Kategori: 5-stjerner

Preben Kristensen

Titel: Preben Kristensen: Husk at være glad I Forfatter: Preben Kristensen i samarbejde med Danni Travn I Sideantal: 295 I Genre: Biografi I Forlag: People’s Press I Udgivelses år: 2018

Bogen er ikke et anmeldereksemplar


Preben Kristensen er gået på opdagelse i sit liv. For hvordan hænger det egentlig sammen?

Arbejderdrengen fra Skive, der havnede på de bonede gulve. Folkelig komiker den ene aften, højagtet karakterskuespiller den næste. Et yderst privat menneske – i offentlighedens skarpe lys.

Preben Kristensen fortæller levende og tænksomt om sit livs forunderlige rejse. Om barndomshjemmets stærke værdier, der bar ham frem: flid, nysgerrighed, livsglæde. Om fem årtiers dansk underholdning, komplet med sværdslag i kulissen, hans egen kamp for anerkendelse og ofte morsomme møder med nogle af landets største ikoner. Kort sagt en rørende og varm bog fra et menneske, som gør sig umage med at se livet i lyse nuancer.

Sidste side i bogen er vendt, men hvad nu? Jeg føler mig slet ikke klar til at lægge bogen fra mig endnu. Jeg kunne sidde timer endnu og bare lytte til fortællingen om en utrolig rejse op gennem tiden. Som der på bagsiden så smukt står “Preben Kristensen fortæller levende og tænksomt…“, så kan jeg ikke være mere enig. Gemmen hele bogen, kunne jeg for mit indre høre Preben sidde og fortælle hele historien, som hvis han sad overfor mig. Danni Travn har endnu engang formået at få de fortalte ord ned på en sådan måde, at de passer til den person bogen omhandler.

Husk at være glad er en varm, åben og ikke mindst ærlig fortælling om en person, der værner meget om sit privatliv. En person, der har måtte holde noget af det mest betydningsfulde hemmeligt af frygt for pressens og ikke mindst publikums fordomme i forhold til homoseksualitet, hvilket i mine øjne er noget af det mest naturlige (var det ikke for en del år siden, i know), men det ændrer bare ikke noget ved personen og dennes egenskaber.

Bogens billeder er samlet af to omgange og ikke spredt ud i teksten, hvilket jeg normalt bedst kan lide. Er billederne ikke inkluderet løbende i teksten, kan bogen nogle gange føles lidt lang, men samtidig kan billederne også være en god måde at underbygge teksten på. Og dog gjorde det mig faktisk intet her. Fortællingen er så levende, at jeg på intet tidspunkt havde svært ved at forestille mig ting, steder, begivenheder, forestillinger, mv. Faktisk kunne jeg på et tidspunkt mærke tårerne stige op og true med at bryde ud, da jeg nåede til foreningen mellem Preben og Søren på Sørens fødselsdag, som Søren havde sukket efter meget længe. Det fremstod, for mit indre, som noget af det smukkeste!

Husk at være glad får 5 stjerner. Tak for den rørende, varme, åbne og ærlige fortælling! Tak for dig Preben.

IZOLA #2 : Kampen for Valianien

Titel: IZOLA #2 – Kampen for Valianien I Forfatter: Christina Bonde I Sideantal: 336  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forfatteren


Izola er kommet hjem fra Falkien og opsøger Casper, men han vil ikke tro på hendes fortælling om den fremmede verden og forsøger at holde Izola hen når hun taler om sine oplevelser. Morfar har foruroligende oplysninger om Mai der sætter Izolas overbevisning på prøve, men samtidig er hun desperat efter at vende tilbage og kæmpe for Falkiens undergang. Men missionen bliver håbløs da Jorian falder i kong Falkes hænder og omgivelserne bliver barskere end nogensinde.
Hjælpen viser sig at komme fra den dybeste og mest magiske del af hjertet. Fra en ven som har hjulpet Izola før.

Endnu engang havde jeg fornøjelsen af at drage mod Falkien. Endnu engang kunne jeg følge Izola i hendes kamp for kærligheden, retfærdigheden og kampen mod kong Falke. Og endnu engang sad jeg fuldstændig tryllebundet til bogen! Gensynet med Izola, Jorian, Helpi og alle de andre, at få vished om at Taito og Gaia stadig var i live, om end meget svækkede, varmede mit hjerte og styrkede håbet og troen på kampen for retfærdighed over kongeriget Falkien.

