Kategori: 4-stjerner

Pigen de sendte tilbage

Titel: Pigen de sendte tilbage I Original titel: L’Arminuta I Forfatter: Donatella Di Pietrantonio I Oversat af: Birgitte Grundtvig Huber I Sideantal: 216 I Genre: Roman I Forlag: C&K (Politikens Forlag) I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra C&K (Politikens Forlag)


Jeg var L’Arminuta, pigen de sendte tilbage. Jeg talte et andet sprog, jeg vidste ikke længere, hvor jeg hørte til. Ordet “mor” satte sig fast som en tudse i halsen. Og i dag har jeg virkelig ingen idé om, hvilken slags sted en mor er. Det er ikke mit…

En ung pige bliver revet op med rode og afleveret hos en fattig familie, hun ikke kender. Fra da af må hun klare sig selv uden det velstående hjem og de to mennesker, hun troede, var hendes forældre. Alle i landbyen kalder hende hånligt L’Arminuta, pigen de sendte tilbage. Men hvorfor er hun havnet her, og hvem er egentlig hendes mor?

Pigen de sendte tilbage er en barsk familiehistorie. En indtrængende realistisk og poetisk roman om en ung piges vej i livet  om stærke venskaber, svære familiebånd og kompliceret moderkærlighed.

Pigen de sendte tilbage, er en barsk fortælling om hvordan en pige, der er opvokset hos nogle mennesker hun tror er hendes forældre, en dag bliver sendt tilbage til hvem der i virkeligheden er hendes biologiske forældre. Oplevelsen giver hende mildest talt en form for kulturchok; det er en helt anden verden end hvad hun er vant til.
Hendes ’nye’ familie er, modsat dem hun kommer fra, fattige og med en masse børn. Alle i aldrene fra helt lille til næsten voksen. En sammentømret familie, hun nu skulle til at være en del af, men som viste sig sværere end som så…

Egentlig synes jeg, nogle steder, at handlingen virkede lidt minimal og langtrukken, men Donatella har samtidig en fantastisk evne til at fastholde læseren via hendes måde at skrive på. For mig kompenserede det lidt for hvad handlingen godt kunne mangle. Når det så er sagt, så nød jeg fortællingen. Siderne vendte sig selv og den var nærmest umulig at lægge fra sig når jeg først var startet på den. Sproget er virkelig behageligt og nemt at læse. Selvfølgelig er der steder hvor nogle steder/navne er lidt vanskeligere end andre, da handlingen udspiller sig i Italien.

Som udgangspunkt kunne jeg langt hen ad vejen ikke lade være med at have lidt medlidenhed med l’Arminuta, men enkelte gange synes jeg at hun opførte sig lidt som et forkælet barn. Ret skal være ret… Hun var opvokset under langt bedre vilkår end hun havnede i (man kan engang imellem overraskes over de klasseskel der findes!).

Dog undrede jeg mig lidt undervejs – hvad hedder pigen de kalder l’Arminuta? En masse personer bliver gennem handlingen nævnt ved navn, men l’Arminuta bliver kun nævnt som… l’Arminuta.

Pigen de sendte tilbage, er en sød, men barsk, fortælling. Den får 4 stjerner herfra og en klar anbefaling.

Alt hvad jeg ved om kærlighed

Titel: Alt hvad jeg ved om kærlighed I Originaltitel: Everything I know about love I Forfatter: Dolly Alderton I Sideantal: 330 I Genre: Memoir I Forlag: Hr. Ferdinand I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra Hr. Ferdinand


At blive voksen i medgang og modgang – det er noget, journalist og forfatter Dolly Alderton kender til. I denne bog fortæller hun levende og sjovt om at blive forelsket, om ikke at være forelsket nok i sig selv, om kampen for at få sig en karriere, om katastrofale fester med Rod Stewart-tema, om at blive droppet og om at opdage, hvor vigtige venskaber er, når man skal finde vej i tilværelsen.

Alt hvad jeg ved om kærlighed er en underholdende og indsigtsfuld, feministisk og hjertevarm debut fra en stærk, ung stemme. Hun væver personlige fortællinger, skarpe observationer, lister, opskrifter og vignetter sammen til en historie om en tid i livet, hvor alt stadig er udefineret og åbent.

