Kategori: Anmeldelse

Min Notesbog

Titel: Min Notesbog I Forfatter: Politikens Forlag I Sideantal: 280 I Genre: Kalender I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2017

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Politikens Forlag har udgivet denne fine sag – en Bulletjournal! En Bulletjournal er det nye sort indenfor kalendere og notesbøger, hvilket denne netop er en blanding af.


I en verden hvor alt bliver mere og mere digitaliseret er det et forfriskende bud på en kalender. Modsat alle andre ‘almindelige’ kalendere, så skiller den sig ud ved at der er så mange andre ting i den.

Normalt hører jeg ikke til den kreative type, om det gælder tegning, tøj sammensætning eller pynt til fødselsdag. Tit tænker jeg at jeg ville ønske at jeg havde de kreative ideer, men sådan går det ikke altid, hvorfor jeg er vild med at se, at jeg i notesbogen “får hjælp” på dette område. Det skal forstås på den måde, at linjerne er tegnet op for mig – jeg skal bare selv udfylde.

Jeg er vild med min Bulletjournal og jeg glæder mig til at tage den i brug til januar. Om den bliver brugt som primær kalender ved jeg dog ikke endnu, da vi herhjemme bruger en kalender over mobilerne, som vi har del imellem os, så vi begge kan se hvad vi skal og hvornår. Dog tænker jeg at jeg vil bruge den i forbindelse med bloggen og ved højdepunkter omkring vores søns udvikling osv.

Det er en perfekt gave ide hvad enten den er til dig selv eller en anden og kan helt klart anbefales til dem der ønsker sig en kalender og notesbog samlet i én!

400 kvikke tacklinger

Titel: 400 kvikke tacklinger I Forfatter: Poul-Henrik Pedersen I Sideantal: 115  I Forlag: Mellemgaard I Udgivelses år: 2017

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra Mellemgaard


“400 kvikke tacklinger” er en lille hyggelig samling søde, sjove og finurlige citater fra div. personligheder med tilhørende forklaringer til hvorfra de stammer.
Den indeholder altså 400 håndplukkede guldkorn, vise ord, tankevækkende, ustyrligt morsomme og måske gådefulde citater, udtalt af kloge mennesker verden over.

Ligesom med “En eksborgmesters bekendelser”, så var jeg meget usikker på om jeg skulle takke ja til denne bog, da jeg som i tidligere indlæg nævnte, at jeg kender forfatteren bag bogen. Jeg var i det hele taget meget i tvivl om lige denne bog rent faktisk ville være noget for mig, men jeg endte med at sidde og hygge mig fra start til slut.

Nogle citater er vise, nogle sjove, ja kort sagt er der lidt for enhver smag. Derudover bevæger vi os fra politikere henover skuespillere til astronauter, så spredningen af citater er lige så stor som menneskene bag dem.

Ønsker man sig en let og hyggelig bog, hvor man bare kan læne sig tilbage er denne lige sagen.

Jeg har valgt at give bogen 4 stjerner.

Bænken ved den hvide bro : En rejse gennem tiden og sorgen

Titel: Bænken ved den hvide bro – En rejse gennem tiden og sorgen I Forfatter: Pia E. Reesen Brønnum I Sideantal: 295  I Genre: Roman I Forlag: Mellemgaard I Udgivelses år: 2017

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra Pia E. Reesen Brønnum


“Bænken ved den hvide bro – En rejse gennem tiden og sorgen”. En bog der overrasker!
Det er egentlig ikke en bog jeg ville være gået efter i en boghandel ved første øjekast. Jeg syntes den lød lidt for sørgelig for mig, plus jeg har haft kroppen fuld af graviditetshormoner, hvilket gjorde at der ikke skulle ret meget til før jeg satte mig stortudende i sofaen og nærmest var utrøstelig. Af den grund var jeg heller ikke ret meget for til at starte med at sige ja til bogen, da jeg blev spurgt.