Ser man bort fra de ‘onde’ ting i Falkien, så er øen så billedligt smukt beskrevet, at jeg selv gerne ville rejse en tur dertil, som næste rejsedestination. En verden for sig så anderledes, men alligevel smuk og med sin egen historie.

Er der en ting i historien jeg er fuldstændig vild med, så er det Helpi. For mig fremstår hun utrolig smuk og loyal, med en bestemt personlighed. Et rigtig godt match til Izolas måske til tider vaklende side. Hun dukker op ved de mest uventede lejligheder og altid klar til at give en hjælpende hånd – eller i dette tilfælde hov. Altid klar til at yde mere end hvad Izola tror hun kan holde til. En sand ven i lyst og nød! For Izola fremstår hun som noget trygt og loyalt, noget hun ved altid er der, selv når hun ikke er det. Præcis som Mai var det.

Izola er tynget af sorgen over tabet af hendes mor, hvilket måske blænder hende følelsesmæssigt? Alligevel er der momenter, der styrker Izola i hendes overbevisning omkring Falkien.
For mig at se, så er der en slags gennemgående tema i bogen i form af, at Izolas ven og familie forsøger at overbevise hende om, at eventyret om Falkien ikke eksisterer andre steder end i hendes hoved. Lidt ligesom hvis der blev sat spørgsmålstegn ved om hun var ved at blive psykisk syg (ligesom de mente at Mai var)? Izola kæmper en ihærdig kamp for at modbevise denne påstand, men har de nu også ret i deres påstande eller er det virkeligt?

Hvor jeg i første bog var ret så vild med Jorian, blev jeg undervejs lidt irriteret på ham og tænkte “hvad er han for en slapsvans, der ikke engang tør stille sig op mod sin stedfar velvidende at det kunne koste ham livet, men måske redde det han tror på!?” Men samtidig kunne jeg også godt se at han valgte at handle som han gjorde for kærlighedens skyld, for at beskytte Izola og redde hendes liv. Opofrelse i kærlighedens navn. Smukt!

Ligesom i Rejsen til Falkien er det de små detaljer der også tæller. Ved hver kapitel deling er der på første og sidste side tegnings illustrationer af både snefnug og istapper, der understøtter handlingen rigtig godt. Ligeså vel som kortet over Falkien, der er både til start og slut i bogen. for ikke at forglemme coveret. Jeg elsker de små fine finesser og detaljer!

Kampen for Valianien får 5 store stjerner og jeg glæder mig (venter utålmodigt!) på næste og sidste bind i trilogien om Izola.

Det glemte brev

Titel: Det glemte brev I Original titel: The lost Letter I Forfatter: Jillian Cantor I Oversat af: Lotte Kirkeby Hansen I Sideantal: 304  I Genre: Roman I Forlag: Lindhardt & Ringhof I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof


I 1938 i Østrig er Kristoff i lære som frimærkegravør. Under Krystalnatten forsvinder hans jødiske mester, og han overtager modvilligt hans arbejde med at lave frimærker bestilt af tyskerne. Da han midt i krigens brutale kaos forelsker sig hovedkulds i mesters datter Elena, må han finde en måde at få hende ud af landet på og redde sig selv.

I 1989 i Los Angeles arver Katie Nelson sin fars frimærkesamling og sender den til vurdering hos eksperten Benjamin. Han opdager et sjældent østrigsk frimærke fra 1940’erne på et brev, der aldrig er blevet afsendt. Katies far har Alzheimers og kan ikke give hende nogen svar, så for at opklare hvor det mystiske brev kommer fra, rejser Katie til Berlin, hvor muren netop er faldet. Her bliver hun konfronteret med en familiehistorie fuld af lidenskab og tragedie, der går på tværs af kontinenter og generationer.

Wow! Denne historie har virkelig overrasket mig, trods mine måske lidt høje forventninger til den fra starten. Lige de første par kapitler, synes jeg var ret kedelige, men igen, så skulle jeg lige rigtigt igang med bogen, lære de forskellige karakterer at kende, og WOW!

