Kategori: Anmeldelse

En eksborgmesters bekendelser

Titel: En eksborgmesters bekendelser I Forfatter: Poul-Henrik Pedersen I Sideantal: 272 I Genre: Selvbiografi I Forlag: Mellemgaard I Udgivelses år: 2014

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Mellemgaard


Jeg var meget i tvivl om hvorvidt jeg ville, eller i det hele taget kunne, anmelde denne selvbiografi. Længe har jeg gerne ville læse den og jeg sprang til, da jeg fik muligheden for at anmelde den. Min eneste bekymring omkring anmeldelsen, var, og er stadig, at jeg kender forfatteren bag selvbiografien. Ganske vidst ikke privat, men gennem vores politiske virke (dog fra hver sin fløj, selvom han for en del år siden var medlem af samme parti som jeg er nu) og i den forbindelse har vi deltaget i en del arrangementer sammen, herunder på valgsteder.

Da jeg gik igang med bogen var det med en blanding af spænding og nervøsitet. Spænding fordi jeg jo længe havde gået med overvejelserne om at jeg gerne ville læse den, nervøs fordi hvad nu hvis jeg ikke brød mig om den? Dette var også med til at jeg synes at det var svært at komme igang med den, men jeg blev hurtigt fanget af bl.a. det lokalhistoriske, der bliver beskrevet, såvel som hans oplevelser gennem hans virke som hhv. journalist og byrådspolitiker/borgmester. Nervøsiteten blev dog hurtigt slået ned.
Poul-Henrik Pedersen er uddannet journalist, hvilket sproget i bogen bærer meget præg af. Ikke dermed sagt at det er en dårlig ting, for det er det bestemt ikke. Det var tydeligt at se på bl.a. sproget og formuleringerne. Dog synes jeg engang imellem at jeg stødte ind i nogle, for mig, ret gammeldags ord/vendinger som jeg havde lidt svært ved at forstå betydningen af uden at skulle hen og slå dem op.
Alligevel finder jeg sproget flydende og også letlæseligt, ser man bort fra de lidt svære ord/vendinger. Samtidig er bogen beriget med billeder passende til hvert kapitel, hvilket, for mit vedkommende, gør bogen mindre tør. Det er dejligt med billeder, der komplimenterer teksten.

Det er en skøn bog, der hører til på bogreolen – især hvis man er politisk og/eller historiskpolitisk interesseret. Jeg har nydt bogen og har derfor valgt at give den 4 stjerner.

 

Skyriel

Titel: Skyriel I Serie: Ovanienprofetierne #1I Forfatter: Lene Dybdahl I Sideantal: 561 I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2016


Da jeg startede med at læse Skyriel var det samtidig første gang jeg stiftede bekendtskab med Lene Dybdahl og hendes forfatterskab. Der skulle ikke gå længe før jeg vidste at det ikke ville være det sidste jeg læste af forfatteren!
Lene har med Skyriel formået at skrive en forrygende fantasyroman, der dog havde en lidt langsom opstart. Jeg skulle lidt kapitler ind i bogen, før den for alvor fangede mig og hvor siderne næsten pr. automatik vendte sig selv, men da var bogen til gengæld også utrolig svær at lægge fra sig. Derudover var sproget også en medvirkende faktor hertil, da det gennem hele bogen er letlæseligt og flydende.

Lene har i starten af bogen opsat et persongalleri over de vigtige karakterer, fordelt over hvor de kommer fra og deres kendetegn. Det er en stor hjælp, hvis man som læser sidder og undrer sig over hvor de hver især hører til og i hvilken forbindelse.

Skyriel er en gæv pige med ben i næsen, der ikke er mange for at lade sin mening komme til udtryk hvis hun ikke er enig med andre, eller når hun fx forsvarer mobbeofrene og giver mobberne igen af endnu større skuffe end de selv har givet af. Hun er lidt af en fandenivoldsk og modig pige. Da magikeren Alainon, som hun bor hos, bliver arresteret beslutter hun sif for at følge efter, fast besluttet på at redde ham og villig til at trodse de farer der lurer på hendes vej.

Ydermere er bogen bare så smuk! Elsker coveret, men også kortet inden i. Det er veltegnet og komplimenterer handlingen utrolig godt. Som læser får man et rigtig godt billede af Skyriels rejse til de forskellige steder i bogen, hvor de ligger i forhold til hinanden osv., hvilket for mig var med til at gøre den røde tråd gennem bogen stærkere.