Alt hvad jeg ved om kærlighed er en sød, sjov og finurlig fortælling. En fortælling om en ung kvindes kamp for at opnå og opleve kærligheden, på godt og ondt, men til sidst indser at den er overalt omkring hende. Det er ikke altid, at den findes fysisk i form af en kæreste, men den er der! Man behøver næsten ikke engang lede efter den, den findes om det næste gadehjørne, en buket blomster, et kram fra en veninde mm. Kærligheden er overalt!

Dolly fortæller levende om hendes oplevelser med dårlige dates, hvordan man som veninde støtter sine andre veninder når de går gennem nogle svære og nærmest umenneskelige perioder i deres liv. Om hvordan festdrikkeriet blev en del af ens identitet i de unge år. Om jalouxien der opstår når ens bedste veninde finder en, der potentielt kunne være den eneste ene og også virker til det – indtil sidste øjeblik.

Rigtig mange af de ting som Dolly så fint kommer ind på, er noget en stor del teenagepiger/unge kvinder kan nikke genkendende til. Måske ikke dem alle på engang, men hvem har ikke siddet tilbage og været lidt misundelig over, at ens veninde havde fundet en super sød og omsorgsfuld fyr og man selv sad tilbage i sit nattøj foran Netflix kl. 20 om aftenen med en spand popcorn foran sig uden nogen at hygge sig med?

Lige i starten af bogen følte jeg mig ikke videre imponeret af den, men jeg skulle bare igang med den. Det var ren hyggelæsning og jeg nød at sidde og læse hendes tanker og oplevelser i forhold til kærlighed. Noget af det kunne jeg genkende, og nogle steder kunne jeg ikke lade være med at sidde og tænke “nej, hvor er jeg glad for at den tid er overstået” og smilende læst videre.

Alt hvad jeg ved om kærlighed får 4 smilende stjerner.

Grå magi: Pigen fra månehøjen #1

Titel: Grå magi I Serie: Pigen fra månehøjen #1 I Forfatter: Lene Krog I Sideantal: 406 I Genre: Fantasy I Forlag: Ulven og Uglen I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren


Et svagt minde fortalte Aia, at detikke var første gang, hun havde oplevet livet svinde. Pludselig dukkede det op ud af tågen. En blodrød genspejling af himlen og en fortabt erkendelse af, at det var sådan, det endte. Ligesom nu.

På Vidar Baltzers ordrer har de Grå taget kontrol over Bragismark og ransager landet for magiske evner. Hekse og marlinger forsvinder på stribe, men i skyggerne hviskes der om oprør.

Aia ved knap, hvem hun selv er. Uden minder eller familie kender hun kun sit vante arbejde i skoven og sin egen isolerede hverdag. Men verden omkring hende kan ikke lade Aia glemme, for uden hendes fortid har Bragismark ingen fremtid.

Grå magi er første bind i serien om Pigen fra månehøjen.

Grå magi er en fantasyfortælling, der i sin handling overrasker meget – på den positive måde!
Da jeg startede på Grå magi havde jeg lidt svært ved at komme igang med den, det var som om den ikke rigtigt ville fange mig, men det skal jeg da lige love for kun var indtil jeg kom rigtigt igang med den!

Lene skriver i et utrolig flydende, levende og medrivende sprog, og det er ikke svært at forestille sig personerne, omgivelserne, miljø osv. Som læser føler mig sig meget nærværende i historien, og mange gange kan man næsten føle at man står ved siden af/følger personerne. Kort sagt: den er utrolig svær at slippe!

Bogen er fyldt med både drama og spænding. Jeg er vild med at vi følger en pige, Aia, der ikke ved hvem hun er og hvorfra hun stammer. Jeg er vild med, at vi i jagten på at finde hendes identitet, samtidig står overfor en ondskab af dimensioner ud over det sædvanlige.
Samtidig møder vi Merian, der ved et tilfælde møder Aia, da hun tager med Birk, en populær dreng fra universitet, op til hans families sommerresidens. Aia, der er faldet af en hest, opholder sig imidlertid samme sted og snart bliver de to pigers skæbner kædet sammen.

