Lisbet Dahl

Titel: Undskyld jeg blander mig I Forfatter: Jakob Steen Olsen & Rikke Rottensten I Sideantal: 313  I Genre: Biografi I Forlag: Berlingske Media Forlag (People’s Press) I Udgivelses år: 2017

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra Berlingske Media Forlag (People’s Press)


Lisbet Dahl “Undskyld, jeg blander mig” er en skøn bog om Danmarks revy dronning. I rigtig mange år har hun stået i spidsen for Cirkusrevyen og den succes den har fået. Hun fik hevet den op fra scratch.

En ting jeg lagde mærke til og fulgte bogen igennem, var at hun bliver fremstillet som en helt almindelig gennemsnitsdansker med div. økonomiske situationer som alle på et tidspunkt kan ende ud i. Det er til gengæld et twist jeg rigtig godt kan lide ved bogen, for selvom Lisbet Dahl er kendt og revy dronning, så skal vi samtidig huske at hun jo er et menneske som alle os andre.

Jeg synes at bogen er skønt skrevet. Dejlig letlæselig, selvom der hist og her er ord der kan være vanskelige at udtale, endsige læse. Jeg havde selv et par problemer.
Sproget er fantastisk! Det er skrevet så jeg, som læser, sad med følelsen af at jeg var til et foredrag med Lisbet Dahl, og at det vat hende selv der stod og fortalte og underholdt med og om sit liv.

Dog savnede jeg lidt kortere kapitler. Der er helt klart en rød tråd gennem hele bogen, men jeg tænkte flere gange at det ikke havde gjort det store hvis kapitlerne havde været halv længde og der så bare havde været de flere. Endvidere skulle jeg et godt stykke ind i bogen før der for mig var en sammenhæng mellem handlingen og titlen “Undskyld, jeg blander mig”. Da den så dukkede op, gav det rigtig god mening – der kunne ikke have været en mere rammende titel!

Jeg har valgt at give bogen 4 kæmpe store stjerner. Som tidligere skrevet, så kunne jeg godt have tænkt mig at kapitlerne havde været kortere, og flere, hvilket for mig ville have givet den sidste stjerne. Alt i alt en velskrevet, skøn og hyggelig bog om hele Danmarks revy dronning!

Bedste bøger 2017

 


2017 har for mig været et af de bedste bog-år! Jeg prøvede om jeg kunne udvælge måske bare 5 bøger der for mig var årets bedste læseoplevelse, men det viste sig hurtigt at være en umulighed, så derfor har jeg valgt denne “store” stak! De er lagt lidt i tilfældig rækkefølge, dog med de tre allerbedste bøger øverst i bunken.

Victoria (af Daisy Goodwin) er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag, som fangede mig fra start til slut. Den har et fantastisk mix af drama, intriger og romantik som jeg bare elsker. Samtidig er skrivestilen også vigtig for at kunne holde læseren fanget.

Nøglens Vogtere 1-3 (af Lene Dybdahl) er fantasy når det er bedst! En trilogi, der passer perfekt til den yngre læser, er skrevet i et letlæseligt sprog. Det er en rigtig page turner, hvor spændingen er i højsædet.

En mand der hedder Ove (af Fredrik Backman) er en skønherlig bog om en meget bestemt personlighed. Tingene skal gøres rigtigt, rutinerne skal overholdes. Ove er en mand man under tiden kan blive virkelig rasende på, men på et tidspunkt grine lidt af, for til sidst at elske ham. 

Iron Fey sagaen 1-4 (af Julie Kagawa) er anmeldereksemplarer fra Harper Collins Nordic. Det var en serie jeg var meget spændt på at læse, da jeg ikke havde været den største Kagawa fan, men jeg må indrømme, at det endte jeg med at blive! Fantastisk spændende serie som jeg virkelig ønskede at der var mere af, da sidste side var vendt. Håber virkelig at spin-off bøgerne også bliver oversat til dansk! 

Invasionen af Tearling #2  (af Erika Johansen) er et anmeldereksemplar fra People’s Press og andet bind i trilogien om kongeriget Tearling. Spænding og romantik blandet med magtkampe tager læseren med ud på en rejse hvor man fra starten sidder ude på kanten af sit sæde. Neglebidende spænding! Glæder mig utrolig meget til sidste bind i trilogien!