Til at starte med brød jeg mig ikke synderligt om Elena. For mig fremstod hun som en snobbet ung pige, der hellere end gerne så at Kristoff rejste sin vej igen. Dog ændrede mit syn sig på hende, da jeg lærte hende bedre at kende – fordomme har det med hurtigt at opstå, selv i bøger! Anyway… da jeg først lærte hende bedre at kende og begyndte at forstå hende, gav det hele pludselig meget mere mening. Hun elskede sin familie mere end noget andet, og hun havde gjort sit livs mission til at beskytte sin familie for enhver pris.

Kristoff var for mig den søde, men alt for bløde unge mand, der manglede lidt mere selvtillid væk fra sine skitser. Alligevel nægtede han at give op overfor Elena, når hun vedholdende blev ved med at sige, at de ikke var venner og heller ikke blev det, og heldigvis for det! Det lille års tid de var sammen, var det lykkeligste i hans liv.

Kate voksede med handlingen. Hun gik, i mine øjne, fra at være en lille stille mus, til at hun turde gøre sig fri af sin fortid. En fortid, der havde brug for at blive knækket af fra det nutidige, men en fortid, der stadig var for tæt på til at det ville gøre for ondt. En rejse til England i jagten på Fraulein Faber, var hvad der skulle til.

Da jeg manglede ca. 1/3 af bogen kunne jeg ikke helt undgå at tænke at “der vil ske det og det…”, den var på nogle punkter lidt forudsigelig, men det gjorde samtidig at jeg ikke kunne lægge den fra mig. Jeg ville vide om min fornemmelse var rigtig, og i givet fald, hvad der ville ske op til hvad jeg forventede.

Det glemte brev er en sød og rørende historie om hvordan et enkelt brev – frimærke – er nøglen til at genfinde den tabte kærlighed efter et halvt århundrede.
Den får 5 rørende stjerner herfra!

Linda P. Transformer

Titel:Transformer: En historie om at give sig selv en chance til I Forfatter: Linda Petersen i samarbejde med Mikkel Frey Damgaard I Sideantal: 231 I Genre: – I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Linda P er kendt som dronning af dansk comedy, men livet bag scenen har langtfra været hverken nemt eller sjovt for den skarptungede komiker. Hendes flugt fra en barndom præget af farens druk og svigt baner i første omgang vejen for en karriere på de skrå brædder, men ender i et rasende ridt med sprut, sex og stoffer. Livet i overhalingsbanen stopper først, da hun i 2013 bliver indhentet af fortiden og bryder sammen på Skanderborg Festivalen.

Sammenbruddet får hende til at tage sit liv – og ikke mindst sit misbrug – op til revision, og i bogen fortæller hun sin udviklingshistorie, om omkostningerne ved at tabe sig selv af syne, men også om vejen tilbage til livet, om at genfinde troen på kærligheden og om at slutte fred med sig selv og sin fortid.

Længe er det siden, at jeg har læst en så hudløs ærlig fortælling! Længe er det siden, at jeg har grinet, haft den dybeste medfølelse, og forargelse! Hvad Linda som barn ikke har været udsat for? Ingen børn, uanset social status el.lign. burde udsættes for det. Og dog var det mere det, at hun havde oplevet en hundehvalp blive jagtet, fået kastet sko efter sig og sparket ind i væggen, der forargede mig meget mere end at hun var vokset op hos en alkoholiseret far.

Hvis han dog bare havde kunnet sige fra på en ordentlig måde fra starten, kunne Linda måske være blevet skånet for en masse oplevelser, men ville samtidig have haft den konsekvens at hun så ikke ville få lov til at se sin far? I alle situationer vil der altid være nogle ‘hvad nu hvis…?’ spørgsmål, og dem er der masser af her. Hendes liv og, ikke mindst, opvækst kunne have set meget anderledes ud hvis….?

Normalt når jeg læser bøger a la denne bog, så ser jeg helst at der løbende er billeder i til at underbygge teksten med, men dette har ikke været tilfældet her. Billederne er indsat til slut i bogen, hvilket jeg først opdagede da jeg var ca. halvvejs gennem den, men det gjorde ikke noget, for jeg savnede dem egentlig ikke. Hele bogen er skrevet utrolig billedligt, flydende i sproget og fastholdende. Det var nemt at kunne se alt for sig hele vejen.