Grå magi er skrevet på en måde, at den passer både til børn og voksne, der nyder en god fantasyfortælling med hang til spænding, drama, mystik og kærlighed.

Grå magi får 4 store stjerner, og jeg glæder mig til næste bind i serien

Tearlings skæbne #3

Titel: Tearlings skæbne #3 I Original titel: The fate of the Tearling #3 I Forfatter: Erika Johansen I Oversat af: Randi Bjerre Høfring I Sideantal: 503 I Genre: Roman I Forlag: People’s Press I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra People’s Press


På mindre end et år har Kelsea Glynn forvandlet sig fra kejtet til magtfuld dronning og visionær leder. Men i sin kamp for at sætte en stopper for korruption og genindføre retfærdighed i kongeriget Tearling har hun fået mange fjender. Den stærkeste af dem er den onde og frygtede Røde Dronning, der nu holder Kelsea og hendes magiske safirer indespærret på sit slot i Mortmesne.
Men Tearling har brug for sin dronning, og Morgenstjerne, lederen af Kelseas Livvagt, helmer ikke, før han og hans mænd har reddet deres dronning fra fængslet. Samtidig forsøger Kelsea fra sit fangenskab at afdække hemmelighederne i Tearlings fortid – hemmeligheder, der viser sig at have afgørende betydning for hendes egen og kongeriget Tearlings skæbne.

Tearlings skæbne er afsluttende bog i den internationale bestsellertrilogi om den unge dronning Kelsea og kongeriget Tearling.

Sidste side i en fantastisk serie er vendt. En serie jeg fra første side har nydt og læst med stor glæde og spænding. Erika har et kæmpe talent og hun har forfattet en serie der hører til i den store league af fantasy.
Egentlig færdiggjorde jeg bogen for snart et par uger siden, men jeg havde i den grad brug for lige at sluge den engang. Det hører sig til sjældenhederne, men denne overraskede mig – meget.

Desværre var jeg mere begejstret for de to første bind end jeg var for slutningen. Måske det var fordi den havde nogle twists og en afslutning som jeg på ingen måde havde håbet på eller forventet. Slutningen især kan jeg godt se meningen med, men jeg bryder mig ikke om den. For mig skete der en alt for brat overgang mellem dronning Kelseas Tearling, til at hun ikke længere var dronning alligevel (og aldrig havde været det?!) og boede i den slags by som William Tear havde kæmpet for at komme hen imod.

Når det så er sagt, så er det en bog fyldt med handling og spænding. Samlet er det en serie, der kunne have godt af at blive genlæst lige efter hinanden, så man ikke har de store venteperioder og måske på den måde har glemt, eller overset noget i forhold til handlingen. Den fortjener at blive genlæst!

Jeg er vild med Erikas skrivestil og hendes evne til at formidle en velfortalt historie på. Nogle af karaktererne holdt jeg mere af end andre. Kelsea især holdt jeg rigtig meget af. Morgenstjerne også, selvom han til tider kunne virke lidt hård. På et plan kunne jeg ikke lade være med at håbe på, at de to fandt sammen (trods Morgenstjernes lidt ældre alder). For mig var han perfekt for Kelsea. Den Røde Dronning kunne jeg ikke andet end have medlidenhed med, og Row Finn kunne jeg på ingen måde udstå. Katie kunne jeg ikke helt beslutte mig for, men hun kæmpede for det godes side og hendes tro på det rigtige.

Tearlings skæbne får 4 stjerner herfra.

En fantastisk velskrevet serie!

Harry og Meghan: En kærlighedshistorie

Titel: Harry & Meghan – En kærlighedshistorie I Original titel: Harry  Meghan – A love story I Forfatter: Emily Herbert I Oversat af: Michael Jepsen I Sideantal: 221  I Genre: – I Forlag: Forlaget Memoris I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Memoris


Prins Harry har fundet sin prinsesse i den amerikanske skuespiller Meghan Markle. En kvinde, der på mange måder minder om Harrys mor, prinsesse Diana, der døde, da Harry var tolv.