Grundet den lidt langsomme opstart har jeg valgt at give bogen 4 stjerner. Alligevel er jeg vild med bogen og jeg glæder mig utrolig meget til efterfølgerne, Blodbæst og Ildstorm.

En mand der hedder Ove

Titel: En mand der hedder Ove I Originalsprog: Svensk I Forfatter: Fredrik Backman I Sideantal: 359 I Genre: Roman I Forlag: People’s Press I 2014

Stjerner:       ★★★★★

Længe havde jeg gået og kigget på En mand der hedder Ove, men samtidig var jeg meget skeptisk omkring den. Jeg kunne ikke finde ud af om det var en bog for mig. Normalt plejer jeg at kunne beslutte mig ved at læse lidt omkring bogen, men selv det gjorde mig usikker.

Jeg endte med at købe bogen på plusbog.dk. Stadig var jeg meget usikker omkring den, men jeg fik startet op på den og der gik ikke ret lang tid før jeg så småt blev positivt overrasket. Dog havde jeg flere steder læst fra andre der havde læst bogen, at de morede sig hele vejen gennem bogen. Lige dét havde jeg svært ved at følge dem i. Det var indtil jeg nåede halvvejs.

En mand der hedder Ove er historien om en sur og gnaven mand, der har sine daglige rutiner – og gud nåde den der forsøger at lave om på det! Desuden er den eneste rigtige bil man kan køre i en Saab!

Ove er enkemand, har lige mistet sit job, som han troligt har passet næsten hele sit liv.  Han er træt af sin tilværelse. Savnet til hans hustru, Sonja, står som et kæmpe hul i hans sjæl, men ikke engang muligheden for at gøre en ende på det hele bliver der ondt ham.

En dag i november får Ove nye naboer, der til Oves store irritation fra begyndelsen vender op og ned på hans rutiner. Det er som om nabokonen, Parvanneh, har en sjette sans i forhold til hvornår Ove har planlagt sit endeligt og forhindrer ham derved i udførelsen.

Ove er en mand med mange talenter, men han vil kun vise dem over for andre hvis han bliver irriteret nok over deres uduelighed, fx da hans nye naboer ikke kan finde ud af at bakke med en trailer og ender med at bakke ind i Oves bed.

En mand der hedder Ove er nok, for mig, årets største positive overraskelse. En klar anbefaling til dem der godt kan lide had, surmuleri og kærlighed.

Jeg har i hvert fald fået blod på tanden for at læse Fredriks andre udgivelser.

Ravnenes hvisken

Ravnenes hvisken, af Malene Sølvsten
Ravnenes hvisken, af Malene Sølvsten

Titel: Ravnenes hvisken I Forfatter: Malene Sølvsten I Sideantal: 707 I Genre: Fantasy I Forlag: Forlaget Carlsen I 2016

Om bogen:

17 årige Anne Sakarias skal begynde i gymnasiet. Rundt omkring hende bliver tilfældige rødhårede piger – som måske ikke er så tilfældige endda – slået ihjel, og Anne bliver på mystisk vis knyttet til dem.

Anne har en gave. Hun er synsk og kan se fortiden. Et syn bliver ved med at hjemsøge hende i drømme, hvor hun skrigende i sengen bliver vækket af sin unormalt store hund.

Begyndelsen på gymnasiet bliver en tid fyldt med oplevelser, mystiske hændelser, og ubetinget kærlighed, der i sidste ende kan ende med at koste hende sit liv.

Mine ord:

Guddommelighed på menneskeplan!

Mytologi, overnaturlighed og menneskelighed er her smædet sammen til en treenighed så komplet at det giver læseren blod på tanden efter mere. Følelsen jeg sad tilbage med, var at jeg lige nu gerne ville have bind 2 i trilogien og bare læse videre. Desværre udkommer bind 2 først i 2017, så jeg må væbne mig med tålmodighed (kan være at det kan blive min bacheloreksamens-gave til mig selvJ ) hehe.

Det har været utrolig svært at lægge bogen fra sig og har kun modvilligt gjort det ved søvnens indtog eller arbejde J .

Anyway… Jeg havde været inde på forskellige sider for at læse om bogen og må sige, at jeg ud fra det fandt den ret så spændende. Min forventning blev på ingen måde mindre efter jeg gik i gang med bogen!