Titel: At gå døden i møde – Livsfortællinger I Original titel: With the End in Mind – Dying, Death and Wisdom in an Age of Denial I Forfatter: Kathryn Mannix I Oversat af: Kathrine Storm I Sideantal: 349  I Genre: – I Forlag: Don Max I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Don Max


Døden er et vilkår, vi er fælles om. Og alligevel er den, ikke mindst i vores tid, blevet et tabu – et ukendt landskab, hvor vi færdes meget alene og uden tilstrækkelig viden.
Med disse ærlige, men trøsterige og livsbekræftende fortællinger fra sit lange liv som læge vil Kathryn Mannix ruste os bedre til at kunne gå døden i møde. Både så angsten og bekymringerne for døden ikke kaster unødvendigt stor skygge over livet, og så vi bedre kan møde andre, der er blevet berørt af døden.

Som uddannet sygeplejerske med hjertet bankende for det palliative område, fangede denne bogs titel mig. På et plan har døden altid skræmt mig – og gør det på sin vis stadig. Dog har jeg lært at arbejde med den, forsone mig med den i forhold til min profession. Den er et enme, der for den nye, såvel som måske den garvede, kan være et ret ømt punkt, hvor man kan være meget usikker i forhold til hvad man skal kommunikere med den syge, og hvordan. Nogle gange skal man gøre det i den direkte form, hvor man andre gange skal pakke det meget ind – det kommer meget an på patienten og er noget man må føle sig frem til hvis ikke patienten selv giver udtryk for andet.

Derfor vidste jeg også at jeg måtte læse denne bog. Allerede fra starten begyndte den at gøre indtryk på mig og røre nogle af de dybeste følelser jeg besidder. At sidde med sådanne historier foran sig, giver en et helt nyt indblik i det ‘At gå døden i møde’, omkring tanker, følelser, reaktioner mm. i den sidste tid.

Det er en stærk og medrivende bog. Mange af situationerne vil for de fleste fagpersoner være genkendelige. Samtidig er det en bog, der giver stof til eftertanke.

I det daglige synes jeg at det er en svær balancegang i forhold til hvordan ‘døden’ skal behandles/formidles. Som tidligere nævnt, kommer det meget an på patientens udtryk, følelser og reaktioner. Mange er afklarede, men mindst lige så mange, hvis ikke flere, finder døden som noget meget skræmmende og sidder derfor meget bange tilbage.

I bogen indgår der over 30 forskellige fortællinger – livsfortællinger, der på hver deres måde giver unikke indtryk og historie. Mange gange var de så rørende, at jeg måtte sidde og knibe en lille tåre og tage et par dybe indåndinger inden jeg igen læste videre.

At gå døden i møde får 4 rørende stjerner!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.