Kategori: 4-stjerner

Susse Wold

Titel: Bevægelse I Forfatter: Susse Wold I Sideantal: 296  I Genre: Biografi I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


For nogen år siden gik jeg inde i byen gennem Kattesundet. Her stod jeg pludselig foran “Ordbutikken”, Jeg gik derind og købte ordet BEVÆGELSE for 500 kr. Det blev skrevet på et silkebånd og lagt i en flot smykkeæske.
Tosset? Måske, men ordet har i mange år inspireret mig, og bevægelse har været altafgørende for udviklingen i mit liv. Det er det, som har bragt viden og refleksion ind i min tilværelse.
En bevægelse kommer ikke ud af ingenting. Der skal tilføres energi. Nogen skal starte bevægelsen. Nemlig mig. I livet, som i en teaterforestilling, gælder det om at passe på, når ens stikord falder.
Livet har givet mig mange fristende stikord, og jeg har svaret på mange af dem. Derfor har jeg lært og oplevet så meget ved at bevæge mig rundt i verden.
Det vil jeg gerne fortælle om. Jeg vil også fortælle om mine indre rejser, og hvad jeg har lært af dem. I bogen standser jeg på nogle af stationerne i mit livstog. De stationer, som har betydet noget for mig. som har bevæget mig. Som har puffet mig videre i min udvikling. Som har berørt mig. Underholdt mig. Udfordret mig. Været så grænseoverskridende, at det har givet mig mod til at tage ti år til.

Som barn har jeg set et utal af film hvor Susse Wold var at finde som medvirkende. Lige så længe jeg kan huske har jeg fundet hende utrolig fascinerende – og smuk. Desværre har jeg ikke nået at opleve hende på de skrå brædder.
Da jeg senere fandt ud af hvem hun var datter af, steg fascinationen kun yderligere! Marguerite Viby står for mig, som en af tidens største og mest fantastiske skuespillere! Hendes energi, engagement og udstråling imponerer mig stadig ved div. gensyn med hendes film. Derfor var overraskelsen heller ikke så stor i forhold til hvor Susse havde sit talent fra – og det smukke udseende!

Glæden var derfor stor for 10 år siden, da hun skrev, og udgav, selvbiografien Fremkaldt. Den blev slugt råt i løbet af et par dage. Her 10 år senere er Susse nu på gaden med endnu en bog: Bevægelse, hvor hun fortæller om hvad der er sket i løbet af de sidste 10 år efter den første udgivelse, og jeg må sige at det bestemt ikke har været 10 kedelige år. Selvom det måske ikke er blevet til de store filmroller, så formår hun alligevel at fylde sin hverdag ud på bedste vis og er ikke blev for at få en på opleveren – også selvom Bent nogle gange hovedrystende tilslutter sig ideerne.

Som det var tilfældet med Fremkaldt så slugte jeg også denne bog med stor begejstring. Den er levende fortalt, men samtidig med en vis usikkerhed? For mig at se er der bestemt ingen grund til denne. Historien er fortalt som den er oplevet, hvilket giver den ærlighed, som er noget af det vigtigste. Selvfølgelig skal det heller ikke være tør læsning, men det synes jeg bestemt heller ikke dette er. Flere steder kunne jeg sidde og smile, endda smågrine, og andre steder kunne jeg sidde og være helt trist eller nervøs for hvad der nu skulle ske på deres eventyr i ukendt land.
Betegnelsen bevægelse har, og gør stadig, inspireret hende til at kaste sig ud i et hav af ting, som hun måske før i tiden ikke havde modet til at ud-/fuldføre. Det er forsøgt ændret, og jeg må sige at jeg beundrer hendes gåpåmod! Flere steder ville jeg have været skræmt fra vid og sans og slået bremsen hårdt i, men Susse gør det – selv med rystende ben og bævrende arme. Så imponerende!

Selve bogens omslag er indbydende og udstråler en form for energi. Billedet af Susse, der smilende har hovedet over vandoverfladen, smiler ikke kun med munden, men hele ansigtet – især øjnene.
I selve bogen er der hist og her lidt slåfejl med et ord eller to for meget i nogle sætninger, men ikke noget der skader indholdet i fortællingen.

Bevægelse får 4 dejlige stjerner. Skøn historie. Skøn fortælling. En klar anbefaling herfra! Og hvis du endnu ikke har læst Fremkaldt så kan jeg kun anbefale at læse den også!