Harry og Meghan har begge mødt modgang og kæmpet for at finde deres plads i livet. Her er historien om deres opvækst, karriere og forliste forhold – samt hvordan de mødte hinanden og blev det karismatiske par, der har givet det britiske kongehus en ny og mere udadvendt profil.

Traditioner er til for at blive brudt. Også i det engelske kongehus, der ellers har været kendt for at være meget traditionsbundet. Op gennem tiden har det været fuldstændig utænkeligt med bare den mindste ændring, fx omkring ægteskab. Typisk skulle man giftes af pligt, snarere end kærlighed, og de få gange hvor kærligheden har vundet, har det haft nogle triste konsekvenser efterfølgende.

Derfor var det også med spænding og utrolig glæde, da dronningen gav sin velsignelse til, at prins Harry kunne gifte sig med sin Megan. Ikke nok var hun skuespiller, men hun var også af blandet race, noget der før i tiden var fuldstændig utænkeligt at byde velkommen. Ydermere var hun også fraskilt, men det var noget kongehuset for år tilbage, var begyndt at se lidt igennem fingrene med, især da prins Charles, Harrys far, blev gift med Camilla Parker Bowles, der på det tidspunkt var skilt fra sin eksmand.

Kærligheden skulle dog her vise sig at være vinderen. Der er ingen tvivl om i hvor høj grad prins Harry og Meghan elsker hinanden. De har så mange ting til fælles, og går begge to meget op i det humanitære arbejde i bl.a. de fattige U-lande.
Det er så dejligt at se, at det engelske kongehus har løsnet lidt om i forhold til hvem de accepterer som en del af familien. Meghan virker til at have så utrolig meget godt at byde ind med, og ja, hun minder på rigtig mange måder om prinsesse Diana i forhold til Dianas måde at håndtere det humanitære arbejde på fx. Jeg er sikker på, at de har fået den helt rigtige kvinde ind, og at Harry har fundet sit livs kærlighed.

Harry  Meghan – En kærlighedshistorie får 4 stjerner herfra.

Lad os håbe på det bedste

Titel: Lad os håbe på det bedste I Original titel: Låt oss hopas på det bästa I Forfatter: Carolina Setterwall I Oversat af: Nete Harsberg I Sideantal: 359  I Genre: Roman I Forlag: Hr. Ferdinand I Udgivelses år: 2019

Bogen er et anmeldereksemplar fra Hr. Ferdinand


Den sidste gang, jeg siger godnat til dig, ved jeg ikke, at det er sidste gang, jeg gør det. Hvis jeg havde vidst det, havde jeg nok lagt mere energi i afskeden. I stedet siger jeg, at jeg tror, jeg vil gå ind og lægge mig hos Ivan. Du protesterer ikke. Stadig med blikket rettet mod computeren lader du mig gå, og jeg går, for allersidste gang går jeg fra dig. Jeg tror, at vi ses i morgen tidlig. Det gør vi ikke. Vi ses aldrig mere.

Lad os håbe på det bedste vil nok længe være en af de bøger, der virkelig sætter sig under huden på én. Carolina har ud fra sin oplevelse af at finde sin kæreste død i sengen en morgen, skrevet en, hvordan hun har oplevet det hele, roman. Det er på en og samme tid en gribende, utrolig rørende og ikke mindst sørgelig fortælling.

Da jeg startede på den, havde jeg måske lidt høje forventninger til den, men hvordan kan man andet, når man udelukkende kun hører rosende ord om den. Samtidig hørte jeg lige så mange snakke om, at de havde måtte finde servietterne frem til at tørre øjnene med.
Væbnet med papir og en forventning om, at der ikke ville være nok (jeg har normalt let til tårer), gik jeg igang med bogen. Dog tog jeg mig selv i flere gange, at tænke “hvornår er det jeg skal græde?” og måtte bare indse, at selvom bogen var utrolig sørgelig, og at jeg kunne genkende mange af de ting hun fortalte om, så kunne jeg ikke fælde en tåre. Jeg måtte bare indse, at ikke er alle der reagerer ens, selvom temaet og handlingen lå lige til det. Det skal så lige siges, at min læseoplevelse på ingen måde blev mindre af den grund. Jeg var fanget hele vejen igennem og jeg elsker den måde Carolina har valgt at skrive bogen på. Jeg kan rigtig godt lide, at hun har skrevet den, som hvis den er fortalt til Aksel, men også at hun i første del af bogen, skiftevis ser tilbage til det første møde og op til nutiden til Aksels død og tiden efter.