Jeg kan huske, at jeg flere gange undervejs i bogen tænkte, at hende Linda egentlig bare skulle have en krammer! Hun har, og er stadig, igang med at kæmpe sig helt op på overfladen igen efter hendes sammenbrud. Det er bestemt ikke nogen nem kamp, men selv små sejrer kan hjælpe en godt på vej op igen. For mig personligt, så synes jeg at det er en kæmpe sejr i sig selv at indrømme, at man har brug for hjælp, men rent faktisk også være åben omkring det.

Hverken denne bog, eller hendes shows er skrevet for at man skal have medlidenhed med hende. Dog kunne jeg nogle steder ikke helt lade være med at mærke denne følelse, for selvfølgelig syntes jeg at det var synd for hende – også selvom druk, stoffer og sex var selvforskyldt, men hun havde samtidig en baggage hun forsøgte at gemme sig fra.

Linda P. er en formidabel komiker, skuespiller og sanger, og jeg ser frem til at se meget mere frem til hende i fremtiden.

Linda P. Transformer får 5 stjerner herfra. Tak for indsigten – og ærligheden!

Døden lyver aldrig

Titel: Døden lyver aldrig I Serie: Fortællinger fra Døden #2 I Forfatter: Katja Berger I Sideantal: 352 I Genre: Fantasy I Forlag: Dreamlitt I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget


En gang før har jeg vidst, at jeg skulle dø. Og det skete virkelig. Jeg døde. Og så alligevel ikke.
På en eller anden sær måde endte jeg i dette efterliv, hvor døden føltes mere levende, end livet selv nogensinde havde gjort det. Og på den måde levede jeg igen.

Dommedag er på vej, og Raven og Zeph må kæmpe mod både levende og døde for at standse den. En ældgammel profeti sætter dog alting i svingninger, og Raven må drage videre mod Hades. Men hvad gør en sjælehenter, når Underverdenens hersker er besat af jalousi, ingen taler sandt, og fjender bliver til venner? Raven må endnu engang lære at navigere i lyset og mørkets skyggesider, når Helvede og Himlen tørner sammen, og intet er, som det ser ud til.

Siden jeg vendte sidste side i Sjælehenteren har jeg længtes utålmodigt efter fortsættelsen, Døden lyver aldrig. Jeg er vild med Katjas univers i serien, Raven er skøn og Ash er bare nuttet! På et punkt er jeg samtidig en lille smule lun på Lucifer, selvom han dog kun er en biperson. Han minder mig så utrolig meget om Lucifer fra serien af samme navn, og jeg kan ikke lade være med at småsavle over ham, hehe.

Katja tryllebinder sin læser med en handling, der foregår i en verden fuld af spænding, drama og en masse spørgsmål i form af ‘Hvad kommer der nu til at ske?’, ‘Hvorfor lige dét i stedet for dét?’ osv.
Selve bogen, og dens kapitler, er delt op således at man ser handlingen gennem hhv. Raven, Zeph og Dalias øjne. I starten synes jeg at det var lidt forvirrende og måtte tjekke en ekstra gang hvem jeg nu var ved, men da jeg kom rigtigt igang, så gav det rigtig god mening og et lækkert twist.

Bogen slutter med lidt af en cliffhanger! Argh, Katja, altså! Det var altså ondt gjort! Tilbage sidder man som læser og bare gerne vil vide mere. Hvad, eller hvem, falder valget ud på? Hvordan klarer Raven sig i kampen mod Dommedag?

Dog undrede jeg mig lidt, da sidste side var vendt. Endnu et spørgsmål, foruden alle de mange andre, vi forhåbentlig får svar på i næste og sidste bind, var; hvad blev der af Ash? Lod Zeph ham blive hjemme hos sig selv efter han blev hentet, efter ordre fra Raven?

Disse eksempler på spørgsmål skal vi vente et helt år på at få svar på! Men Katja – tak for at du vil dele dit kæmpe store talent med os læsere! Du skriver så fantastisk og vokser kun med det for hver udgivelse. Døden lyver aldrig får 5 store stjerner.