Kære Susse – Tusind tak for at du ville tage os med på begge rejser! Jeg håber at jeg en dag får lejlighed til at hilse på dig!

 

Staunings arv: Vejen til et lykkeligt Danmark

Titel: Staunings arv: Vejen til et lykkeligt Danmark I Forfatter: Dan Jørgensen I Sideantal: 232 I Genre: – I Forlag: People’s Press I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra People’s Press


Stauning ville gøre Danmark til et lykkeland. Det er vi blevet. I dag er danskerne blandt de lykkeligste folk i verden.
Men hvor længe?
Vi lever i en opløsningstid. Fundamentet under vores samfund slår revner. Uligheden stiger, mange danskere føler sig utrygge, og stadig flere mister troen på, at politik kan gøre en positiv forskel i deres liv.
Sådan var det også i 1930’ernes Danmark – vores tid minder om Staunings.
Måske vi kan lære af ham?
Det mener Dan Jørgensen. I denne bog blæser han derfor til værdikamp imod det borgerlige Danmark, som er i færd med at undergrave velfærdssamfundet og formøble Staunings arv.
Dette er en bog om, at politik gør en forskel. Det er en hyldest til den fattige arbejderdreng, der blev cigarsorterer og endte som landsfader. En beretning, der begynder en sen nattetime i januar 1933, da Thorvald Stauning byder en håndfuld af rigets vigtigste mænd på whiskysjusser i sin lejlighed i Kanslergade – selv samme nat, som Adolf Hitler kommer til magten i Tyskland.

Denne bog er en bog jeg har set frem til noget tid. Som Socialdemokrat er det en bog, der ville ligge lige til højrebenet for mig, men samtidig var jeg også nysgerrig efter at lære mere om vores alle sammens store landsfader; Thorvald Stauning, og hvilken indflydelse hans virke som statsminister har haft på Danmark.

Ligesom Anker Jørgensen, så har jeg altid fundet Thorvald Stauning yderst interessant. Manden bag især ‘Kanslergade-forliget’ – et forlig der krævede et kompromis, men til gengæld reddede Danmark fra fallittens afgrund. Manden med det store skæg, der kom ud af en simpel arbejderfamilie hvis fremtid på ingen måde blev spået i retning af statsministerembedet.

Megen Socialdemokratisk historie ligger til grund for denne bog. Meget viden og research er gået forud i udarbejdelsen, hvilket tydeligt ses. Bogen er en lille let bog i lommeformat, men indeholder store ord om denne store mand. Dan Jørgensen har skrevet en forholdsvis letlæselig bog om det politiske aspekt i forhold til hvordan det så ud under Staunings tid, sammenlignet med dagens Danmark. Dog har han formået at gøre det på en måde, at bogen hele vejen var interessant, fangende og oplysende. Tit og ofte kan politik, eller det der omhandler det, være ret så tørt og kedeligt, men jeg synes at Dan Jørgensen kommer ret nemt over det.

Desuden havde jeg fornøjelsen af både at se og høre Dan i samtale med Bo Lidegaard i samtale om bogen på årets Bogforum i Bella center og jeg må sige at min interesse for Stauning absolut ikke blev mindre af det.

Om du er Socialdemokrat eller ej, så kan jeg kun varmt anbefale at læse bogen. Om ikke andet for det historiske, parallellerne mellem dengang og idag, og for udvidelse og styrkelse af viden.

Staunings arv får 4 stjerner.

Jomsvikingen: Arnulf Sagaen #2

 

Titel: Jomsvikingen I Serie: Arnulf Sagaen #2 I Forfatter: Susanne Clod Pedersen I Sideantal: 523 I Genre: Roman I Forlag: Bazar I Udgivelses år: 2015

Bogen er et anmeldereksemplar fra Bazar


I år 993 sejler jomsvikingen Arnulf Ulveblod og hans fem blodbrødre til England, hvor Svend Tveskæg og Olav Tryggvason har forenet deres skibe til en vældig flåde.

Kong Æthelred trues, og Arnulf bliver inddraget i de mægtige mænds magtspil og egensindige planer. Belejring, kamp, had og bedrag. Både ydre og indre fjender lurer, og andet end samhørighed trives blandt så stolte, viljestærke rkigere.