Jeg skulle alligevel ende med at blive positivt overrasket…!

Allerede fra starten af bogen lagde jeg mærke til at mange af de tanker der bliver beskrevet, var tanker som både mig og min kæreste havde gjort os inden vi blev forældre. Bogens hovedperson, Luna, og hendes mand, Søren, var barnløse, men adopterede aldrig. De ville have deres eget biologiske barn, men det var dog umuligt. Selv har jeg en genfejl, der gjorde at vi selv skulle vende mulighederne for børn, da usikkerheden for at få et raskt/sygt barn var for stor og risikabel. Vi endte med at få æg fra en anonym donor og har i dag den skønneste, dejligste lille dreng.
Anyway… Det fangede mig pludselig at se ens egne tanker og følelser på skrift uafhængigt af en selv. Jeg havde ikke lyst til at lægge bogen fra mig og ville bare gerne vide hvad der videre skete. Jeg er helt væk i møderne mellem Luna og Liv. Liv, der er den sødeste, rareste og dejligste ældre dame forstår virkelig at se ud over sorgen og lever livet i hverdagen efter tabet af ens kæreste. Luna er meget imponeret og føler sig draget af hende, og kommer hurtigt til at holde meget af deres møder på den hvide bænk, der startede som en tilfældighed. En følelse der hos Liv er gengældt.

Noget af det jeg godt kan lide ved fortællingen er, at man som læser let kan genkende sig selv i nogle af situationerne, hvis ikke dem alle. Folk oplever det at miste, nogen til døden, på hver deres måde, men oftest ses de samme mønstre gå igen og igen. Fx at mange af Lunas venner (som i teorien var Sørens) “går tabt”. De tager ikke kontakt til hende, forsøger at støtte hende midt i sorgen osv. Kun et par enkelte af hendes egne veninder er der for hende, hvilket er et klart billede fra den virkelige verden.

Liv, som Luna ender med at få et rigtig godt forhold til på bænken ved den hvide bro, er gammel sygeplejerske der har oplevet lidt af hvert. Under deres to ugentlige møder på bænken, fortæller Liv sin livshistorie, som Luna, der er filmmanusforfatter, sluger råt.
Selv er jeg uddannet sygeplejerske og har kunnet genkende og forholde mig til en del af Livs synspunkter. Fx som der står i bogen “Er du længe nok på et hospital, vil du opdage, Florence Nightingale stadig eksisterer. Der er stadig mange ildsjæle, der brænder for faget. Et kald, om du vil.” og “… jo, da jeg gik ud af gymnasiet, vidste jeg, at jeg ville arbejde med mennesker. Tanken om at hjælpe og gerne at redde liv lød besnærende.”
Siden jeg var lille har jeg vidst at jeg ville arbejde med mennesker på den ene eller anden måde. Det var først i de unge voksenår at jeg fandt ud af at jeg skulle være sygeplejerske – et utrolig fantastisk, dog til tider hårdt, men samtidig givende og udviklende arbejde.

Jeg har valgt at give bogen 5 stjerner. Da jeg vendte sidste side i bogen sad jeg tilbage med en trist, men samtidig glad følelse i kroppen. Trist, fordi der ikke var mere tilbage af fortællingen. Glad, fordi Luna nu vidste hvordan hun skulle komme videre oven på sorgen efter hendes mand døde. Jeg sad dog bare tilbage med spørgsmål.. Hvad skete der med Liv? Hvor længe levede hun? Flyttede hun sammen med den nye mand? Og nåede hun at læse Lunas roman om hende?

Jernridderen (Iron Fey sagaen #4)

Titel: Jernridderen I Original titel: The Iron Knight I Forfatter: Julie Kagawa I Oversat af: Sidsel Jacobsen I Sideantal: 383  I Genre: Paranormal Fantasy I Forlag: HarperCollinsNordic I Udgivelses år: 2017

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollinsNordic


Hvor mange af jer har ikke prøvet at sidde tilbage med trangen til at råbe “NEEEJ!” ud i rummet, eller sidde tilbage med en frustreret følelse når sidste side i en bog er vendt? Og så tilmed når det er sidste bind i en serie?! Well… det var sådan jeg sad tilbage, da jeg færdiggjorde det 4. og sidste bind “Jernridderen” af Julie Kagawa.