Jeg må sige, at jeg er mildest talt imponeret over, at hun i det hele taget har formået at skrive den, da hun gjorde. Det har krævet, at hun er dykket ned i gamle følelser og trukket dem op til overfladen igen, hvilket jeg kun kan forestille mig må have været utrolig hårdt?

Der er ingen tvivl om, at selvom året kun lige er begyndt, så vil denne bog uden tvivl ligge på listen over årets allerbedste læseoplevelser. Den har alt! Derfor får den også 4 jublende store stjerner!

Guldtårnet

Titel: Guldtårnet I Original titel: The golden tower I Forfatter: Cassandra Clare & Holly Black I Oversat af: Mette Skot Perschke I Sideantal: 221 I Genre: Fantasy I Forlag: Alvilda I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Alvilda


Callum har i løbet af sine fire års magikertræning på Magisterium måttet kæmpe med sig selv, med de andre elevers mistro og frygt, mod grænseløs ondskab, sorg og tab.Til sidst overvandt han truslen mod magernes verden i et altafgørende slag – men prisen var høj.

Nu vender Callum sejrrig, men med tungt hjerte tilbage til Magisterium for at afslutte sin træning. Det står dog hurtigt klart, at han aldrig har været mere udstødt eller forhadt. Kammeraterne vender ham ryggen, og en ældgammel ondskab venter på ham.

I dette afsluttende bind i Magisterium-serien står Callum og hans trofaste venner over for den allerstørste trussel mod verden og alt det, de holder af – for den ondskab, som Callum troede, var væk for altid, har ikke givet op.

På en eller anden er det altid lidt vemodigt, at skulle sige farvel til karakterer, deres univers og alle deres eventyrer. Således er dette ingen undtagelse. Jeg har nydt hver en side i serien om Callum Hunt, hans venner og deres ophold på Magisterium.

Jeg har, siden jeg vendte sidste side i Sølvmasken, glædet mig til Guldtårnet. Ville de besejre ondskaben, eller ville ondskaben besejre dem? Jeg var utrolig spændt, og spændingen steg kun yderligere da jeg endelig stod med bogen i hænderne. Derfor var mine forventninger til bogen også lidt høje. Måske for høje?

Jeg var grebet af historien fra allerførste side, men jeg kunne alligevel ikke helt lade være med at føle mig en smule forvirret i handlingen. Det hele gik meget stærkt. Jeg fik lidt en følelse, undervejs, af at de kun havde nået at gå på Magisterium en god måneds tid inden de skulle ud i det sidste og afgørende slag mod ondskaben. Måske det ikke er rigtigt, men det var den følelse jeg fik mens jeg sad og læste. For mit vedkommende, havde det ikke gjort noget med lidt flere sider og evt. lidt mere handling, men måske det bunder i følelsen af at jeg ikke ville sige farvel til Magisterium? 😉

Magisterium-serien er en skøn og fangende fantasy serie for teenagerne, men bestemt også en serie for de voksne, hvis de er på udkig efter spænding og fantasy, der samtidig er letlæseligt.

Guldtårnet får 4 stjerner. Jeg er vild med serien.

Rub og stub

Titel: Rub og stub: Over stok og sten I Forfatter: Ole Stephensen I Sideantal: 353 I Genre: Biografi I Forlag: Gads Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Gads Forlag


Hvis man skal beskrive Ole Stephensen med et enkelt ord, må det være ‘folkelig’. Derudover er han svineheldig. Og har prøvet det meste. Fra han som 14-årig udgav sit eget månedsblad og solgte sin egen digtsamling, til han bagvaskede en politimorder og fik 14 dages fængsel for at desertere under værnepligten. Alt sammen inden han fyldte 23 år. Senere måtte han træffe valget mellem at blive Øbberbøv eller krigskorrespondent i Mellemøsten. Og mellem at blive underholdnings- eller faktachef.

