Jomsvikingen: Arnulf Sagaen #2

 

Titel: Jomsvikingen I Serie: Arnulf Sagaen #2 I Forfatter: Susanne Clod Pedersen I Sideantal: 523 I Genre: Roman I Forlag: Bazar I Udgivelses år: 2015

Bogen er et anmeldereksemplar fra Bazar


I år 993 sejler jomsvikingen Arnulf Ulveblod og hans fem blodbrødre til England, hvor Svend Tveskæg og Olav Tryggvason har forenet deres skibe til en vældig flåde.

Kong Æthelred trues, og Arnulf bliver inddraget i de mægtige mænds magtspil og egensindige planer. Belejring, kamp, had og bedrag. Både ydre og indre fjender lurer, og andet end samhørighed trives blandt så stolte, viljestærke rkigere.

Jomsvikingernes mod møder respekt, men Arnulf er født med hvas tunge og brændende blod, og det er ikke let at holde fodfæstet, når også ansvaret for viv og børn tynger oven i begivenhederne.

Men kun den, som sætter sejl, fanger vind!

Susanne Clod Pedersen gør det igen! Hun har med Jomsvikingen endnu engang formået at skabe en fængende og utrolig spændende efterfølger til Arnulf, der er første bind i serien. Endnu engang sad jeg tilbage, fuldstændig fortryllet og imponeret over hendes evne til at skabe et så levende, medrivende og fængslende univers. SCP’s evne med en pen er uovertruffen! Pennen er hendes våben, og hun sejrer!

Er man først startet på bogen, så er den nærmest umulig at slippe igen. Handlingen er handlingsfyldt og man keder sig som læser ikke på noget tidspunkt undervejs. Bog 2 i en serie er altid svær at skrive, da den samtidig skal kunne hive sig op på højde med – eller højere – end 1’eren, men jeg må sige at det er en bedrift hun har klaret til UG. At dykke ned i Jomsvikingen gav mig en følelse af endelig at være tilbage igen. Jeg er selv en ynder af historie fra gamle dage, så jeg nød at kunne vende tilbage til 900-tallet igen.

Endnu engang har illustratoren til serien tryllet med omslaget! Så lækre farver og lækkert omslag. Det giver, efter min mening, bøgerne en god tyngde og giver dem samtidig lidt ekstra glans når de står på reolen.

Jomsvikingen får 4 dejlige stjerner. Jeg glæder mig til at læse næste bind.

Det glemte brev

Titel: Det glemte brev I Original titel: The lost Letter I Forfatter: Jillian Cantor I Oversat af: Lotte Kirkeby Hansen I Sideantal: 304  I Genre: Roman I Forlag: Lindhardt & Ringhof I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof


I 1938 i Østrig er Kristoff i lære som frimærkegravør. Under Krystalnatten forsvinder hans jødiske mester, og han overtager modvilligt hans arbejde med at lave frimærker bestilt af tyskerne. Da han midt i krigens brutale kaos forelsker sig hovedkulds i mesters datter Elena, må han finde en måde at få hende ud af landet på og redde sig selv.

I 1989 i Los Angeles arver Katie Nelson sin fars frimærkesamling og sender den til vurdering hos eksperten Benjamin. Han opdager et sjældent østrigsk frimærke fra 1940’erne på et brev, der aldrig er blevet afsendt. Katies far har Alzheimers og kan ikke give hende nogen svar, så for at opklare hvor det mystiske brev kommer fra, rejser Katie til Berlin, hvor muren netop er faldet. Her bliver hun konfronteret med en familiehistorie fuld af lidenskab og tragedie, der går på tværs af kontinenter og generationer.

Wow! Denne historie har virkelig overrasket mig, trods mine måske lidt høje forventninger til den fra starten. Lige de første par kapitler, synes jeg var ret kedelige, men igen, så skulle jeg lige rigtigt igang med bogen, lære de forskellige karakterer at kende, og WOW!