Jomsvikingernes mod møder respekt, men Arnulf er født med hvas tunge og brændende blod, og det er ikke let at holde fodfæstet, når også ansvaret for viv og børn tynger oven i begivenhederne.

Men kun den, som sætter sejl, fanger vind!

Susanne Clod Pedersen gør det igen! Hun har med Jomsvikingen endnu engang formået at skabe en fængende og utrolig spændende efterfølger til Arnulf, der er første bind i serien. Endnu engang sad jeg tilbage, fuldstændig fortryllet og imponeret over hendes evne til at skabe et så levende, medrivende og fængslende univers. SCP’s evne med en pen er uovertruffen! Pennen er hendes våben, og hun sejrer!

Er man først startet på bogen, så er den nærmest umulig at slippe igen. Handlingen er handlingsfyldt og man keder sig som læser ikke på noget tidspunkt undervejs. Bog 2 i en serie er altid svær at skrive, da den samtidig skal kunne hive sig op på højde med – eller højere – end 1’eren, men jeg må sige at det er en bedrift hun har klaret til UG. At dykke ned i Jomsvikingen gav mig en følelse af endelig at være tilbage igen. Jeg er selv en ynder af historie fra gamle dage, så jeg nød at kunne vende tilbage til 900-tallet igen.

Endnu engang har illustratoren til serien tryllet med omslaget! Så lækre farver og lækkert omslag. Det giver, efter min mening, bøgerne en god tyngde og giver dem samtidig lidt ekstra glans når de står på reolen.

Jomsvikingen får 4 dejlige stjerner. Jeg glæder mig til at læse næste bind.

Monsun af stjerner

Titel: Monsun af stjerner I Forfatter: Katrine Williams I Sideantal: 355 I Genre: Fantasy I Forlag: Mellemgaard I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forfatteren og Forlaget Mellemgaard


Året er 1986. Den 16-årige Stella er lige flyttet til Australien efter en tragisk ulykke, hvor hun mister sin bedste veninde.

På sit college får hun nye veninder, Alyssa og Nena, og møder den charmerende Castor og den mystiske Jared. Hun modtager en gave fra en mystisk dreng – en perle – der forbinder hende til en fortid fyldt med bedrageri og mord. Grænsen mellem virkelighed og hallucinationer viskes ud.

Situationen spidser til, og hun er nødt til at træffe et skæbnesvangert valg mellem det gode og det onde. Det er kun et spørgsmål om tid, før hun bliver indhentet af fortiden.

Hver gang jeg bliver kontaktet af en forfatter, personligt, og bliver spurgt om jeg kunne tænke mig at anmelde pågældendes bog, oplever jeg tit en form for nervøsitet. Nervøsitet for om jeg kan lide den, nervøs for om jeg ender med at skuffe forfatteren i tilfælde af at bogen ikke endte med at falde i min smag. Dette var dog ikke tilfældet her.

Jeg nød bogen. Den var lidt tung nogle gange at sidde med, og jeg havde lidt svært ved at komme igang, men da jeg var ca. 50 sider inde så var det som om den fangede mere og mere. Dog var der efter min mening en del sprogmangler i form af at dialogerne nogle steder ikke helt passede med tidsperioden. Det er ikke noget, der efter min mening vælter det hele, men jeg ville måske anbefale at researche lidt dybere på gammeldags sprog til videre fortælling (bare et kærligt råd) 🙂

Bogen er skrevet til 13-17 årige, men jeg vil sige, efter at have læst den, at den sagtens kan læses af det lidt ældre publikum. Sproget kan nogle steder måske virke lidt kringlet for de ‘unge’, derfor tungheden.

Når dette så er sagt, så nød jeg som sagt bogen. Da jeg var kommet rigtigt igang med den, havde jeg ret svært ved at lægge den fra mig og jeg glæder mig til næste bind i serien kommer 🙂 Det er en bog der passer perfekt til en kold aften under tæppet eller en god tur med toget. Den er nem at fordybe sig i, men svær at forvilde sig ud af igen.

Monsun af stjerner får 4 stjerner.

