Kategori: Anmeldelse

Jernridderen (Iron Fey sagaen #4)

Titel: Jernridderen I Original titel: The Iron Knight I Forfatter: Julie Kagawa I Oversat af: Sidsel Jacobsen I Sideantal: 383  I Genre: Paranormal Fantasy I Forlag: HarperCollinsNordic I Udgivelses år: 2017

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollinsNordic


Hvor mange af jer har ikke prøvet at sidde tilbage med trangen til at råbe “NEEEJ!” ud i rummet, eller sidde tilbage med en frustreret følelse når sidste side i en bog er vendt? Og så tilmed når det er sidste bind i en serie?! Well… det var sådan jeg sad tilbage, da jeg færdiggjorde det 4. og sidste bind “Jernridderen” af Julie Kagawa.

Ash, Jernridderen, har aflagt en ed til Meghan om at finde en måde, så de kan være sammen. For at det kan ske, kræver det at Ash får en sjæl – at han bliver menneskelig. Dette indebærer en rejse til verdens ende og dermed prøvelser for overlevelse og forståelse for det menneskelige.
Rejsen er ikke let, og der vil også være en overraskelse eller to undervejs. Ash’s tidligere store kærlighed dukker op, de får uventet hjælp fra “Den store stygge ulv” uden hvem, kombineret med Grimalkins intelligens de med stor sandsynlighed ikke ville være nået til verdens ende. Ved Ariellas tilstedeværelse bliver den strid, der i århundreder har været mellem Ash og Puck endelig afsluttet.
Ash gennemgår alle prøvelserne for at kunne være sammen med hende han elsker: Meghan, Dronningen over Jernriget.

Med Ash som den primære hovedperson i det sidste og afsluttende bind i Iron Fey Sagaen har Julie Kagawa formået at give bogen et nyt og forfriskende pift til handlingen. I de tre første bøger følger vi primært Meghan i hendes rejse mod at blive dronning af Jernriget.

Selvom Ash oprindeligt er prins af vinterhoffet, så tog det ikke ret lang tid før jeg var helt vild med ham. Det var ham jeg heppede på, ham jeg ønskede Meghan skulle ende med, ja.. ham der ville stå tilbage som vinderen. Både Ash og Puck har gennem flere århundreder været rivaler, før det bedste venner, og en fascination for Meghan fra begge sider gjorde bestemt ikke situationen bedre for dem. Puck er lidt den der lalleglade fey, der ikke tager tingene helt så alvorligt som Ash eller måske nogle af de andre, for den sags skyld, gør. Til tider fandt jeg ham utrolig irriterende og havde bare lyst til at skælde ham ud. Men på trods af hans væremåde står han fast ved Ash’s side under hele rejsen for at blive menneskelig.

Julie Kagawa har med Jernridderen afsluttet en fantastisk serie på 4 bind.

Inden jeg overhovedet gik i gang med serien var jeg meget nervøs, for jeg var oprindeligt begyndt på Talon sagaen, men som ikke rigtigt har formået at fange mig. Jeg var bange for at det samme ville ske her og tænkte om det måske var hendes skrivestil der gjorde at jeg ikke var fanget, men jeg må sige at jeg i den grad blev overrasket – positivt! Normalt er jeg ikke så god til at genlæse serier, men denne vil jeg helt klart læse igen en dag.

Som de 3 foregående bind, så har jeg valgt at give denne bog 5 stjerner. Det er en fantastisk bog – og hele serien er måske en af årets største overraskelser og største læseoplevelse!

 

En eksborgmesters bekendelser

Titel: En eksborgmesters bekendelser I Forfatter: Poul-Henrik Pedersen I Sideantal: 272 I Genre: Selvbiografi I Forlag: Mellemgaard I Udgivelses år: 2014

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Mellemgaard


Jeg var meget i tvivl om hvorvidt jeg ville, eller i det hele taget kunne, anmelde denne selvbiografi. Længe har jeg gerne ville læse den og jeg sprang til, da jeg fik muligheden for at anmelde den. Min eneste bekymring omkring anmeldelsen, var, og er stadig, at jeg kender forfatteren bag selvbiografien. Ganske vidst ikke privat, men gennem vores politiske virke (dog fra hver sin fløj, selvom han for en del år siden var medlem af samme parti som jeg er nu) og i den forbindelse har vi deltaget i en del arrangementer sammen, herunder på valgsteder.