Til at starte med brød jeg mig ikke synderligt om Elena. For mig fremstod hun som en snobbet ung pige, der hellere end gerne så at Kristoff rejste sin vej igen. Dog ændrede mit syn sig på hende, da jeg lærte hende bedre at kende – fordomme har det med hurtigt at opstå, selv i bøger! Anyway… da jeg først lærte hende bedre at kende og begyndte at forstå hende, gav det hele pludselig meget mere mening. Hun elskede sin familie mere end noget andet, og hun havde gjort sit livs mission til at beskytte sin familie for enhver pris.

Kristoff var for mig den søde, men alt for bløde unge mand, der manglede lidt mere selvtillid væk fra sine skitser. Alligevel nægtede han at give op overfor Elena, når hun vedholdende blev ved med at sige, at de ikke var venner og heller ikke blev det, og heldigvis for det! Det lille års tid de var sammen, var det lykkeligste i hans liv.

Kate voksede med handlingen. Hun gik, i mine øjne, fra at være en lille stille mus, til at hun turde gøre sig fri af sin fortid. En fortid, der havde brug for at blive knækket af fra det nutidige, men en fortid, der stadig var for tæt på til at det ville gøre for ondt. En rejse til England i jagten på Fraulein Faber, var hvad der skulle til.

Da jeg manglede ca. 1/3 af bogen kunne jeg ikke helt undgå at tænke at “der vil ske det og det…”, den var på nogle punkter lidt forudsigelig, men det gjorde samtidig at jeg ikke kunne lægge den fra mig. Jeg ville vide om min fornemmelse var rigtig, og i givet fald, hvad der ville ske op til hvad jeg forventede.

Det glemte brev er en sød og rørende historie om hvordan et enkelt brev – frimærke – er nøglen til at genfinde den tabte kærlighed efter et halvt århundrede.
Den får 5 rørende stjerner herfra!

Monsun af stjerner

Titel: Monsun af stjerner I Forfatter: Katrine Williams I Sideantal: 355 I Genre: Fantasy I Forlag: Mellemgaard I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forfatteren og Forlaget Mellemgaard


Året er 1986. Den 16-årige Stella er lige flyttet til Australien efter en tragisk ulykke, hvor hun mister sin bedste veninde.

På sit college får hun nye veninder, Alyssa og Nena, og møder den charmerende Castor og den mystiske Jared. Hun modtager en gave fra en mystisk dreng – en perle – der forbinder hende til en fortid fyldt med bedrageri og mord. Grænsen mellem virkelighed og hallucinationer viskes ud.

Situationen spidser til, og hun er nødt til at træffe et skæbnesvangert valg mellem det gode og det onde. Det er kun et spørgsmål om tid, før hun bliver indhentet af fortiden.

Hver gang jeg bliver kontaktet af en forfatter, personligt, og bliver spurgt om jeg kunne tænke mig at anmelde pågældendes bog, oplever jeg tit en form for nervøsitet. Nervøsitet for om jeg kan lide den, nervøs for om jeg ender med at skuffe forfatteren i tilfælde af at bogen ikke endte med at falde i min smag. Dette var dog ikke tilfældet her.

Jeg nød bogen. Den var lidt tung nogle gange at sidde med, og jeg havde lidt svært ved at komme igang, men da jeg var ca. 50 sider inde så var det som om den fangede mere og mere. Dog var der efter min mening en del sprogmangler i form af at dialogerne nogle steder ikke helt passede med tidsperioden. Det er ikke noget, der efter min mening vælter det hele, men jeg ville måske anbefale at researche lidt dybere på gammeldags sprog til videre fortælling (bare et kærligt råd) 🙂

Bogen er skrevet til 13-17 årige, men jeg vil sige, efter at have læst den, at den sagtens kan læses af det lidt ældre publikum. Sproget kan nogle steder måske virke lidt kringlet for de ‘unge’, derfor tungheden.

Når dette så er sagt, så nød jeg som sagt bogen. Da jeg var kommet rigtigt igang med den, havde jeg ret svært ved at lægge den fra mig og jeg glæder mig til næste bind i serien kommer 🙂 Det er en bog der passer perfekt til en kold aften under tæppet eller en god tur med toget. Den er nem at fordybe sig i, men svær at forvilde sig ud af igen.