Ash, Jernridderen, har aflagt en ed til Meghan om at finde en måde, så de kan være sammen. For at det kan ske, kræver det at Ash får en sjæl – at han bliver menneskelig. Dette indebærer en rejse til verdens ende og dermed prøvelser for overlevelse og forståelse for det menneskelige.
Rejsen er ikke let, og der vil også være en overraskelse eller to undervejs. Ash’s tidligere store kærlighed dukker op, de får uventet hjælp fra “Den store stygge ulv” uden hvem, kombineret med Grimalkins intelligens de med stor sandsynlighed ikke ville være nået til verdens ende. Ved Ariellas tilstedeværelse bliver den strid, der i århundreder har været mellem Ash og Puck endelig afsluttet.
Ash gennemgår alle prøvelserne for at kunne være sammen med hende han elsker: Meghan, Dronningen over Jernriget.

Med Ash som den primære hovedperson i det sidste og afsluttende bind i Iron Fey Sagaen har Julie Kagawa formået at give bogen et nyt og forfriskende pift til handlingen. I de tre første bøger følger vi primært Meghan i hendes rejse mod at blive dronning af Jernriget.

Selvom Ash oprindeligt er prins af vinterhoffet, så tog det ikke ret lang tid før jeg var helt vild med ham. Det var ham jeg heppede på, ham jeg ønskede Meghan skulle ende med, ja.. ham der ville stå tilbage som vinderen. Både Ash og Puck har gennem flere århundreder været rivaler, før det bedste venner, og en fascination for Meghan fra begge sider gjorde bestemt ikke situationen bedre for dem. Puck er lidt den der lalleglade fey, der ikke tager tingene helt så alvorligt som Ash eller måske nogle af de andre, for den sags skyld, gør. Til tider fandt jeg ham utrolig irriterende og havde bare lyst til at skælde ham ud. Men på trods af hans væremåde står han fast ved Ash’s side under hele rejsen for at blive menneskelig.

Julie Kagawa har med Jernridderen afsluttet en fantastisk serie på 4 bind.

Inden jeg overhovedet gik i gang med serien var jeg meget nervøs, for jeg var oprindeligt begyndt på Talon sagaen, men som ikke rigtigt har formået at fange mig. Jeg var bange for at det samme ville ske her og tænkte om det måske var hendes skrivestil der gjorde at jeg ikke var fanget, men jeg må sige at jeg i den grad blev overrasket – positivt! Normalt er jeg ikke så god til at genlæse serier, men denne vil jeg helt klart læse igen en dag.

Som de 3 foregående bind, så har jeg valgt at give denne bog 5 stjerner. Det er en fantastisk bog – og hele serien er måske en af årets største overraskelser og største læseoplevelse!

 

En eksborgmesters bekendelser

Titel: En eksborgmesters bekendelser I Forfatter: Poul-Henrik Pedersen I Sideantal: 272 I Genre: Selvbiografi I Forlag: Mellemgaard I Udgivelses år: 2014

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Mellemgaard


Jeg var meget i tvivl om hvorvidt jeg ville, eller i det hele taget kunne, anmelde denne selvbiografi. Længe har jeg gerne ville læse den og jeg sprang til, da jeg fik muligheden for at anmelde den. Min eneste bekymring omkring anmeldelsen, var, og er stadig, at jeg kender forfatteren bag selvbiografien. Ganske vidst ikke privat, men gennem vores politiske virke (dog fra hver sin fløj, selvom han for en del år siden var medlem af samme parti som jeg er nu) og i den forbindelse har vi deltaget i en del arrangementer sammen, herunder på valgsteder.