Tilbage til Black Rabbit Hall

Titel: Tilbage til Black Rabbit Hall I Original titel: Black Rabbit Hall I Forfatter: Eve Chase I Oversat af: Vibeke Houstrup I Sideantal: 384  I Genre: Roman I Forlag: Lindhardt & Ringhof I Udgivelses år: 2017

Bogen er et anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof


Cornwall, 1968. For Amber Alton og hendes søskende er landstedet Black Rabbit Hall en højtelsket pause fra deres hverdag i London. Her kan de fire børn frit udforske naturen og dyrelivet. Men en sommeraften rammer en tragedie familien, og med ét er barndommens idyl og uskyldighed krakeleret.

Tre årtier senere er Lorna og hendes forlovede på jagt efter det perfekte sted at holde deres bryllup. Lorna forelsker sig i et smukt, men meget nedslidt landsted, som hun mener at kunne huske fra sin barndom. Hvilken historie gemmer stedet på? Og hvorfor føler Lorna så stærk en tilknytning?

Tilbage til Black Rabbit Hall er en sød bog, der rører en dybt inde i hjertet. Historien er delt op i to tidsperioder, hvilket (synes jeg) giver bogen en dejlig helhed og man som læser bliver præsenteret for hvad de fire søskende blev udsat for i forhold til en ulykkelig tragedie der rammer familien, til Lorna der leder efter den perfekte bryllupslocation. Hun finder den i form af et landsted, der har noget af en historie bag sig – men hvilken?

Eve Chase har et sjældent set medfødt talent. Hendes sprog og skrivestil er forrygende. Hun besidder en fantastisk fortællestemme og formår at tage læseren med på en og samme tid spændende, fængslende og rørende historie.

Historien tager os på en rejse gennem spænding, kærlighed og mystik. Lorna er helt solgt da hun opdager et gammelt landsted, som hun samtidig føler en stærk tilknytning til, og tager derfor derned en weekend for at undersøge stedet nærmere. Hvorfor føler hun den stærke tilknytning? Og på hvilken måde er hun selv spundet ind i begivenhedernes drama for 3 årtier siden? Alt dette sætter Lorna sig for at finde ud af.

Min anbefaling? Tag med på rejsen! Køb den, læs den og fortæl andre om den. Men advar dem samtidig om at huske en pakke lommeletter – eller to 😉 Det er en historie der fortjener at blive læst!

Tilbage til Black Rabbit Hall får 4 store stjerner. Det er mit første bekendtskab med Eve Chase, men det bliver absolut ikke det sidste!

Mysteriet på Asthall Manor

Titel: Mystetiet på Asthall Manor I Serie: Mitford Mordene #1 I Original titel: The Mitford Murders I Forfatter: Jessica Fellowes I Oversat af: Kirsten Heltner I Sideantal: 210  I Genre: Krimi I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Året er 1920, og Louisa Cannon drømmer om en vej ud af fattigdommens London, der i disse år er hårdt mærket af den netop overståede verdenskrig. I en blanding af snarrådighed og held sikrer hun sig ansættelse hos Mitford-familien på godset Astall Manor i Oxfordshire. Som kombineret barnepige og selskabsdame for de seks Mitford-søstre oplever hun en ny og fortryllende verden. Især knytter hun sig til den eventyrlystne og smukke sekstenårige Nancy, den ældste af søstrene, som elsker detektivhistorier og brænder efter at opleve verden uden for godset.
Da den berømte Florence Nightingales guddatter myrdes i et tog ved højlys dag, vækker sagen enorm opsigt, og snart vikles både Louisa og Nancy ind i en mordgåde, der er lige så spændende, som den er livsfarlig.

Første gang jeg så – og hørte noget til denne bog, tænkte jeg at den umuligt kunne gå min næse forbi. Egentlig læser jeg ikke så mange krimier, men der var noget ved denne, der fik mig til at stoppe op og læse nærmere om den. En beslutning jeg er glad for, at jeg tog! Faktisk var det først, da jeg var kommet i gang med bogen, at det gik op for mig at bogen var bygget op over faktiske hændelser.
Jessica Fellowes har kreeret en skøn og forrygende fortælling, der ikke er til at slippe igen, når først man er kommet rigtigt i gang med den.

Nu og da kan jeg rigtig godt lide når fiktion er blandet sammen med fakta. Det kan være med til at give tingene et ekstra twist, som det faktuelle måske mangler for evt. at gøre det spændende, eller for, som i dette tilfælde, at give et bud på opklaringen af nogle af virkelighedens uopklarede mord, samtidig med at vi følger Mitford søstrene og deres overklassestilværelse i England.