Som lille har jeg et utal af gange siddet klistret foran skærmen for at se ‘Walter & Carlo: Op på fars hat’ og nydt hvert et sekund af den, hvilket jeg stadig gør den dag i dag. Dét og ‘Go’ morgen Danmark’ var som barn det største kendskab jeg havde til Ole. Da jeg en sommeraften så ham i Tivoli jublede jeg inde i mig selv, men var alligevel for genert til at bede om hans autograf.

Til gengæld var jeg mere heldig og modig, kan man måske sige, ved sidste års Bogforum, hvor han gæstede i forbindelse med udgivelsen af ‘Rub og stub‘. Desværre havde jeg på det tidspunkt ikke nået at læse den, men efter at have hørt ham fortælle om den, blev lysten til at læse bogen på ingen måde mindre. Ole fortæller lige så levende i virkeligheden, som han gør i bogen. Bagefter signerede han på Gads stand, hvor jeg denne gang var mere modig og turde få bogen signeret (jeg kan være ret genert af natur). Han er virkelig et sympatisk menneske.

Da jeg så at han udkom med en selvbiografi vidste jeg med det samme at jeg var nødt til at læse den. Jeg nyder, at kunne sætte mig tilbagelænet med en god biografi – de får mig til at slappe af, men jeg havde det lidt svært med denne bog i starten, desværre. Den virkede, for mig, ret tør og jeg havde et par dage, hvor jeg havde usigelig svært ved at komme videre med den. Dog skal det siges, at da jeg samlede den op og læste videre, gik det meget bedre. Det kan være, at det måske bare var den forkerte dag jeg gik igang med den i? Hvis stemningen ikke er til det, kan det jo hurtigt blive svært at have motivationen samtidig, ikke? 🙂

Ole Stephensen er en mand, der har prøvet lidt af hvert gennem livet. Meget mere end mange mennesker tør håbe på, at opleve bare brøkdelen af. Ikke alt har været liv og glade dage, men sammenfatningen i denne bog, er dog holdt i en munter tone og en fryd at læse.

Selve handlingen bliver gennem hele fortællingen understøttet af et rigt billedmateriale, hvilket er med til at gøre det hele mere autentisk.

Trods den lidt træge opstart, så endte jeg med at synes rigtig at den var rigtig god og levende fortalt. Derfor får den også, fortjente, 4 stjerner.

En munter fortælling, der lige er noget for den der ynder at læse biografier.

Allan Olsen

Titel: Jeg tog en anden vej I Forfatter: Allan Olsen i samarbejde med Anders Houmøller Thomsen I Sideantal: 254 I Genre: Biografi I Forlag: People’s Press I Udgivelses år: 2018″

Bogen er et anmeldereksemplar fra Peoples Press


Skuespiller Allan Olsen kunne være død ad druk allerede i sin tidlige ungdom. Men som 33-årig gav han et ultimativt løfte til sig selv og sin familie: Han ville aldrig drikke mere. Det løfte har han nu holdt i 35 år.

Allan Olsen lever stadig med alkoholen tæt inde på livet, men i dag hjælper han alt fra kriminelle til kendisser med at vende ryggen til alkohol og stoffer. Han har i flere år arbejdet i danske fængsler som professionel rådgiver for indsatte med misbrugsproblemer, og han ved derfor alt om, hvordan narko og alkohol kan smadre livet for mange mennesker.

I ‘Jeg tog en anden vej’ fortæller han åbenhjertigt om sin nedtur. Om en vanskelig barndom og ungdom. Om kriminalitet og resocialisering. Men også om den fantastiske skuespillerkarriere, der begyndte, mens han endnu stod i lære som glarmester. I 2018 kunne han fejre sit 40-års jubilæum som skuespiller.

Allan Olsen giver et bud på, hvordan man kan samle sig selv op og begynde på en frisk. Som hans figur Charly engang sagde, da han fik at vide, at han ikke kunne tomle på motorvejen: “Så tager jeg da bare en anden vej. Der er da veje nok!”