Monsun af stjerner får 4 stjerner.

Linda P. Transformer

Titel:Transformer: En historie om at give sig selv en chance til I Forfatter: Linda Petersen i samarbejde med Mikkel Frey Damgaard I Sideantal: 231 I Genre: – I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Linda P er kendt som dronning af dansk comedy, men livet bag scenen har langtfra været hverken nemt eller sjovt for den skarptungede komiker. Hendes flugt fra en barndom præget af farens druk og svigt baner i første omgang vejen for en karriere på de skrå brædder, men ender i et rasende ridt med sprut, sex og stoffer. Livet i overhalingsbanen stopper først, da hun i 2013 bliver indhentet af fortiden og bryder sammen på Skanderborg Festivalen.

Sammenbruddet får hende til at tage sit liv – og ikke mindst sit misbrug – op til revision, og i bogen fortæller hun sin udviklingshistorie, om omkostningerne ved at tabe sig selv af syne, men også om vejen tilbage til livet, om at genfinde troen på kærligheden og om at slutte fred med sig selv og sin fortid.

Længe er det siden, at jeg har læst en så hudløs ærlig fortælling! Længe er det siden, at jeg har grinet, haft den dybeste medfølelse, og forargelse! Hvad Linda som barn ikke har været udsat for? Ingen børn, uanset social status el.lign. burde udsættes for det. Og dog var det mere det, at hun havde oplevet en hundehvalp blive jagtet, fået kastet sko efter sig og sparket ind i væggen, der forargede mig meget mere end at hun var vokset op hos en alkoholiseret far.

Hvis han dog bare havde kunnet sige fra på en ordentlig måde fra starten, kunne Linda måske være blevet skånet for en masse oplevelser, men ville samtidig have haft den konsekvens at hun så ikke ville få lov til at se sin far? I alle situationer vil der altid være nogle ‘hvad nu hvis…?’ spørgsmål, og dem er der masser af her. Hendes liv og, ikke mindst, opvækst kunne have set meget anderledes ud hvis….?

Normalt når jeg læser bøger a la denne bog, så ser jeg helst at der løbende er billeder i til at underbygge teksten med, men dette har ikke været tilfældet her. Billederne er indsat til slut i bogen, hvilket jeg først opdagede da jeg var ca. halvvejs gennem den, men det gjorde ikke noget, for jeg savnede dem egentlig ikke. Hele bogen er skrevet utrolig billedligt, flydende i sproget og fastholdende. Det var nemt at kunne se alt for sig hele vejen.

Jeg kan huske, at jeg flere gange undervejs i bogen tænkte, at hende Linda egentlig bare skulle have en krammer! Hun har, og er stadig, igang med at kæmpe sig helt op på overfladen igen efter hendes sammenbrud. Det er bestemt ikke nogen nem kamp, men selv små sejrer kan hjælpe en godt på vej op igen. For mig personligt, så synes jeg at det er en kæmpe sejr i sig selv at indrømme, at man har brug for hjælp, men rent faktisk også være åben omkring det.

Hverken denne bog, eller hendes shows er skrevet for at man skal have medlidenhed med hende. Dog kunne jeg nogle steder ikke helt lade være med at mærke denne følelse, for selvfølgelig syntes jeg at det var synd for hende – også selvom druk, stoffer og sex var selvforskyldt, men hun havde samtidig en baggage hun forsøgte at gemme sig fra.

Linda P. er en formidabel komiker, skuespiller og sanger, og jeg ser frem til at se meget mere frem til hende i fremtiden.

Linda P. Transformer får 5 stjerner herfra. Tak for indsigten – og ærligheden!

Minecraft øen

Titel: Minecraft øen I Original titel: Minecraft the Island I Forfatter: Max Brooks I Oversat af: Brian Christensen I Sideantal: 255  I Genre: Fantasy I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Bogens hovedperson strander på en ø og ser sig omkring. Hvor er jeg? Hvem er jeg? Og hvorfor er både solen og alt andet lavet af forkantede blokke?