Sværd af glas #2 (af Victoria Aveyard) er andet bind i serien “Rød Dronning”. Aveyard forstår at tage læseren med ud på en neglebidende og hårrejsende rejse gennem Mares oplevelser. At gå fra at være en lille fattig pige til pludselig at skulle kæmpe for sit liv og dem man elsker OG for retfærdigheden er noget af en kamp der ville have udkørt de fleste. Desuden finder Mare hurtigt ud af at hun ikke er helt som hun troede hun var, hvorfor kampen for overlevelse hurtigt sættes ind! 

Bænken ved den hvide bro – en rejse gennem tiden og sorgen (af Pia E. Reesen Brønnum) er et anmeldereksemplar fra Forlaget Mellemgaard og har for mit vedkommende nok været et af årets største overraskelser! Jeg var rigtig meget i tvivl om bogen var noget for mig. Den lød utrolig spændende, men samtidig også for sørgelig til mig. Men! Jeg elskede at være med på den rejse man som læser bliver taget med på gennem bogen. Fortællingen er “spot on” og selvom den er sørgelig, så er den samtidig utrolig smuk. 

Sjælehenteren #1 (af Katja Berger) er første bind i en skønherlig fantasy trilogi. Den er letlæselig og lige til at sluge (jeg slugte den råt!). Man kan forundres men…! Som læser ender man med at sidde tilbage og faktisk holde af døden. En fantasy der lige er for dem der elsker serier som Supernatural og Lucifer! 

Grænsen til Trafallas #1 (af Julie M. Day) er et anmeldereksemplar fra Skriveforlaget og første bind i trilogien om Trafallas. Denne bog var for mit vedkommende årets højdespringer og allerbedste læseoplevelse! Tak for det Julie! 
Julie debuterede med Grænsen til Trafallas i sommers og sikke en debut! Jeg er vild med alt ved bogen – dog er jeg lidt sur på slutningen, da den er for stor en cliffhanger til at det er sjovt at skulle vente på fortsættelsen, men det fortæller også bare lidt om hvor fantastisk en start læseren er blevet præsenteret for. Dette er fantasy når det er allerbedst! Jeg elsker Graces rejse ind i Trafallas, hendes møde med Zachos og deres rejse og udvikling sammen. Glæder mig usigeligt til at følge dem videre på rejsen!

Olsen Banden for evigt

Titel: Olsen Banden for evigt I Forfatter: John Lindskog I Sideantal: 192  I Forlag: People’s Press I Udgivelses år: 2017

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra People’s Press


“Det skide godt Egon!”

“Olsen Banden for evigt”… Titlen siger det hele synes jeg! Det er en skønherlig bog om det stykke dansk klenodie, som Balling og Bahs formåede at forfatte, skrue sammen og producere. Egon har en plan – en genial plan, men i virkeligheden er det de virkelige bagmænd – Balling og Bahs – der er de geniale!

Bogen er som en af Egons planer – bare med den forskel at denne lykkedes i modsætning til Egon. Den er velskrevet og -illustreret hele vejen igennem med gode præsentationer af folkene bag, og i, filmene. Den kommer rundt i alle hjørner og aspekter omkring bandens univers, men runder også at de var Balling der skrev Danmarks første farvefilm ‘Kispus’ med Helle Virkner og Henning Moritzen i hovedrollerne.

Dog skuffede det mig at optagelserne der tager udgangspunkt i Mallorca slet ikke er optaget dernede, men derimod på Costa del Sol! Ikke at det gjorde filmene ringere – tværtimod! men et sted er det måske noget man nok helst ville undlade at vide? Eller er det bare mig?

Hvem kender ikke til Egon Olsen og hans uheldige forsøg i jagten på millionerne, der altid ender galt? Og hvis det endelig skulle lykkedes, så er lykken kort! Balling og Bahs vidste ikke dengang hvilken stor succes deres film om banden ville ende med at blive.

Egon Olsen, der spilles af Ove Sprogøe, som den geniale der altid har en plan under armen der er timet og tilrettelagt, men som også altid ender med at få ham i fængsel. Manden der har ordforrådet iorden men som til tider kan opføre sig som et forkælet barn der ikke får sin vilje når tingene ikke helt går som han vil.