Den røde adressebog

Titel: Den røde adressebog I Original titel: Den röda adressboken I Forfatter: Sofia Lundberg I Oversat af: Nanna Kalkar I Sideantal: 326  I Genre: Roman I Forlag: People’s Press I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra People’s Press


Doris har haft sin adressebog siden 1928. I den lille bog bærer hun minderne om alle de mennesker, hun har mødt gennem livet. Nu er hun 98 og bor alene i en lejlighed i Stockholm. De fleste af navnene i bogene er efterhånden streget over, døde, og hendes eneste kontakt til omverdenen er hjemmehjælperens besøg og samtalerne med niecen Jenny, som bor på den anden side af Atlanten.

En dag begynder Doris at skrive sine erindringer ned til Jenny ud fra navnene i adressebogen, og en fascinerende fortælling om et langt og farverigt liv tager form – en fortælling om familie og venskaber, eventyr, glæder og sorger, og om den store kærlighed, hun aldrig har glemt.

Den røde adressebog er en hjertegribende roman, som spænder over et helt liv og tager læseren med på en rejse til svundne tiders Paris, New York og Stockholm, fra 1930’erne over anden verdenskrig til i dag.

Den røde adressebog er fortællingen om den aldrende Doris’ liv, oplevelser og de mennesker der har haft en indflydelse på hendes liv. Det er en rørende, medrivende og fangende roman om en enkelt kvindes liv.
Flere gange sad jeg med tårer i øjnene og blev nødt til at lægge bogen lidt fra mig og lige trække vejret, for at kunne samle den op igen og læse videre, og endnu engang blive rørt dybt.

Selvom Sofia skildrer Doris’ liv som den ældre, ensomme dame uden nogen nulevende venner eller familie, så er det et billede der desværre ses oftere og oftere. Vi bliver ældre, men desværre er der en del der falder fra. Jo ældre vi bliver, des større er chancen for at alle i ens netværk falder fra. Lige dét oplever Doris. I sin røde adressebog, har hun noteret alle de mennesker hun har mødt på sin vej, men samtidig streget dem ud og markeret dem med ordet DØD i takt med at de er døde. 

Selvom vi gennem bogen bliver præsenteret for rigtig mange mennesker, og deres betydning hver især, så synes jeg samtidig at det er en nem og overskuelig opdeling. Jeg kan fornemme den røde tråd hele vejen igennem, også selvom der bliver sprunget lidt mellem nutid og datid.

På rigtig mange måder, er det en utrolig relevant skildring af ældre og deres tilværelser. Rigtig mange ældre sidder ensomme tilbage uden noget netværk, at kunne tage kontakt til. Doris har kun sine besøg af hjemmeplejen, sin niece, Jenny, i San Francisco og ikke mindst sine minder til at holde sig med selskab.
En ting, der er begyndt at blive mere og mere udbredt, er en ‘besøgsven’. En der kommer og drikker en kop kaffe og spiser lidt kage. En man kan spille et spil med, gå en tur eller bare sidde og snakke med. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at sådan en som Doris ville have godt af sådan en. Doris er en dame man ikke kan andet end at knuselske.

Den røde adressebog får 5 store stjerner! Jeg elskede bogen hele vejen igennem. Jeg kunne grine, måbe og næsten sidde og tude flere steder. Det er en fortælling man hurtigt bliver fanget af, om en person man lynhurtigt kommer til at holde rigtig meget af.

Grænsen til Trafallas; Del 2 Skyggen fra Nord

Titel: Grænsen til Trafallas; Del 2 – Skyggen fra Nord I Forfatter: Julie M. Day I Sideantal: 625  I Genre: Fantasy I Forlag: Leatherbound I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Leatherbound


Beliowen kiggede skeptisk på ham og dernæst på mig. “I ved det ikke?”
“Ved hvad?” spurgte Zachos, der ikke længere lød lige så vred som før. Til gengæld gjorde uroen hans stemme skarp.
“Rygter siger, at den halve har sluttet sig til Oprørerne, og at det er hendes skyld, at de brænder byerne i Øst.”
Grace er blevet forvist fra landet Trafallas og sendt tilbage til menneskenes verden. Her forsøger hun at samle stumperne af sit gamle liv, alt imens minderne fra Trafallas bliver ved med at hjemsøge hende.
Men faren er ikke drevet over, og Oprørerne er farligere end nogensinde før. Samtidig lægger en Skygge fra Nord planer, der vil få fatale konsekvenser og tvinge Grace til at træffe et uundgåeligt valg.

