*Reklame/sponsoreret indlæg*

Torsdag d. 31-01-2019 var jeg af Politikens Forlags under forlag, Hr. Ferdinand, inviteret med til et arrangement hvor jeg kunne se og høre svenske Carolina Setterwall fortælle om sin debutroman ‘Lad os håbe på det bedste’, som hun har skrevet efter hun en morgen fandt sin kæreste, og faderen til sit barn, død i deres seng.

Carolina fortalte åbenhjertig om sine oplevelser og hvad der førte til at hun begyndte at skrive bogen, i samtale med redaktør Andrea. Hele samtalen foregik på dansk/svensk, hvilket kunne gå lidt stærkt en gang imellem og enkelte ord smuttede, men i den store sammenhæng, gav det hele heldigvis mening. Efter samtalen var der tid til at vi andre kunne stille uddybende spørgsmål, hvilket der var nogle der ikke skulle have at vide mere end en gang – inkl. mig selv, men mere om det lidt senere.

Forud for arrangementet var jeg ret spændt på hvad – og hvor meget Carolina ville kunne snakke om. Om nogle ting ville være for hårde/triste, men hun fortalte åbenhjertigt, at det gav hende en befriende følelse at snakke om det. Hun fortalte om, hvordan det havde været som en slags redning for hende, at skrive bogen oven på tabet.
Selve ideen til bogen blev lidt født ud fra en idé til hvordan hun selv ønskede at bøger om sorg skulle være. Altså hvilken slags bog hun selv synes manglede blandt de mange andre fagbøger inden for området. Der fandtes ikke nogen bog om emnet, skrevet ud fra et mere menneskeligt synspunkt.

Da det efter interviewet mellem Carolina og Andrea blev tid til at vi andre kunne stille spørgsmål, havde jeg et som jeg havde gruet over i toget på vej derop: Kunne Aksel have været syg uden at han ville fortælle det? Altså han måske havde vidst det? Egentlig kom min overvejelse af, at bogen starter med en mail med koder, som Carolina skulle have i tilfælde af at der skulle ske ham noget, at han ikke længere ville være hos hende. Måske det bare var en sikkerhedsforanstaltning, men det er måske alligevel ret påfaldende at han kort tid efter dør pludseligt. Det er ikke til at vide, dog.

Lad os håbe på det bedste er en utrolig inspirerende og måske endda en ‘how to…’ bog i forhold til at tackle sorg og det at miste. Det er en modig og virkelig ærlig bog og jeg er virkelig imponeret over, at hun har formået at skrive den.

Det var en fornøjelse at møde Carolina og høre hende fortælle om hendes oplevelser, erfaringer og tiden efter. Tusind tak til Politikens Forlag (Hr. Ferdinand) for invitationen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.