Benny Frandsen, der spilles af Morten Grunwald, som den lalleglade ‘klovn’ kunne man vel næsten fristes til at kalde ham. Altid den uheldige og ham der ikke bliver taget helt så seriøst. Han har en svaghed overfor kvinderne, hvilket i den 13. film også ender med at forkludre Egons plan om at stjæle den røde kuffert. Benny i sin ternede jakke, for korte bukser, de gule strømper og det lalleglade væsen.. Man kan ikke andet end at holde af ham!

Kjeld Jensen, der spilles af Poul Bundgaard, som den undertrykte ægtemand og kompagnon, der heller ikke er bleg for at bide fra sig. Han har en svaghed for mad og især flødekager, hvilket Yvonne ikke er bleg for at kommentere på om nødvendigt. Film 14 var Pouls store ønske at få lavet. Desværre døde Poul midt under optagelserne til denne film.

Nogle af de charmerende scener gennem alle de første 13 film, er Yvonnes evindelige reprimander overfor Egon i forhold til hans geniale planer. Restriktioner for hvad Kjeld må og ikke må for hende ved kuppene der både er timet og tilrettelagt, men som alligevel ender med at blive spoleret af enten skurkene – eller politiet!

Som mange sikkert ved, så er det jo Bent Fabricius-Bjerre der har lagt den fantastiske musik til filmene, der er så kendetegnende at man overhovedet ikke er i tvivl når man bare høre de første toner. Jeg har været så heldig at opleve Bent Fabricius-Bjerre optræde to gange og hver gang har han spillet titelmelodien til netop Olsen banden, blandt mange andre numre, herunder også titelmelodien til Matador, som han også er manden bag musikken til. At opleve en så stor pianist spille hans musik så mange år efter den er lavet – en stor stor fornøjelse.

Bogen kan siges at blive udgivet på det helt rigtige tidspunkt. I 2018, altså til næste år, så er det nøjagtig 50 år siden at den første Olsen banden havde premiere, hvilket bliver fejret i Nordisk Films Biografer landet over.

Jeg har valgt at give bogen 5 ud af 5 store stjerner! Jeg er vild med bogen, dens indhold, måden den er skrevet på – og ikke mindst banden! Olsen Banden har været, og er stadig en stor del af mig og filmene er blevet set utrolig mange gange. 😉

Forbandelsen over Laitana

Titel: Forbandelsen over Laitana – Den magiske sten #1 I Forfatter: Sissel Moody I Sideantal: 468  I Forlag: Solvind I Udgivelses år: 2017

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar Sissel Moody & Forlaget Solvind


”Den Magiske Sten” er første bind i serien (Forbandelsen over Laitana) og er skrevet af Sissel Moody. Det er en skønherlig fortælling ind i fantasyens verden, hvor 17-årige Linea, der oprindeligt lever i menneskenes verden som den ’udstødte’ pige. I skolen føler hun sig udstødt og hjemme føler hun sig til tider ’glemt og mødt af ligegyldighed’ af sin familie. Hun elsker at befinde sig i fantasiens verden, men bliver hele tiden påbudt af sin mor, når hun nævner det, at hun godt kan lægge disse tanker væk og begynde at opføre sig mere voksent og tænke mere realistisk. Ingen grund til at bruge tid på noget der ikke findes alligevel – eller er der???

Jeg må indrømme at jeg havde svært ved at komme rigtigt i gang med bogen, da den i starten ikke rigtigt fangede mig. Dette var dog kun indtil jeg kom i gang med den. De første par kapitler kan godt virke lidt langtrukne og kedelige, men det er samtidig her at man får en præsentation af hvem og hvad Linea er for en pige. Hun er en pige uden venner, udstødt i skolen og til tider glemt og mødt af ligegyldighed hos sin egen familie, så man kan sige at kapitlerne afspejler Linea ret godt.

Til gengæld undrede jeg mig en del over at Linea kalder forældrene ved navn og ikke ’mor’ og ’far’?!