Det bliver meget hurtigt mørkt, og så snart solen er væk, kommer zombierne frem… og man skal være både modig og kreativ for at finde mad og bygge et hjem, mens man forsvarer sig mod creepere og bevæbnede skeletter og forsøger at undgå en strøm af brandvarm lava.

Når man ikke kender reglerne i den verden, man er havnet i, og det ene eneste, man har, er nogle få redskaber, er det dejligt at møde en ven, der ind imellem kan give nogle gode råd – også selvom det er en ko.

Er man en kender af Minecraft spillet, så er denne bog lidt ligesom at starte forfra på spillet. Når man starter op, render man formålsløst rundt indtil man bliver angrebet om natten.

Minecraft øen var lidt træg at komme igang med, da jeg som læser sad tilbage med en følelse af at der hele tiden blev gentaget nogle steder. Måske der kunne have været sparet disse linjer? Når det så er sagt, så er det samtidig en bog, der – da jeg kom igang med den – fangede gradvist mere og mere. Desværre var min begejstring dog ikke helt i vejret her.
Til gengæld kunne jeg rigtig godt lide, at bogen er opdelt i en slags ‘levels’, altså delt op i udviklingstrinene. Det giver et rigtig godt overblik,en rød tråd og overskuelighed. Jeg kunne hele tiden følge med i hvor jeg var (jeg kender, og har spillet lidt Minecraft før i tiden).

Dog blev jeg lidt forvirret i forhold til målgruppen, for den er skrevet til de lidt større børn, der stadig ikke er helt stiv i læsefærdighederne, men sprogmæssigt tænker jeg at den nok godt kan være lidt svær for dem? Måske skulle målgruppen have været for børn der var et par år ældre? For mit vedkommende var sproget fint, men når man kigger på målgruppen, så kan jeg godt blive lidt i tvivl.

Alt i alt er det en god og underholdende bog, jeg gerne vil anbefale til den yngre målgruppe. Kan man lide spillet, overvejer at starte på det eller måske bare synes det lyder spændende, så læs denne bog. Det er måske ikke helt det samme, men man får alligevel et godt kendskab, og indblik i Minecraft verdenen på en underholdende måde.
Minecraft øen får 3 store stjerner.

Tilbage til Black Rabbit Hall

Titel: Tilbage til Black Rabbit Hall I Original titel: Black Rabbit Hall I Forfatter: Eve Chase I Oversat af: Vibeke Houstrup I Sideantal: 384  I Genre: Roman I Forlag: Lindhardt & Ringhof I Udgivelses år: 2017

Bogen er et anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof


Cornwall, 1968. For Amber Alton og hendes søskende er landstedet Black Rabbit Hall en højtelsket pause fra deres hverdag i London. Her kan de fire børn frit udforske naturen og dyrelivet. Men en sommeraften rammer en tragedie familien, og med ét er barndommens idyl og uskyldighed krakeleret.

Tre årtier senere er Lorna og hendes forlovede på jagt efter det perfekte sted at holde deres bryllup. Lorna forelsker sig i et smukt, men meget nedslidt landsted, som hun mener at kunne huske fra sin barndom. Hvilken historie gemmer stedet på? Og hvorfor føler Lorna så stærk en tilknytning?

Tilbage til Black Rabbit Hall er en sød bog, der rører en dybt inde i hjertet. Historien er delt op i to tidsperioder, hvilket (synes jeg) giver bogen en dejlig helhed og man som læser bliver præsenteret for hvad de fire søskende blev udsat for i forhold til en ulykkelig tragedie der rammer familien, til Lorna der leder efter den perfekte bryllupslocation. Hun finder den i form af et landsted, der har noget af en historie bag sig – men hvilken?

Eve Chase har et sjældent set medfødt talent. Hendes sprog og skrivestil er forrygende. Hun besidder en fantastisk fortællestemme og formår at tage læseren med på en og samme tid spændende, fængslende og rørende historie.