Endnu engang demonstrerer Julie M. Day, at hun er en utrolig dygtig forfatter. Hun formår at tage læseren med på en af de vildeste, mest nervepirrende rejser med destinationen, Trafallas.
Trafallas er et univers man, specielt jeg, forelsker sig hurtigt i. Jeg faldt for Trafallas allerede første gang jeg mødte det i den første bog. Ligesom Grace savnede jeg at vende tilbage dertil. Savnede at komme tilbage til Kanthos, Fëra og ikke mindst Zachos.

Der er så meget worldbuilding, kærlighed, drama og spænding, at jeg til tider blev helt rundtosset – på den gode måde. Selvom vi møder et hav af karakterer, så bliver der på perfekt måde holdt styr på dem alle sammen, men også at de på bedste vis formår at blive flettet sammen med handlingen. Der var ikke på noget tidspunkt hvor jeg var usikker på hvem der hørte til hvem, hvor eller hvad.

Jeg er vild med Grace og Zachos’ kærlighed til hinanden. Den er så stor og passioneret uden at den bliver pladderromantisk. Jeg elsker Kanthos og Fëra, og måden hvorpå de har taget Grace til sig som en del af familien.

Mens jeg sad og læste i Skyggen fra Nord, kom jeg på rutsjetur gennem hele følelses registret. Hvor Den halves arv sluttede med en ret så irriterende cliffhanger, så sad jeg her tilbage med, da sidste side var vendt, en masse spørgsmål, men ikke mindst et iturevet hjerte. Hvordan kunne du gøre det Julie?! Jeg var grædefærdig og sad med tårer i øjenkrogen, da jeg lukkede bogen i.

Julie er, ligesom handlingen, i den grad vokset som forfatter. Jeg var vild med Den halves arv, men Skyggen fra Nord indeholder i den grad så meget mere spænding. Jeg elsker hendes skrivestil, den er letlæselig og lige så flydende som konstante ringe i vandet på en vindstille dag. Skyggen fra Nord er så gennemtænkt og velskrevet, og det var en ren udsøgt fornøjelse at få lov til at tage med Grace på hendes videre eventyr. Tak for det! 😀

Ligesom Den halves arv er Skyggen fra Nord udgivet i en Deluxe-udgave, som ikke kun gør det til lidt af en mobbedreng, den er også bare utrolig smuk. Derudover er der i begge bøger indsat et kort over landet, Trafallas. Elsker kort i bøger, men også at jeg kan sidde og følge med i Graces rejse gennem Trafallas i kampen for det gode.

Skyggen fra Nord får 5 kæmpe store, jublende stjerner! Jeg glæder mig, og venter meget utålmodigt på næste og sidste bind i serien.

Er du til fantasy, og den originale en af slagsen, så kan jeg her give min største anbefaling til at tage fat i denne serie. Du kan læse hvad jeg synes om Grænsen til Trafallas; Del 1 Den halves arv her.

IZOLA #1 : Rejsen til Falkien

Titel: IZOLA #1 – Rejsen til Falkien I Forfatter: Christina Bonde I Sideantal: 377  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Tellerup


Izola er 19 år og vokset op med sin mors fortælling af et ganske specielt eventyr.
Da moren pludselig dør, får Izola overdraget en mystisk kasse. Men kassen er langt fra det eneste som moren har holdt skjult.
Inden længe befinder Izola sig i en ekstrem og farlig verden hvor hun må kæmpe for at overleve og samtidig opklare morens rolle der viser sig at være skæbnesvanger for Izolas fremtid.
Er eventyret sandt?
Og hvad er betydningen af den magtfulde evne som ligger i Izolas sind?

IZOLA er mit første møde med Christina Bondes værker. Jeg kan ikke lade være med at sidde tilbage og ærgre mig. Ærgre mig over at jeg ikke har stiftet bekendtskab med hendes andre værker før, for nøj hvor skriver og fortæller hun godt!

Izola, der lige har mistet sin mor, bliver kastet ind i en kamp for overlevelse i sin kamp mod retfærdighed, magt og jagten efter en mulighed for at vende tilbage til den virkelige verden. Falkien, der hele tiden bare har været et eventyr, fortalt af hendes mor, bliver pludselig en dag til virkelighed – en virkelighed som Izola har svært ved at vænne sig til og acceptere.