Som sådan var historien også rigtig spændende, dog var den ikke helt så fangende som jeg havde forventet, at den ville være ud fra hvad jeg kunne læse om den. Naturligvis er det ikke alle bøger der fanger en lige godt, hvilket også er grunden til at det har taget mig lidt tid at læse den. Jeg havde lidt en ambivalent følelse omkring starten af bogen. Den var på sin vis spændende, men samtidig ikke fangende nok til at fastholde mig – indtil jeg kom rigtigt igang med den. Da jeg først var kommet lidt ind i den, var den nærmest ikke til at slippe igen! Også her er jeg vild med måden hvorpå fiktion og fakta mikses sammen.

Er man til krimi af den gode slags med historiske fakta, så er denne helt klar en anbefaling værd.

Mystetiet på Astall Manor, får 4 stjerner.

At gå døden i møde: Livsfortællinger

Titel: At gå døden i møde – Livsfortællinger I Original titel: With the End in Mind – Dying, Death and Wisdom in an Age of Denial I Forfatter: Kathryn Mannix I Oversat af: Kathrine Storm I Sideantal: 349  I Genre: – I Forlag: Don Max I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Don Max


Døden er et vilkår, vi er fælles om. Og alligevel er den, ikke mindst i vores tid, blevet et tabu – et ukendt landskab, hvor vi færdes meget alene og uden tilstrækkelig viden.
Med disse ærlige, men trøsterige og livsbekræftende fortællinger fra sit lange liv som læge vil Kathryn Mannix ruste os bedre til at kunne gå døden i møde. Både så angsten og bekymringerne for døden ikke kaster unødvendigt stor skygge over livet, og så vi bedre kan møde andre, der er blevet berørt af døden.

Som uddannet sygeplejerske med hjertet bankende for det palliative område, fangede denne bogs titel mig. På et plan har døden altid skræmt mig – og gør det på sin vis stadig. Dog har jeg lært at arbejde med den, forsone mig med den i forhold til min profession. Den er et enme, der for den nye, såvel som måske den garvede, kan være et ret ømt punkt, hvor man kan være meget usikker i forhold til hvad man skal kommunikere med den syge, og hvordan. Nogle gange skal man gøre det i den direkte form, hvor man andre gange skal pakke det meget ind – det kommer meget an på patienten og er noget man må føle sig frem til hvis ikke patienten selv giver udtryk for andet.

Derfor vidste jeg også at jeg måtte læse denne bog. Allerede fra starten begyndte den at gøre indtryk på mig og røre nogle af de dybeste følelser jeg besidder. At sidde med sådanne historier foran sig, giver en et helt nyt indblik i det ‘At gå døden i møde’, omkring tanker, følelser, reaktioner mm. i den sidste tid.

Det er en stærk og medrivende bog. Mange af situationerne vil for de fleste fagpersoner være genkendelige. Samtidig er det en bog, der giver stof til eftertanke.

I det daglige synes jeg at det er en svær balancegang i forhold til hvordan ‘døden’ skal behandles/formidles. Som tidligere nævnt, kommer det meget an på patientens udtryk, følelser og reaktioner. Mange er afklarede, men mindst lige så mange, hvis ikke flere, finder døden som noget meget skræmmende og sidder derfor meget bange tilbage.

I bogen indgår der over 30 forskellige fortællinger – livsfortællinger, der på hver deres måde giver unikke indtryk og historie. Mange gange var de så rørende, at jeg måtte sidde og knibe en lille tåre og tage et par dybe indåndinger inden jeg igen læste videre.

At gå døden i møde får 4 rørende stjerner!

Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe

Titel: Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe I Original titel: Les gens heureux lisent et boivent du café I Forfatter: Agnès Martin-Lugand I Oversat af: Anders Juel Michelsen I Sideantal: 185  I Genre: Roman I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Dianes verden styrter i grus, da hun mister sin mand og sin lille datter i en bilulykke. Hun murer sig inde i sin lejlighed i Paris og lukker sin lille hyggelige bogcafé, som hun har kaldt ‘Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe’. Den var hendes stolthed, men nu minder den hende bare om, at hun ikke længere hører til blandt de lykkelige.