Historien tager os på en rejse gennem spænding, kærlighed og mystik. Lorna er helt solgt da hun opdager et gammelt landsted, som hun samtidig føler en stærk tilknytning til, og tager derfor derned en weekend for at undersøge stedet nærmere. Hvorfor føler hun den stærke tilknytning? Og på hvilken måde er hun selv spundet ind i begivenhedernes drama for 3 årtier siden? Alt dette sætter Lorna sig for at finde ud af.

Min anbefaling? Tag med på rejsen! Køb den, læs den og fortæl andre om den. Men advar dem samtidig om at huske en pakke lommeletter – eller to 😉 Det er en historie der fortjener at blive læst!

Tilbage til Black Rabbit Hall får 4 store stjerner. Det er mit første bekendtskab med Eve Chase, men det bliver absolut ikke det sidste!

Mysteriet på Asthall Manor

Titel: Mystetiet på Asthall Manor I Serie: Mitford Mordene #1 I Original titel: The Mitford Murders I Forfatter: Jessica Fellowes I Oversat af: Kirsten Heltner I Sideantal: 210  I Genre: Krimi I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Året er 1920, og Louisa Cannon drømmer om en vej ud af fattigdommens London, der i disse år er hårdt mærket af den netop overståede verdenskrig. I en blanding af snarrådighed og held sikrer hun sig ansættelse hos Mitford-familien på godset Astall Manor i Oxfordshire. Som kombineret barnepige og selskabsdame for de seks Mitford-søstre oplever hun en ny og fortryllende verden. Især knytter hun sig til den eventyrlystne og smukke sekstenårige Nancy, den ældste af søstrene, som elsker detektivhistorier og brænder efter at opleve verden uden for godset.
Da den berømte Florence Nightingales guddatter myrdes i et tog ved højlys dag, vækker sagen enorm opsigt, og snart vikles både Louisa og Nancy ind i en mordgåde, der er lige så spændende, som den er livsfarlig.

Første gang jeg så – og hørte noget til denne bog, tænkte jeg at den umuligt kunne gå min næse forbi. Egentlig læser jeg ikke så mange krimier, men der var noget ved denne, der fik mig til at stoppe op og læse nærmere om den. En beslutning jeg er glad for, at jeg tog! Faktisk var det først, da jeg var kommet i gang med bogen, at det gik op for mig at bogen var bygget op over faktiske hændelser.
Jessica Fellowes har kreeret en skøn og forrygende fortælling, der ikke er til at slippe igen, når først man er kommet rigtigt i gang med den.

Nu og da kan jeg rigtig godt lide når fiktion er blandet sammen med fakta. Det kan være med til at give tingene et ekstra twist, som det faktuelle måske mangler for evt. at gøre det spændende, eller for, som i dette tilfælde, at give et bud på opklaringen af nogle af virkelighedens uopklarede mord, samtidig med at vi følger Mitford søstrene og deres overklassestilværelse i England.

Som sådan var historien også rigtig spændende, dog var den ikke helt så fangende som jeg havde forventet, at den ville være ud fra hvad jeg kunne læse om den. Naturligvis er det ikke alle bøger der fanger en lige godt, hvilket også er grunden til at det har taget mig lidt tid at læse den. Jeg havde lidt en ambivalent følelse omkring starten af bogen. Den var på sin vis spændende, men samtidig ikke fangende nok til at fastholde mig – indtil jeg kom rigtigt igang med den. Da jeg først var kommet lidt ind i den, var den nærmest ikke til at slippe igen! Også her er jeg vild med måden hvorpå fiktion og fakta mikses sammen.

Er man til krimi af den gode slags med historiske fakta, så er denne helt klar en anbefaling værd.

Mystetiet på Astall Manor, får 4 stjerner.

Døden lyver aldrig

Titel: Døden lyver aldrig I Serie: Fortællinger fra Døden #2 I Forfatter: Katja Berger I Sideantal: 352 I Genre: Fantasy I Forlag: Dreamlitt I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget


En gang før har jeg vidst, at jeg skulle dø. Og det skete virkelig. Jeg døde. Og så alligevel ikke.
På en eller anden sær måde endte jeg i dette efterliv, hvor døden føltes mere levende, end livet selv nogensinde havde gjort det. Og på den måde levede jeg igen.