For mig fremstår Falkien som et virkelig smukt sted – eventyrligt smukt. Et sted jeg selv gerne ville besøge, hvis muligheden var der 😉 Dog er jeg på ingen måde fan af deres traditioner, eller deres konge, Falke. Han fremstår for mig som ret narcissistisk, men passer alligevel ret godt i handlingen og spændingen. Jorian/Valiant er bare så sød! Izola kan være ret fandenivoldsk og stædig, men også lidt eftergivende, hvilket vel ikke er ret unormalt når ens verden pludselig bliver vendt på hovedet? Taito, Gaia og Tjalfe? Man kan ikke andet end knuselske dem!

Først var jeg virkelig betaget af bogens cover. Det er så smukt og udført. Og så lige den ekstra kærlighed der er lagt i bogen, ved snefnuggene/iskrystallerne ved hver kapitelstart/-slut! I love it!
Før jeg vidste mere om handlingen, vidste jeg bare at dén bog skulle undersøges nærmere. Da jeg så endelig kunne læse mere om handlingen, vidste jeg med det samme at jeg måtte læse den. Og hvor er jeg bare blevet betaget af den! Jeg sad klistret til bogen, og lagde den kun modvilligt fra mig. Hver gang jeg forsøgte at lægge den fra mig efter endt kapitel, skreg det næste på at blive læst. Jeg ville bare vide mere!

Nogle gange kan jeg godt blive nervøs for om en bog nu også lever op til de forventninger jeg når at sætte i forhold til bogens indhold og læseoplevelsen deraf, men jeg må sige, at den i den grad levede op til forventningerne! Men for pokker da, den afslutning!

Bogen får 5 store stjerner for dens fantastiske, fangende handling, for dens smukke cover og den ekstra kærlighed der er lagt i kortet over Falkien, men også de utrolig smukke snefnug/-krystaller ved hver kapitel start og slut! En klar anbefaling herfra!

Hotel Tusind Lys

Titel: Hotel Tusind Lys I Original titel: The Thousand Lights Hotel I Forfatter: Emylia Hall I Oversat af: Nanna Lund I Sideantal: 350  I Genre: Roman I Forlag: Gads Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Gads Forlag


På den pittoreske ø Elba ud for Toscanas kyst ligger Hotel Tusind Lys omgivet af olivenlunde og citrontræer og med udsigt over Middelhavet. Hvert år vender stamgæsterne tilbage draget af de vidunderlige omgivelser, køkkenets delikate og velsmagende mad og ikke mindst hotellets charmerende indehaver, Valentino.

Men Valentino gemmer på en hemmelighed, og da den unge Kit en dag ankommer til hotellet i sin jagt på den far, hun aldrig har kendt, kommer en rystende sandhed for dagen. Inden længe er hotellet omdrejningspunkt for et familiedrama – og for en måske umulig kærlighed…

Hotel Tusind Lys er en hjertevarm historie om at miste, forråde og ikke mindst om at tilgive – i lyset fra den italienske sommers varme og skønhed.

Et strejf af Middelhavet, en duft af noget eksotisk og ikke mindre end en bjergtagende læseoplevelse! Det er hvad Emylia Hall giver læseren i denne skønne roman om Kit der, efter hendes mors død, rejser til den Italienske ø Elba i jagten på sin ukendte far.

Handlingen er forførende og rørende, men også med en masse følelser blandet i. Jeg har nydt hver en side, der helt automatisk har vendt sig selv. Det hele er så billedligt beskrevet, at jeg næsten kunne fornemme duftene, smage specialiteterne og suge indtrykkene til mig, som hvis jeg selv havde været der.

Egentlig måtte jeg bruge nogle dage på lige at komme mig over bogen. Det sker ellers sjældent, men selvom jeg var fanget og dybt fascineret af bogen, så havde jeg svært ved at nedfælde nogle ord, der ville yde den retfærdighed.

Emylia har skrevet en spændende og fængslende roman med en tydelig rød tråd hele vejen igennem. En af de utallige måder hvorpå hun formåede at fange mig var ved at jeg nogle steder kunne se at handlingen kunne gå forskellige veje – jeg var bare spændt på hvilken. Det er dejligt forfriskende at sidde med en historie, hvor man på forhånd og gennem handlingen ikke kan gætte hvad der kommer til at ske. Selv havde jeg faktisk forestillet mig det stik modsatte end hvad den slutter med.