Et år senere lejer hun et hus i en lille landsby på den irske kyst og forlader Paris for at prøve at komme videre med sit liv. Alle tager godt imod hende bortset fra hendes nye nabo, fotografen Edward. Han er en smuk mand, men indesluttet og lunefuld, og Diane gør, hvad hun kan for at undgå ham. Alligevel løber de hele tiden ind i hinanden, og langsomt begynder hun at forstå, at han måske slet ikke er den mand, hun troede, han var.

Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe er en varm og charmerende roman om at genfinde kærligheden og vende tilbage til livet efter en stor sorg.

‘Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe’… Titlen siger næsten det hele! Den var – og er et must read!
Jeg var fanget! Fanget af titlen og af hvad der gemte sig bag den. Hvilken historie den gemte på. Diane har i en bilulykke mistet både sin mand og datter, og kæmper nu indædt en kamp, hun næsten havde opgivet på forhånd, hvis det ikke havde været for hende gode ven og trofaste støtte, Felix, forbat komme videre og ovenpå midt i sorgen.

Egentlig fandt jeg selve handlingen lidt kliché-agtig, da den er skrevet indenfor et emne som alle kan relatere til; sorg. Alle har på et eller andet tidspunkt mistet en eller flere de holder rigtig meget af, som har en meget stor betydning for én og ens hverdag, men som pludselig bliver brutalt revet væk for altid. Alle reagerer forskellig, og alle tager sorgen til sig på forskellige måder. Selv kampen for at komme ovenpå igen, udkæmpes forskelligt.

Når det så er sagt, så fangede handlingen mig. Jeg modtog bogen med posten fredag eftermiddag, og blev færdig med den allerede igår aftes. Da jeg først kom rigtigt gang med den, var den næsten umulig at lægge fra sig igen.

Dog havde jeg lidt svært ved de første par kapitler. Jeg syntes at de virkede lidt for flade og kedelige og overvejede allerede dér at give en stjerne mindre end jeg gør, for jeg manglede noget mere ‘go’ i handlingen. Men efter at Diane ankom til Irland, kom der for alvor skub i handlingen og dramaerne, hvilket overraskede mig rigtig meget. Jeg tror, at det der overraskede mig mest, er nok slutningen. Indrømmet, så var det bestemt ikke dén slutning jeg hverken havde forventet eller håbet på og jeg måtte lige vende og dreje bogen, for at være helt sikker på, at der ikke var lavet en 2’er – det var der desværre ikke!

Bogen er en tynd lille sag, på ikke engang 200 sider. Kapitlerne er lidt lange, men de er til gengæld spækket med handling – de fleste af dem.

Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe får 4 stjerner. Det er en hjertevarm roman, der helt klart kan anbefales.

Dallas København

Titel:Dallas København: Intet forandrer sig aldrig I Forfatter: Peter Molde-Amelung I Sideantal: 286 I Genre: Børne- og Ungdomsfiktion,Eventyr, Socialrealisme I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Dallas er stædig, en smule usikker på verden, og så er hun trænet til at slå ihjel med sine bare næver.

Dallas’ mor har aldrig haft tid til sin datter, fordi hun har brugt sit liv på at redde truede dyrearter. Dallas’ far er død, og det er ikke noget, man taler om. Derfor er Dallas vokset op hos sin oldefar.

Så da oldefaren uden nogen forklaring forsvinder, er Dallas pludselig pænt alene i verden. I kampen for at finde ham får hun hjælp af den tatoverede dreng Jack, som er fåkkin vild med hende, og af oldefarens ven Okker, der for ti millioner øl siden var læge.

Deres jagt på Dallas’ oldefar udvikler sig til et eventyr, hvor Dallas må slås med kvindehaderen Ace og med en et-øjet, blodtørstig bjørn fra Rusland.

Dallas København er lige fyldt 12 år, og snart vil hun:

Begå et mord
Flygte fra politiet
Blive skudt
Slås med et rovdyr
Lære alt for meget om kærlighed

Dallas København var en bog jeg havde set frem til med en vis spænding. Den lød rigtig spændende med lidt af det hele i, hvilket jeg i det store og hele også synes at den har. Dog var der nogle steder, hvor jeg sad og tænkte “ej vel?”, men det er jo det gode ved fiktion – man kan digte, pynte osv., som man vil 🙂

Bortset fra det, så synes jeg bestemt, at Peter Molde-Amelung (PMA) har kreeret en spændende, hæsblæsende og med-fart-over-feltet historie. Han tager udgangspunkt i emner som bl.a. socialrealismen, og børnene Dallas og Jack, der begge er ofre for omsorgssvigt.