Dommedag er på vej, og Raven og Zeph må kæmpe mod både levende og døde for at standse den. En ældgammel profeti sætter dog alting i svingninger, og Raven må drage videre mod Hades. Men hvad gør en sjælehenter, når Underverdenens hersker er besat af jalousi, ingen taler sandt, og fjender bliver til venner? Raven må endnu engang lære at navigere i lyset og mørkets skyggesider, når Helvede og Himlen tørner sammen, og intet er, som det ser ud til.

Siden jeg vendte sidste side i Sjælehenteren har jeg længtes utålmodigt efter fortsættelsen, Døden lyver aldrig. Jeg er vild med Katjas univers i serien, Raven er skøn og Ash er bare nuttet! På et punkt er jeg samtidig en lille smule lun på Lucifer, selvom han dog kun er en biperson. Han minder mig så utrolig meget om Lucifer fra serien af samme navn, og jeg kan ikke lade være med at småsavle over ham, hehe.

Katja tryllebinder sin læser med en handling, der foregår i en verden fuld af spænding, drama og en masse spørgsmål i form af ‘Hvad kommer der nu til at ske?’, ‘Hvorfor lige dét i stedet for dét?’ osv.
Selve bogen, og dens kapitler, er delt op således at man ser handlingen gennem hhv. Raven, Zeph og Dalias øjne. I starten synes jeg at det var lidt forvirrende og måtte tjekke en ekstra gang hvem jeg nu var ved, men da jeg kom rigtigt igang, så gav det rigtig god mening og et lækkert twist.

Bogen slutter med lidt af en cliffhanger! Argh, Katja, altså! Det var altså ondt gjort! Tilbage sidder man som læser og bare gerne vil vide mere. Hvad, eller hvem, falder valget ud på? Hvordan klarer Raven sig i kampen mod Dommedag?

Dog undrede jeg mig lidt, da sidste side var vendt. Endnu et spørgsmål, foruden alle de mange andre, vi forhåbentlig får svar på i næste og sidste bind, var; hvad blev der af Ash? Lod Zeph ham blive hjemme hos sig selv efter han blev hentet, efter ordre fra Raven?

Disse eksempler på spørgsmål skal vi vente et helt år på at få svar på! Men Katja – tak for at du vil dele dit kæmpe store talent med os læsere! Du skriver så fantastisk og vokser kun med det for hver udgivelse. Døden lyver aldrig får 5 store stjerner.

At gå døden i møde: Livsfortællinger

Titel: At gå døden i møde – Livsfortællinger I Original titel: With the End in Mind – Dying, Death and Wisdom in an Age of Denial I Forfatter: Kathryn Mannix I Oversat af: Kathrine Storm I Sideantal: 349  I Genre: – I Forlag: Don Max I Udgivelses år: 2018

Bogen er et anmeldereksemplar fra Don Max


Døden er et vilkår, vi er fælles om. Og alligevel er den, ikke mindst i vores tid, blevet et tabu – et ukendt landskab, hvor vi færdes meget alene og uden tilstrækkelig viden.
Med disse ærlige, men trøsterige og livsbekræftende fortællinger fra sit lange liv som læge vil Kathryn Mannix ruste os bedre til at kunne gå døden i møde. Både så angsten og bekymringerne for døden ikke kaster unødvendigt stor skygge over livet, og så vi bedre kan møde andre, der er blevet berørt af døden.

Som uddannet sygeplejerske med hjertet bankende for det palliative område, fangede denne bogs titel mig. På et plan har døden altid skræmt mig – og gør det på sin vis stadig. Dog har jeg lært at arbejde med den, forsone mig med den i forhold til min profession. Den er et enme, der for den nye, såvel som måske den garvede, kan være et ret ømt punkt, hvor man kan være meget usikker i forhold til hvad man skal kommunikere med den syge, og hvordan. Nogle gange skal man gøre det i den direkte form, hvor man andre gange skal pakke det meget ind – det kommer meget an på patienten og er noget man må føle sig frem til hvis ikke patienten selv giver udtryk for andet.