Da jeg gik igang med bogen var det med en blanding af spænding og nervøsitet. Spænding fordi jeg jo længe havde gået med overvejelserne om at jeg gerne ville læse den, nervøs fordi hvad nu hvis jeg ikke brød mig om den? Dette var også med til at jeg synes at det var svært at komme igang med den, men jeg blev hurtigt fanget af bl.a. det lokalhistoriske, der bliver beskrevet, såvel som hans oplevelser gennem hans virke som hhv. journalist og byrådspolitiker/borgmester. Nervøsiteten blev dog hurtigt slået ned.
Poul-Henrik Pedersen er uddannet journalist, hvilket sproget i bogen bærer meget præg af. Ikke dermed sagt at det er en dårlig ting, for det er det bestemt ikke. Det var tydeligt at se på bl.a. sproget og formuleringerne. Dog synes jeg engang imellem at jeg stødte ind i nogle, for mig, ret gammeldags ord/vendinger som jeg havde lidt svært ved at forstå betydningen af uden at skulle hen og slå dem op.
Alligevel finder jeg sproget flydende og også letlæseligt, ser man bort fra de lidt svære ord/vendinger. Samtidig er bogen beriget med billeder passende til hvert kapitel, hvilket, for mit vedkommende, gør bogen mindre tør. Det er dejligt med billeder, der komplimenterer teksten.

Det er en skøn bog, der hører til på bogreolen – især hvis man er politisk og/eller historiskpolitisk interesseret. Jeg har nydt bogen og har derfor valgt at give den 4 stjerner.

 

Skyriel

Titel: Skyriel I Serie: Ovanienprofetierne #1I Forfatter: Lene Dybdahl I Sideantal: 561 I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2016


Da jeg startede med at læse Skyriel var det samtidig første gang jeg stiftede bekendtskab med Lene Dybdahl og hendes forfatterskab. Der skulle ikke gå længe før jeg vidste at det ikke ville være det sidste jeg læste af forfatteren!
Lene har med Skyriel formået at skrive en forrygende fantasyroman, der dog havde en lidt langsom opstart. Jeg skulle lidt kapitler ind i bogen, før den for alvor fangede mig og hvor siderne næsten pr. automatik vendte sig selv, men da var bogen til gengæld også utrolig svær at lægge fra sig. Derudover var sproget også en medvirkende faktor hertil, da det gennem hele bogen er letlæseligt og flydende.

Lene har i starten af bogen opsat et persongalleri over de vigtige karakterer, fordelt over hvor de kommer fra og deres kendetegn. Det er en stor hjælp, hvis man som læser sidder og undrer sig over hvor de hver især hører til og i hvilken forbindelse.

Skyriel er en gæv pige med ben i næsen, der ikke er mange for at lade sin mening komme til udtryk hvis hun ikke er enig med andre, eller når hun fx forsvarer mobbeofrene og giver mobberne igen af endnu større skuffe end de selv har givet af. Hun er lidt af en fandenivoldsk og modig pige. Da magikeren Alainon, som hun bor hos, bliver arresteret beslutter hun sif for at følge efter, fast besluttet på at redde ham og villig til at trodse de farer der lurer på hendes vej.

Ydermere er bogen bare så smuk! Elsker coveret, men også kortet inden i. Det er veltegnet og komplimenterer handlingen utrolig godt. Som læser får man et rigtig godt billede af Skyriels rejse til de forskellige steder i bogen, hvor de ligger i forhold til hinanden osv., hvilket for mig var med til at gøre den røde tråd gennem bogen stærkere.

Grundet den lidt langsomme opstart har jeg valgt at give bogen 4 stjerner. Alligevel er jeg vild med bogen og jeg glæder mig utrolig meget til efterfølgerne, Blodbæst og Ildstorm.