Når først man kommer nogle kapitler længere ind i bogen, møder man et univers så magisk og karakterer så spændende, som samtidig får Linea til at føle sig godt tilpas, både med sig selv og komplimenterne omkring hende, at hun bliver helt glad i låget. For første gang siden børnehaveklassen har hun fået venner. VENNER! Tror mange kan nikke genkendende til følelsen som Linea gennem mange år har levet med. Ensomheden og det at blive mobbet gennem en hel skolegang er desværre ved at være dagligdag for utrolig mange børn, unge og sågar voksne i dagens Danmark.

Men i Laitana oplever Linea rent faktisk følelsen af at føle sig hjemme og vellidt af andre.

Forsidecoveret er jeg ikke den største fan af, men tænker samtidig at det passer ret godt til den yngre læser af bogen. Dog er jeg vild med kortet over Laitana der er i bogen (er vild med kort i bøger!). Synes at det er med til at give læseren en bedre forståelse for og indlevelse i hvor handlingen foregår.

”Den Magiske Sten” er perfekt til den yngre læser. Jeg har valgt at give den 4 stjerner.

 

Min Notesbog

Titel: Min Notesbog I Forfatter: Politikens Forlag I Sideantal: 280 I Genre: Kalender I Forlag: Politikens Forlag I Udgivelses år: 2017

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


Politikens Forlag har udgivet denne fine sag – en Bulletjournal! En Bulletjournal er det nye sort indenfor kalendere og notesbøger, hvilket denne netop er en blanding af.


I en verden hvor alt bliver mere og mere digitaliseret er det et forfriskende bud på en kalender. Modsat alle andre ‘almindelige’ kalendere, så skiller den sig ud ved at der er så mange andre ting i den.

Normalt hører jeg ikke til den kreative type, om det gælder tegning, tøj sammensætning eller pynt til fødselsdag. Tit tænker jeg at jeg ville ønske at jeg havde de kreative ideer, men sådan går det ikke altid, hvorfor jeg er vild med at se, at jeg i notesbogen “får hjælp” på dette område. Det skal forstås på den måde, at linjerne er tegnet op for mig – jeg skal bare selv udfylde.

Jeg er vild med min Bulletjournal og jeg glæder mig til at tage den i brug til januar. Om den bliver brugt som primær kalender ved jeg dog ikke endnu, da vi herhjemme bruger en kalender over mobilerne, som vi har del imellem os, så vi begge kan se hvad vi skal og hvornår. Dog tænker jeg at jeg vil bruge den i forbindelse med bloggen og ved højdepunkter omkring vores søns udvikling osv.

Det er en perfekt gave ide hvad enten den er til dig selv eller en anden og kan helt klart anbefales til dem der ønsker sig en kalender og notesbog samlet i én!

400 kvikke tacklinger

Titel: 400 kvikke tacklinger I Forfatter: Poul-Henrik Pedersen I Sideantal: 115  I Forlag: Mellemgaard I Udgivelses år: 2017

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra Mellemgaard


“400 kvikke tacklinger” er en lille hyggelig samling søde, sjove og finurlige citater fra div. personligheder med tilhørende forklaringer til hvorfra de stammer.
Den indeholder altså 400 håndplukkede guldkorn, vise ord, tankevækkende, ustyrligt morsomme og måske gådefulde citater, udtalt af kloge mennesker verden over.

Ligesom med “En eksborgmesters bekendelser”, så var jeg meget usikker på om jeg skulle takke ja til denne bog, da jeg som i tidligere indlæg nævnte, at jeg kender forfatteren bag bogen. Jeg var i det hele taget meget i tvivl om lige denne bog rent faktisk ville være noget for mig, men jeg endte med at sidde og hygge mig fra start til slut.

Nogle citater er vise, nogle sjove, ja kort sagt er der lidt for enhver smag. Derudover bevæger vi os fra politikere henover skuespillere til astronauter, så spredningen af citater er lige så stor som menneskene bag dem.

Ønsker man sig en let og hyggelig bog, hvor man bare kan læne sig tilbage er denne lige sagen.

Jeg har valgt at give bogen 4 stjerner.