Derfor vidste jeg også at jeg måtte læse denne bog. Allerede fra starten begyndte den at gøre indtryk på mig og røre nogle af de dybeste følelser jeg besidder. At sidde med sådanne historier foran sig, giver en et helt nyt indblik i det ‘At gå døden i møde’, omkring tanker, følelser, reaktioner mm. i den sidste tid.

Det er en stærk og medrivende bog. Mange af situationerne vil for de fleste fagpersoner være genkendelige. Samtidig er det en bog, der giver stof til eftertanke.

I det daglige synes jeg at det er en svær balancegang i forhold til hvordan ‘døden’ skal behandles/formidles. Som tidligere nævnt, kommer det meget an på patientens udtryk, følelser og reaktioner. Mange er afklarede, men mindst lige så mange, hvis ikke flere, finder døden som noget meget skræmmende og sidder derfor meget bange tilbage.

I bogen indgår der over 30 forskellige fortællinger – livsfortællinger, der på hver deres måde giver unikke indtryk og historie. Mange gange var de så rørende, at jeg måtte sidde og knibe en lille tåre og tage et par dybe indåndinger inden jeg igen læste videre.

At gå døden i møde får 4 rørende stjerner!

Sommerfugleklanen #1

Titel: Sommerfugleklanen #1 – Pavens yndling I Forfatter: Troels M. Palshof I Sideantal: 536  I Genre: Roman / Spænding I Forlag: Forlaget Under Pressure I Udgivelses år: 2017

Bogen er ikke et anmeldereksemplar.


Et mærkværdigt nøsopkald fra en mystisk butik i New York eskalerer og får brutale konsekvenser. Tristan og Clara fra CIA’s afdeling for Radikal Mønstergenkendelse overtager sagen, og de starter en hæsblæsende og global jagt på sandheden.
En jagt, der involverer præsidenter og paver, urgamle kulturer og moderne teknologi. Ekstrem loyalitet, tvivl og dobbeltspil lurer konstant under overfladen, og sporerne tager de to agenter fra verdens mest magtfulde menneskers soveværelser til civilisationens mest håbløse egne.
De hvirvles ind i et spind af ældgamle hemmeligheder, mistillid og magt. Den helt igennem usædvanlige sag udfordrer ikke kun deres faglighed – den tvinger dem til at gentænke deres egen fortid og konfronterer dem med de mest eksistentielle spørgsmål. Men er de villige til at betale den ultimative pris for at finde sandheden?

SOMMERFUGLEKLANEN – Pavens Yndling er det første selvstændige bind i en serie om Sommerfugleklanen.

T. M. Palshof debuterer med en utrolig gennemtænkt, velskrevet og spændende roman. Sommerfugleklanen er første bind i serien og sikke en start! Han formår at fange og holde læseren fra de første sider gennem hele bogen. Nogle steder skal man dog lige være lidt mere koncentreret, da der er en del teknisk snak og lign., der gør at det kan være lidt kringlet, men når først at man er kommet ind i rytmen, så er det meget svært at lægge bogen fra sig igen.

Jeg kunne ikke helt lade være med, undervejs, at drage nogle små paralleller til Dan Brown for både hans skrivestil, genren, men også i forhold til den måde Clara og Tristan skal lede og ikke mindst jagte ledetråde på.

Kapitlerne har en skøn længde. De gør det lettere at holde en lille pause, men i den grad også lettere lige at tage et kapitel mere. Når man sidder sent om aftenen og egentlig burde sove (fordi man ved at baby vågner tidligt), så tænker man “Argh…! Bare liiige et kapitel mere inden jeg lægger mig”.

Bogens omslag… Det er så smukt! Og så komplimenterer det bogens titel utrolig godt!

Sommerfugleklanen får 5 fortjente stjerner og anbefales til dem der elsker en god krimi, spændingsroman eller lignende der er fyldt med en masse spænding og action.