Da Dallas’ oldefar en dag ‘forsvinder’ bliver hendes verden vendt godt og grundigt på hovedet. I jagten for at finde ham, møder Dallas Jack, der ender med at få en uventet betydning og speciel plads i hendes hjerte. En umulig og forbudt kærlighed opstår mellem dem.
Jack hjælper Dallas med at lede efter hendes oldefar, der stadig af uforklarlige årsager er taget til Norge sammen med en mangeårig ven. En ven, der skulle vise sig, at have en større betydning for oldefaren, end Dallas havde indset.

At oldefaren var homoseksuel, er kun med til at give bogen endnu et twist og besøg hos et af de mange tabubelagte emner, nemlig homoseksualitet. Det er ting, der dog er blevet meget mere almindeligt og accepteret i dag, hvorimod at man for årtier siden blev udstødt, eller det der var værre.

PMA har skrevet bogen i en stil, der passer til 10-12 årige, som også er bogens målgruppe, men den er alligevel skrevet således at også voksne kan finde den fornøjelig. At den samtidig har den drejning af en afslutning, havde jeg på intet tidspunkt forudset før lige inden det blev afsløret.

Dallas København er en hæsblæsende, spændende fortælling, der får 4 stjerner. Jeg var underholdt hele vejen.

Dragernes konge #2 Gøglerkongens sværd

Titel: Dragernes konge #2 – Gøglerkongens sværd I Forfatter: Carina Evytt I Sideantal: 41  I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2016

Bogen er et anmeldereksemplar fra Tellerup


I tyve år har riget Perina lidt under den tyranniske kong Tarodan. Nu ulmer oprøret…

Kiri lever et frit, men farligt liv.
Sammen med barndomsvennen, Josvai, leder hun en røverbande, og er kendt og eftersøgt som landets bedste klatretyv.

Kiris rygte når vidt omkring, og en dag bliver hun kontaktet af den mystiske gøgler, Waris, som ønsker at hverve hende til en usædvanlig opgave.

Hun skal stjæle et sværd fra en fæstning på en klippeø der bevogtes af de berygtede, mørke troldmænd, Drakkar. Og som om det ikke er nok, ligger øen midt i et område der regeres af den forførende og utilregnelige elletrold, Svart.
En konge som Waris både hader og frygter.

Siden jeg vendte sidste side i Heksejærgerens bytte har jeg hungret efter mere, så det var med stor glæde og forventning, at jeg gik igang med Gøglerkongens sværd.
Gøglerkongens sværd er en fantastisk, velskrevet fantasy, der tager læseren med på sit livs eventyr fyldt med venskab, kærlighed, had, farer og magi.

Selvom Heksejærgerens bytte og Gøglerkongens sværd er to bøger i samme serie, så kan de læses uafhængigt af hinanden, da de ikke omhandler de samme personer. De er skrevet af to forskellige forfattere, hvilket i første omgang forvirrede mig lidt, og faktisk også fik mig til at stille bøgerne tilbage på hylden, men jeg må sige at jeg er blevet positivt overrasket, for de klinger rigtig godt sammen. Dog vil jeg egentlig anbefale at læse begge bøger, da de foregår i samme miljø og omgivelser. Og så manglede jeg lidt mere indblik i og om Perina.

Sproget er let læseligt, og Carina har formået at skrive en fangende, fantastisk og til tider lidt humoristisk bog. Kapitelopdelingen er dejligt overskuelig med kapitler af en passende længde. Der er en tydelig rød tråd gennem hele handlingen, således at man nemt kan følge med i hvor, eller hvem man er ved.

Gøglerkongens sværd er på færre sider end Heksejægerens bytte. Ikke at det gør det helt store, for selvom siderne er færre, så er handlingen det større. Jeg var fanget gennem næsten hele bogen. Der var lige til sidst, hvor jeg følte, at den blev lidt langhåret, men måske det var længslen efter at finde ud af hvad der kommer til at ske i næste bind når Banneret samles

Gøglerkongens sværd får 4 stjerner og kan klart anbefales hvis man er til god fantasy. Glæder mig til fortsættelsen 🙂