Bænken ved den hvide bro : En rejse gennem tiden og sorgen

Titel: Bænken ved den hvide bro – En rejse gennem tiden og sorgen I Forfatter: Pia E. Reesen Brønnum I Sideantal: 295  I Genre: Roman I Forlag: Mellemgaard I Udgivelses år: 2017

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra Pia E. Reesen Brønnum


“Bænken ved den hvide bro – En rejse gennem tiden og sorgen”. En bog der overrasker!
Det er egentlig ikke en bog jeg ville være gået efter i en boghandel ved første øjekast. Jeg syntes den lød lidt for sørgelig for mig, plus jeg har haft kroppen fuld af graviditetshormoner, hvilket gjorde at der ikke skulle ret meget til før jeg satte mig stortudende i sofaen og nærmest var utrøstelig. Af den grund var jeg heller ikke ret meget for til at starte med at sige ja til bogen, da jeg blev spurgt.

Jeg skulle alligevel ende med at blive positivt overrasket…!

Allerede fra starten af bogen lagde jeg mærke til at mange af de tanker der bliver beskrevet, var tanker som både mig og min kæreste havde gjort os inden vi blev forældre. Bogens hovedperson, Luna, og hendes mand, Søren, var barnløse, men adopterede aldrig. De ville have deres eget biologiske barn, men det var dog umuligt. Selv har jeg en genfejl, der gjorde at vi selv skulle vende mulighederne for børn, da usikkerheden for at få et raskt/sygt barn var for stor og risikabel. Vi endte med at få æg fra en anonym donor og har i dag den skønneste, dejligste lille dreng.
Anyway… Det fangede mig pludselig at se ens egne tanker og følelser på skrift uafhængigt af en selv. Jeg havde ikke lyst til at lægge bogen fra mig og ville bare gerne vide hvad der videre skete. Jeg er helt væk i møderne mellem Luna og Liv. Liv, der er den sødeste, rareste og dejligste ældre dame forstår virkelig at se ud over sorgen og lever livet i hverdagen efter tabet af ens kæreste. Luna er meget imponeret og føler sig draget af hende, og kommer hurtigt til at holde meget af deres møder på den hvide bænk, der startede som en tilfældighed. En følelse der hos Liv er gengældt.

Noget af det jeg godt kan lide ved fortællingen er, at man som læser let kan genkende sig selv i nogle af situationerne, hvis ikke dem alle. Folk oplever det at miste, nogen til døden, på hver deres måde, men oftest ses de samme mønstre gå igen og igen. Fx at mange af Lunas venner (som i teorien var Sørens) “går tabt”. De tager ikke kontakt til hende, forsøger at støtte hende midt i sorgen osv. Kun et par enkelte af hendes egne veninder er der for hende, hvilket er et klart billede fra den virkelige verden.

Liv, som Luna ender med at få et rigtig godt forhold til på bænken ved den hvide bro, er gammel sygeplejerske der har oplevet lidt af hvert. Under deres to ugentlige møder på bænken, fortæller Liv sin livshistorie, som Luna, der er filmmanusforfatter, sluger råt.
Selv er jeg uddannet sygeplejerske og har kunnet genkende og forholde mig til en del af Livs synspunkter. Fx som der står i bogen “Er du længe nok på et hospital, vil du opdage, Florence Nightingale stadig eksisterer. Der er stadig mange ildsjæle, der brænder for faget. Et kald, om du vil.” og “… jo, da jeg gik ud af gymnasiet, vidste jeg, at jeg ville arbejde med mennesker. Tanken om at hjælpe og gerne at redde liv lød besnærende.”
Siden jeg var lille har jeg vidst at jeg ville arbejde med mennesker på den ene eller anden måde. Det var først i de unge voksenår at jeg fandt ud af at jeg skulle være sygeplejerske – et utrolig fantastisk, dog til tider hårdt, men samtidig givende og udviklende arbejde.

Jeg har valgt at give bogen 5 stjerner. Da jeg vendte sidste side i bogen sad jeg tilbage med en trist, men samtidig glad følelse i kroppen. Trist, fordi der ikke var mere tilbage af fortællingen. Glad, fordi Luna nu vidste hvordan hun skulle komme videre oven på sorgen efter hendes mand døde. Jeg sad dog bare tilbage med spørgsmål.. Hvad skete der med Liv? Hvor længe levede hun? Flyttede hun sammen med den nye mand? Og nåede hun at læse Lunas roman om hende?