En mand der hedder Ove

Titel: En mand der hedder Ove I Originalsprog: Svensk I Forfatter: Fredrik Backman I Sideantal: 359 I Genre: Roman I Forlag: People’s Press I 2014

Stjerner:       ★★★★★

Længe havde jeg gået og kigget på En mand der hedder Ove, men samtidig var jeg meget skeptisk omkring den. Jeg kunne ikke finde ud af om det var en bog for mig. Normalt plejer jeg at kunne beslutte mig ved at læse lidt omkring bogen, men selv det gjorde mig usikker.

Jeg endte med at købe bogen på plusbog.dk. Stadig var jeg meget usikker omkring den, men jeg fik startet op på den og der gik ikke ret lang tid før jeg så småt blev positivt overrasket. Dog havde jeg flere steder læst fra andre der havde læst bogen, at de morede sig hele vejen gennem bogen. Lige dét havde jeg svært ved at følge dem i. Det var indtil jeg nåede halvvejs.

En mand der hedder Ove er historien om en sur og gnaven mand, der har sine daglige rutiner – og gud nåde den der forsøger at lave om på det! Desuden er den eneste rigtige bil man kan køre i en Saab!

Ove er enkemand, har lige mistet sit job, som han troligt har passet næsten hele sit liv.  Han er træt af sin tilværelse. Savnet til hans hustru, Sonja, står som et kæmpe hul i hans sjæl, men ikke engang muligheden for at gøre en ende på det hele bliver der ondt ham.

En dag i november får Ove nye naboer, der til Oves store irritation fra begyndelsen vender op og ned på hans rutiner. Det er som om nabokonen, Parvanneh, har en sjette sans i forhold til hvornår Ove har planlagt sit endeligt og forhindrer ham derved i udførelsen.

Ove er en mand med mange talenter, men han vil kun vise dem over for andre hvis han bliver irriteret nok over deres uduelighed, fx da hans nye naboer ikke kan finde ud af at bakke med en trailer og ender med at bakke ind i Oves bed.

En mand der hedder Ove er nok, for mig, årets største positive overraskelse. En klar anbefaling til dem der godt kan lide had, surmuleri og kærlighed.

Jeg har i hvert fald fået blod på tanden for at læse Fredriks andre udgivelser.

Ravnenes hvisken

Ravnenes hvisken, af Malene Sølvsten
Ravnenes hvisken, af Malene Sølvsten

Titel: Ravnenes hvisken I Forfatter: Malene Sølvsten I Sideantal: 707 I Genre: Fantasy I Forlag: Forlaget Carlsen I 2016

Om bogen:

17 årige Anne Sakarias skal begynde i gymnasiet. Rundt omkring hende bliver tilfældige rødhårede piger – som måske ikke er så tilfældige endda – slået ihjel, og Anne bliver på mystisk vis knyttet til dem.

Anne har en gave. Hun er synsk og kan se fortiden. Et syn bliver ved med at hjemsøge hende i drømme, hvor hun skrigende i sengen bliver vækket af sin unormalt store hund.

Begyndelsen på gymnasiet bliver en tid fyldt med oplevelser, mystiske hændelser, og ubetinget kærlighed, der i sidste ende kan ende med at koste hende sit liv.

Mine ord:

Guddommelighed på menneskeplan!

Mytologi, overnaturlighed og menneskelighed er her smædet sammen til en treenighed så komplet at det giver læseren blod på tanden efter mere. Følelsen jeg sad tilbage med, var at jeg lige nu gerne ville have bind 2 i trilogien og bare læse videre. Desværre udkommer bind 2 først i 2017, så jeg må væbne mig med tålmodighed (kan være at det kan blive min bacheloreksamens-gave til mig selvJ ) hehe.

Det har været utrolig svært at lægge bogen fra sig og har kun modvilligt gjort det ved søvnens indtog eller arbejde J .

Anyway… Jeg havde været inde på forskellige sider for at læse om bogen og må sige, at jeg ud fra det fandt den ret så spændende. Min forventning blev på ingen måde mindre efter jeg gik i gang med bogen!