‘Jeg tog en anden vej’ er en utrolig åbenhjertig fortælling om en mand, der næsten havde mistet sig selv helt til alkoholen inden fornuften til sidst satte ind og fik ham til at afgive et ultimativt løfte til både sig selv og sin familie. Han trådte ind i helt ny tilværelse, kæmpede for den, og sejrede! 25 år uden alkohol må siges at være en bedrift. Mange har prøvet, mange har fejlet, men Allan havde viljestyrken og – ikke mindst – Charlotte ved sin side, da kampens hede var størst.

Jeg må blankt indrømme, at jeg er ret imponeret over den måde Allan har formået at ændre sin livsstil på. Men der har også været nogle steder undervejs, hvor jeg var forarget, skuffet og endda til tider vred? over den uansvarlige opførsel, der drev ham i ungdomsårene. Dog endte jeg altid med at sidde formildet tilbage, for han endte jo med at vokse fra det og var ude for at søge tilgivelse hos dem, hans uansvarlige opførsel var gået ud over.
Der skal samtidig lyde et stort cadeau herfra i forhold til, at han har valgt at arbejde som misbrugskonsulent. Jeg synes det er så fedt at han er gået ind i arbejdet med at hjælpe andre, der af den ene eller anden grund, er blevet afsporet tilbage på rette spor igen.

‘Jeg tog en anden vej’ er skrevet i et letlæseligt og flydende sprog. Mange steder kunne jeg ligefrem næsten fornemme Allan selv sidde og fortælle sin historie. Jeg kan ikke lade være med at sidde og tænke, at det må have taget mange tanker, overvejelser og en masse mod, at udgive sin livshistorie?

Fortsæt den gode stil Allan. Jeg er sikker på, at rigtig mange er dig evig taknemmelig for din store indsats!

‘Jeg tog en anden vej’ får 4 julestjerner herfra.

 

Hævnen fra Athen

Titel: Hævnen fra Athen I Serie: De Magiske Børn #2 I Forfatter: Martin Lyngbo & Lasse Lyngbo I Sideantal: 199 I Genre: Fantasy I Forlag: People’s Press I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra People’s Press


Athen år 427 før vores tidsregning.

Ino kæmper for at redde sin hjemby som bystyret i Athen truer med at udslette. Da hun møder filosoffen Sokrates og to særlige børn, finder hun frem til glemte og hemmelige kræfter – også i sig selv.

Men vil det være nok til at frelse Inos by og ændre verdenshistorien?

Hævnen fra Athen er andet bind i serien om De Magiske Børn.

Hævnen fra Athen er 2. bind i Lyngbo & Lyngbos serie om ’De magiske børn’. Hver historie tager læseren med til et helt nyt sted, et nyt land og nye mennesker.

Dette bind tager læseren med tilbage til det gamle Grækenland, under Sokrates tid. Her er de De magiske børns mission at redde Inos hjemby, der trues med udslettelse af Athens bystyre.

Hævnen fra Athen bærer tydeligt præg af, at det er en bog for børn. Den er skrevet utrolig letlæseligt, og jeg susede gennem siderne. Selvom den er skrevet til børn, skal man ikke lade sig narre! Den er nemlig utrolig spændende og fangende skrevet. Et par gange tog jeg mig selv i at sidde og juble, heppe eller ligefrem med nerverne hængende næsten uden på tøjet, for nåede det det nu? Ville det lykkedes for dem? Hvis ikke, hvad så?

Selvom serien er en fantasy-serie, så er der samtidig en god portion fakta i den. Historierne er bygget op omkring nogle bestemte personer, situationer, årstal og steder, så selvom vi befinder os lidt i en fantasy verden, så er der en god læring i for børnene. Noget de måske vil huske på et senere tidspunkt, evt. i skolen?

De magiske børn er en skøn serie og jeg nyder hvert et bind. Den er desuden velegnet til højtlæsning for ens børn, hvis ikke de selv har lært at læse endnu.

Hævnen fra Athen får 4 stjerner. Så skøn serie! En oplagt ide til julegave til børnene.