Hotel Tusind Lys får 5 store stjerner, for dens underholdende, fangende og dragende handling.

Jeg vil anbefale bogen til alle der kan lide et miks af sorg og kærlighed, eventyr og oplevelser, samt drømmen om paradiset i sydens sol.

Små påsatte brande

Titel: Små påsatte brande I Original titel: Little Fires Everywhere I Forfatter: Celeste Ng I Oversat af: Lisbet Kjær Johansen I Sideantal: 352  I Genre: RomanI Forlag: Hr. Ferdinand I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Hr. Ferdinand


I villakvarteret Shaker Heights i Cleveland er der styr på tingene. Vejene er et sirligt symmetrisk net, husenes farver nøje afstemt, og beboerne dyrker rummelighed, engagement og regelrethed som idealer. OG ingen passer bedre til den beskrivelse end Elena Richardson.

Ind på scenen træder Mia Warren, kunstner og alenemor. Hun ankommer til kvarteret med sin teenagedatter Pearl og lejer et hus af familien Richardson. Mias mystiske fortid og nonchalante forhold til tingenes tilstand og ligevægt i Shaker Heights truer hurtigt med at forstyrre roen i det velordnede kvarter.

Da gamle venner af familien Richardson forsøger at adoptere et spædbarn med kinesisk-amerikanske rødder, bryder en ophedet kamp om forældremyndighed ud, som tvinger hele nabolaget til at vælge side. Elena og Mia går hver sin retning, og pludselig er Elena fast besluttet på at tvinge Mias hemmeligheder frem i lyset. Men Elenas sandhedsbesættelse får uventede, dramatiske konsekvenser for det lille samfund.

Små påsatte brande er skrevet af Celeste Ng. En amerikansk forfatterinde, jeg ikke havde hørt om før jeg af Hr. Ferdinand (Politikens Forlag) blev inviteret med til et forfattermøde med selvsamme forfatter. Det var et arrangement, der lød rigtig spændende, så jeg takkede ja til at tage med.
Lige så spændende det lød til, lige så hyggeligt var det og forlaget havde i anledningen sørget for bobler, kys og druer. Så lækkert!

Celeste Ng fortalte om race, kultur og de stereotypiske forestillinger i forhold til, især farve – og blindheden herfor! Celeste Ng er en utrolig sympatisk og helt nede på jorden kvinde. Det var en kæmpe fornøjelse at møde hende.

Uden egentlig at have nogen forventninger til bogen, da jeg som sagt ikke kendte til hendes værker, gik jeg igang med den. Allerede fra de første sider blev jeg holdt fast. Hun skriver utrolig nuanceret og detaljeret, uden at det bliver for meget, så man sidder tilbage og nærmest føler at man står som en skygge i historien. Celeste’s skrivestil er dejlig let og flydende. Alt i alt en fornøjelse at tage med en tur til Shaker Heights – Et sted hvor hverdage absolut ikke er kedelig!

Der er vel altid plads til lidt ekstra drama og kulør? Og så måske alligevel ikke lige i Shaker Heights. Byen er nærmest et regelsæt i sig selv, så da Mia og datteren, Pearl flytter til byen, er der ingen der på det tidspunkt har forudset det drama der efter noget tid vil udspille sig. Manges hverdag bliver vendt på hovedet – især i jagten på hvad der er rigtigt og hvad er forkert? Hvem har ret og hvem tager fejl? Det kan lidt sammenlignes med et næsten udbrændt bål, hvor kun gløderne er tilbage, men hvis man puster tilstrækkeligt til det, blusser flammerne op igen.

Selvom man gennem bogen bevæger sig fra person til person, så gør man det gnidningsfrit. Forstået på den måde, at det er en så utrolig lækker overgang der er mellem de forskellige skift. De nærmest komplimenterer hinanden.

Små Påsatte Brande får 5 stjerner. Den er velskrevet, velfortalt og utrolig fangende og fængslende på én og samme tid. Jeg er vild med den og kan kun anbefale at næste læseudflugt bliver til Shaker Heights.