Da jeg gik igang med bogen var det med en blanding af spænding og nervøsitet. Spænding fordi jeg jo længe havde gået med overvejelserne om at jeg gerne ville læse den, nervøs fordi hvad nu hvis jeg ikke brød mig om den? Dette var også med til at jeg synes at det var svært at komme igang med den, men jeg blev hurtigt fanget af bl.a. det lokalhistoriske, der bliver beskrevet, såvel som hans oplevelser gennem hans virke som hhv. journalist og byrådspolitiker/borgmester. Nervøsiteten blev dog hurtigt slået ned.
Poul-Henrik Pedersen er uddannet journalist, hvilket sproget i bogen bærer meget præg af. Ikke dermed sagt at det er en dårlig ting, for det er det bestemt ikke. Det var tydeligt at se på bl.a. sproget og formuleringerne. Dog synes jeg engang imellem at jeg stødte ind i nogle, for mig, ret gammeldags ord/vendinger som jeg havde lidt svært ved at forstå betydningen af uden at skulle hen og slå dem op.
Alligevel finder jeg sproget flydende og også letlæseligt, ser man bort fra de lidt svære ord/vendinger. Samtidig er bogen beriget med billeder passende til hvert kapitel, hvilket, for mit vedkommende, gør bogen mindre tør. Det er dejligt med billeder, der komplimenterer teksten.

Det er en skøn bog, der hører til på bogreolen – især hvis man er politisk og/eller historiskpolitisk interesseret. Jeg har nydt bogen og har derfor valgt at give den 4 stjerner.

 

Skyriel (Ovanienprofetierne #1)

Titel: Skyriel I Serie: Ovanienprofetierne #1I Forfatter: Lene Dybdahl I Sideantal: 561 I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2016


Da jeg startede med at læse Skyriel var det samtidig første gang jeg stiftede bekendtskab med Lene Dybdahl og hendes forfatterskab. Der skulle ikke gå længe før jeg vidste at det ikke ville være det sidste jeg læste af forfatteren!
Lene har med Skyriel formået at skrive en forrygende fantasyroman, der dog havde en lidt langsom opstart. Jeg skulle lidt kapitler ind i bogen, før den for alvor fangede mig og hvor siderne næsten pr. automatik vendte sig selv, men da var bogen til gengæld også utrolig svær at lægge fra sig. Derudover var sproget også en medvirkende faktor hertil, da det gennem hele bogen er letlæseligt og flydende.

Lene har i starten af bogen opsat et persongalleri over de vigtige karakterer, fordelt over hvor de kommer fra og deres kendetegn. Det er en stor hjælp, hvis man som læser sidder og undrer sig over hvor de hver især hører til og i hvilken forbindelse.

Skyriel er en gæv pige med ben i næsen, der ikke er mange for at lade sin mening komme til udtryk hvis hun ikke er enig med andre, eller når hun fx forsvarer mobbeofrene og giver mobberne igen af endnu større skuffe end de selv har givet af. Hun er lidt af en fandenivoldsk og modig pige. Da magikeren Alainon, som hun bor hos, bliver arresteret beslutter hun sif for at følge efter, fast besluttet på at redde ham og villig til at trodse de farer der lurer på hendes vej.

Ydermere er bogen bare så smuk! Elsker coveret, men også kortet inden i. Det er veltegnet og komplimenterer handlingen utrolig godt. Som læser får man et rigtig godt billede af Skyriels rejse til de forskellige steder i bogen, hvor de ligger i forhold til hinanden osv., hvilket for mig var med til at gøre den røde tråd gennem bogen stærkere.

Grundet den lidt langsomme opstart har jeg valgt at give bogen 4 stjerner. Alligevel er jeg vild med bogen og jeg glæder mig utrolig meget til efterfølgerne, Blodbæst og Ildstorm.