, der kan forandre alt.

For Sarah – og for verdenshistorien.

Marco Polos skat er første bind i serien om De Magiske Børn

De Magiske Børn – Marco Polos skat er første bind i en ny serie, bestående af fantasyromaner for børn og unge i alderen 10-14 år.
For en voksen er den utrolig nem at læse, men jeg finder den stadig spændende. Fem børn oplever deres livs eventyr, da de i iveren efter at hjælpe Venedigs jøder til en arbejdstilladelse, tager ud for at finde Marco Polos skat.

Marco Polo var italiensk handels- og opdagelsesrejsende og drog på en mangeårig rejse til østen. Efter at være returneret til Venedig var der ingen der troede på hans ord. Jorden var jo flad, og ikke rund! Med sig tilbage fra sin lange rejse havde han bragt en skat, som han havde gemt et sikkert sted.

Konceptet med, at fiktion og historie er mikset sammen, synes jeg er herligt. Blandet med lidt magi, er som krymmelen på en softice en varm sommerdag. Det, at de lidt ældre børn, kan sidde og fordybe sig i en historie og drømme sig lidt væk og ud på eventyr, samtidig med at de får noget historiefortælling, kan virke til videre inspiration i form af at ville uddybe sin viden omkring handels- og opdagelsesrejsende, eller måske noget helt andet fra den tid?

Kapitlerne er utrolig korte, og teksten er utrolig nem og overskuelig, hvilket egner sig utrolig godt til børn, både de yngre og lidt ældre. Dog stødte jeg ind i nogle enkelte ord hist og her, som jeg godt kunne have lidt besvær ved at udtale (trods min alder) og samtidig være lidt usikker på hvad de betød.

Gennem hele bogen er der et gennemgående tema: jødedom vs kristendom. Jøderne måtte ikke omgås de kristne. Jøderne havde ikke de samme rettigheder som de kristne osv.
Bogens hovedperson, Sarah, er sammen med hendes far, jøde og ’tilflytter’. De skal bære et gult mærke synligt altid. Saras far kæmper for at få en arbejdstilladelse, således at de kan blive boende i Venedig. Desværre sker der mystiske ting omkring Sarah, der gør, at selv deres egen rabbiner vender hende ryggen og hun bliver stemplet.
Selvom vi befinder os i slutningen af 1200-tallet, så er den del til dags dato relevant. I dag bliver folk meget hurtigt stemplet pga. religion eller andet, uden at man giver sig tid til at tage personen bedre i øjesyn og accepterer vedkommende for hvem denne er.

Se, mød og behandl din næste, som du selv gerne vil behandles.

Bogen får 4 store stjerner og jeg glæder mig til at læse fortsættelsen!

 

Gabriels Betagelse #2

Titel: Gabriels Betagelse I Original titel: Gabriel’s Rapture I Forfatter: Sylvain Reynard I Oversat af: Sabrina Glud I Sideantal: 509  I Genre: Erotisk roman I Forlag: Dreamlitt I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Dreamlitt


To elskere bundet af deres mørkeste begær…

Professor Gabriel Emerson har vovet sig ud i et passioneret, men hemmeligt, forhold med sin tidligere studerende Julia Mitchell og lærer hende om kroppens sensuelle punkter og elskovens nydelse.

Men deres lykke bliver truet af konspirerende studerende, akademiske politikker og jaloux ekskærester. Kan deres kærlighed overvinde alle forhindringerne, og vil Gabriel kæmpe for Julia?

Gabriels Betagelse, efterfølgeren til Gabriels Inferno, er anden del af en sensuel trilogi om forbudt kærlighed, som vil berøre dit hjerte.

Dette er en bog jeg i den grad har ventet på! Jeg slugte Gabriels Inferno, første bind i serien om professor Emerson og Miss Mitchell. Så da Gabriels Betagelse, andet bind, endelig kom fra trykken, måtte jeg have fat i det med det samme og jeg må sige at jeg var fanget fra starten.

Af en eller anden grund blev Christian Grey ved med at spøge i mit baghoved ved mange af de ting, som Gabriel gjorde. Ved hver erotisk handling, var det Christian jeg så for mit indre blik, som Dante-specialist, men det var heldigvis forbigående. På et plan irriterede det mig, for jeg følte ikke at jeg fik helt den læseoplevelse, som jeg gerne ville – og forventede, men lige så snart jeg formåede at lukke af for Christian Grey, blev det så meget lettere og i den grad bedre, at leve sig ind i historien. Dog skal jeg med det samme understrege, at lige dét ikke forringer bogen – det er nok mere mine tanker der spiller drillende ind her. Derfor anmelder jeg også udenom det. 😉

Endnu engang bliver Miss Mitchell og professor Emerson kastet ud i et følelsesmæssigt stormvejr i forsøget på at holde sammen på hinanden. De møder, undervejs, forhindringer som ingen burde udsættes for. Jalousi er en grim ting, som hurtigt kan være altødelæggende.
Deres kærlighed er stærk og vokser med dem, men spørgsmålet er hvor meget den kan holde til?

Ligesom på bind et, så elsker jeg bogens omslag. Det er så enkelt, men så sigende og passer perfekt til bogen og dens handling. Den udstråler kærlighed, passion og sensualitet, nøjagtigt hvad læseren bliver taget med igennem. Med hjertet bankende oppe i halsen og svedende håndflader, har jeg endnu engang nydt at følge Julia og Gabriel i deres kamp for kærligheden.

Gabriels Betagelse får 5 stjerner. Jeg er vild med serien, og ser i den grad frem til næste, og sidste, bind i serien.

Er du til erotisk, sensuel og romantisk læsning, og/eller Fifty Shades of Grey, så er denne trilogi helt klart en anbefaling værd.