Jernridderen (Iron Fey sagaen #4)

Titel: Jernridderen I Original titel: The Iron Knight I Forfatter: Julie Kagawa I Oversat af: Sidsel Jacobsen I Sideantal: 383  I Genre: Paranormal Fantasy I Forlag: HarperCollinsNordic I Udgivelses år: 2017

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollinsNordic


Hvor mange af jer har ikke prøvet at sidde tilbage med trangen til at råbe “NEEEJ!” ud i rummet, eller sidde tilbage med en frustreret følelse når sidste side i en bog er vendt? Og så tilmed når det er sidste bind i en serie?! Well… det var sådan jeg sad tilbage, da jeg færdiggjorde det 4. og sidste bind “Jernridderen” af Julie Kagawa.

Ash, Jernridderen, har aflagt en ed til Meghan om at finde en måde, så de kan være sammen. For at det kan ske, kræver det at Ash får en sjæl – at han bliver menneskelig. Dette indebærer en rejse til verdens ende og dermed prøvelser for overlevelse og forståelse for det menneskelige.
Rejsen er ikke let, og der vil også være en overraskelse eller to undervejs. Ash’s tidligere store kærlighed dukker op, de får uventet hjælp fra “Den store stygge ulv” uden hvem, kombineret med Grimalkins intelligens de med stor sandsynlighed ikke ville være nået til verdens ende. Ved Ariellas tilstedeværelse bliver den strid, der i århundreder har været mellem Ash og Puck endelig afsluttet.
Ash gennemgår alle prøvelserne for at kunne være sammen med hende han elsker: Meghan, Dronningen over Jernriget.

Med Ash som den primære hovedperson i det sidste og afsluttende bind i Iron Fey Sagaen har Julie Kagawa formået at give bogen et nyt og forfriskende pift til handlingen. I de tre første bøger følger vi primært Meghan i hendes rejse mod at blive dronning af Jernriget.

Selvom Ash oprindeligt er prins af vinterhoffet, så tog det ikke ret lang tid før jeg var helt vild med ham. Det var ham jeg heppede på, ham jeg ønskede Meghan skulle ende med, ja.. ham der ville stå tilbage som vinderen. Både Ash og Puck har gennem flere århundreder været rivaler, før det bedste venner, og en fascination for Meghan fra begge sider gjorde bestemt ikke situationen bedre for dem. Puck er lidt den der lalleglade fey, der ikke tager tingene helt så alvorligt som Ash eller måske nogle af de andre, for den sags skyld, gør. Til tider fandt jeg ham utrolig irriterende og havde bare lyst til at skælde ham ud. Men på trods af hans væremåde står han fast ved Ash’s side under hele rejsen for at blive menneskelig.

Julie Kagawa har med Jernridderen afsluttet en fantastisk serie på 4 bind.

Inden jeg overhovedet gik i gang med serien var jeg meget nervøs, for jeg var oprindeligt begyndt på Talon sagaen, men som ikke rigtigt har formået at fange mig. Jeg var bange for at det samme ville ske her og tænkte om det måske var hendes skrivestil der gjorde at jeg ikke var fanget, men jeg må sige at jeg i den grad blev overrasket – positivt! Normalt er jeg ikke så god til at genlæse serier, men denne vil jeg helt klart læse igen en dag.

Som de 3 foregående bind, så har jeg valgt at give denne bog 5 stjerner. Det er en fantastisk bog – og hele serien er måske en af årets største overraskelser og største læseoplevelse!

 

En eksborgmesters bekendelser

Titel: En eksborgmesters bekendelser I Forfatter: Poul-Henrik Pedersen I Sideantal: 272 I Genre: Selvbiografi I Forlag: Mellemgaard I Udgivelses år: 2014

Sponsoreret indlæg

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Mellemgaard


Jeg var meget i tvivl om hvorvidt jeg ville, eller i det hele taget kunne, anmelde denne selvbiografi. Længe har jeg gerne ville læse den og jeg sprang til, da jeg fik muligheden for at anmelde den. Min eneste bekymring omkring anmeldelsen, var, og er stadig, at jeg kender forfatteren bag selvbiografien. Ganske vidst ikke privat, men gennem vores politiske virke (dog fra hver sin fløj, selvom han for en del år siden var medlem af samme parti som jeg er nu) og i den forbindelse har vi deltaget i en del arrangementer sammen, herunder på valgsteder.

Da jeg gik igang med bogen var det med en blanding af spænding og nervøsitet. Spænding fordi jeg jo længe havde gået med overvejelserne om at jeg gerne ville læse den, nervøs fordi hvad nu hvis jeg ikke brød mig om den? Dette var også med til at jeg synes at det var svært at komme igang med den, men jeg blev hurtigt fanget af bl.a. det lokalhistoriske, der bliver beskrevet, såvel som hans oplevelser gennem hans virke som hhv. journalist og byrådspolitiker/borgmester. Nervøsiteten blev dog hurtigt slået ned.
Poul-Henrik Pedersen er uddannet journalist, hvilket sproget i bogen bærer meget præg af. Ikke dermed sagt at det er en dårlig ting, for det er det bestemt ikke. Det var tydeligt at se på bl.a. sproget og formuleringerne. Dog synes jeg engang imellem at jeg stødte ind i nogle, for mig, ret gammeldags ord/vendinger som jeg havde lidt svært ved at forstå betydningen af uden at skulle hen og slå dem op.
Alligevel finder jeg sproget flydende og også letlæseligt, ser man bort fra de lidt svære ord/vendinger. Samtidig er bogen beriget med billeder passende til hvert kapitel, hvilket, for mit vedkommende, gør bogen mindre tør. Det er dejligt med billeder, der komplimenterer teksten.

Det er en skøn bog, der hører til på bogreolen – især hvis man er politisk og/eller historiskpolitisk interesseret. Jeg har nydt bogen og har derfor valgt at give den 4 stjerner.

 

Skyriel (Ovanienprofetierne #1)

Titel: Skyriel I Serie: Ovanienprofetierne #1I Forfatter: Lene Dybdahl I Sideantal: 561 I Genre: Fantasy I Forlag: Tellerup I Udgivelses år: 2016


Da jeg startede med at læse Skyriel var det samtidig første gang jeg stiftede bekendtskab med Lene Dybdahl og hendes forfatterskab. Der skulle ikke gå længe før jeg vidste at det ikke ville være det sidste jeg læste af forfatteren!
Lene har med Skyriel formået at skrive en forrygende fantasyroman, der dog havde en lidt langsom opstart. Jeg skulle lidt kapitler ind i bogen, før den for alvor fangede mig og hvor siderne næsten pr. automatik vendte sig selv, men da var bogen til gengæld også utrolig svær at lægge fra sig. Derudover var sproget også en medvirkende faktor hertil, da det gennem hele bogen er letlæseligt og flydende.

Lene har i starten af bogen opsat et persongalleri over de vigtige karakterer, fordelt over hvor de kommer fra og deres kendetegn. Det er en stor hjælp, hvis man som læser sidder og undrer sig over hvor de hver især hører til og i hvilken forbindelse.

Skyriel er en gæv pige med ben i næsen, der ikke er mange for at lade sin mening komme til udtryk hvis hun ikke er enig med andre, eller når hun fx forsvarer mobbeofrene og giver mobberne igen af endnu større skuffe end de selv har givet af. Hun er lidt af en fandenivoldsk og modig pige. Da magikeren Alainon, som hun bor hos, bliver arresteret beslutter hun sif for at følge efter, fast besluttet på at redde ham og villig til at trodse de farer der lurer på hendes vej.

Ydermere er bogen bare så smuk! Elsker coveret, men også kortet inden i. Det er veltegnet og komplimenterer handlingen utrolig godt. Som læser får man et rigtig godt billede af Skyriels rejse til de forskellige steder i bogen, hvor de ligger i forhold til hinanden osv., hvilket for mig var med til at gøre den røde tråd gennem bogen stærkere.

Grundet den lidt langsomme opstart har jeg valgt at give bogen 4 stjerner. Alligevel er jeg vild med bogen og jeg glæder mig utrolig meget til efterfølgerne, Blodbæst og Ildstorm.